12.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 236/57

A.

der henviser til, at forventningerne til den nye Europa 2020-strategi, der skal godkendes af Det Europæiske Råd i juni 2010, er meget høje på baggrund af den vedvarende alvorlige finansielle, økonomiske og sociale krise,

B.

der henviser til, at mange medlemsstater stadig står over for stigende arbejdsløshed, der i sidste ende kan ramme op til 28 millioner mennesker i EU i mangel af en hensigtsmæssig politisk løsning på mellemlang sigt, hvorved der skabes enorme sociale og menneskelige problemer, der henviser til, at krisen har udslettet millioner af arbejdspladser og forværret jobusikkerheden og fattigdommen,

C.

der henviser til, at der er et fundamentalt behov for mere bæredygtige produktions-, distributions- og forbrugsmønstre i forbindelse med klimaændringerne, tabet af biodiversitet og de knappe naturressourcer, som vi står overfor,

D.

der henviser til, at Kommissionens meddelelse og Rådets erklæringer vedrørende indholdet i Europa 2020-strategien, såsom de overordnede mål, flagskibsinitiativerne, flaskehalsene og indikatorerne har været af meget generel karakter, og at Kommissionen derfor hurtigst muligt er nødt til at udarbejde mere detaljerede planer med henblik på at præcisere, hvordan disse initiativer vil blive gennemført med et godt resultat,

E.

der henviser til, at europæiske opgaver og ansvar skal fordeles på en velorganiseret måde mellem europæiske, nationale, regionale og lokale niveauer af europæisk governance, hvis der skal opnås resultater, og at alle disse skal være af højeste kvalitet og ansvarlighed, samt at de vigtige drivkræfter for forandring - virksomheder og universiteter i partnerskab med lokale og regionale myndigheder og civilsamfundet - alle bør spille en central rolle i den nye leveringsmekanisme,

F.

der henviser til, at det er vigtigt at tage højde for den demografiske krise og dens konsekvenser, og at fremtidige generationer ikke bør ofres i et forsøg på at opretholde tidligere generationers etablerede fordele,

1.

udtrykker sin skuffelse over de vigtigste elementer i den nye Europa 2020-strategi, som blev vedtaget af Det Europæiske Råd den 26. marts 2010; henstiller indtrængende til Det Europæiske Råd om at drage erfaring af den nuværende krise og definere en sand langsigtet, ambitiøs og sammenhængende strategi;

2.

opfordrer til, at Europa 2020-strategien følger et bredt politisk koncept for EU's fremtid som en konkurrencedygtig, social og bæredygtig Union, som sætter politisk fokus på mennesker og miljøbeskyttelse;

3.

mener, at medlemsstaterne bør øge deres økonomiske resultater ved at indføre strukturelle reformer for at optimere offentlige udgifter, mindske bureaukratiet, give borgerne mulighed for at få indflydelse, fremme iværksætterånd og innovation, gøre lovgivningen mere SMV-venlig og give folk mulighed for at udnytte deres potentiale maksimalt;

4.

anerkender, at Unionen for at forhindre, at eurokrisen resulterer i længerevarende økonomisk stagnation, på samme tid bør gennemføre en strategi, som tager sigte på at fremskynde bæredygtig økonomisk vækst kombineret med reformer, der har til formål at genetablere og forbedre konkurrenceevnen;

5.

beklager den kendsgerning, at Det Europæiske Råds konklusioner ikke tager højde for behovet for at afspejle den skrøbelige reetableringsproces fuldt ud i en ny 2020-strategi ved at formulere en sammenhængende politisk dagsorden og fuldt ud integrere makroøkonomisk politik i strategien med henblik på at sikre, at den nødvendige budgetkonsolidering ikke underminerer strategien;

6.

beklager den kendsgerning, at Parlamentet som en repræsentativ institution for borgerne i Europa ikke er blevet hørt om de indikatorer, som udgør grundlaget for det nationale Europa 2020-reformprogram; opfordrer indtrængende Rådet til at godkende de centrale elementer i Europa 2020-strategien på sit møde i juni, men insisterer på, at det ikke vedtager endelige beslutninger om de vigtigste instrumenter, mål og indikatorer for Europa 2020-strategien uden hurtigst muligt på behørig vis at have hørt Europa-Parlamentet; mener i samme ånd, at de nationale parlamenter, regioner, kommuner, arbejdsmarkedets parter og ngo'er bør inddrages aktivt i udformningen og gennemførelsen af strategien;

