31.5.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 161/104

A.

der henviser til, at den fornyede Lissabonstrategi prioriterer forskning og innovation højt med henblik på at leve op til udfordringer som klimaforandringer og stigende global konkurrence; der endvidere henviser til, at det i efterkriseperioden er vigtigere end nogensinde at stimulere vækst og beskæftigelse via forskning og innovation, hvilket udgør et kernemål i den foreslåede EU 2020-strategi,

B.

der henviser til, at alle samfundslag har behov for at gennemføre forskning og innovation, og at formålet hermed skal være at forbedre befolkningens sociale og økonomiske forhold,

C.

der henviser til, at EU-støtte til forskning og innovation primært ydes via forskning, innovation og samhørighedspolitik, og at de vigtigste instrumenter hertil er strukturfondene, det syvende rammeprogram for forskning (FP7) og rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation (CIP),

D.

der henviser til, at samhørighedspolitik er et væsentligt element i den europæiske integrationsproces og en af de mest succesrige EU-politikker, der fremmer konvergens mellem stadigt mere forskellige regioner og stimulerer vækst og beskæftigelse,

E.

der henviser til, at innovation mest effektivt tages op på regionalt niveau, hvor aktørerne er tæt på, som f.eks. universiteter, offentlige forskningsorganisationer eller industrien, ved at fremme partnerskaber til videnoverførsel og udveksling af god praksis mellem regionerne,

F.

der henviser til, at Fællesskabets anden strategiske retningslinje for samhørighed for perioden 2007-2013 henviser til en forbedring af viden og innovation med henblik på vækst, og at 25 % af den samlede bevilling derfor er blevet afsat,

G.

der henviser til, at kompleksiteten af de aktuelle udfordringer kræver en integreret blanding af disse politikker, og at vidensamfundet kræver mere end blot en sammenlægning af aktiviteterne i de forskellige sektorer, en synergi mellem aktører og instrumenter, som er afgørende, således at de styrker hinanden og støtter en bæredygtig gennemførelse af forsknings- og innovationsprojekter, der giver en bedre udnyttelse af forskningsresultaterne i form af konkrete produktidéer i regionerne,

H.

der henviser til, at selv om visse elementer i opbygningen af disse instrumenter, som f.eks. den samme tidsramme og tilpasning til Lissabondagsordenen, giver mulighed for synergier, er der stadig forskelle, som f.eks. forskellige retsgrundlag, tematisk kontra territorialt fokus og delt kontra centraliseret forvaltning,

1.

glæder sig over, at alle medlemsstater i 2007-2013 i overensstemmelse med Fællesskabets nye strategiske retningslinjer for samhørighed afsatte et betydeligt beløb af deres samlede finansielle tildelinger til F&U, innovation og udvikling af en videnbaseret økonomi, hvilket har ført til 246 nationale eller regionale operationelle programmer med ca. 86 mia. EUR afsat til forskning og innovation, hvoraf 50 mia. EUR allerede er blevet afsat til primært F&U og innovation; påpeger, at samhørighedspolitik er blevet en væsentlig kilde til EU-støtte til dette område i konkurrence med budgettet for både det syvende rammeprogram (50,5 mia. EUR) og rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation (3,6 mia. EUR); påpeger effektiviteten ved og muligheden af at fastsætte kvantificerede mål, hvad angår de beløb der afsættes til forsknings- og udviklingsudgifter;

2.

glæder sig over, at der findes nye finansieringsmetoder og understreger potentialet i Jeremie-initiativet og Kommissionens og Den Europæiske Investeringbank-Gruppes finansieringsfacilitet for risikodeling, der øger innovative virksomheders finansieringsmuligheder; opfordrer regionale aktører til at udnytte disse nye muligheder som et supplement til strukturfondsfinansieringen; understreger i denne forbindelse behovet for en effektiv koordinering af offentlige og private investeringer;

3.

afventer Kommissionens strategiske rapport jf. artikel 30, stk. 2, i den generelle forordning; finder, at rapporten vil give en omfattende oversigt over medlemsstaternes resultater med hensyn til opfyldelsen af målene for perioden 2007-2009 og vil danne grundlag for drøftelsen af samhørighedspolitikkens fremtidsudsigter;

4.

