52011DC0466

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

om aktiviteter gennemført af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i 2010

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Indledning 5

2. Overblik over Globaliseringsfondens aktiviteter i 2010 5

3. Opfølgning af årsrapporten for 2009 om Globaliseringsfondens aktiviteter 6

4. Analyse af Globaliseringsfondens aktiviteter i 2010 6

4.1. Modtagne ansøgninger 6

Tabel 1 – Ansøgninger modtaget i 2010 7

4.1.1. Ansøgninger modtaget pr. medlemsstat og sektor 7

4.1.2. Modtagne ansøgninger opdelt efter ansøgningsbeløbets størrelse 8

4.1.3. Modtagne ansøgninger opdelt efter antal arbejdstagere i støttemålgruppen 8

4.1.4. Modtagne ansøgninger opdelt efter ansøgningsbeløbets størrelse pr. arbejdstager 8

4.1.5. Modtagne ansøgninger opdelt efter interventionskriterium 9

4.2. Bevilget støtte 9

Tabel 2 - Nærmere oplysninger om støtte bevilget i 2010 10

Tabel 3 - Støtte fra Globaliseringsfonden bevilget i 2010: Profil for arbejdstagerne 11

4.2.1. Foranstaltninger finansieret med støtte fra Globaliseringsfonden 12

4.2.2. Komplementaritet med foranstaltninger, der modtager støtte fra strukturfondene, navnlig Den Europæiske Socialfond (ESF) 12

4.3. Sager, der ikke opfylder betingelserne for finansiel støtte fra Globaliseringsfonden 13

4.4 Globaliseringsfondens resultater 13

4.4.1. Endelige rapporter fra medlemsstaterne i 2010 om udbetaling af den finansielle støtte 13

4.4.2. Oversigt over god praksis og erfaringer fremlagt i de endelige rapporter i 2010 13

Tabel 4 — Endelige rapporter modtaget i 2010 — overblik over resultaterne 15

4.4.3. Nærmere oplysninger om de foranstaltninger, som blev gennemført i 2010 15

4.5. Finansiel rapport 19

4.5.1. Midler tildelt af Globaliseringsfonden 19

4.5.2. Udgifter til teknisk bistand 20

4.5.3. Anmeldte eller afsluttede uregelmæssigheder 21

4.5.4. Afvikling af den finansielle støtte fra Globaliseringsfonden 21

Tabel 6 - Sager afviklet i 2010 21

4.6. Tekniske støtteaktiviteter, som varetages af Kommissionen 22

4.6.1. Information og presse 22

4.6.2. Møder med de nationale myndigheder og arbejdsmarkedsparterne 22

4.6.3. Midvejsevaluering af Globaliseringsfonden 22

5. Tendenser 22

6. Konklusioner 25

BILAG 1 26

1. Indledning

Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen blev oprettet ved forordning (EF) nr. 1927/2006[1] for at vise solidaritet med og yde støtte til arbejdstagere, der bliver afskediget som følge af gennemgribende strukturelle ændringer i verdens handelsmønstre. Den er ment som et middel til at skabe en bedre balance mellem de overordnede langsigtede positive virkninger af åben handel i form af vækst og beskæftigelse og de mere kortsigtede negative virkninger, som globaliseringen kan medføre, især for beskæftigelsen af de mest udsatte og mindst kvalificerede arbejdstagere. Bestemmelserne blev ændret ved forordning (EF) nr. 546/2009 af 18. juni 2009[2] for at kunne reagere mere effektivt på den globale finansielle og økonomiske krise.

I henhold til artikel 16 i forordning (EF) nr. 1927/2006 forelægger Kommissionen senest den 1. juli hvert år en kvantitativ og kvalitativ rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af Globaliseringsfondens aktiviteter i løbet af det foregående år. Rapporten skal navnlig fokusere på de resultater, der er opnået gennem Globaliseringsfonden, og den skal især indeholde oplysninger om indgivne ansøgninger, vedtagne beslutninger og støttede foranstaltninger, herunder komplementariteten med foranstaltninger, der modtager støtte gennem strukturfondene, navnlig Den Europæiske Socialfond (ESF), og om afviklingen af den tildelte finansielle støtte. Rapporten skal også give dokumentation for de ansøgninger, der er blevet afvist som følge af manglende bevillinger, eller fordi de ikke opfyldte kriterierne.

2. Overblik over Globaliseringsfondens aktiviteter i 2010

I 2010 modtog Kommissionen 31 ansøgninger om støtte fra Globaliseringsfonden, hvilket var en ansøgning mere end i 2009. Nærmere oplysninger om ansøgningerne kan ses i afsnit 4, punkt 1, og i tabel 1.

Budgetmyndigheden traf 31 afgørelser om mobilisering af Globaliseringsfonden i 2010, hvilket udgør en stigning på 300 % med hensyn til antallet af afgørelser og en stigning på 60 % med hensyn til Globaliseringsfondens medfinansiering sammenlignet med 2009. Nærmere oplysninger om støttebevillingerne kan ses i afsnit 4, punkt 2, og i tabel 2 og 3.

I 2010 modtog Kommissionen fire endelige rapporter om gennemførelsen af støtten fra Globaliseringsfonden. Nærmere oplysninger om resultaterne kan ses i afsnit 4, punkt 4, og i tabel 4. Seks støttebevillinger fra Globaliseringsfonden fra tidligere år blev afsluttet (nærmere oplysninger i afsnit 4, punkt 5.4, og i tabel 6). Der blev givet teknisk bistand på Kommissionens initiativ (artikel 8, stk. 1, i forordningen om Globaliseringsfonden). Nærmere oplysninger kan ses i afsnit 4, punkt 6, og i tabel 5.

I 2010 gennemførte Kommissionen den nye beslutningsproces, som var blevet etableret ved udgangen af 2009. Kommissionen er ligeledes begyndt at forberede høringerne om de kommende revideringer efter 2011 og efter 2013 af Globaliseringsfonden, som er krævet i henhold til artikel 1, stk. 1a, og artikel 20 i forordningen om Globaliseringsfonden. Nærmere oplysninger kan ses i afsnit 3 og afsnit 4, punkt 5.2.

3. Opfølgning AF ÅRSRAPPORTEN FOR 2009 OM GLOBALISERINGSFONDENS AKTIVITETER

Forordning (EF) nr. 546/2009 om ændring af forordning (EF) nr. 1927/2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen

Ændringen i 2009 af forordning (EF) nr. 1927/2006 indebar en markant forbedring af Globaliseringsfonden og gav medlemsstaterne bedre muligheder for at søge om medfinansiering fra Globaliseringsfonden til støtte af deres indsats for at afbøde den globale finansielle og økonomiske krises negative virkninger for beskæftigelsen. Dette viste sig i antallet af ansøgninger, som blev modtaget i 2010, og som fortsat lå på det samme høje niveau som det foregående år (31 ansøgninger i 2010 sammenlignet med 30 ansøgninger i 2009). Ansøgninger om støtte fra Globaliseringsfonden blev klart forenklet med den midlertidige undtagelse som følge af krisen, herunder stigningen i andelen af medfinansiering til 65 %, og den permanente nedsættelse af interventionskriteriet til 500 afskedigelser og udvidelsen af gennemførelsesperioden til 24 måneder regnet fra ansøgningsdatoen.

Resultaterne, især virkningen af støtten fra Globaliseringsfonden på beskæftigelsen af afskedigede arbejdstagere, vil blive vurderet, når projekterne er afsluttet. De første endelige rapporter vedrørende den udvidede gennemførelsesperiode (24 måneder fra ansøgningsdatoen) vil blive fremlagt for Kommissionen i november/december 2011.

Forenkling af beslutningstagningen vedrørende ansøgninger til Globaliseringsfonden: procedure for indgivelse af forslag til Rådet og Europa-Parlamentet

Den støtte, som Globaliseringsfonden gav i 2010, blev behandlet i henhold til de nye beslutningstagningsprocedurer for Globaliseringsfonden, som blev fastlagt ved udgangen af 2009. Der blev gjort en stor indsats for at fremskynde beslutningstagningen inden for rammerne af bestemmelserne i den nuværende forordning. Tempoet i gennemførelsen af globaliseringsfondinterventioner og deres rolle og potentiale som et solidaritetsinstrument var spørgsmål, der stod højt på dagsordenen hele året, især under høringen af medlemsstaterne om de kommende revideringer af Globaliseringsfonden efter 2011 og efter 2013, som startede i anden halvdel af 2010.

