18.12.2010

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/8

---

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om Lissabondagsordenen og det indre marked

(initiativudtalelse)

(2010/C 347/02)

Ordfører: Edwin CALLEJA

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg besluttede den 26. februar 2009 i henhold til forretningsordenens artikel 29, stk. 2, at udarbejde en initiativudtalelse om:

Lissabondagsordenen og det indre marked.

Det forberedende arbejde henvistes til Den Faglige Sektion for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug, som vedtog sin udtalelse den 1. februar 2010.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 460. plenarforsamling den 17.-18. februar 2010, mødet den 17. februar, følgende udtalelse med 184 stemmer for, 16 imod og 34 hverken for eller imod:

1.   Konklusioner og anbefalinger

Lissabonstrategiens mål er inden 2010 at gøre Europa til den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden præget af bæredygtig økonomisk vækst og med flere og bedre arbejdspladser, større social samhørighed og respekt for miljøet. Efter revisionen af strategien i 2005 tog de nationale regeringer selv hånd om de nationale reformprogrammer og gennemfører årlig kontrol med de opnåede fremskridt med hensyn til de fastsatte mål om bæredygtig udvikling. Selv om målene ikke vil blive nået inden 2010 som planlagt, skulle bedre forvaltningspraksis på europæisk plan bidrage til gennemførelsen af de nødvendige kortsigtede foranstaltninger. Tiden er for længst inde til en ny revision af Lissabonstrategien. Imidlertid vil Rådet bruge sit forårstopmøde til at træffe beslutninger i den henseende. Kommissionens dokument »Høring om den fremtidige »EU 2020«-strategi« (1) udgør et godt beslutningsgrundlag.

1.1.1   EØSU opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe de vigtige og afgørende foranstaltninger, som er nødvendige for fuldendelsen af det indre marked, og samtidig sikre overholdelse og videreudvikling af de økonomiske, sociale og miljømæssige standarder. EØSU fremhæver den tætte sammenhæng mellem Lissabonstrategien og det indre marked, uanset den forskellige forvaltningsstruktur på de to områder. Et dynamisk indre marked er såvel en forudsætning for som en støtte til en vellykket »EU 2020«-strategi.

1.2   EØSU henstiller til medlemsstaterne at ændre deres strategi og holdning til reglerne for det indre marked og gør sig til talsmand for følgende forbedringer:

—

Bedre regler: Mere transparente og entydige regler, der kan administreres bedre uden for store omkostninger og tidstab for virksomheder og borgere, er af afgørende betydning. Disse principper skal følges for at lette grænseoverskridende aktiviteter. Samtidig er det indlysende, at problemerne på de finansielle markeder, behovet for en grønnere økonomi og styrkelse af industri- og servicesektoren af hensyn til de demografiske forandringer kræver en ny strategi. Bedre regler er ikke automatisk ensbetydende med færre regler eller deregulerede markeder, men de må skabe de nødvendige forudsætninger for, at protektionisme og konkurrerende ordninger, som giver nogle medlemsstater en unfair fordel, kan bekæmpes. Reglerne bør tage højde for økonomiske og sociale vilkår, samtidig med at målet er lige konkurrencevilkår for virksomheder, sikring af større samhørighed og social retfærdighed og fremme af de finansielle og menneskelige ressourcers frie bevægelighed.

—	Bedre gennemførelse: Reglerne skal gennemføres ensartet i alle medlemsstater med en konsekvent fortolkning og med færrest mulige undtagelser. Den gensidige anerkendelse inden for ikke-harmoniserede områder skal forbedres.

—

Bedre overvågning: Kommissionens beføjelser som vogter over det indre marked skal styrkes. Overvågningen og gennemførelsen kunne koordineres bedre med skabelsen af et enkelt referencepunkt i hver medlemsstat, der udøver beføjelser og er ansvarlig over for Kommissionen for den ensartede anvendelse af det indre markeds regler.

—

Mere grænseoverskridende samarbejde, information og hurtig behandling af reklamationer: Gennem et snævrere samarbejde skal der skabes gensidig tillid og forståelse mellem de ansvarlige myndigheder i medlemsstaterne. De netværk, Kommissionen allerede har skabt, skal danne grundlag for samarbejdet under forudsætning af, at de stilles til rådighed i alle medlemsstater til beskyttelse og informering af borgerne. Et velfungerende netværk resulterer i en effektiv overvågning og en kraftig reduktion af den illegale import fra tredjelande, der ikke svarer til EU-normerne, både for at højne produktnormerne og forbrugersikkerheden samt skabe mere lige konkurrencevilkår for EU's industri.