gentager behovet for en integreret tilgang til specifikke politikker i EU med hensyn til forvaltning på flere myndighedsniveauer; understreger, at et funktionelt flerniveauforvaltningssystem er en forudsætning for effektivt at fastsætte og gennemføre øremærkede mål; gør opmærksom på, at de nationale og regionale myndigheder har ansvar for gennemførelsen af strukturfondene, mens CIP og RP7 forvaltes centralt af Kommissionen; er bekendt med den administrative mangfoldighed i medlemsstaterne og mener, at det er vigtigt at bestemme, hvilket beslutningstagningsniveau der er mest effektivt for borgerne;

5.

mener, at det er vigtigt at koordinere fællesskabspolitikker, der spiller en rolle i opnåelsen af økonomisk, social og territorial samhørighed; mener, at det er nødvendigt at undersøge deres virkning på EU's territorium og på samhørigheden nærmere med henblik på fremme effektive synergier og fastlægge og fremme den mest hensigtsmæssige måde at støtte lokale og regionale investeringer i innovation på EU-niveau; erindrer om behovet for at tage højde for de forskellige sociale og økonomiske omstændigheder i de tre regionstyper (konvergens, overgang og konkurrenceevne) og forskellene i den kreative og innovative kapacitet og iværksætterånd; understreger i denne forbindelse, at investering i F&U og ligeledes i innovation, uddannelse og ressourceeffektive teknologier vil være til gavn for de traditionelle sektorer og landdistrikter samt for højt kvalificerede serviceøkonomier og derfor vil styrke den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed;

6.

understreger byers store potentiale til at videreføre forskning og innovation; mener, at en mere intelligent bypolitik på grundlag af teknologiske fremskridt og i betragtning af at 80 % af europæerne bor i byer, hvor også de største sociale forskelle findes, vil bidrage til en bæredygtig økonomisk vækst; opfordrer derfor til at integrere den bymæssige dimension i den fremtidige samhørighedspolitik;

7.

anerkender, at samhørighedspolitikken via øremærkningerne for 2007-2013 bedre er i stand til at skabe synergier med forsknings- og innovationspolitikkerne, og at den territoriale dimension samtidig er blevet stadigt vigtigere i RP7 og CIP; opfordrer til, at der tages højde for en resultatbaseret øremærkningsmekanisme med et stærkere tematisk fokus, der giver mulighed for hensigtsmæssige politiske løsninger på de nye udfordringer;

8.

bemærker, at udgifterne til F&U&I under rammeprogrammet på nuværende tidspunkt afsættes på grundlag af ekspertisekriteriet, hvilket medfører at deltagerne får en mere konkurrencepræget adgang i praksis, der kræver stor teknisk kapacitet og viden om administrative og finansielle procedurer; understreger, at denne situation skaber en stærk koncentration i økonomiske klynger og de bedst stillede EU-regioner og således begrænser skabelsen af positive synergier i gruppen af regioner og medlemsstater, der bevæger sig i den rigtige retning, men endnu ikke har nået målet; understreger, at de stigende regionale forskelle med hensyn til forsknings- og innovationspotentiale og opretholdelsen af politisk konsekvens er udfordringer, som skal tages op inden for rammerne af både samhørigheds-, forsknings- og innovationspolitikken, uanset det forhold at gennemførelsesorganerne befinder sig på forskellige niveauer (overnationalt, nationalt og regionalt) og styres af forskellige motiver (f.eks. konsekvens kontra ekspertise);

9.

understreger, at effektiv innovation afhænger af de opnåede synergiers nærhed og beklager, at de eksisterende muligheder for sådanne synergier i finansieringen stadig ikke er særligt kendte; opfordrer regionerne, som er hovedaktørerne med hensyn til evnen til information og analyse, og medlemsstaterne til at øge bestræbelserne på at forbedre kommunikationen; påpeger, at effektive synergier forudsætter komplekse forbindelser mellem de aktører, der frembringer, distribuerer, fremmer og gennemfører forskellige former for viden; understreger ligeledes, at de nationale, regionale og lokale organer, der forvalter RP7, CIP og strukturfondene, skal være bekendt med de muligheder, som hvert af disse instrumenter giver, og anmoder om en bedre koordination mellem disse aktører og politikker;

10.

understreger, at interventioner målrettet mod forskning og innovation bør udnytte regionale aktiver og kapaciteter og indgå i en regional innovationsstrategi baseret på intelligent innovation; mener, at sådanne strategier kræver, at regionerne og byerne i EU kommer til at spille en større rolle, og at der fastsættes og gennemføres nationale prioriteter; opfordrer derfor til at overveje at genindføre innovative foranstaltninger inden for strukturfondene med henblik på at fremme regionale innovationsstrategier;

