Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52010PC0089

Forslag til Rådets afgørelse om den holdning, Den Europæiske Union skal indtage i AVS-EF-Ministerrådet til Republikken Sydafrikas tiltrædelse af den ændrede AVS-EF-partnerskabsaftale

/* KOM/2010/0089 endelig udg. - NLE 2010/0053 */

52010PC0089

Forslag til Rådets afgørelse om den holdning, Den Europæiske Union skal indtage i AVS-EF-Ministerrådet til Republikken Sydafrikas tiltrædelse af den ændrede AVS-EF-partnerskabsaftale /* KOM/2010/0089 endelig udg. - NLE 2010/0053 */


[pic] | EUROPA-KOMMISSIONEN |

Bruxelles, den 17.3.2010

KOM(2010)89 endelig

2010/0053 (NLE)

Forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

om den holdning, Den Europæiske Union skal indtage i AVS-EF-Ministerrådet til Republikken Sydafrikas tiltrædelse af den ændrede AVS-EF-partnerskabsaftale

(forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

Forbindelserne mellem EU og Sydafrika bygger på aftalen om handel, udvikling og samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Republikken Sydafrika på den anden side, som blev undertegnet den 11. oktober 1999 og trådte i kraft den 1. maj 2004.

Sydafrika er også en stat, der er part i partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000, i det følgende benævnt "AVS-EF-aftalen". Sydafrikas deltagelse i aftalen er genstand for de forbehold, der er fastsat i protokol 3.

Sammen med andre AVS-lande undertegnede Sydafrika den 25. juni 2005 i Luxembourg AVS-EF-aftalen om ændring af partnerskabsaftalen, i det følgende benævnt "ændret AVS-EF-partnerskabsaftale".

I overensstemmelse med artikel 93, stk. 3, trådte den ændrede AVS-EF-partnerskabsaftale i kraft den 1. juli 2008 efter at være blevet ratificeret af EU og dens medlemsstater og to tredjedele af AVS-staterne. Ifølge artikel 93, stk. 4, kan en AVS-signatar, som ikke har afsluttet ratifikationsproceduren efter aftalens ikrafttræden, kun gøre dette inden for de tolv måneder, der følger efter samme dato. En sådan signatarstat bør dernæst følge den tiltrædelsesproces, der er beskrevet i artikel 94.

På grund af administrative forsinkelser og fornyelse af det sydafrikanske parlament efter nationale valg den 22. april 2009 overskred Sydafrika ratifikationsfristen den 30. juni 2009.

I et brev af 29. juli 2009, som var stilet til det svenske EU formandskab, meddelte den nye sydafrikanske udenrigsminister Maite Nkoana-Mashabane EU, at Sydafrika havde til hensigt at tiltræde den ændrede AVS-EF-partnerskabsaftale, jf. aftalens artikel 94, og at den i forfatningen fastlagte procedure herfor var blevet iværksat.

Efter at begge kamre i det sydafrikanske parlament godkendte tiltrædelsesakten i november 2009, indgav Sydafrika en formel anmodning om tiltrædelse af den ændrede AVS-EF-partnerskabsaftale den 23. november 2009.

Det er derfor hensigtsmæssigt at fastlægge den positive holdning, som Den Europæiske Union skal indtage til anmodningen, og som skal komme til udtryk i det blandede AVS-EF-Ministerråds formelle afgørelse om godkendelse af tiltrædelsen.

Europa-Parlamentet vil i overensstemmelse med artikel 218, stk. 10, i EUF-traktaten blive underrettet om dette forslag til AVS-EF-Rådets afgørelse.

Kommissionen opfordrer derfor Rådet til at godkende vedlagte afgørelse.

2010/0053 (NLE)

Forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

om den holdning, Den Europæiske Union skal indtage i AVS-EF-Ministerrådet til Republikken Sydafrikas tiltrædelse af den ændrede AVS-EF-partnerskabsaftale

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 217 sammenholdt med artikel 218, stk. 9, og

ud fra følgende betragtninger:

1. I overensstemmelse med aftalens artikel 93, stk. 3, trådte den reviderede AVS-EF-aftale i kraft den 1. juli 2008.

2. Sydafrika, som undertegnede den ændrede AVS-EF-aftale den 25. juni 2005, deponerede ikke et ratifikationsinstrument, jf. artikel 93, stk. 4, inden for fristen den 30. juni 2009.

3. Ifølge artikel 94 i den ændrede AVS-EF-aftale skal enhver anmodning om tiltrædelse, som fremsættes af en stat, indgives til og godkendes af AVS-EF-Ministerrådet.

4. Sydafrika indgav en anmodning om tiltrædelse af AVS-EF-aftalen den 23. november 2009.

5. Det er hensigtsmæssigt at vedtage den holdning, som EU skal indtage i Det Blandede AVS-EF-Ministerråd til denne anmodning om tiltrædelse —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Eneste artikel

Den Europæiske Unions holdning i AVS-EF-Ministerrådet til Republikken Sydafrikas tiltrædelse af den ændrede AVS-EF-partnerskabsaftale er, at tiltrædelsen bør godkendes, jf. vedlagte udkast til afgørelse.

Formelle ændringer af udkastet til AVS-EF-Ministerrådets afgørelse kan foretages efter aftale, uden at dette forudsætter, at bilaget til denne afgørelse ændres.

Denne afgørelse er rettet til repræsentanterne for Den Europæiske Union i Det Blandede AVS-EF-Ministerråd.

Udfærdiget i Bruxelles, den […]

På Rådets vegne

Formand

BILAG

Udkast til

AVS-EF-Ministerrådets afgørelse om Republikken Sydafrikas tiltrædelse af den ændrede AVS-EF-partnerskabsaftale

AVS-EF-MINISTERRÅDET HAR —

under henvisning til partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet, i det følgende benævnt "AVS", og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, undertegnet i Cotonou, Benin, den 23. juni 2000 og ændret i Luxembourg den 25. juni 2005, i det følgende benævnt "AVS-EF-partnerskabsaftalen"[1], særlig artikel 94, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

6. I overensstemmelse med aftalens artikel 93, stk. 3, trådte den reviderede AVS-EF-aftale i kraft den 1. juli 2008.

7. Sydafrika, som undertegnede den ændrede AVS-EF-aftale den 25. juni 2005, deponerede ikke et ratifikationsinstrument, jf. artikel 93, stk. 4, inden for fristen den 30. juni 2009.

8. Ifølge artikel 94 i den ændrede AVS-EF-aftale skal enhver anmodning om tiltrædelse, som fremsættes af en stat, indgives til og godkendes af AVS-EF-Ministerrådet.

9. Sydafrika indgav en anmodning om tiltrædelse af AVS-EF-aftalen den 23. november 2009.

10. AVS-EF-Ministerrådet kan ifølge sin forretningsorden, som er fastlagt i henhold til aftalen, godkende en anmodning om tiltrædelse ved skriftlig procedure —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1 Godkendelse af anmodning om tiltrædelse

Republikken Sydafrikas anmodning om at tiltræde partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, undertegnet i Cotonou, Benin, den 23. juni 2000 og ændret i Luxembourg, Storhertugdømmet Luxembourg, den 25. juni 2005, godkendes hermed.

Artikel 2 Ikrafttrædelse

Denne afgørelse træder i kraft på dagen efter vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den […]

For AVS-EF-Ministerrådet

Formand

[1] EUT L 209 af 11.8.2005; EUT L 287 af 28.10.2005.

Top