—

Mere retfærdighed for borgerne: Den retlige gennemførelse af det indre markeds regler vil blive forbedret, hvis dommere får rimelig adgang til uddannelsesforanstaltninger i EU-ret. Arbejdsmarkedets parter undersøger for tiden forskellige måder, hvorpå man kan håndtere spændingerne mellem frihederne på det indre marked og de grundlæggende rettigheder. Der må fastlægges klare principper, således at de fire friheder og arbejdstagernes kollektive rettigheder ikke strider imod hinanden.

—

Fortsættelse og udbygning af overvågningen af det indre marked: På denne måde skulle man opnå den bedste tilgang til formuleringen og gennemførelsen af en bedre regulering og politik. Der vil være tale om en pragmatisk tilgang for at løse specifikke problemer på nationalt plan og markedsplan. Med denne foranstaltning bør man også undersøge indberettede hindringer for handelen i det indre marked (2).

—	Prioritering af emner vedrørende det indre marked: EU bør revidere sine prioriteter for de kommende år, da udestående problemer på dagsordenen for det indre marked kan stå i vejen for Lissabonmålene.

—

Især er det vigtigt, at tjenesteydelsesdirektivet gennemføres i fuld overensstemmelse med det indre markeds ånd og regler. Det er i denne forbindelse et vigtigt problem, at der stadig ikke er fri bevægelighed for arbejdskraften fra visse medlemsstater, der trådte ind i EU ved den sidste udvidelse. Der er behov for effektive og klare gennemførelsesregler, der sikrer en korrekt anvendelse af og opfyldelse af målene i »direktivet om udstationering af arbejdstagere«, nemlig en fair konkurrence mellem virksomheder, respekt for arbejdstagernes rettigheder og forebyggelse af social dumping.

—	Et af problemerne ved det indre marked og EU er, at lønninger og arbejdsvilkår er blevet et konkurrenceparameter. Beskyttelse af standarder på arbejdsmarkedet vil blive stadigt vigtigere og må indgå i den nye »EU 2020«- strategi.

—	Det indre marked fremmer en unødvendig og miljømæssigt set skadelig transport over lange afstande. Dette er i modstrid med de stigende krav om politikker, der fremmer miljøhensyn og bæredygtighed.

—

EØSU støtter konklusionerne fra miljøministerrådsmødet (3), hvor det fik lejlighed til at fremlægge sin udtalelse (4), som understreger behovet for at internalisere eksterne omkostninger, så prissætningen bliver korrekt, omkostningerne ved inaktivitet regnes med og værdien af økosystemtjenesterne anerkendes.

1.3   »EU 2020«-strategien afhænger af et effektivt indre marked. I forbindelse med den næste evaluering af Lissabonprocessen skal EU tage et dristigt initiativ til internationalt at indtage en ledende rolle inden for den økonomiske og sociale udvikling I denne sammenhæng bør man udnytte de forskellige EU-regioners mange økonomiske konkurrencefordele i et effektivt og velfungerende indre marked.

1.4   »EU2020«-strategien må tage fat på de mest presserende spørgsmål:

—

Gennemførelse af genopretningsplanen med det mål at få EU ud af lavkonjunkturen og hjælpe medlemsstaterne med at opfylde de allerede vedtagne målsætninger. Strategien skal fremme de ændringer, som er nødvendige for at få industrien til at vælge en grønnere strategi og samtidig fremme en ændring i forbrugeradfærden, som støtter en grønnere økonomi.

—

Kortlægning af konkrete foranstaltninger og udvikling af retningslinjer for miljøeffektivitet ved hjælp af en integreret strategi og en handlingsplan for fremme af miljøinnovation i årets løb, samt den kommende EU-innovationsplan, der skal skabe et konkurrencedygtigt og harmoniseret indre marked på dette område.

—

Udvikling af en reel exit-strategi, hvad angår statslige indgreb i bank-, forsikrings- og finanssektorerne, samtidig med at overvågning og regulering styrkes. Dette bør omfatte en strategi for den gradvise reduktion af statens involvering i sikringen af den finansielle sektors levedygtighed, der klart har til formål at garantere sektorens effektivitet og reducere den offentlige gældsbyrde, samtidig med at det sikres, at finanssektorens aktiviteter bidrager til økonomisk stabilitet og vækst.