4. Analyse af Globaliseringsfondens aktiviteter i 2010

4.1. Modtagne ansøgninger

Kommissionen modtog i 2010 31 ansøgninger (jf. tabel 1), hvilket var en mere end i 2009. Forordning (EF) nr. 546/2009, som blev vedtaget den 18. juni 2009, finder anvendelse på alle ansøgningerne (dvs. en medfinansiering, hvis andel udgør 65 %, en gennemførelsesperiode på 24 måneder fra ansøgningsdatoen osv.).

Ansøgningerne blev indsendt af tolv medlemsstater med 31 995 afskedigede arbejdstagere som målgruppe, og der blev anmodet om i alt 169 994 542 EUR fra Globaliseringsfonden. Tre medlemsstater ansøgte for første gang i 2010: Tjekkiet, Polen og Slovenien.

Tabel 1 – Ansøgninger modtaget i 2010

[pic]

4.1.1. Ansøgninger modtaget pr. medlemsstat og sektor

De 31 ansøgninger, man modtog, vedrørte 16 sektorer[3]. Syv ud af disse vedrører sektorer, hvor en ansøgning til Globaliseringsfonden er indsendt for første gang i 2010: disse er understreget i nedenstående liste. En række ansøgninger var forenklet som følge af muligheden for at søge i henhold til undtagelser som følge af krisen.

Østrig (to ansøgninger: basismetaller , elektronisk udstyr), Belgien (en ansøgning: bilindustri), Tjekkiet (en ansøgning: detailhandel ), Danmark (fire ansøgninger: maskiner/udstyr, bygning af skibe ), Frankrig (en ansøgning: bilindustri), Tyskland (en ansøgning; maskiner/udstyr), Irland (tre ansøgninger: byggeri), Nederlandene (syv ansøgninger: elektronisk udstyr, trykkeriindustrien, finansielle tjenesteydelser, engroshandel ), Polen (tre ansøgninger: bilindustri, maskiner/udstyr), Portugal (en ansøgning: fremstilling af fodtøj ), Spanien (seks ansøgninger: bilindustri beklædningsartikler, sten/marmor , detailhandel ), Slovenien (en ansøgning: beklædningsartikler).

4.1.2. Modtagne ansøgninger opdelt efter ansøgningsbeløbets størrelse

De medlemsstater, der ansøger om støtte fra Globaliseringsfonden, skal udarbejde en samordnet pakke af foranstaltninger, der bedst muligt passer til de berørte arbejdstageres profil, og fastlægge, hvor stort et støttebeløb de har behov for. Forordningen om Globaliseringsfonden hverken anbefaler eller begrænser størrelsen af det samlede støttebeløb, men Kommissionen kan ved vurderingen af en ansøgning rejse spørgsmål, som foranlediger medlemsstaten til at ændre i pakken af individualiserede tilbud, hvilket kan påvirke ansøgningsbeløbets størrelse.

Ansøgningerne om støtte fra Globaliseringsfonden i 2010 varierede i størrelse fra 114 250 EUR til 38 052 069 EUR (i gennemsnit 5 483 695 EUR).

4.1.3. Modtagne ansøgninger opdelt efter antal arbejdstagere i støttemålgruppen

Det samlede antal arbejdstagere i målgruppen for de foranstaltninger, der blev foreslået til en medfinansiering fra Globaliseringsfonden, androg 31 995. Antallet varierede fra 120 til 2 593 arbejdstagere, hvor tre ansøgninger vedrørte mere end 2 000 arbejdstagere, fire mellem 1 000 and 2 000 og 21 mindre end 1 000 arbejdstagere[4].

Antallet af arbejdstagere, som er ramt af afskedigelser, og antallet af arbejdstagere i Globaliseringsfondens målgruppe kan afvige, hvis den ansøgende medlemsstat beslutter at fokusere globaliseringsfondhjælpen på særlige arbejdstagergrupper, f.eks. dem, der har særlige vanskeligheder ved at blive på arbejdsmarkedet, og/eller dem, der har mest brug for støtte. Nogle af de berørte arbejdstagere kan få støtte uden for Globaliseringsfonden, mens andre kan finde nye job på egen hånd eller beslutte at gå på pension tidligt, hvilket betyder, at de ikke vil indgå i målgruppen for Globaliseringsfondens foranstaltninger.

4.1.4. Modtagne ansøgninger opdelt efter ansøgningsbeløbets størrelse pr. arbejdstager

Det beløb, der blev anslået pr. arbejdstager i 2010, varierede fra lidt over 600 EUR til mere end 23 000 EUR.

Medlemsstaterne bestemmer selv, hvilken pakke af individuelle tilbud de vil foreslå til de pågældende afskedigede arbejdstagere, under forudsætning af at disse er i overensstemmelse med forordningen. Det beløb, der ansøges om pr. berørt arbejdstager, kan således variere alt efter afskedigelsernes omfang, situationen på det pågældende arbejdsmarked, de pågældende arbejdstageres individuelle situation, de foranstaltninger, medlemsstaterne allerede har truffet, og udgifterne til at give disse tilbud i den pågældende medlemsstat eller region.

4.1.5. Modtagne ansøgninger opdelt efter interventionskriterium

24 ud af de 31 ansøgninger (77 %) havde til formål at støtte arbejdstagere, der var blevet afskediget som en direkte følge af den globale finansielle og økonomiske krise (artikel 1a i den ændrede forordning om Globaliseringsfonden), mens de øvrige syv ansøgninger (23 %) havde som mål at imødegå de omfattende strukturændringer i verdens handelsmønstre som følge af globaliseringen.

Tolv ansøgninger blev indgivet på grundlag af artikel 2, litra a), i forordningen om Globaliseringsfonden, 18 på grundlag af artikel 2, litra b), og en ansøgning under henvisning til artikel 2, litra c), med anførelse af særlige omstændigheder, og af at betingelserne i artikel 2, litra a), ikke fuldt var opfyldt.

4.2. Bevilget støtte

I 2010 besluttede budgetmyndigheden i 31 tilfælde at bevilge støtte fra Globaliseringsfonden med henblik på en medfinansiering af aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger (jf. tabel 2 og 3 vedrørende et overblik og en opdeling efter arbejdstagernes profil). 13 af ansøgningerne blev indgivet i 2010, og 18 blev modtaget i anden halvdel af 2009. Forordning (EF) nr. 546/2009, som blev vedtaget den 18. juni 2009, er anvendt på al bevilget støtte (dvs. en medfinansieringsandel på 65 %, 24 måneders gennemførelsesperiode fra ansøgningsdatoen osv.).

De 31 bevilgede støttebeløb var målrettet mod 23 688 afskedigede arbejdstagere i ni medlemsstater med et beløb på i alt 83 554 141 EUR, udbetalt af Den Europæiske Globaliseringsfond (16,7 % af det årlige maksimumsbeløb, Globaliseringsfonden har til rådighed).

Tabel 2 - Nærmere oplysninger om støtte bevilget i 2010

[pic]

Tabel 3 - Støtte fra Globaliseringsfonden bevilget i 2010: Profil for arbejdstagerne

[pic]

4.2.1. Foranstaltninger finansieret med støtte fra Globaliseringsfonden

I artikel 3 i forordning 1927/2006 er det fastsat, at Globaliseringsfonden udelukkende kan yde økonomisk støtte til aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger, som tager sigte på at reintegrere ledige arbejdstagere på arbejdsmarkedet. Endvidere foreskriver den, at Globaliseringsfonden kan finansiere medlemsstaternes forberedelser, forvaltning, pr- og informationstiltag samt kontrolaktiviteter i forbindelse med fondens virke (teknisk bistand).