7.

bemærker de fem overordnede mål, som Det Europæiske Råd har vedtaget i forbindelse med beskæftigelsesfrekvens, forskning og udvikling, drivhusgasemissioner, uddannelsesniveauer og social udstødelse; understreger, at disse overordnede mål bør formuleres inden for rammerne af en konsekvent og sammenhængende bæredygtig udviklingsstrategi, som kombinerer de økonomiske, sociale og miljøpolitiske dagsordener;

8.

understreger, at det indre marked er en af drivkræfterne bag den europæiske vækst, og at det endnu ikke er helt fuldført; pointerer ligeledes, at den fortsatte tilstedeværelse af visse hindringer for den frie bevægelighed for personer, varer, tjenesteydelser og kapital, kræver, at alle EU-institutioner gør en yderligere indsats for at skabe et bedre, mere fair, konkurrencedygtigt og effektivt indre marked;

9.

understreger, at det er vigtigt at bevare fri handel og adgang til globale markeder som et centralt element i den politiske beslutningsproces, og at enhver bevægelse hen imod protektionisme bør undgås, da innovative iværksættere og virksomheder kan trives i et frit og globalt marked;

10.

påpeger, at der er behov for mere håndfaste initiativer for i fuldt omfang at kunne føre det indre marked ud i livet og gøre det mere accepteret blandt borgerne; påskønner derfor rapporten udarbejdet af Mario Monti, der lige som Europa-Parlamentets beslutning af 20. maj 2010 (2) indeholder interessante forslag, der tager sigte på at opnå enighed om og levere et stærkere indre marked;

11.

mener, at det for at etablere et effektivt indre marked er nødvendigt, at Kommissionen fremlægger en række klare politiske prioriteringer gennem vedtagelse af en »lov om det indre marked«, som bør omfatte såvel lovgivningsmæssige som ikke-lovgivningsmæssige initiativer, der tager sigte på at skabe en yderst konkurrencedygtig social markedsøkonomi;

12.

understreger, at EU bør stimulere og opmuntre SMV'ere og iværksætterånd, som er afgørende faktorer for at bevare og skabe arbejdspladser, og at administrative og reguleringsmæssige byrder og regler bør forenkles med henblik på at hjælpe SMV'erne til at vokse yderligere ved frit at kunne kommercialisere deres varer/tjenesteydelser til de 500 mio. forbrugere, der udgør EU's indre marked, samt at det skal mindske bureaukratiet yderligere; understreger ligeledes vigtigheden af at opnå en fuldstændig gennemførelse af »Small Business Act« gennem politiske bestræbelser på alle niveauer;

13.

understreger den kendsgerning, at SMV'erne udgør rygraden i vores sociale markedsøkonomi og skaber arbejdspladser, og dermed spiller en altafgørende rolle for at skabe nyt liv i den økonomiske og bæredygtige vækst, samt at det derfor bør prioriteres at fremme indsatsen på reformområdet yderligere, såsom ved at fortsætte med at gennemføre SMV-venlig lovgivning, skabe et levende miljø for nystartede virksomheder, fremme iværksætterånd og forbedre adgangen til finansiering; er endvidere af den opfattelse, at Europa 2020-strategien bør omfatte mål og initiativer, der tilskynder til at øge den gennemsnitlige andel af privat egenkapital og venturekapital i virksomhederne;

14.

understreger, at mikrovirksomhed ofte er en måde at tackle manglende beskæftigelse på, at opstart af en virksomhed ofte kan være en måde at klare sig på til trods for social inerti, at den første forudsætning består i at udvikle SMV'ernes evne til at rejse tilstrækkelige midler til at finansiere deres aktiviteter, og at bevarelse af garantiordninger for SMV'ere, dynamiske sekundære markeder og en banksektor, der fremmer økonomisk aktivitet i Europa, er forudsætninger for udviklingen af SMV'er;

15.