—	Øget fokus på nødvendige strukturelle ændringer, der tager højde for demografiske forandringer og dermed forbundne konsekvenser. Man bør nu tage konkrete foranstaltninger til at gennemføre »Small Business Act« i medlemsstaterne.

1.5   En strategi for fremtidige udvidelser af EU. Fremtidige udvidelser af EU kan kun ske, hvis de nye medlemsstater forinden har opnået den nødvendige lovgivningsmæssige tilnærmelse til EU's regelværk, og alle krav med hensyn til god forvaltningspraksis, retsstatsprincipperne og bæredygtig økonomi opfyldes.

1.6   Overvindelse af finanskrisen:

—	Da finanskrisen har ramt selve grundlaget for det økonomiske og sociale fremskridt, skal den løses så gnidningsløst og hurtigt som muligt. Finansiering af virksomheder og fremme af investeringer i F&U er afgørende, hvis det nuværende beskæftigelsesniveau og den økonomiske velstand skal opretholdes.

—

En væsentlig del af løsningen er genskabelsen af tilliden til den europæiske finansielle sektor. Dette kan kun ske ved, at man foretager en grundig gennemgang af det offentlige tilsyn og den regulering, der skal strammes op for at holde trit med finansmarkedernes globale dimension og fremgangsmåder. Endvidere er koordineringen af en bindende finansiel regulering og overvågning på globalt plan ønskværdig på grund af de hurtige og omsiggribende voldsomme konsekvenser en finanskrise i ét land kan få i en stadig mere indbyrdes afhængig verden.

—

Medlemsstaterne bør støtte en strategi, hvor Den Europæiske Centralbank på lige fod med prisstabiliteten henser til beskæftigelsen og økonomien generelt, og hvor den også får ansvaret for løbende at overvåge økonomien i euroområdet og fremlægge anbefalinger for Økofin-Rådet. Det indikeres ligeledes, at det vil være hensigtsmæssigt at reevaluere Eurogruppens beføjelser og effektivitet og denne gruppes bidrag til fastlæggelsen af pengepolitikken i euroområdet.

—

For at undgå at den økonomiske og finansielle krise forværrer den beskæftigelsesmæssige og sociale situation yderligere, bør der på nationalt og europæisk plan gøres det nødvendige for at tilpasse de sociale foranstaltninger til de nuværende omstændigheder uden at forringe den sociale beskyttelse af arbejdstagerne eller deres købekraft. Samhørigheden i det indre marked bør bevares med udgangspunkt i de sociale systemers bæredygtighed og nødvendigheden af en fornuftig finanspolitik. Samtidig skal arbejdsmarkedet stabiliseres som forberedelse til det økonomiske opsving ved hjælp af yderligere og meget vidtgående skridt til uddannelse af arbejdstagere og gennemførelsesforanstaltninger inden for videregående videnbaseret uddannelse, der skulle føre til flere produktive arbejdspladser af højere kvalitet.

—	Bedre metoder til vurdering af fremskridt på sociale, økonomiske og miljømæssige områder. Der er et behov for at udvikle yderligere indikatorer, ud over BNP, så man får en bedre forståelse for fremskridtene inden for områder som bæredygtig udvikling og velfærd.

1.7   Bedre placering af Europa på det globale marked

1.7.1   Europa skal forbedre sin position på den internationale scene. Dette kan opnås ved at løse de interne økonomiske, sociale og miljømæssige udfordringer og styrke den europæiske integration og det internationale samarbejde.

1.7.2   EU's industri bør tilskyndes til at satse på teknologiintensive sektorer med især en indbygget klimavenlig strategisk tilgang. Dette vil give europæisk industri et konkurrenceforspring ved at forbedre udenrigshandelen og skabe »grønne« arbejdspladser samtidig med, at der sikres langsigtet økonomisk bæredygtighed.

1.7.3   Innovativ tænkning er nødvendig for at opnå en sådan balance, således at sociale og miljømæssige fremskridt kan bidrage til konkurrenceevnen.