De foranstaltninger, som blev godkendt i de 31 bevillinger fra Globaliseringsfonden i 2010, havde som mål at reintegrere 23 688 afskedigede arbejdstagere på arbejdsmarkedet. Foranstaltningerne omfattede primært en intensiv individualiseret hjælp til jobsøgning og sagsstyring, en række forskellige erhvervsuddannelses-, efteruddannelses- og omskolingsforanstaltninger, forskellige midlertidige finansielle incitamenter/dagpenge i jobsøgningsfasen, uddannelse og andre aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger frem til det tidspunkt, hvor arbejdstageren reelt er tilbage på arbejdsmarkedet, samt andre former for aktiviteter, såsom promovering af selvstændig virksomhed og beskæftigelse med tilskud.

4.2.2. Komplementaritet med foranstaltninger , der modtager støtte fra strukturfondene, navnlig Den Europæiske Socialfond (ESF)

Globalis eringsfonden er udformet med henblik på at øge beskæftigelsesevnen og sikre, at afskedigede arbejdstagere hurtigt vender tilbage til arbejdsmarkedet ved hjælp af aktive arbejdsmarkeds- foranstaltninger, og komplementerer således ESF, der er det vigtigste EU-instrument til fremme af beskæftigelsen i EU. Generelt består de to fondes komplementaritet i deres mulighed for at løse disse problemer inden for to forskellige tidsperspektiver: Globaliseringsfonden yder individuel støtte til afskedigede arbejdstagere som reaktion på en specifik masseafskedigelse på europæisk niveau, mens ESF støtter strategiske langsigtede mål (f.eks. øget menneskelig kapital, og håndtering af forandringer) gennem flerårige forprogrammerede programmer, hvis ressourcer normalt ikke kan bruges til løsning af krisesituationer, som skyldes masseafskedigelser. Globalseringsfonden og ESF-foranstaltninger anvendes nogle gange, så de supplerer hinanden for at give både en kortsigtet og langsigtet løsning. Det afgørende kriterium er de eksisterende instrumenters mulighed for effektivt at hjælpe arbejdstagere, og det er op til medlemsstaterne at udvælge - og at programmere - de instrumenter og aktioner, som er bedst egnede til at nå de tilstræbte mål.

Indholdet af den samordnede pakke af individualiserede tilbud, som Globaliseringsfonden skal yde støtte til, bør være afstemt med andre foranstaltninger og supplere dem. De foranstaltninger, som medfinansieres af Globaliseringsfonden, kan gå langt ud over standardkurser og –aktioner, og praksis har vist, at Globaliseringsfonden giver medlemsstaterne mulighed for at tilbyde afskedigede arbejdstagere individuelt tilpassede og indgående støtte, herunder foranstaltninger, som arbejdstagerne normalt ikke ville have adgang til (f.eks. efteruddannelse på andet eller tredje niveau). Globaliseringsfonden giver medlemsstaterne mulighed for bedre at fokusere på særligt sårbare mennesker, såsom lavtuddannede eller mennesker med indvandrerbaggrund, eller at give støtte i et længere tidsrum end normalt muligt uden Globaliseringsfonden. Alt dette øger arbejdstagernes muligheder for at forbedre deres situation.

Konkrete eksempler på god komplementaritet mellem ESF og Globaliseringsfonden er sagerne EGF/2010/011 NL/NXP Semiconductors og EGF/2010/012 NL/Noord Holland ICT , indsendt af Nederlandene, EGF/2010/014 SI/Mura, indsendt af Slovenien, og EGF/2010/018 DE/Heidelberger Druckmaschinen, indsendt af Tyskland. Med hensyn til den første nederlandske sag består komplementariteten af et specifikt ESF-uddannelsesprojekt for arbejdstagere i virksomheder, der fremstiller halvledere[5], hvis tidsplan delvist faldt sammen med Globaliseringsfondens gennemførelsesperiode. I sag to kunne de afskedigede arbejdstagere også deltage i to ESF-projekter i ikt-sektoren[6]. Slovenien sikrede, at globaliseringsfondforanstaltningerne komplementerede Sloveniens forskellige ESF-aktioner[7]. I den tyske sag blev Globaliseringsfondpakken med individuelle tjenester udformet således, at den komplementerede de aktioner, som fik støtte af strukturfondene, især ESF-godkendte uddannelseskurser, som tilbydes i det føderale program ESF-BA (Bundesanstalt für Arbeit).

Alle medlemsstater skal etablere de nødvendige mekanismer for at undgå enhver risiko for dobbeltstøtte fra EU's finansielle instrumenter, jf. artikel 6, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1927/2006.

4.3. Sager, der ikke opfylder betingelserne for finansiel støtte fra Globaliseringsfonden

Ingen af de forslag, som Kommissionen forelagde for budgetmyndigheden vedrørende støtte fra Globaliseringsfonden, blev afvist. En ansøgning (EGF/2009/022 BG/Kremikovtsi, fremsendt af Bulgarien den 26.10.2009) blev af Kommissionen vurderet til ikke at være støtteberettiget[8]. Medlemsstaten blev underrettet om denne vurdering.

4.4 Globaliseringsfondens resultater

De vigtigste kilde r til information om Globaliseringsfondens resultater er de endelige rapporter, som medlemsstaterne skal forelægge i henhold til artikel 15 i forordning (EF) nr. 1927/2006. Disse oplysninger suppleres af de oplysninger, medlemsstaterne har givet gennem direkte kontakt med Kommissionen og under koordinationsmøder og konferencer med repræsentanter for medlemsstaterne i løbet af året. De resultater og data, som medlemsstaterne har indberettet i 2010, er sammenfattet i følgende afsnit og i tabel 4.

4.4.1. Endelige rapporter fra medlemsstaterne i 2010 om udbetaling af den finansielle støtte

I 2010 modtog Kommissionen fire endelige rapporter om følgende sager: EGF/2008/004 ES/ Castilla y Léon og Aragón , EGF/2008/005 ES/ Cataluña , EGF/2009/001 PT/Norte-Centro og EGF/2009/002 DE/Nokia. Disse var de sidste globaliseringsfondsager med en gennemførelsesperiode på 12 måneder, inden denne blev øget til 24 måneder ved forordning (EF) nr. 546/2009 af 18. juni 2009.

4.4.2. Oversigt over god praksis og erfaringer fremlagt i de endelige rapporter i 2010

De fire endelige rapporter, som tre medlemsstater har fremlagt, viste, at ved udgangen af eller kort tid efter udgangen af Globaliseringsfondens gennemførelsesperiode havde 629 arbejdstagere (20 % ud af 3 146) fundet et nyt job eller var blevet selvstændige. De øvrige var enten under uddannelse (ca. 5 %), arbejdsløse eller ikke-erhvervsaktive af personlige grunde.

Resultaterne vedrørende arbejdstagernes tilbagevenden til arbejdsmarkedet var dårlige på grund af de lokale og regionale arbejdsmarkeders markant nedsatte mulighed for at optage arbejdskraft som en direkte følge af den globale finansielle og økonomiske krise. Betydningen af andelen af arbejdstagere, der kommer ind igen på arbejdsmarkedet, bør ikke overvurderes, da dette kun giver et øjebliksbillede af arbejdstagernes beskæftigelsessituation på det tidspunkt, dataene indsamles. Det siger intet om beskæftigelsens art og arbejdets kvalitet, som vedkommende har fundet, og kan ændre sig markant kort tid senere. Ifølge de oplysninger, der er modtaget fra en række medlemsstater, synes andelen af arbejdstagere, der er kommet ind igen på arbejdsmarkedet, allerede at ligge højere få måneder efter fremsendelsen af de endelige rapporter, især i de tilfælde, hvor arbejdstagerne fortsat får en individualiseret støtte ud over globaliseringsfondperioden på medlemsstaternes regning eller med hjælp fra ESF.

