Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52011PC0295

    Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om udstedelse af euromønter

    /* KOM/2011/0295 endelig udg.- COD 2011/0131 */

    52011PC0295

    EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om udstedelse af euromønter Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om udstedelse af euromønter /* KOM/2011/0295 endelig udg.- COD 2011/0131 */


    2011/0131 (COD)

    Forslag til

    EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

    om udstedelse af euromønter

    EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 133,

    under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

    under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank,

    efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

    efter den almindelige lovgivningsprocedure og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1) Rådets konklusioner af 23. november 1998 og af 5. november 2002 om euromønter til samlerbrug, Kommissionens henstilling 2009/23/EF af 19. december 2008 om fælles retningslinjer for de nationale sider og udstedelsen af euromønter, som er bestemt til at sættes i omløb[1], der blev godkendt ved Rådets konklusioner af 10. februar 2009, og Kommissionens henstilling 2010/191/EU af 22. marts 2010 om omfanget og virkningerne af eurosedlers og –mønters status som lovligt betalingsmiddel[2] fastsætter den anbefalede praksis med hensyn til eurosamlermønter, udstedelse af eurocirkulationsmønter, herunder erindringsmønter bestemt til cirkulation, og konsultation forud for destruktion af brugbare eurocirkulationsmønter.

    (2) Der eksisterer ingen ufravigelige regler for udstedelsen af euromønter, og det kan resultere i, at medlemsstaterne ikke følger samme praksis, og at der ikke findes tilstrækkeligt integrerede rammer for den fælles valuta. Af hensyn til retssikkerheden og gennemsigtigheden er det derfor nødvendigt at indføre bindende regler for udstedelsen af euromønter.

    (3) I henhold til Rådets forordning (EF) nr. 974/98 af 3. maj 1998 om indførelse af euroen[3] har mønter denomineret i euro og cent, som opfylder de pålydende værdier og tekniske specifikationer, som Rådet har fastsat, status som lovligt betalingsmiddel i alle de "deltagende medlemsstater" som defineret i forordningen. Deres pålydende værdi og tekniske specifikationer er fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 975/98 af 3. maj 1998 om pålydende værdi og tekniske specifikationer for euromønter, som er bestemt til at sættes i omløb[4].

    (4) Foruden de normale eurocirkulationsmønter kan medlemsstaterne også udstede euro-erindringsmønter bestemt til cirkulation for at fejre en bestemt begivenhed, idet der dog er fastsat øvre grænser for sådanne møntudstedelser pr. år og pr. udstedende medlemsstat. Det er desuden nødvendigt at fastsætte visse mængdebegrænsninger for erindringsmønter bestemt til cirkulation for at sikre, at disse mønter fortsat kun udgør en lille procentdel af det samlede antal 2-euromønter, der er i omløb. Samtidig bør disse begrænsninger give mulighed for udstedelse af et tilstrækkeligt stort antal mønter til at sikre en effektiv cirkulation af erindringsmønter.

    (5) Medlemsstaterne bør også have mulighed for at udstede eurosamlermønter, der ikke er bestemt til cirkulation, og som klart kan skelnes fra eurocirkulationsmønter. Eurosamlermønter bør kun have status som lovligt betalingsmiddel i udstedelseslandet og bør ikke udstedes med henblik på at blive sat i omløb.

    (6) For at sikre, at eurosamlermønter ikke forveksles med eurocirkulationsmønter, bør de klart kunne skelnes fra sidstnævnte. Det er desuden hensigtsmæssigt, at udstedelsen af eurosamlermønter medregnes i den mængde af mønter, der søges godkendt af Den Europæiske Centralbank (ECB), dog på et samlet grundlag snarere end for hver enkelt udstedelse.

    (7) Det er hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med gængs praksis i de deltagende medlemsstater, at eurocirkulationsmønter (inklusive erindringsmønter til cirkulation) sættes i omløb til deres pålydende værdi, skønt en mindre andel kan sælges til en højere pris, hvis de er af en særlig kvalitet eller sælges i en særlig emballage.

    (8) For at forhindre, at en medlemsstat destruerer brugbare eurocirkulationsmønter, når en anden medlemsstat kan have behov for sådanne mønter, bør medlemsstaterne konsultere hinanden, før sådanne mønter destrueres —

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:

    Artikel 1

    Genstand

    Ved denne forordning fastsættes regler for udstedelse af eurocirkulationsmønter, herunder erindringsmønter bestemt til cirkulation, for udstedelse af eurosamlermønter og for konsultationer forud for destruktion af brugbare eurocirkulationsmønter.

    Artikel 2

    Definitioner

    I denne forordning finder følgende definitioner anvendelse:

    1. "eurocirkulationsmønter": euromønter bestemt til at cirkulation, hvis pålydende værdi og tekniske specifikationer er fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 975/98 af 3. maj 1998

    2. "euroerindringsmønter bestemt til cirkulation": euromønter bestemt til cirkulation, som udstedes til minde om et bestemt tema som angivet i artikel 1f i Rådets forordning (EF) nr. 975/98

    3. "eurosamlermønter": euromønter til samlerbrug, der ikke er bestemt til cirkulation.