1.7.4   Den yderligere afvikling af økonomiske og retlige skranker skulle bidrage væsentligt til integrationen på det indre marked og alt i alt til at forbedre Europas konkurrenceevne (5). Med en stærkere inddragelse af arbejdsmarkedets parter og det organiserede civilsamfund i den nye »EU-2020«-strategi kunne der opnås hurtigere fremskridt.

1.7.5   Den globale dimension gør yderligere fælles anstrengelser nødvendige. Hver medlemsstat skal formulere sin egen nationale dagsorden, samtidig med at man arbejder sammen med andre om at nå fælles mål. Hertil hører bl.a.:

—	En forpligtelse til at spille en stærk rolle i verden samtidig med, at man ikke lukker øjnene for, at tyngdepunktet flyttes til Asien og vækstlandene.

—	En strategisk energipolitik, der bæres af bilaterale aftaler mellem EU og andre lande og udviklingen af en ny kulstoffattig, intelligent og decentraliseret energiinfrastruktur.

—

EU bør tilskynde de lande, det har handelsforbindelser med, til at tiltræde og overholde de relevante internationale traktater og konventioner fra FN og dets agenturer som f.eks. ILO samt andre internationale organer, som fastlægger standarder for miljøet og arbejdstagerrettigheder, herunder princippet om lige løn for lige arbejde og forbud mod børnearbejde.

2.   Indledning

2.1   Lissabonmålene

2.1.1   Da Det Europæiske Råd på forårstopmødet i 2000 lancerede Lissabonstrategien, satte det et strategisk mål for Unionen, der skulle nås i 2010, for at gøre Unionen til den mest konkurrencedygtige og dynamiske økonomi i verden, der er i stand til at skabe en holdbar økonomisk vækst med flere og bedre job, større social samhørighed og respekt for miljøet. Europa var fast besluttet på at tilpasse flere eksisterende politikområder samt de institutionelle rammer og finansielle instrumenter til de strategiske prioriteter. EØSU har understreget vigtigheden af Lissabonstrategien og anså den for at være meget gavnlig for fortsættelsen af de reformer, der ville styrke det indre marked og bidrage til dets videre udvikling og konsolidering (6). Reformer på vare-, tjenesteydelses-. arbejds- og kapitalmarkederne forventes at bidrage til at skabe et velfungerende og effektivt indre marked og integrere medlemsstaterne yderligere i et økonomisk område, der efter 2010 er mere konkurrencedygtigt og er nærmere opfyldelsen af Lissabondagsordenen. I den forbindelse skal balancen mellem de økonomiske, sociale og miljømæssige søjler i en bæredygtig udvikling garanteres.

2.2   Anden fase i Lissabondagsordenen

2.2.1   Denne begyndte med midtvejsvurderingen i 2005, hvor hver medlemsstat var ansvarlig for gennemførelsen på nationalt plan. Der blev skabt større klarhed over prioriteterne, og der blev indført nye politiske og finansielle instrumenter. Der blev vedtaget nye integrerede retningslinjer for den økonomiske politik og beskæftigelsespolitikken, som skulle indarbejdes i de nationale reformprogrammer.

2.3   Lissabondagsordenen efter 2010

2.3.1   På sit møde i marts 2008 fastlagde Det Europæiske Råd et mandat til at indlede overvejelser over Lissabondagsordenen efter 2010 med fokus på følgende:

—	Investering i menneskelig kapital og modernisering af arbejdsmarkedet

—	Frigørelse af erhvervspotentialet

—	Investering i viden og innovation

—	Klimaændringer, energi og dermed forbundne infrastrukturinvesteringer.

2.4   Europa i finanskrisens malstrøm

2.4.1   Den Europæiske Union befinder sig nu midt i den globale finanskrise, som startede i USA, men som har nået pandemiske proportioner, da den er smittet af på verdensøkonomien, skader investeringerne, berøver virksomhederne de nødvendige kreditlinjer og bidrager til et fald i verdenshandelen, der ikke er set magen til siden sidste verdenskrig. De sociale konsekvenser i hele EU i form af tab af arbejdspladser og forringelse af arbejdstagernes købekraft har nået et alarmerende omfang, og der synes ikke at være umiddelbar udsigt til et opsving. Den Europæiske Centralbank har hidtil truffet foranstaltninger til at forsvare euroen mod inflation og deflation. Medlemsstaterne bør støtte en strategi, hvor Den Europæiske Centralbank på lige fod med prisstabiliteten henser til beskæftigelsen og økonomien generelt, og hvor den også får ansvaret for løbende at overvåge økonomien i euroområdet og fremlægge anbefalinger for Økofin-Rådet. Tilsvarende bør eurogruppens beføjelser og dens bidrag til fastlæggelsen af pengepolitikken overvejes. Åbningen af finansmarkederne var et positivt aspekt. Men det offentliges tilsyn og regulering holdt ikke trit med den globale dimension, finansmarkederne havde fået. Dette er yderligere udfordringer, som Europa skal tage stilling til og finde en løsning på ved at revidere og skærpe lovgivningen.