11.

noterer sig de eksisterende muligheder for kombineret finansiering; understreger imidlertid, at blandet finansiering ikke er tilladt mellem strukturfonde og rammeprogrammer; understreger endvidere, at instrumenterne kan kombineres, så de omfatter enten supplerende, men separate, aktiviteter, som det er tilfældet med forskningsinfrastrukturen, eller fortløbende dele af forbundne projekter, som f.eks. udviklingen af og opfølgningen på en ny forskningsidé, samt projekter inden for det samme netværk eller den samme klynge;

12.

mener, at forbuddet mod blandet finansiering fra strukturfondene og rammeprogrammerne hindrer regionerne i at anvende begge instrumenter samtidig, og at effektive »bottom-up«-strategier både på regionalt og nationalt plan ville kunne bidrage til at fjerne lakuner og imødegå overlapninger i forbindelse med finansiering fra strukturfondene, RP7 og CIP;

13.

understreger, at synergi især er effektiv i forbindelse med kapacitetsopbygning; henviser i denne forbindelse til forvaltningen af projektfinansieringen i Det Europæiske Strategiforum for Forskningsinfrastrukturer (ESFRI) og behovet for at koordinere EU's prioriteter for forskningsstøtte på regionalt og nationalt plan;

14.

understreger, at synergi går videre end til supplerende projektfinansiering; mener, at kapacitetsopbygning, netværksrelationer og videnoverførsel er en vigtig form for synergi og noterer sig, at alle instrumenter giver mulighed for sådanne udvekslinger;

15.

bemærker, at de nuværende synergier set ud fra den direkte støttemodtagers synspunkt afhænger af støttemodtagerens organisatoriske og strategiske evne til at kombinere støtte fra forskellige EU-instrumenter; opfordrer de regionale aktører til at skabe regionale strategier, som kan gøre det lettere at kombinere støtten;

16.

anbefaler, at medlemsstaterne og Kommissionen tildeler tilstrækkelige midler fra strukturfondene til forskning og innovation, navnlig bæredygtig innovation, og styrker forskningskapaciteten; understreger behovet for at fremme og anvende vellykkede modeller i videntrekanten og til at sikre en bæredygtig udvikling af regional forskning og strategiske rammer for innovation i samarbejde med virksomheder, forskningscentre, universiteter og offentlige myndigheder; fremhæver videnintensive regionale innovationsklyngers potentiale for at mobilisere regional konkurrenceevne og glæder sig over, at etablering af klynger er medtaget i både CIP og RP7 (videnbaserede regioner i RP7); understreger de nye viden- og innovationsfællesskaber (VIF'er), der er oprettet under Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT), og som forbinder førende europæiske videnintensive regionale klynger; bemærker, at videnudveksling i regionale klynger også kan fremmes af strukturfondene; understreger, at disse klynger udgør en stor mulighed, særlig for ugunstigt stillede regioner;

17.

opfordrer de regionale og lokale myndigheder til at udnytte strukturfondene bedre i forbindelse med opbygningen af forsknings-, videns- og innovationskapacitet i deres regioner, f.eks. ved at etablere en forskningsinfrastruktur, der gør dem i stand til at deltage i EU's forsknings- og innovationsaktiviteter; tilskynder regionerne til at fastsætte prioriteter inden for strukturfondene til forskning og udvikling, som kompletterer prioriteterne for RP7 til langsigtet planlægning på regionalt plan for at opnå synergier mellem finansieringsinstrumenter, der indholdsmæssigt supplerer hinanden;

18.

fremhæver, at det er vigtigt at analysere, dele og integrere bedste praksis vedrørende synergier mellem de politiske instrumenter; glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens bestræbelser på at forbedre samarbejdet på tværs af tjenestegrenene og opfordrer den til at fremskynde den regionale analyse af potentialet og behovene for forskning og innovation, særlig hvad angår indsamlingen af tilgængelige kvalitative data, samt analysen af samspillet mellem instrumenterne i evalueringsundersøgelserne af de tre instrumenter, således at der kan gives fælles vejledning;

19.

