This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52011DC0177
COMMUNICATION FROM THE COMMISSION TO THE COUNCIL concerning the European Union's participation in the Sixth Ministerial Conference on the Protection of Forests in Europe (Oslo, 14-16 June 2011)
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET om Den Europæiske Unions deltagelse i den sjette ministerkonference om beskyttelse af skovene i Europa (Oslo, den 14.-16. juni 2011)
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET om Den Europæiske Unions deltagelse i den sjette ministerkonference om beskyttelse af skovene i Europa (Oslo, den 14.-16. juni 2011)
/* KOM/2011/0177 endelig */
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET om Den Europæiske Unions deltagelse i den sjette ministerkonference om beskyttelse af skovene i Europa (Oslo, den 14.-16. juni 2011) /* KOM(2011) 177 endelig */
[pic] | EUROPA-KOMMISSIONEN | Bruxelles, den 6.4.2011 KOM(2011) 177 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET om Den Europæiske Unions deltagelse i den sjette ministerkonference om beskyttelse af skovene i Europa (Oslo, den 14.-16. juni 2011) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET om Den Europæiske Unions deltagelse i den sjette ministerkonference om beskyttelse af skovene i Europa (Oslo, den 14.-16. juni 2011) Den sjette ministerkonference om beskyttelse af skovene i Europa finder sted i Oslo i Norge den 14. -16. juni 2011. Mere end 40 europæiske stater, heriblandt alle EU-medlemsstaterne, forventes af deltage i denne konference, som Norge og Spanien tilrettelægger i fællesskab. Drøftelserne om skovpolitik på ministerkonferencerne, som siden 2009 er blevet benævnt Forest Europe, er en mellemstatslig, landestyret proces, der blev lanceret i 1990 med det formål at fremme bæredygtig forvaltning af skovene i Europa. Den fungerer på frivillig basis for de nuværende 47 signatarer. EU har været part i processen siden starten og har hidtil undertegnet alle resolutioner og erklæringer herfra. Siden 1990 har der været afholdt fem ministerkonferencer. Den første ministerkonference, som fandt sted i 1990 i Strasbourg, vedrørte hovedsagelig overvågning og beskyttelse af skovene og forskningsspørgsmål. Den anden ministerkonference, som fandt sted i 1993 i Helsinki, vedrørte hovedsagelig bæredygtig forvaltning af skovene, bevarelse af skovenes biologiske diversitet, forholdet mellem skov og klima samt skovbrug i landene i Central- og Østeuropa. I tilsagnene fra den tredje ministerkonference, som fandt sted i 1998 i Lissabon, blev der fokuseret på samfundsøkonomiske aspekter inden for skovsektoren i Europa, og man vedtog de paneuropæiske kriterier og indikatorer for bæredygtig skovforvaltning. Den fjerde ministerkonference, som fandt sted i 2003 i Wien, vedrørte inddragelse af bæredygtig skovforvaltning i en bredere kontekst for bæredygtig udvikling, medens den sidste ministerkonference i Warszawa i 2007 drejede sig om skove set i forhold til træ- og energiproduktion samt forbindelsen mellem skove og vandressourcer. På de sidste fem ministerkonferencer har Kommissionen, repræsenteret af landbrugskommissæren, været bemyndiget af Rådet til at deltage på Den Europæiske Unions vegne og til at undertegne ministererklæringerne og resolutionerne sammen med medlemsstaterne. På den sjette ministerkonference om beskyttelse af skovene i Europa forventes der vedtaget to typer af beslutninger: (1) Retligt bindende: om indledning af forhandlingerne og etablering af et internationalt forhandlingsudvalg, som får mandat til at opstille en retligt bindende aftale om skovene i Europa. Forretningsordenen for det internationale forhandlingsudvalg vil blive vedhæftet som bilag til denne beslutning. (2) Ikke-retligt bindende: om udvikling af nye visioner, opgaver og mål for Forest Europe-processen samt nationale og europæiske tiltag, der skal gennemføres på frivillig basis, som det har været tilfældet med ministererklæringer og resolutioner fra de tidligere ministerkonferencer. Ministerbeslutningerne vil blive forelagt ministrene til undertegnelse. De relevante tjenestegrene i Kommissionen har været aktivt involveret i forberedelserne til denne konference. Den Europæiske Unions deltagelse i den sjette ministerkonference er nødvendig på grund af følgende: - konferencen vedrører gennemførelsen på paneuropæisk plan af de internationale tilsagn, der tidligere er givet ikke blot af medlemsstaterne, men også af Den Europæiske Union - med udsigten til, at der skal indledes og føres forhandlinger, som involverer tredjelande i retligt bindende aftaler på områder, hvor EU har kompetence, vil Kommissionen skulle spille en aktiv rolle for at sikre, at traktatbestemmelserne om EU's eksterne repræsentation overholdes, at der tages fuldt ud hensyn til EU-rettens forrang, og at EU's deltagelse i beslutningen om at indlede forhandlinger såvel som i selve forhandlingerne finder sted i nært samarbejde med medlemsstaterne - som signatar af ministererklæringerne og resolutionerne i Strasbourg, Helsinki, Lissabon, Wien og Warszawa er Den Europæiske Union direkte involveret i opfølgningen og gennemførelsen heraf - emnerne for ministerbeslutningerne svarer i vid udstrækning til Rådets resolution af 15. december 1998 om en skovstrategi for Den Europæiske Union og EU-handlingsplanen for skovbruget[1] samt til målene for EU's politikker, herunder: udvikling af landdistrikterne, energi, miljø og biodiversitet, klima, forskning og teknologisk udvikling. Derfor anbefaler Kommissionen, at Rådet: 1. beslutter, at Kommissionen skal deltage på Den Europæiske Unions vegne i den sjette Forest Europe-ministerkonference om beskyttelse af skovene i Europa, der finder sted i Oslo den 14. -16. juni 2011 2. beslutter, at Kommissionen skal undertegne ministerbeslutningerne i Oslo på EU's vegne og sammen med medlemsstaterne. Kommissionens underskrift vil ikke indebære nogen forpligtelse med hensyn til fælles foranstaltninger, som ikke henhører under Den Europæiske Unions kompetence. LISTE OVER RELEVANTE DOKUMENTER AKTER FRA DEN SJETTE FOREST EUROPE-MINISTERKONFERENCE: - Ministerbeslutninger fra Oslo. - Forretningsorden for det internationale forhandlingsudvalg, der skal udarbejde en retligt bindende aftale om skovene i Europa. RELATERET DOKUMENT - Kommissionens henstilling med henblik på Rådets afgørelse om Den Europæiske Unions deltagelse i forhandlinger om en retligt bindende aftale om skovene i Europa. - [1] KOM(2006) 302 endelig.