Medlemsstaternes indberettede en række interessante data og opmuntrende oplysninger, der viste, at de pågældende arbejdstageres personlige situation, selvtillid og beskæftigelsesevne var blevet synligt forbedret takket være støtten fra Globaliseringsfonden, selv hvis arbejdstagerne ikke altid fandt et nyt arbejde med det samme. Globaliseringsfonden gav medlemsstaterne mulighed for at agere mere intensivt i de regioner, der rammes af afskedigelser, med hensyn til antallet af mennesker, der blev støttet, og med hensyn til støttens varighed og kvalitet, i forhold til hvad der ville have været muligt uden støtten fra Globaliseringsfonden. EU-midlerne gav medlemsstaterne mulighed for at reagere mere fleksibelt og i deres pakker at inddrage stærkt individualiserede og nogle gange innovative aktioner og give de mindst kvalificerede mere opmærksomhed. Støtten, som medfinansieres af Globaliseringsfonden, udgør derfor en styrket investering i kvalifikationer, som kan have en positiv virkning på mellemlang og lang sigt, når markederne gradvist kommer sig efter krisen. Herudover følte man, at Globaliseringsfonden var et nyttigt instrument på et tidspunkt med budgetunderskud og offentlige sektorer, som skærer ned, når de nationale ressourcer er blevet knappe, og når medlemsstater og virksomheder kæmper for at komme videre efter den globale krise. Midtvejsevalueringen af Globaliseringsfonden, som skal udarbejdes i 2011, jf. artikel 17, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 1927/2006, vil mere detaljeret give en vurdering af Globaliseringsfondens virkninger.

Tab el 4 — Endelige rapporter modtaget i 2010 — overblik over resultaterne[9]

[pic]

4.4.3. Nærmere oplysninger om de foranstaltninger, som blev gennemført i 2010

EGF/2008/004 Castilla Leon og Aragón/Spanien (bilindustrien)

Ud af de 534 arbejdstagere, som deltog i de foranstaltninger, Globaliseringsfonden medfinansierede, var 184 (34,5 %) igen i arbejde ved udgangen af gennemførelsesperioden, og de øvrige 350 (65,5 %) var enten under uddannelse, arbejdsløse eller ikke-erhvervsaktive af forskellige personlige grunde. Andelen af arbejdstagere, som kom ind på arbejdsmarkedet, skal ses i sammenhæng med de høje arbejdsløshedsprocenter i de to pågældende regioner, som blev fordoblet fra 2008 til 2010 som følge af den finansielle og økonomiske krise.

Også de arbejdstagere, der fortsat var arbejdsløse, bekræftede, at Globaliseringsfondens foranstaltninger havde styrket deres selvtillid og selvagtelse, gjort dem mere selvstændige og givet dem de grundlæggende kvalifikationer og evner, de har brug for for at komme ind på arbejdsmarkedet igen. For de spanske myndigheder er Globaliseringsfonden et instrument, som egner sig særdeles godt til at reintegrere arbejdstagere med få muligheder for hurtigt at finde et ny arbejde, og takket være bidraget fra Globaliseringsfonden kunne de vælge blandt en lang række foranstaltninger, som var yderst individualiserede og mere personligt tilpasset, end hvad der ville have været muligt uden tilskud fra Globaliseringsfonden. En høj procentuel andel af de støttede arbejdstagere havde med held fastholdt deres kvalifikationsniveau eller styrket deres beskæftigelsesevne og på den måde forbedret deres muligheder på arbejdsmarkedet.

De gennemførte individualiserede foranstaltninger består af en interessant blanding af støtte til jobsøgning, uddannelse og til at komme ind på arbejdsmarkedet igen samt tilskud. Efter de traditionelle indledende foranstaltninger til alle arbejdstagere i målgruppen, såsom rådgivning og individualiserede karriereveje, blev forskellige aktioner gennemført med udgangspunkt i en omfattende undersøgelse af arbejdsmarkedet og efterfulgt af en indsats for at skabe jobmatching. Støttegrupper inden for flere discipliner aflagde besøg i henved 3 000 virksomheder (mange af disse var små og mellemstore virksomheder) med et dobbelt mål, at forbinde jobmuligheder med de arbejdsløses kvalifikationer eller at kvalificere disse til nye job og at gøre projektet kendt blandt virskomheder. Man modtog på denne måde mere end 400 jobtilbud, og mere end 200 arbejdstagere søgte med held nye job under Globaliseringsfondens gennemførelsesperiode. Arbejdstagerne fik også støtte efter at være kommet tilbage på arbejdsmarkedet, for at man kunne registrere eventuelle tilbageslag og for at evaluere deres personlige tilfredshed. De spanske myndigheder vil fortsate analysere markedet og arbejdstagernes jobsituation efter globaliseringsfondprojektet, og kontakterne med virksomhederne vil ligeledes blive fastholdt for at sikre kontinuitet i Globaliseringsfondens resultater fremover.

De kvalifikationsforanstaltninger, som blev tilbudt arbejdstagerne, omfattede forskellige former for uddannelse, nogle i forbindelse med en vis forpligtelse fra virksomheden til at genansætte arbejdstagerne, såsom: kurser til forbedring af kvalifikationer inden for vedvarende energikildeteknik og it, teknisk vedligeholdelse, den sociale sektor og turistsektoren, bogføring og ledelse af små og mellemstore virksomheder samt ledelses- og kommunikationsteknik. Nogle af arbejdstagerne fik midlertidig finansiel støtte som kompensation for forskellen mellem deres tidligere og nye løn (incitamenter til genindtræden på arbejdsmarkedet) og/eller jobsøgningstilskud, herunder specifikke tilskud til dem, der havde forpligtelser i form af plejekrævende slægtninge.

EGF/2008/005 Catalonien/Spanien (tekstilindustrien)

Ud af de 587 arbejdstagere, som fik støtte gennem de foranstaltninger, Globaliseringsfonden medfinansierede, var 30 (5,1 %) igen i arbejde ved udgangen af gennemførelsesperioden (inklusive en arbejdstager, som startede en ny selvstændig virksomhed), 17 (2,9 %) var under uddannelse, og de øvirge 540 (92,0 %) var enten arbejdsløse eller ikke-erhvervsaktive af forskellige personlige grunde. Den lave andel af arbejdstagere, som kom ind på arbejdsmarkedet igen, skal ses i sammenhæng med regionens svage arbejdsmarked som et resultat af den finansielle og økonomiske krise og også på baggrund af, at støtten fra Globaliseringsfonden kom sent (jf. nedenstående bemærkninger).

De spanske myndigheder oplyste, at bidraget fra Globaliseringsfonden havde givet dem mulighed for at tilbyde de berørte arbejdstagere intensive individualiserede aktioner, hvor andre midler er mindre velegnede. De fleste af de deltagende arbejdstagere viste et stærkt engagement i forbindelse med foranstaltningerne, og generelt havde deltagerne en yderst positiv holdning. Styringsmodellen omfattede anvendelsen af et omfattende netværk af institutioner, og deltagelse af lokale myndigheder blev anset for at være et afgørende element for en vellykket gennemførelse af foranstaltningerne. Hvor det er muligt, vil de regionale myndigheder anvende Globaliseringsfondens metodologi ved lignende programmer for tilbage til arbejdet-programmer.

Foranstaltningerne omfattede erhvervsvejledning for at fastslå de afskedigede arbejdstageres beskæftigelsesevne og hindringerne for, at de kan finde ny beskæftigelse, intensiv støtte til genplacering/jobsøgning, der inddrager personlige rådgivere, som hjælper arbejdstagerne med at komme ind igen på arbejdsmarkedet, og "aktive klasseværelser", hvor arbejdstagerne får direkte adgang til computere og jobsøgningsportaler, samtidig med at de har kvalificeret personale som mentorer. Uddannelsesforanstaltningerne omfattede kurser til forbedring af kvalifikationer, såsom it-kurser, mundtlig/skriftlig kommunikationsteknik og grundlæggende kurser for selvstændig virksomhed, der også behandler de særlige behov hos arbejdstagere over 45 år, de lavtuddannede eller ikke-spanske statsborgere. Der blev også tilbudt gruppeuddannelse inden for områder, hvor lokale virksomheder havde udpeget kvalifikationsbehov, eller i nye sektorer, hvor der i fremtiden kan opstå muligheder for job. Nogle af arbejdstagerne fik tilbudt midlertidig finansiel støtte i jobsøgningsperioden og/eller, når de havde accepteret beskæftigelse i mindst seks måneder (incitamenter til genindtræden på arbejdsmarkedet).