gentager, at beskæftigelse af høj kvalitet bør være en hovedprioritet i en 2020-strategi, og at større fokus på velfungerende arbejdsmarkeder og sociale vilkår er af afgørende betydning for at forbedre beskæftigelsessituationen; opfordrer derfor til en ny dagsorden med henblik på at fremme anstændigt arbejde, sikre arbejderes rettigheder i hele Europa og forbedre arbejdsvilkårene;

16.

mener, at den nye strategi skal lægge større vægt på anstændigt arbejde, herunder bekæmpelsen af sort arbejde, og samtidig sikre, at mennesker, som i øjeblikket er udelukket fra arbejdsmarkedet, får adgang hertil;

17.

mener, at den nye strategi bør fremme arbejdsmarkeder, som både forbedrer incitamentet og arbejdsvilkårene for menneskerne på arbejdspladserne og samtidig øger arbejdsgivernes incitament til at ansætte og fastholde personale;

18.

opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at bevare de overordnede 3 % af BNP til at opnå F&U-målene; opfordrer medlemsstaterne til at gøre bedre brug af synergipotentialet fra samhørighedspolitikkens midler og midlerne til F&U samt sikre, at disse instrumenter giver sig udslag i innovation, som leverer reelle fordele til samfundet;

19.

understreger, at store F&U-projekter, centrale energiteknologiske infrastrukturinvesteringer, den nye EU-kompetence inden for rumpolitik og finansieringen af EU's innovationspolitik kræver solid, troværdig og holdbar EU-støtte med henblik på at opfylde Unionens centrale 2020-mål;

20.

pointerer, at Europa fortsat må styrke sit potentiale bestående af kvalificerede mennesker, videnskab, forskning og teknologi og dermed sin innovationsevne som et væsentligt konkurrenceparameter, og at vidensamfundets tre elementer skal forblive en central del af Europa 2020-strategien;

21.

er af den opfattelse, at det med henblik på at gøre den europæiske forskning mere effektiv er af afgørende betydning, at de eksisterende strukturer gøres mere strømlinede, og at der skabes et mere forsknings- og innovationsvenligt investeringsmiljø i både den offentlige og private sektor; opfordrer Kommissionen til at udarbejde praktiske foranstaltninger til at forbedre adgangen til finansiering og navnlig adgang til risikovillig kapital;

22.

beklager den kendsgerning, at Det Europæiske Råds overordnede mål for drivhusgasemissioner, vedvarende energi og energieffektivitet mangler ambitioner og i denne henseende ikke er gearet til at indtage nogen lederrolle i en verden, som står over for klimaændringer og en alvorlig udtømning af naturressourcer, og hvor de globale økosystemer er på randen af et sammenbrud; opfordrer derfor til omgående og samtidig vedtagelse af følgende bindende mål for EU:

23.

noterer sig det overordnede mål om bedre uddannelse; beklager manglen på numeriske mål og opfordrer Det Europæiske Råd til at fastsætte et mål på 100 % for den sekundære uddannelse samt klare kvalitative mål og indikatorer for den primære og sekundære uddannelse;

24.

anmoder medlemsstaterne om at vedtage de ambitiøse mål, der er fastsat i Kommissionens meddelelse om Europa 2020, således at frafaldsprocenten i skolerne inden 2020 bør være under 10 % af aldersgruppen, og mindst 40 % af befolkningen bør have afsluttet en videregående eller tilsvarende uddannelse;

25.

Understreger behovet for robuste politikker for livslang læring, hvorved uddannelsesmulighederne bør fremmes og bør være tilgængelige for borgerne i hele deres arbejdsliv; påpeger, at det vil være nødvendigt at holde antallet af aktive mennesker på arbejdsmarkedet og at styrke den sociale integration;

26.

insisterer på, at Europa 2020-strategien kommer til at omfatte et mål for nedbringelse af fattigdommen i EU til det halve, og henviser til, at flertallet af de europæere, der i dag lever eller risikerer at komme til at leve i fattigdom, er kvinder, især ældre kvinder, indvandrerkvinder, enlige mødre og personer, der plejer andre;

27.

bifalder Det Europæiske Råds forslag om social integration, navnlig og som en prioritet gennem en nedbringelse af fattigdommen, og understreger behovet for klare mål og initiativer; mener, at dette mål er et af de vigtigste mål i Europa 2020-strategien; opfordrer til en ambitiøs langsigtet strategi til bekæmpelse af fattigdom, med vidtrækkende mål for fattigdomsbekæmpelse, social integration - herunder for kvinder, børn og ældre - og for bekæmpelse af fattigdom blandt erhvervsaktive; understreger behovet for et mål for reduktion af antallet af husstande uden beskæftigelse;