bemærker med tilfredshed den praktiske guide til EU-finansiering af forskning og innovation; anbefaler, at sådanne vejledninger i fremtiden udleveres straks efter lovgivningens ikrafttrædelse; afventer Kommissionens arbejdsdokument, der indeholder eksempler på synergier i praksis; opfordrer Kommissionen til at fungere som formidler og fremme udvekslingen af god praksis samt til at vurdere muligheden for at stille yderligere ekspertstøtte til rådighed vedrørende mulighederne for at opnå fællesskabsstøtte i form af ex ante-vejledninger og en »brugerhåndbog« for den praktiske forvaltning og administration af forsknings- og innovationsprojekter med henblik på at nå de tilsigtede resultater;

20.

opfordrer Kommissionen til at forenkle bureaukratiet for RP7 og CIP med henblik på at styrke synergier med strukturfondene;

21.

opfordrer Kommissionen til at gennemføre en undersøgelse af, hvordan det kan gøres lettere at ansøge om støtte under de forskellige programmer ved hjælp af computerprogrammer med standardiserede manualer;

22.

opfordrer Kommissionen til at fortsætte sine aktiviteter, der sigter mod at udvikle synergi, og til at holde Europa-Parlamentet underrettet om udviklingen heraf, især om udviklingen i det vertikale samarbejde mellem EU og nationale og regionale enheder;

23.

støtter et udvidet samarbejde mellem nationale RP7-kontaktpunkter, ledere af F&U-programmer og innovationskontorer, da det vil åbne op for, at forskellige aspekter eller faser af forsknings- og innovationsprojekter kan modtage støtte fra forskellige kilder;

24.

glæder sig i udkastet til EU 2020-strategien over vægten på uafhængigheden mellem politikkerne, betydningen af politisk integration og behovet for bedre synergier og stærkere partnerskab i udformningen og gennemførelsen af offentlige politikker; opfordrer til, at der tages hensyn til det behov, byerne og regionerne har givet udtryk for, for en mere omfattende ramme på de tre politikområder, herunder en teknisk kontaktstruktur i Kommissionen til overvågning og koordinering af synergier til innovations- og forsknings- og udviklingsprogrammer, og for at blive inddraget i udformningen og gennemførelsen af EU-finansieringsinstrumenter og bestemmelser om statsstøtte; opfordrer desuden til, at territorial samhørighed skal spille en særlig rolle i denne forbindelse;

25.

mener, at fremtidige F&U&I-programmer bør supplere den nationale indsats ved at målrette dem og gøre dem mere dynamiske med henblik på at genoplive den vejledende rolle og multiplikatoreffekt, som viden, innovation, udvikling og national investering i F&U&I har;

26.

understreger, at det for at konsolidere viden og innovation som drivkraft i den fremtidige økonomiske vækst er nødvendigt at forbedre uddannelsens kvalitet, bygge videre på forskningsresultaterne, fremme innovation og videnoverførsel i hele EU, udnytte ikt mest muligt, sikre, at innovative idéer bliver afspejlet i nye produkter og tjenesteydelser, som fremmer vækst og arbejdspladser af høj kvalitet og bidrager til at tage fat på udfordringerne med samfundsmæssige forandringer i Europa og resten af verden, tilskynder til iværksætterkultur, prioriterer brugernes behov og markedsmulighederne og sikrer en tilgængelig og tilstrækkelig finansiering, i hvilken strukturfondene spiller en central rolle;

27.

støtter de tre flagskibsinitiativer i EU 2020-strategien til gennemførelse af intelligent vækst, dvs. en innovationsunion, Youth on the move og en digital dagsorden for Europa, i hvis gennemførelse strukturfondene kommer til at spille en central rolle;

28.

mener, at en stærk og velfinansieret europæisk regionalpolitik, som er til gavn for alle EU-regioner, er en afgørende forudsætning for at opfylde målene i EU 2020-strategien med henblik på at sikre intelligent, bæredygtig og integrativ vækst med høj beskæftigelse og produktivitet og for at opnå social, økonomisk og territorial samhørighed; understreger i denne forbindelse betydningen af EU 2020-strategien for forskning og innovation;

29.

understreger behovet for at revidere og konsolidere den rolle, som de EU-instrumenter, der støtter innovation, spiller, dvs. strukturfondene, ELFUL, rammeprogrammet for forskning og udvikling og CIP og Set-planen, med henblik på at forenkle de administrative procedurer, gøre adgangen til finansiering lettere, særlig for SMV'er, og indføre innovative incitamentmekanismer med henblik på at nå målene i forbindelse med intelligent, bæredygtig og integrativ vækst samt fremme et tættere samarbejde med EIB;