Som følge af forsinkelser i frigivelsen af EU-støtten havde Spanien startet gennemførelsen af den første række foranstaltninger ved at bruge egne ressourcer. Da en stor del af de planlagte foranstaltninger ikke kunne startes før de sidste måneder af Globaliseringsfondens gennemførelsesperiode, besluttede Spanien også at videreføre individualiserede tjenester i yderligere fire måneder for egen regning. Disse ekstra foranstaltninger efter Globaliseringsfondens gennemførelsesperiode gav Spanien mulighed for at støtte yderligere 387 afskedigede arbejdstagere (ud af oprindeligt 1 100 i målgruppen). Et halvt år efter Globaliseringsfondens gennemførelsesperiode var andelen af arbejdstagere på arbejdsmarkedet markant højere end direkte efter afslutningen af globaliseringsfondprojektet.

EGF/2009/001 Norte/Centro/Portugal (tekstilindustrien)

Af de 720 arbejdstagere, som deltog i foranstaltningerne, som Globaliseringsfonden medfinansierede, var 30 (4,2 %) kommet i arbejde igen ved udgangen af gennemførelsesperioden, ni (1,3 %) var under uddannelse, og de øvrige 681 (94,6 %) var enten arbejdsløse eller ikke-erhvervsaktive af forskellige personlige grunde. Andelen af arbejdstagere, som kom ind igen på arbejdsmarkedet, skal ses i sammenhæng med regionens svage arbejdsmarked som følge af den finansielle og økonomiske krise. Andre forklaringer er det lave uddannelsesniveau — 79 % af de arbejdstagere, som fik støtte, havde ikke afsluttet den niårige grunduddannelse, og yderligere 13 % havde ikke afsluttet en gymnasial uddannelse — og det store antal arbejdstagere over 55, som i det foreliggende tidsrum ikke kunne udnytte den omfattende uddannelsesstøtte optimalt, da perioden var for kort.

De portugisiske myndigheder anførte, at foranstaltningerne blev modtaget positivt af deltagerne, som anerkendte, at de havde forbedret deres erhvervskvalifikationer og på denne måde deres beskæftigelsesevne, og ligeledes i arbejdsformidlingen, som takket være støtten fra Globaliseringsfonden kunne følge op på behovet hos de arbejdsløse arbejdstagere, der bor spredt i forskellige landsbyer. Portugal anerkendte betydningen af at motivere arbejdstagere, som har mistet deres job, og sikrede en fuldstændig inddragelse af de regionale arbejdsformidlinger tilpasset en tidsplan for at sikre, at gennemførelsesperioden anvendes bedst muligt.

Foranstaltningerne omfattede individuel jobsøgningsstøtte til ca. en tredjedel af arbejdstagerne i målgruppen, f.eks. anerkendelse/certificering af eksisterende kvalifikationer, udarbejdelse af uddannelsesforløb og karriereveje til arbejdsmarkedet og en lang række (kortvarige) udannelses- og efteruddannelsesmoduler på grundlag af det nationale kvalifikationskatalog og tilbudt af anerkendte uddannesescentre til næsten alle arbejdstagerne i målgruppen. Andre foranstaltninger var tilpasset behovene hos arbejdstagere, der står over for særlige vanskeligheder med at komme tilbage på arbejdsmarkedet: disse foranstaltninger blev tilbudt af nonprofitorganer og bestod af personlige integrationsplaner, støtte til integration og finansiel støtte til deltagende arbejdstagere. Der blev også tilbudt nogle uddannelsestilskud og støtte til selvstændig virksomhed. Ved de fleste foranstaltninger blev der underskrevet samarbejdsaftaler mellem arbejdstagerne og de organer, der tilbød tjenesterne/overvågede tjenesterne med fastlæggelse af begge parters forpligtelser.

I januar 2011 (et år efter Globaliseringsfondens gennemførelsesperiode) havde andelen af arbejdstagere, som var kommet ind igen på arbejdsmarkedet, nået 200, hvilket viser, at de foranstaltninger, som Globaliseringsfonden har medfinansieret, fortsat gav positive resultater i tidsrummet efter gennemførelsen af Globaliseringsfonden.

EGF/2009/002 Nokia/Tyskland (mobiltelefoner)

Ud af de 1 305 arbejdstagere, som deltog i de foranstaltninger, Globaliseringsfonden medfinansierede, hvade 385 arbejdstagere (29,5 %) fundet et nyt job fire uger efter udgangen af gennemførelsesperioden (herunder også 36, som blev selvstændige), 121 (9,3 %) var under uddannelse, og de øvrige var enten arbejdsløse (737 eller 56,5 %) eller ikke-erhvervsaktive af forskellige personlige grunde (62 eller 4,8 %).

På trods af at situationen på arbejdsmarkedet var vanskelig som følge af den globale krise og andre problemer, såsom det relativt lave kvalifikationsniveau, den ret fremskredne alder blandt de fleste arbejdstagere, deres ringe vilje til at overveje mobilitet og deres modvilje mod at acceptere et nyt lavere betalt arbejde, anså de tyske myndigheder resultaterne af globaliseringsfondprojektet for at være ret tilfredsstillende.

Tyskland ser Globaliseringsfonden som et instrument, der supplerer og styrker den nationale indsats til afbødning af krisen på en nyttig måde ved at udvide det spektrum af kvalifikationer, der tilbydes, og ved at forlænge det tidsrum, hvor arbejdstagene kan få støtte. Et stort flertal af de arbejdstagere, som har fået støtte fra Globaliseringsfonden, arbejdede tidligere i Nokia, og efter at have deltage i de første foranstaltninger organiseret af Transfergesellschaft (etableret af arbejdsmarkedsparterne i et tidsrum på højst 12 måneder) var de endnu ikke kommet tilbage på arbejdsmarkedet. De fortsatte med at blive vejledt intensivt i op til seks måneder under globaliseringsfondprojektet og fik tilbudt et bredt spektrum af individualiserede tjenester med fokus på intensiv individualiseret jobsøgningsstøtte og uddannelsesforanstaltninger, suppleret med finansielle tilskud i form af tidsbegrænsede dagpenge ("Transferkurzarbeitergeld") i den periode, de deltog i uddannelsesforanstaltninger og i aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger, under forudsætning af at de pågældende arbejdstagere forpligtede sig over for globaliseringsfondprojektet på fuldtidsbasis.

Uddannelseskurserne blev omhyggeligt udvalgt inden for de områder, hvor der er en efterspørgsel på arbejdsmarkedet, og blev udarbejdet, så de supplerer de kurser, der allerede er blevet tilbudt af Den Europæiske Socialfond eller virksomheden, hvor arbejdstagerne blev afskediget. I tilbuddet indgik også hjælp til dem, som havde fundet beskæftigelse, for at forberede dem til deres nye job, støtte til de personer, der ønskede at blive selvstændige, og vejledning til dem, som søgte arbejde i udlandet, samt oprettelse af peer-grupper for at styrke mulighederne for specifikke grupper af mennesker. Globaliseringsfonden gav Tyskland mulighed for at tilbyde et langt bedre forhold mellem antallet af jobsøgende og rådgivere — en rådgiver pr. 40 arbejdstagere i modsætning til det normale forhold på en rådgiver pr. 200 arbejdstagere — og rådgiverne blev udvalgt på grundlag af deltagernes baggrud. Som følge af forsinkelser i frigivelsen af midlerne fra Globaliseringsfonden havde Tyskland startet gennemførelsen af de første foranstaltninger under anvendelse af egne ressourcer og med støtte fra ESF.

Alt dette gjorde den støtte, Globaliseringsfonden medfinansierer, yderst individualiseret og effektiv.