28.

beklager, at de overordnede mål, som Det Europæiske Råd har fastlagt, ikke omfatter ligestilling; kræver et ligestillingsprogram for at udrydde de eksisterende lønforskelle mellem mænd og kvinder og sikre fuld deltagelse af kvinder på arbejdsmarkedet og i politik, og samtidig fremme kvinders karrieremuligheder; understreger behovet for bedre vilkår med henblik på at forene arbejde og familieliv;

29.

påpeger, at en vellykket gennemførelse af det nye flagskibsinitiativ »Innovation i EU« er af afgørende betydning for en styrkelse af den videnbaserede økonomi; opfordrer Kommissionen til at øge den samlede finansieringsramme, der er forbeholdt forskning og innovation på EU-budgettet;

30.

understreger betydningen af at forenkle forsknings- og udviklingsstøtten og mindske bureaukratiet, så videnbaserede virksomheder kan maksimere deres effektivitet, og nye beskæftigelsesmuligheder kan fremmes;

31.

opfordrer Kommissionen til at forbedre forholdene for innovation, f.eks. ved at indføre et fælles EU-patent; fastslår, at velmenende programmer, der sigter mod at øge konkurrenceevnen og forme en bæredygtig økonomi, ikke fungerer korrekt, og mener, at små og mellemstore virksomheder, universiteter og virksomheder bør tilskyndes til at deltage i europæiske programmer;

32.

mener, at der bør fastsættes eksplicitte mål for SMV-kompatible finansieringsværktøjer for at sikre digital interoperabilitet og tilgængelighed, og at de klart bør omfatte EU's mål for øko-innovation;

33.

mener, at der et betydeligt uudnyttet potentiale for at fremme innovation via offentlige indkøb; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at understrege betydningen af innovative offentlige indkøb i forbindelse med gennemførelsen af FoU-målene, den rolle, disse spiller, når det drejer sig om at fremme forskningsbaserede SMV'er, og det potentiale, de har i forbindelse med offentlige tjenester af høj kvalitet og gennemførelsen af målene på området klimaændringer;

34.

understreger, at det også har identificeret ungdommen som en vigtig prioritet for 2011-budgettet og klart har givet udtryk for, at det agter at yde yderligere finansiel støtte til alle større programmer inden for dette område;

35.

understreger, at for at tackle spørgsmålet om høj ungdomsarbejdsløshed bør der lægges mere vægt på at sikre faglig uddannelse og jobmuligheder for alle unge, på en nedsættelse af tærsklerne for, hvornår unge kan komme ind på arbejdsmarkedet første gang, og på udarbejdelse af EU-programmer for at fremme iværksætterånden blandt unge på alle uddannelsestrin;

36.

mener, at højere uddannelse er en vigtig drivkraft for økonomisk og social udvikling, innovation og vækst, og at der derfor bør lægges større vægt på opfølgningen af Bologna-processen og medlemsstaternes gennemførelse af de vedtagne principper på tværs af det europæiske område for videregående uddannelser;

37.

glæder sig over de seneste ambitiøse forslag fra Kommissionen om den digitale dagsorden og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til i fuldt omfang at gennemføre disse initiativer;

38.

understreger det enorme beskæftigelsespotentialet i ikt-sektoren og dens centrale rolle, når det drejer sig om at gøre Europa til en ressource- og energieffektiv økonomi; minder om, at konkurrencen i denne sektor fremmer innovation, og understreger behovet for konkurrencedygtige markeder, der er åbne for nye aktører, hvilket vil bidrage til udviklingen af nye, innovative teknologier; understreger, at det er vigtigt at fortsætte bestræbelserne hen imod en generelt let tilgængelig og meget hurtig adgang til faste og mobile bredbåndsforbindelser på rimelige vilkår og til konkurrencedygtige priser for alle borgere og forbrugere, uanset hvor de befinder sig; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme alle tilgængelige politikinstrumenter med henblik på at give alle EU-borgere adgang til bredbånd, herunder de nationale mål for bredbånds- og højhastighedsdækning og særlige programmer for at øge børns it-færdigheder gennem anvendelse af it i skolerne;