30.

mener, at strukturfondene er det rette instrument til at støtte de lokale og regionale myndigheder i deres bestræbelser på at fremme kreativitet og innovation; understreger behovet for større fleksibilitet for at sikre en hurtig anvendelse af disse midler til fremme af virksomhedsinitiativer; understreger i denne forbindelse merværdien af samhørighedspolitikken, særlig i vid udstrækning for små og mellemstore virksomheder, idet den tilbyder let tilgængelig støtte og giver øget adgang til forskning, teknologioverførsel og innovation orienteret mod praktisk anvendelse;

31.

anbefaler, at alle de midler, der ikke anvendes i en bestemt region under N+2 og N+3, tildeles til regionalt baserede projekter og fællesskabsinitiativer;

32.

minder om, at territorial samhørighed har en horisontal karakter inden for flere sektorer, og at EU's politikker derfor skal bidrage til dens gennemførelse; gentager, at dette koncept ikke er begrænset til virkningerne af regionalpolitikken, men også fokuserer på koordinering med andre EU-politikker, der er målrettet mod bæredygtig udvikling og giver mærkbare resultater på regionalt niveau med henblik på at udvikle og fuldt ud at udnytte de specifikke former for regionalt potentiale og øge deres effekt på stedet for derigennem at fremme regionernes konkurrenceevne og tiltrækningskraft og opnå territorial samhørighed; mener, at koncentration, samarbejde og forbindelse er hjørnestenene i territorial samhørighed med henblik på at opnå en mere afbalanceret territorial udvikling i EU;

33.

fremhæver behovet for stedbaserede politikker og mener, at byerne og regionerne bør stræbe efter intelligent og bæredygtig specialisering ved at definere nogle innovationsprioriteter baseret på EU's målsætninger og deres behov som fastsat i deres regionale innovationsstrategier og koncentrere øremærkede EU-midler om disse udpegede prioritetsområder; er af den opfattelse, at regionale beslutningstageres og iværksætteres evne til at tiltrække og gøre viden til en bæredygtig konkurrencedygtig fordel er afgørende for en regions økonomiske resultat, hvilket også har en merværdi for de tilstødende regioner, herunder dele af nabomedlemsstaterne;

34.

påpeger, at forskning og innovation, især hvad angår udviklingen af CO2-fattige eller CO2-frie emissioner og energibesparelser, er af afgørende betydning for tacklingen af de globale udfordringer, såsom klimaforandringer og energiforsyningssikkerhed, og også for forbedringen af konkurrenceevnen på regionalt og lokalt plan;

35.

støtter forslaget fra Regionsudvalget om at oprette et »virtuelt kreativitetsnetværk«, som skal være åbent for alle (virksomheder, lokale og regionale myndigheder, statslige offentlige myndigheder, den private sektor og borgerne) og tilbyde rådgivning, bistand og adgang til risikovillig kapital og tekniske tjenesteydelser; understreger, at et virtuelt netværk endvidere har den fordel, at det giver indbyggerne på øerne, i regionerne i den yderste periferi, landdistrikterne, bjergområderne og tyndt befolkede områder lettere adgang til ekspertrådgivning, uddannelse og information, erhvervsstøtte og økonomisk vejledning;

36.

påpeger, at tværnationalt samarbejde er essensen i RP7 og CIP, og at territorialt samarbejde (via tværnationale, tværregionale og grænseoverskridende programmer) indarbejdes i strukturfondene; opfordrer Kommission til at styrke det europæiske mål om territorialt samarbejde i fremtiden ved at indarbejde det yderligere; opfordrer Kommissionen til at vurdere, om det er muligt at styrke det territoriale samarbejde på innovationsområdet inden for hvert af samhørighedspolitikkens mål; påpeger, at bedre viden om resultaterne af RP7 og CIP på regionalt plan vil gøre den praktiske koordination mellem EU's regionalpolitik og disse programmer lettere; opfordrer indtrængende Kommissionen til at rette særlig opmærksomhed mod en sådan koordinering; tilskynder medlemsstaterne til at træffe yderligere foranstaltninger for effektivt tværnationalt samarbejde ved at udvikle sammenhængende regionale og nationale strategier til opnåelse af synergier; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til også at fremme udviklingen af data om dette område og adgangen til dem;