Seks måneder efter udgangen af gennemførelsesperioden havde yderligere 42 tidligere arbejdsløse personer fundet nyt arbejde, og antallet af arbejdstagere, som kom ind igen på arbejdsmarkedet, blev øget til 427. Andelen af arbejdstagere, som kom ind igen på arbejdsmarkedet, øgedes endda yderligere et par måneder senere, hvilket viser, at støtten, som medfinansieres af Globaliseringsfonden, også kan have positive virkninger på lang sigt.

4.5. Finansiel rapport

4.5.1. Midler tildelt af Globaliseringsfonden

I 2010 godkendte budgetmyndigheden 31 bevillinger til støtte fra Globaliseringsfonden til et samlet beløb af 83 554 141 EUR , hvilket udgjorde 16,7 % af det årlige maksimumsbeløb (tabel 2). Alle de 31 bevillinger kom fra budgettet for 2010, selv om ni af dem blev udbetalt i begyndelsen af 2011.

I henhold til punkt 28 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006[10], som fastlægger budgetrammen for Globaliseringsfonden, kan Globaliseringsfonden ikke overstige et årligt beløb på 500 mio. EUR, som kan hentes fra enhver eksisterende margen under det samlede udgiftsloft for det foregående år og/eller fra annullerede forpligtelsesbevillinger fra de to foregående år, bortset fra dem, der vedrører udgiftsområde 1B i den finansielle ramme. Desuden er det i EGF-forordningens artikel 12 fastsat, at mindst 25 % af Globaliseringsfondens samlede årlige midler skal være til rådighed den 1. september hvert år for at sikre, at der er dækning for de behov, der måtte opstå frem til årets udgang.

Forpligtelsesbevillingerne til de midler, der blev bevilget i 2010, blev overført fra reserven til Globaliseringsfondens budgetpost.

I 2010 blev betalingsbevillingerne hentet fra ESF-budgettet (19 881 554 EUR) i begyndelsen af året på grund af de to fondes indbyrdes "politiknærhed". For at undgå forvirring om anvendelsen af budgetmidler fandt Kommissionen alternative kilder til betalingsbevillinger i løbet af året, og der viste sig at være mulighed for at hente midler fra underudnyttelse. Et beløb på 21 381 228 EUR blev brugt fra budgetposten "færdiggørelse af program for virksomheder: Forbedring af de finansielle betingelser for små og mellemstore virksomheder". Der blev fundet yderligere et beløb på 42 291 359 EUR, som blev taget fra budgetposten "rammeprogram for konkurrenceevne og innovation — Iværksætter- og innovationsprogrammet". Investeringsforventningerne for begge disse budgetposter var blevet drastisk skåret ned som følge af den finansielle krise.

Betalingerne i 2010 (83 554 141 EUR) lå 60 % over betalingerne i 2009 (52 349 047 EUR). Erfaringerne har vist, at medlemsstaterne nu udarbejder og indsender ansøgningerne til Globaliseringsfonden mere effektivt end i de første år.

4.5.2. Udgifter til teknisk bistand

I henhold til artikel 8, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1927/2006 kan op til 0,35 % af de finansielle midler, der er til rådighed for det pågældende år (højst 1,75 mio. EUR), på Kommissionens initiativ benyttes til finansiering af teknisk bistand til de aktiviteter i forbindelse med oplysning, administrativ og teknisk støtte, overvågning, revision, kontrol og evaluering, der er nødvendige for at gennemføre forordningen om Globaliseringsfonden. I 2010 blev der bevilget et beløb på 1 110 000 EUR til teknisk bistand[11] vedrørende de aktiviteter, der er anført i tabel 5. De resterende 640 000 EUR, der var til rådighed til teknisk bistand i årets løb, blev ikke anvendt.

Tabel 5 - Udgifter til teknisk bistand i 2010

Beskrivelse | Budgetteret beløb EUR | Anvendte midler EUR |

Information (f.eks. ajourføring af Globaliseringsfondens websted på alle EU-sprog, publikationer og audiovisuelle aktiviteter) | 240 000 | 81 436,59 |

Administrativ og teknisk bistand - Møder mellem kontaktpersoner for Globaliseringsfonden - Konferencer og seminarer (herunder konferencer for interesserede parter) | 70 000 200 000 | 86 425,34 332 478.59 |

Evaluering (midtvejsevaluering af Globaliseringsfonden som krævet i artikel 17, stk. 1), litra a) i forordningen om Globaliseringsfonden) | 300 000 | 300 000 |

Overvågning (ti undersøgelser) | 250 000 | 0 |

Etablering af en videnbase | 50 000 | 0 |

Revision og kontrol: Der blev ikke anvendt bevillinger til denne kategori (de revisioner, der blev gennemført i 2010, blev finansieret med andre Kommissionsmidler) |

I alt: | 1 110 000 | 800 340,52 |

I løbet af året blev det besluttet at afholde to konferencer for interesserede parter vedrørende Globaliseringsfonden for at høre medlemsstaterne, gennemførelsesorganerne og arbejdsmarkedsmarkedsparterne om den aktuelle forordning vedrørende Globaliseringsfonden og de ændringer, der er nødvendige for tiden efter 2011 (uanset om den undtagelse, som er indført som følge af krisen, videreføres, som tillader Globaliseringsfonden at støtte arbejdstagere, der er blevet afskediget som følge af den globale og finansielle økonomiske krise, og som øger Globaliseringsfondens bidrag til 65 % af de samlede udgifter) og til tiden efter 2013 (når hele Globaliseringsfondforordningen skal revideres). Disse høringskonferencer har erstattet de ti kontrolundersøgelser, som oprindelig var planlagt. Herudover var der planlagt et seminar for revisorerne i Globaliseringsfonden i 2011.

4.5.3. Anmeldte eller afsluttede uregelmæssigheder

Kommissionen modtog ingen anmeldelser om uregelmæssigheder i henhold til forordningen om Globaliseringsfonden i 2010. Ingen sager om uregelmæssigheder blev afsluttet i 2010 i henhold til forordningen om Globaliseringsfonden.

4.5.4. Afvikling af den finansielle støtte fra Globaliseringsfonden

I artikel 15, stk. 2, i forordningen om Globaliseringsfonden er der fastlagt procedurer for afvikling af den finansielle støtte fra Globaliseringsfonden. I 2010 blev den anden række af bidrag fra Globaliseringsfonden efter oprettelsen afviklet. Det drejer sig om følgende seks bidrag:

Tabel 6 - Sager afviklet i 2010

[pic]

Det samlede beløb for ikke-anvendte midler, der skal tilbagebetales til Kommissionen i disse seks sager, udgør 9 857 484,55 EUR.

Der er forskellige grunde til, at medlemsstaterne ikke anvendte hele den bevilgede støtte fra Globaliseringsfonden. Selv om medlemsstaterne opfordres til at udarbejde realistiske budgetoverslag for den samordnede pakke af individualiserede tilbud, er det ikke sikkert, at alle de midler, der ansøges om, er nødvendige under gennemførelsen af foranstaltningerne. I nogle tilfælde kan antallet af arbejdstagere, der har behov for bistand, være overvurderet, nogle arbejdstagere foretrækker måske foranstaltninger med lavere omkostninger i stedet for foranstaltninger med højere omkostninger, nogle af dem deltager i en foranstaltning i kortere tid end forventet, fordi de har fundet et nyt job, og andre deltager måske ikke overhovedet, fordi de har ansøgt om efterløn. En forsinket start på foranstaltningerne kan være en anden grund til lavere udgifter. Budgetteringen af foranstaltningerne og planlægningen af arbejdstagernes deltagelse forventes at blive bedre, efterhånden som man samler erfaringer, og medlemsstaterne er allerede begyndt at bruge de erfaringer, man har gjort, i de efterfølgende ansøgninger. Endvidere gøres der en stor indsats for at forenkle procedurerne ved beslutningstagningen og udbetalingen af midler fra Globaliseringsfonden, således at den tid og de midler, der bruges, kan anvendes bedst muligt fremover.