39.

henviser til, at Europas digitale dagsorden vil få betydelig indvirkning på områderne kultur, medier og uddannelse, og at der derfor i højere grad er brug for en integreret og ikke en opdelt tilgang; understreger endvidere, at det er vigtigt at være opmærksom på følgerne af nye medier, f.eks. ved at forpligte sig til at fremme e-færdigheder, samt på online-indhold kombineret med hensynet til det indre marked og de tekniske og økonomiske forhold i alle politiske initiativer vedrørende den digitale dagsorden;

40.

konstaterer imidlertid, at den frie bevægelighed for digitale tjenester i øjeblikket hæmmes af fragmenterede regler på nationalt plan;

41.

mener, at den kreative industri også spiller en vigtig rolle i det digitale miljø i forbindelse med fremme af den kulturelle mangfoldighed i EU;

42.

mener, at de miljømæssige aspekter af Europa 2020-strategien generelt er for svag og skal styrkes; påpeger, at der i strategiens vigtigste målsætninger bør indbygges klare og kvantificerbare miljømål, der sigter mod at standse tabet af biodiversitet;

43.

mener, at Europa 2020-strategien bør være rettet mod at opfylde EU's langsigtede mål om at nedbringe udledningen af drivhusgasser med 80 % inden 2050, navnlig ved at øge energieffektiviteten og reducere affald for at forbedre Europas konkurrenceevne og reducere omkostningerne;

44.

henviser til, at øget ressourceeffektivitet bør være en prioritet i hele Europa 2020-strategiens løbetid, og at opmærksomheden især skal være rettet mod følgerne af de stadig stigende oliepriser og det begrænsede udbud af ædle metaller, der er altafgørende for elektronikindustrien i almindelighed og batteriproduktionen til elbiler i særdeleshed

45.

mener, at innovation skal fremmes for at nå målene om miljøforbedring, effektiv ressourceudnyttelse og omkostningsreduktion, og at fastsættelsen af juridiske mål og indførelsen af regulerende foranstaltninger er de mest effektive midler til at fremme en sådan innovation;

46.

er af den opfattelse, at bestemmelserne om fordelingen af EU's strukturfondsmidler bør justeres med henblik på at tage højde for behovet for at fremme innovation, som reducerer omkostningerne og forbedrer ressourceudnyttelsen;

47.

understreger, at bæredygtige produktionsprocesser kombineret med en effektiv ressourceudnyttelse og en integreret energipolitik, og yderligere udvikling af vedvarende energikilder ikke blot vil gøre det muligt for EU at opfylde sine klima- og energimål, men også at opretholde et stærkt produktionsgrundlag i Europa og øge konkurrenceevnen, væksten og beskæftigelsen;

48.

beklager, at Europa 2020-strategien ikke indeholder nogen ambitioner om at udvikle en egentlig fælles europæisk energipolitik; understreger, at et velfungerende indre marked ganske vist er et centralt mål for Europa, og der samtidig er behov for hurtigt at gennemføre den tredje energipakke, men at en overprioritering af denne del af EU's energipolitik sker på bekostning af de to andre mål nemlig »bæredygtig udvikling« og »forsyningssikkerhed«; minder om, at det indre marked ikke kan behandles adskilt fra den eksterne dimension, og at Europa har brug for en fælles europæisk energipolitik med henblik på at få en reel indflydelse på energiforsyningssikkerheden, klimaændringer og prisoverkommelighed for energi;

49.

minder om, at energieffektivitet ikke alene er det mest omkostningseffektive middel til at reducere udledningen af drivhusgasser og øge energisikkerheden, men også kan skabe et betydeligt antal arbejdspladser inden 2020; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at sætte energieffektivitet øverst på EU-dagsordenen, herunder også på sit budget; opfordrer mere specifikt til en intensivering af gennemførelsen af den eksisterende lovgivning og til et rettidigt og ambitiøst forslag som led i den nye europæiske effektivitetshandlingsplan, herunder en revision af direktivet om tjenesteydelser på energiområdet og et bindende mål for energieffektivitet;

50.

