Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52010XC1027(05)

    Udtalelse om en anmodning efter artikel 30 i direktiv 2004/17/EF — Anmodning fra en ordregiver

    EUT C 290 af 27.10.2010, p. 20–20 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    27.10.2010   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 290/20


    Udtalelse om en anmodning efter artikel 30 i direktiv 2004/17/EF

    Anmodning fra en ordregiver

    2010/C 290/10

    Den 18. oktober 2010 modtog Kommissionen en anmodning i henhold til artikel 30, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester (1). Første arbejdsdag efter modtagelse af anmodningen var den 19. oktober 2010.

    Anmodningen er indgivet af den italienske sammenslutning for olie- og mineindustrien, Assomineraria, på vegne af ordregiverne i sektoren vedrører efterforskning efter og udvinding af olie og gas i Italien. Ifølge nævnte artikel 30 anvendes direktiv 2004/17/EF ikke, hvis den pågældende aktivitet er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår på markeder, hvortil adgangen er fri. Evaluering af vilkårene sker udelukkende i henhold til direktiv 2004/17/EF og udelukker ikke, at konkurrencereglerne finder anvendelse.

    Kommissionen har en frist på tre måneder fra ovennævnte arbejdsdag til at træffe afgørelse om denne anmodning. Fristen udløber således den 19. januar 2011.

    Fristen vil i givet fald kunne forlænges med tre måneder. En meddelelse om en sådan forlængelse vil blive offentliggjort.

    I henhold til artikel 30, stk. 6, andet afsnit, vil eventuelle nye anmodninger vedrørende efterforskning efter og udvinding af olie og gas i Italien, der indgives, inden fristen for nærværende anmodning udløber, ikke blive betragtet som nye procedurer og vil blive behandlet som led i nærværende anmodning.


    (1)  EUT L 134 af 30.4.2004, s. 1.


    Top