4.6. Tekniske støtteaktiviteter, som varetages af Kommissionen

4.6.1. Information og presse

Websted

I henhold til artikel 9 i forordning (EF) nr. 1927/2006 skal Kommissionen "oprette en hjemmeside tilgængelig på alle fællesskabssprog med oplysning om Globaliseringsfonden, vejledning med hensyn til indgivelse af ansøgninger, og ajourførte oplysninger om godkendte og afviste ansøgninger, der fremhæver budgetmyndighedens rolle".

I overensstemmelse med kravene i artikel 9 er Globaliseringsfondens websted (http://ec.europa.eu/egf), som er oprettet af Kommissionen, tilgængelig på alle 23 EU-sprog, herunder også irsk. Globaliseringsfondens websted registrerede 177 654 sider, som blev besøgt af 80 208 personer i 2010.

Pr-aktiviteter i 2010

I første kvartal af 2010 blev der udarbejdet en brochure til fremhævelse af de vigtigste ændringer med den nye forordning (EF) nr. 546/2009 om ændring af forordning (EF) nr. 1927/2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen. Brochuren blev udarbejdet på 23 sprog og kan ses online på Globaliseringsfondens websted. Trykte kopier på engelsk, fransk og tysk blev fordelt til offentlige arbejdsformidlinger og offentligheden.

4.6.2. Møder med de nationale myndigheder og arbejdsmarked sparterne

Det femte og sjette møde i Ekspertgruppen af Kontaktpersoner for Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, som er sammensat af repræsentanter for medlemsstaterne, blev afholdt den 11. marts 2010 i Bruxelles og den 29.-30. september 2010 i Porto. En del af mødet i Porto var helliget udarbejdelsen af de to revisioner af forordningen om Globaliseringsfonden, som Kommissionen vil gennemføre ved udgangen af henholdsvis 2011 og 2013.

4.6.3. Mid vejsevaluering af Globaliseringsfonden

Kommissionen gennemførte det forberedende arbejde vedrørende fondens midtvejsevaluering, som krævet i artikel 17, stk. 1, litra a), i forordningen om Globaliseringsfonden. De administrative procedurer vedrørende kontrakter om evalueringen er næsten afsluttet ved udgangen af 2010.

5. Tendenser

Med det stigende antal globaliseringsfondsager råder man over flere data, der kan vise tendenser i ansøgningerne og give et overblik over, i hvilken retning Globaliseringsfondens foranstaltninger går. Dataene anført i nedenstående figurer og i bilag 1 vedrører 73 ansøgninger i 25 økonomiske sektorer og er modtaget mellem januar 2007 og december 2010.

Figur 1: Antal ansøgninger modtaget 2007-2010

[pic]

2007 | 2008 | 2009 | 2010 | I alt |

krisetype | ------- | ------- | 23 | 24 | 47 |

handelstype | 8 | 5 | 6 | 7 | 26 |

i alt | 8 | 5 | 29 | 31 | 73 |

% i alt | 11,0% | 6,8% | 39,7% | 42,5% | 100,0% |

Figur 2: Antal arbejdstagere i støttemålgruppen pr. medlemsstat

[pic]

Irland ligger øverst på listen over medlemsstater med mere end 12 600 arbejdstagere i målgruppen for støtte, efterfulgt af Spanien med mere end 9 600 arbejdstagere, mens Tjekkiet og Bulgarien hver har omkring 450 og 650 i målgruppen.

Figur 3: Antal arbejdstagere i støttemålgruppen pr. sektor

[pic]

*) Disse to ansøgninger er medtaget i sektoren opførelse af bygninger (NACE hovedgruppe 41) (pr. 31.12.2010).

De berørte sektorer vedrører først og fremmest bilindustrien med mere end 18 000 arbejdstagere i målgruppen fulgt af tekstilindustrien (mere end 11 000 arbejdstagere i målgruppen) og byggesektoren (lidt mere end 10 000 arbejdstagere i målgruppen)[12].

Figur 4: Gennemsnitlig støtte fra Globaliseringsfonden pr. arbejdstager i målgruppen pr. sektor

[pic]

*) Disse to ansøgninger er medtaget i sektoren opførelse af bygninger (NACE hovedgruppe 41) (pr. 31.12.2010).

Figur 4 viser den gennemsnitlige støtte fra Globaliseringsfonden pr. arbejdstager i de forskellige sektorer. Arbejdstagere i sektoren "skibsbyggeri" har modtaget det højeste gennemsnitlige beløb i støtte fra Globaliseringsfonden (lidt over 15 000 EUR pr. arbejdstager) fulgt af sektoren "basismetaller" (næsten 9 700 EUR pr. arbejdstager), sektoren "vedligeholdelse af fly" (mere end 8 700 EUR pr. arbejdstager) og "maskiner og udstyr" (mere end 7 000 EUR pr. arbejdstager). Sektorerne "møbler", "detailhandel" og "beklædningsartikler" har de laveste gennemsnitlige beløb (ca. 1 000 EUR pr. arbejdstager).

6. Konklusioner

Den hidtige udvikling viser, at ansøgninger til Globaliseringsfonden indsendes inden for et stigende antal sektorer og af et stigende antal medlemsstater. Medlemsstaterne får desuden stadig flere erfaringer med at udvælge de mest egnede foranstaltninger, at programmere deres støtte til arbejdstagere og at bruge Globaliseringsfonden til afprøvning af nye fremgangsmåder. Ved at udvikle Globaliseringsfondens fulde potentiale som supplement til andre foreliggende instrumenter og med høring af de vigtigste interesserede parter vil man i stigende grad kunne hjælpe afskedigede arbejdstagere på en individualiseret og personlig måde og således forbedre deres muligheder på arbejdsmarkedet.

BILAG 1 Ansøgninger til Globaliseringsfonden på grundlag af de økonomiske aktiviteter pr. 31.12.2010 det samlede antal ansøgninger: 73 *) |

Bilindustrien (NACE: Fremstilling af motorkøretøjer, påhængsvogne og sættevogne, hovedgruppe 29) |

Nr. | MS | Sag |

EGF/2007/001 | FR | Peugeot |

EGF/2007/010 | PT | Lissabon-Alentejo |

EGF/2008/002 | ES | Delphi |

EGF/2008/004 | ES | Castilla Leon |

EGF/2009/007 | SE | Volvo |

EGF/2009/009 | AT | Steiermark |

EGF/2009/013 | DE | Karmann |

EGF/2009/019 | FR | Renault |

EGF/2010/002 | ES | Catalonien |

EGF/2010/004 | PL | Wielkopolskie |

EGF/2010/015 | FR | Peugeot |

EGF/2010/023 | ES | Lear |

EGF/2010/031 | BE | General Motors Belgium |

Tekstilindustrien (NACE: Tekstiler, hovedgruppe 13) |

Nr. | MS | Sag |

EGF/2007/005 | IT | Sardegna |

EGF/2007/006 | IT | Piemonte, |

EGF/2007/007 | IT | Lombardiet |

EGF/2008/001 | IT | Toscana, |

EGF/2008/003 | LT | Alytaus tekstilė |

EGF/2008/005 | ES | Catalonien |

EGF/2009/001 | PT | Norte/Centro |

EGF/2009/004 | BE | Oost-West Vlaanderen |

EGF/2009/005 | BE | Limburg |

EGF/2010/009 | ES | Valencia |

Beklædningsartikler (NACE: Fremstilling af beklædningsartikler, hovedgruppe 14) |

Nr. | MS | Sag |

EGF/2007/008 | MT | Tekstilindustrien |

EGF/2009/018 | LT | Beklædningsartikler |

EGF/2010/003 | ES | Galicien |

EGF/2010/014 | SI | Mura |

Trykkeriindustrien (NACE: trykning og reproduktion af indspillede medier, hovedgruppe 18) |

Nr. | MS | Sag |

EGF/2009/026 | NL | Noord Holland og Utrecht |

EGF/2009/027 | NL | Noord Brabant og Zuid Holland |

EGF/2009/028 | NL | Limburg |

EGF/2009/029 | NL | Gelderland og Overijssel |

EGF/2009/030 | NL | Drenthe |

EGF/2010/027 | NL | N Brabant Div 18 |

EGF/2010/028 | NL | Overijssel Div 18 |

EGF/2010/029 | NL | Z Holland/Utrecht Div 18 |

EGF/2010/030 | NL | N Holland/Flevoland Div 18 |

Maskiner og udstyr (NACE: Fremstilling af maskiner og udstyr i.a.n., hovedgruppe 28) |