bemærker, at der vil være behov for betydelige investeringer i energiinfrastruktur indtil 2020 og derefter for at tage klimaudfordringen, og at disse investeringer også skal omfatte en opgradering af Europas energinet, herunder et egentligt europæisk superforsyningsnet og intelligente net, grønne korridorer, sammenkoblinger, afslutning af Galileo-projektet, grøn teknologi, e-sundhed, transeuropæiske transportnet (TEN-T) og fri og lige adgang til IKT og bredbånd; mener desuden, at det er det vigtigt at fuldføre det indre marked for energi og tilskynde medlemsstaterne til hurtigt at gennemføre den tredje energipakke med henblik på at stimulere den økonomiske vækst, åbningen af markederne, bedre forbrugerrettigheder og øge EU's energiforsyningssikkerhed; mener, at disse initiativer er afgørende for at stimulere det indre marked for energi og integrere en stigende andel af vedvarende energikilder samt at videreudvikle store infrastrukturprojekter i tredjelande, navnlig i Middelhavsområdet og de eurasiske regioner; minder om, at de vedvarende energikilder er vort kontinents bedste energiressourcer, og kræver derfor en ambitiøs gennemførelse af medlemsstaternes forpligtelser på området vedvarende energi;

51.

minder om, at Den Europæiske Union er nødt til at investere mere effektivt i eksisterende transportinfrastruktur, såsom TEN-T, for at øge jobskabelsen, forbedre den sociale og territoriale samhørighed og skabe et bæredygtigt og interoperabelt transportnet; opfordrer til et samspil mellem transportformerne og intelligent brug af logistik, da der for at afkarbonisere transportsektoren og gøre den bæredygtigt kræves innovation, ny teknologi og finansielle ressourcer;

52.

støtter kraftigt en industripolitik, der skaber det bedste miljø for opretholdelse og udvikling af et stærkt, konkurrencedygtigt og diversificeret industrielt grundlag i Europa; bifalder og understreger, at en sådan politik omfatter den industrielle sektor i sin helhed og har det overordnede formål at fastlægge de rette rammebetingelser;

53.

kræver en omlægning af den europæiske industri gennem en europæisk bæredygtig industripolitik, der er rettet mod at skabe varige arbejdspladser og en forbedring af ressourceeffektiviteten og ressourceforbruget; mener, at en bæredygtig udvikling af europæisk industri kræver en intensiv dialog med alle arbejdstagere; gentager, at denne overgang vil kræve foranstaltninger for at hjælpe arbejdstagerne med overgangen til en ny miljømæssigt bæredygtig økonomi;

54.

understreger, at Europa 2020 bør oplyse om fordele og ulemper ved omstillingen til en bæredygtig, energieffektiv økonomi, og bemærker, at fremme af industriens tilpasning til strukturændringer er et af Unionens og medlemsstaternes mål;

55.

gentager sin anmodning om, at der sikres tilstrækkelig finansiering til støtte for rene, bæredygtige og effektive energiteknologier med lav CO2-udledning, hvilket vil sige, at der fra 2010 og i årene derefter i alt årligt anvendes mindst 2 mia. EUR fra EU's budget ud over det syvende rammeprogram og programmet for konkurrenceevne og innovation; opfordrer i denne sammenhæng til, at Kommissionen og medlemsstaterne hurtigst muligt udarbejde en finansieringstidsplan for de midler, de vil forpligte, for at sikre, at midlerne begynder at strømme fra 2010 til de forskellige initiativer i SET-planen, i lighed med de supplerende midler;

56.

påpeger, at det er vigtigt at se nærmere på Europas dalende konkurrenceevne på globalt plan, og endvidere, at det i betragtning af den forventede mangel på arbejdskraft på lidt længere sigt er vigtigt at se ud over krisen og undersøge mulighederne for EU-ordninger, der kan bidrage til tilførsel af viden og forhindre europæisk hjerneflugt

57.

er af den opfattelse, at der bør fokuseres på at tackle ungdomsarbejdsløsheden og fremme en effektiv matchning af kvalifikationer og markedets behov, og at grænseoverskridende mobilitet for studerende og forskere som led i udvekslinger bør fremmes, og praktikforløb bør intensiveres for at gøre de videregående uddannelsesinstitutioner i EU mere attraktive på internationalt plan; finder, at EU's tilsagn på uddannelsesområdet bør antage konkret form i Europa 2020-strategien, og påskønner Kommissionens initiativ med hensyn til at medtage måltal for uddannelse i Europa 2020-strategien;