37.

understreger, at der under det syvende rammeprogram ydes støtte til tværnationalt samarbejde i dets forskellige former både inden for og uden for EU på en række temaområder, der svarer til de primære viden- og teknologiområder, på hvilke det er nødvendigt at støtte og konsolidere forskning af høj kvalitet for at tackle de sociale, økonomiske, miljømæssige og industrielle udfordringer, som Europa står overfor;

38.

opfordrer Kommissionen til at undersøge virkningen af de forenklingsforanstaltninger, som allerede er truffet vedrørende forvaltningen af strukturfondene, med henblik på at planlægge den fremtidige lovgivningsmæssige ramme;

39.

anerkender, at både delt og centraliseret forvaltning kræver særlige regler, og at der er fordele ved både top-down-tilgangen i RP7 og CIP og bottom-up-tilgangen i strukturfondene; understreger imidlertid, at der er behov for at harmonisere reglerne, procedurerne og praksisserne (bestemmelser vedrørende støtteberettigelse, standardenhedsomkostninger, engangsbeløb osv.) for de forskellige instrumenter og for at sikre bedre koordinering (af tidsplaner for indkaldelser af forslag, emner og indkaldelsesformer); opfordrer Kommissionen til at undersøge mulighederne i denne forbindelse, uden at dette berører medlemsstaternes og regionernes beføjelser i henhold til delt forvaltning, og samtidig opfordre til en administrativ kultur, som fremmer en tværfaglig tilgang via fælles tværsektorielle strategier på en række emneområder og via en fortsat dialog mellem forskellige politiske kredse med henblik på at styrke den politiske konsekvens; opfordrer Kommissionen til at forenkle administrationen af de pågældende midler og anmoder om, at begge støttesøjlers specifikke styrker fremmes, samtidig med at der anvendes synergier, og at deres effekt øges;

40.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at den kommende forsknings- og innovationsplan vil blive udarbejdet med henblik på en styrkelse af synergierne mellem strukturfondene og rammeprogrammerne for forskning og innovation (RP7, CIP);

41.

gentager sin opfordring til Kommissionen om at udarbejde særlige vurderingskriterier for bedømmelsen af innovative projekter og til at overveje at foreslå fremtidige lovgivningsmæssige incitamenter med henblik på gennemførelsen af innovationsforanstaltninger;

42.

ser et klart behov for større regional ekspertise med hensyn til ansøgninger om finansiering, administrative og finansielle procedurer, forvaltning af midler og finansieringsteknik; opfordrer Kommissionen til at undersøge, om det er muligt at tilvejebringe yderligere særlig støtte og sikre et tættere samarbejde mellem Enterprise Europe Network og de myndigheder, der forvalter strukturfondene, og en tættere forbindelse mellem Lead Market-initiativet, teknologiske platforme og regionale teknologiske køreplaner;

43.

understreger betydningen af at tage højde for lige muligheder i forbindelse med vurderingen af projekters bæredygtighed og beslutningen om adgang til finansiering fra strukturfondene og andre fællesskabsinstrumenter;

44.

understreger vigtigheden af bedre assistance til gennemførelsen af politikker og programmer, som styrker synergien i kæden forsknings- og udviklingsinfrastrukturer - innovation - jobskabelse;

45.

mener, at væsentlige forskningsinfrastrukturer, der medfinansieres af strukturfondene, bør underkastes en mere omfattende evaluering af en international peer review-bestyrelse, hvilket vil bidrage til en mere effektiv udnyttelse af øremærkede strukturfondsmidler;

46.

er overbevist om, at et tilsagn fra de politiske ledere både er en nødvendig forudsætning for en konsekvent forsknings- og innovationspolitik og et middel til at forbedre den; opfordrer i denne henseende til at etablere en strategisk forsknings- og innovationspolitisk ramme, der kan tilpasses fremskridt, nye informationer og ændrede omstændigheder og er i overensstemmelse med de nationale mål og prioriteter for økonomisk og social udvikling;

47.

gentager, at de uformelle mekanismer for territorial samhørighed og fysisk planlægning i Rådet bør erstattes af mere formelle strukturer; er af den opfattelse, at denne udvikling ledsaget af oprettelsen og styrkelsen af integrerede strukturer på tværs af temaerne vil resultere i en bedre koordination af politikkerne;

48.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.