Nr. | MS | Sag |

EGF/2009/015 | D | Danfoss Group |

EGF/2009/031 | D | Linak |

EGF/2010/001 | D | Nordjylland |

EGF/2010/006 | PL | H. Cegielski-Poznań |

EGF/2010/013 | PL | Podkarpackie |

EGF/2010/017 | D | Midtjylland machinery |

EGF/2010/018 | DE | Heidelberger Druckmaschinen |

EGF/2010/022 | D | LM Glasfiber |

Elektronisk udstyr (NACE: Fremstilling af computere, elektroniske og optiske produkter, hovedgruppe 26) |

Nr. | MS | Sag |

EGF/2009/023 | PT | Qimonda |

EGF/2010/008 | AT | AT&S |

EGF/2010/011 | NL | NXP Semiconductors |

Mobiltelefoner (NACE: Fremstilling af computere, elektroniske og optiske produkter, hovedgruppe 26) |

Nr. | MS | Sag |

EGF/2007/003 | DE | BenQ |

EGF/2007/004 | FI | Perlos |

EGF/2009/002 | DE | Nokia |

Opførelse af bygninger (NACE: Opførelse af bygninger, hovedgruppe 41) |

Nr. | MS | Sag |

EGF/2009/011 | NL | Heijmans |

EGF/2009/017 | LT | Byggeri |

EGF/2010/019 | IE | Construction 41 |

Bygge- og anlægsvirksomhed, som kræver specialisering (NACE: Bygge- og anlægsvirksomhed, som kræver specialisering, hovedgruppe 43) |

Nr. | MS | Sag |

EGF/2010/020 | IE | Construction 43 |

Arkitekt- og ingeniørvirksomhed (NACE: Arkitekt- og ingeniørvirksomhed og lignende teknisk rådgivning, hovedgruppe 71) |

Nr. | MS | Sag |

EGF/2010/021 | IE | Construction 71 |

Basismetaller (NACE: Fremstilling af metal, hovedgruppe 24) |

Nr. | MS | Sag |

EGF/2009/022 | BG | Kremikovtsi AD (ikke støtteberettiget) |

EGF/2010/007 | AT | Steiermark-Niederoesterreich |

Husholdningsapparater (NACE: Fremstilling af elektrisk udstyr, hovedgruppe 27) |

Nr. | MS | Sag |

EGF/2009/006 | IT | Gruppo Merloni |

EGF/2009/010 | LT | AB Snaige |

Detailhandel (NACE: Detailhandel, undtagen med motorkøretøjer og motorcykler, hovedgruppe 47) |

Nr. | MS | Sag |

EGF/2010/010 | CZ | Unilever |

EGF/2010/016 | ES | Aragon |

Computere (NACE: Fremstilling af computere, elektroniske og optiske produkter, hovedgruppe 26) |

Nr. | MS | Sag |

EGF/2009/008 | IE | Dell |

Engroshandel (NACE: Engroshandel, hovedgruppe 46) |

Nr. | MS | Sag |

EGF/2010/012 | NL | Noord Holland ICT |

Vedligeholdelse af fly (NACE: Reparation og installation af maskiner og udstyr, hovedgruppe 33) |

Nr. | MS | Sag |

EGF/2009/021 | IE | SR Technics |

Udgivervirksomhed (NACE: Udgivervirksomhed, hovedgruppe 58) |

Nr. | MS | Sag |

EGF/2009/024 | NL | Noord Holland og Zuid Holland |

Møbler (NACE: Fremstilling af møbler, hovedgruppe 31) |

Nr. | MS | Sag |

EGF/2009/016 | LT | Møbler |

Krystalglas (NACE: Fremstilling af andre ikke-metalholdige mineralske produkter, hovedgruppe 23) |

Nr. | MS | Sag |

EGF/2009/012 | IE | Waterford Crystal |

Sten/marmor (NACE: Fremstilling af andre ikke-metalholdige mineralske produkter, hovedgrupe 23) |

Nr. | MS | Sag |

EGF/2010/005 | ES | Valencia |

Keramik (NACE: Fremstilling af andre ikke-metalholdige mineralske produkter, hovedgruppe 23) |

Nr. | MS | Sag |

EGF/2009/014 | ES | Valencia |

Snedker- og tømrerarbejde (NACE: Fremstilling af træ og varer af træ og kork, undtagen møbler, hovedgruppe 16) |

Nr. | MS | Sag |

EGF/2009/020 | ES | Castilla La Mancha |

Finansielle tjenesteydelser (NACE: Pengeinstitut- og finansieringsvirksomhed, undtagen forsikring og pensionsforsikring, hovedgruppe 64) |

Nr. | MS | Sag |

EGF/2010/024 | NL | ABN Amrobank |

Bygning af skibe (NACE: Fremstilling af andre transportmidler, hovedgruppe 30) |

Nr. | MS | Sag |

EGF/2010/025 | D | Odense Staalskibsværft |

Fremstilling af fodtøj (NACE: Fremstilling af læder og lædervarer, hovedgruppe 15) |

Nr. | MS | Sag |

EGF/2010/026 | PT | Rohde |

*) De følgende fire sager er blevet trukket tilbage af medlemsstaterne (pr. 31.12.2010) og er ikke medtaget i listen eller i statistikkerne: |

EGF/2007/002 | FR | Renault |

EGF/2007/009 | ES | Delphi |

EGF/2009/003 | AT | Magna Steyr |

EGF/2009/025 | NL | Noord Brabant |

[1] Forordning (EF) nr. 1927/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, EUT L 406 af 30.12.2006, s. 1, berigtiget ved EUT L 48 af 22.2.2008, s. 82, for alle sprogs vedkommende, og EUT L 202 af 31.7.2008, s. 74, for engelsk.

[2] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 546/2009 af 18.6.2009 om ændring af forordning (EF) nr. 1927/2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EUT L 167 af 29.6.2009).

[3] Maskiner og udstyr (6), bilindustrien (5), trykkeriindustrien (4), elektronisk udstyr (2), detailhandel (2), beklædningsartikler (2), tekstilindustrien (1), opførelse af bygninger (1), bygge- og anlægsvirksomhed, som kræver specialisering (1), arkitekt- og ingeniørvirksomhed (1), finansielle tjenesteydelser (1), skibsbyggeri (1), fremstilling af fodtøj (1), sten/marmor (1), engroshandel (1), basismetaller (1).

[4] De tre irske sager vedrørende byggeri (EGF/2010/019, 020, 021) blev ikke taget i betragtning her, fordi en opdeling først blev gennemført i 2011.

[5] 2009ESFN451 Stichting Opleidings- en ontwikkelingsfonds voor semiconductor productiebedrijven.

[6] 2008ESFN226 (projektperiode 1.4.2009-31.3.2010) og 2008ESFB295 (projektperiode 1.11.2009-31.10.2010).

[7] Herunder "uddannelse med henblik på bedre beskæftigelsesevne" og "forberedelse til evaluerings- og tildelingsprocedurer for faglige kvalifikationer på nationalt plan".

[8] SEK(2010) 993 endelig af 30.8.2010.

[9] Denne tabel blev udarbejdet af Kommissionen på grundlag af de foranstaltninger, medlemsstaterne har gennemført, som anført i deres endelige rapporter. Kategorierne af foranstaltninger bygger på, men svarer ikke fuldstændigt til Eurostats metodologi, som beskrevet i Labour market policy database — Methodology — revideret udgave fra juni 2006. Nogle af de medfinandierede foranstaltningerne[pic];<–—˜¬, såsom jobsøgningstilskud, uddannelsesstøtte og dagpenge i forbindelse med aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger, svarer ikke til nogle af Eurostats kategorier.

[10] EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.

[11] EUT L 154 af 19.6.2010, s. 27.

[12] En mere detaljeret opdeling kan ses i bilag 1.