58.

opfordrer medlemsstaterne, Rådet, Kommissionen og Parlamentet til inden årets udgang at vedtage en ambitiøs grøn jobstrategi, der fastsætter rammebetingelserne for udnyttelse af beskæftigelsespotentialet i en mere bæredygtig økonomi baseret på viden og innovation og sikring af, at overgangen til en sådan en økonomi støttes ved uddannelse, livslang læring og social sikkerhed for alle;

59.

glæder sig over Kommissionens forslag om at fremlægge en platform til bekæmpelse af fattigdom, men understreger, at kampen mod fattigdom skal intensiveres; mener i denne forbindelse, at Europa 2020-strategien udtrykkeligt bør omfatte ambitiøse mål for at reducere uligheden og mere specifikt kløften mellem rig og fattig; mener derfor, at fattigdom skal måles som relativ fattigdom for dermed at kunne identificere personer, der risikerer udstødelse;

60.

mener, at valget af indikatorer for fattigdom og social integration bør afspejle behovet for at nedbringe fattigdommen ved at få enkeltpersoner, navnlig kvinder, ind på arbejdsmarkedet; opfordrer derfor til udvikling af nye instrumenter til måling af sammenhængen mellem udstødelse fra arbejdsmarkedet og fattigdom på det individuelle plan; understreger, at sociale tjenester er centrale elementer i den sociale integration;

61.

mener, at en stærk og velfinansieret samhørighedspolitik, der omfatter alle europæiske regioner, bør være helt i overensstemmelse med Europa 2020-strategien, og at denne politik med dens horisontale tilgang, er en forudsætning for en vellykket gennemførelse af Europa 2020-målene og den sociale, økonomiske og territoriale samhørighed; mener derfor, at gennemførelsesbestemmelserne for samhørighedspolitikken yderligere bør forenkles af hensyn til brugervenligheden, ansvarligheden og en mere reaktiv tilgang til fremtidige udfordringer og risikoen for økonomisk krise;

62.

mener, at den globale krise bør bruges som anledning til at omskabe vores europæiske sociale markedsøkonomi til en samfundsmodel, der bygger på bæredygtighed, solidaritet, viden, en afgørende reduktion af fattigdommen og jobskabelse, og at Europa 2020-strategien bør udvikle jobpotentialet i overgangen til en bæredygtig økonomi;

63.

understreger, at reformen af den fælles landbrugspolitik i 2013 og en bæredygtig skovbrugsstrategi bør overvejes inden for rammerne af Europa 2020-strategien; er overbevist om, at med de rette politiske rammer og tilstrækkelige budgetmidler kan landbrug og skovbrug spille en vigtig rolle i en samlet europæisk strategi, der har til formål at sikre et økonomisk opsving og samtidig bidrage til fødevaresikkerheden i EU og globalt, bevare de landlige områder, som tegner sig for 90 % af EU's territorium, sikre beskæftigelsen i landdistrikterne og de miljømæssige fordele og yde et vigtigt bidrag til jagten efter alternative energikilder;

64.

understreger, at der bør rettes større opmærksomhed mod Europa 2020-strategiens eksterne dimension; opfordrer Kommissionen til at få en bredere og mere omfattende tilgang i sin indsats udadtil på linje med EU-princippet om sammenhæng i udviklingspolitikken; opfordrer Kommissionen til også at bruge Europa 2020-handelsstrategien til fremme af Unionens centrale værdier såsom fremme af menneskerettigheder, demokrati, retsstat og de grundlæggende frihedsrettigheder og beskyttelse af miljøet;

65.

understreger, at Kommissionen bør udforme sin handelsstrategi for Europa 2020 med henblik på at omdanne EU's handelspolitik til et sandt værktøj for jobskabelse og bæredygtig udvikling på verdensplan og indlede en åben dialog med Europa-Parlamentet og civilsamfundet om EU's prioriteter for post-Doha-æraen tidligt i forløbet, navnlig på området sociale og miljømæssige standarder og en reform af WTO;

66.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Det Europæiske Råd og Kommissionen.