    Artikel 3

    Typer af euromønter

    Medlemsstaterne kan udstede to typer euromønter: eurocirkulationsmønter, herunder euroerindringsmønter bestemt til cirkulation, og eurosamlermønter.

    Artikel 4

    Udstedelse af eurocirkulationsmønter

    1. Eurocirkulationsmønter sættes i omløb til deres pålydende værdi.

    2. Uanset stk. 1 kan en mindre andel på ikke over 5 % af den samlede værdi eller mængde af udstedte euromønter udstedes til en værdi, der ligger over deres pålydende værdi, hvis dette er begrundet i møntens særlige kvalitet eller en særlig emballage.

    Artikel 5

    Udstedelse af euroerindringsmønter bestemt til cirkulation

    1. Hver deltagende medlemsstat må kun udstede én euroerindringsmønt bestemt til cirkulation om året, undtagen når:

    a) euroerindringsmønter bestemt til cirkulation udstedes kollektivt af alle deltagende medlemsstater

    b) en eventuel euroerindringsmønt bestemt til cirkulation udstedes i anledning af, at stillingen som statsoverhoved midlertidigt er ledig eller besættes foreløbigt.

    2. Det samlede antal erindringsmønter, der sættes i omløb ved hver udstedelse, må ikke overstige det højeste af følgende to udstedelseslofter:

    a) 0,1 % af det samlede antal 2-euromønter, der er sat i omløb af alle deltagende medlemsstater frem til begyndelsen af det år, der går forud for udstedelsesåret for erindringsmønten; dette loft kan hæves til 2,0 % af det samlede omløb af 2-euromønter i alle deltagende medlemsstater, hvis udstedelsen sker til minde om et almindeligt respekteret tema af stor symbolsk værdi; i så fald afholder den udstedende medlemsstat sig fra at anvende det forhøjede loft til at udstede andre erindringsmønter bestemt til cirkulation i løbet af de efterfølgende fire år og begrunder valget af det hævede udstedelsesloft

    b) 5 % af det samlede antal 2-euromønter, der er sat i omløb af den pågældende udstedende medlemsstat frem til begyndelsen af det år, der går forud for udstedelsesåret for erindringsmønten.

    3. Euroerindringsmønter bestemt til cirkulation, som udstedes kollektivt af alle deltagende medlemsstater, skal godkendes af Eurogruppen.

    Artikel 6

    Udstedelse af eurosamlermønter

    1. Eurosamlermønter er kun lovligt betalingsmiddel i den udstedende medlemsstat.

    Den udstedende medlemsstats navn skal fremstå klart og let genkendeligt på mønten.

    2. For nemt at kunne skelne dem fra eurocirkulationsmønter skal eurosamlermønter opfylde alle følgende kriterier:

    a) de skal have en anden pålydende værdi end eurocirkulationsmønter

    b) de må ikke bære billeder, der ligner dem på den fælles side af eurocirkulationsmønter eller en national side af eurocirkulationsmønter

    c) deres farve, diameter og vægt eller mindst to af disse tre kendetegn skal afvige væsentligt fra eurocirkulationsmønter; forskellen betragtes som væsentlig, hvis værdierne, inklusive tolerancer, ligger uden for de tolerancegrænser, der er fastsat for eurocirkulationsmønter

    d) de må ikke have en sinusformet rand eller "spansk blomst".

    3. Eurosamlermønter udstedes til eller over pålydende værdi.

    4. Udstedelser af eurosamlermønter medregnes på et samlet grundlag i den mængde af udstedte mønter, der skal godkendes af ECB.

    5. Medlemsstaterne træffer alle de nødvendige foranstaltninger til at forhindre, at eurosamlermønter benyttes som betalingsmiddel, f.eks. ved hjælp af en særlig emballage, et autentifikationsbevis, en tidligere meddelelse fra den udstedende myndighed eller udstedelse over pålydende værdi.

    Artikel 7

    Konsultation forud for destruktionen af eurocirkulationsmønter

    Forud for destruktionen af eurocirkulationsmønter, som ikke er uegnede til cirkulation i henhold til artikel 2, litra b), i forordning (EU) nr. 1210/2010[5], konsulterer medlemsstaterne hinanden via det relevante underudvalg under Det Økonomiske og Finansielle Udvalg og underretter møntdirektørerne i de deltagende medlemsstater som defineret i Rådets forordning (EF) nr. 974/98[6].

    Artikel 8

    Ikrafttræden

    Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Den er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.

    Udfærdiget i Bruxelles, den

    På Europa-Parlamentets vegne                    På Rådets vegne

    Formand                                                        Formand

    [1]               EUT L 9 af 14.1.2009, s. 52.

    [2]               EUT L 83 af 30.3.2010, s. 70.

    [3]               EFT L 139 af 11.5.1998, s. 1.

    [4]               EFT L 139 af 11.5.1998, s. 6.

    [5]               EUT L 339 af 22.12.2010, s. 1.

    [6]               EFT L 139 af 11.5.1998, s. 1.

    Top