2.5   Et tilbageslag for det indre marked og Lissabondagsordenen

2.5.1   Globaliseringens udfordringer. Stillet over for en sådan situation i EU er det klart, at det vil have alvorlige konsekvenser for det indre marked og Lissabondagsordenen. Globaliseringen og dens udfordringer vil stadig være aktuelle efter krisen. Europa skal derfor indtage en mere fremtrædende plads på den internationale scene ved at gøre fremskridt i løsningen af de interne økonomiske, sociale og miljømæssige udfordringer og styrke den europæiske integration og det internationale samarbejde. For at denne strategi kan være virkningsfuld og stemme overens med de reviderede prioriteter i Lissabondagsordenen skal der opnås balance mellem udviklingens økonomiske, sociale og miljømæssige aspekter.

2.5.2   Social samhørighed

2.5.2.1   Da Lissabonstrategien blev lanceret i 2000, var social samhørighed et vigtigt element - og er det stadig. De fremskridt, der i de enkelte medlemsstater, og medlemsstaterne imellem, er gjort i bekæmpelsen af fattigdom og ulige vilkår, har imidlertid været noget skuffende. Fattigdom og ulighed betragtes stadig som et af Europas største problemer. Den reviderede Lissabontraktat bør tage fattigdom og social samhørighed mere alvorligt og opstille mere ambitiøse mål for den økonomiske og sociale udvikling, som skal føre til et kraftigt fald i fattigdom og ulighed.

2.5.2.2   Der er tydelige forskelle mellem velfærdssystemerne i EU. Nogle af forskellene skyldes grundlæggende forskellige skattesystemer samt skattekonkurrence. Selskabsskatter og skatter på udbytter og renteindtægter er høje i nogle lande og lave i andre. Faste skattesatser har øget forskellene i indkomstskatteindtægterne medlemsstaterne imellem. De sociale udgifter målt som procentdel af BNP er i nogle lande over 30 %, mens de i andre lande med en lav fast skattesats er under 15 %. Alle lande står over for problemer hvad angår velfærdssystemernes fremtid.

2.5.2.3   Højere uddannelsesstandarder, bedre og mere markedsefterspurgte kvalifikationer samt flere forskere bør være bærende elementer i en mere konkurrencedygtig og grøn europæisk industri, som skal påtage sig en lederrolle på innovationsområdet ved hjælp af højteknologi, større produktivitet og merværdi. Dette bør resultere i flere og bedre job og en acceleration af den økonomiske og sociale udvikling, der kan reducere fattigdom og ulighed.

2.5.2.4   Der peges på den åbne koordinationsmetode kombineret med et stærkt fokus på samtidige og interaktive foranstaltninger på EU-, nationalt og regionalt niveau. Inddragelsen af nationale parlamenter, arbejdsmarkedets parter og det øvrige organiserede civilsamfund på medlemsstatsniveau bør skabe en forståelse for og følelse af medejerskab på de vigtigste problemområder og med hensyn til den indsats, som må gøres.

2.5.2.5   Leverandørerne af offentlige tjenesteydelser udgør en del af svaret på problemerne i forbindelse med den sociale samhørighed og den aktuelle økonomiske og finansielle krise, da de udfører en vigtig funktion i regeringernes bestræbelser på at stabilisere både økonomien og arbejdsmarkederne. Den offentlige sektor fungerer som katalysator for økonomisk vækst og sikrer infrastrukturen for et velfungerende privat erhvervsliv. Bedre offentlige tjenesteydelser (f.eks. på uddannelses-, sundheds- og det sociale område m.m.) bør udgøre et grundlæggende element i den nye europæiske strategi for økonomisk vækst og beskæftigelse til gavn for alle europæiske borgere.

2.6   Imødegåelse af recessionstendenserne

2.6.1   Et mere effektivt indre marked bør fremme EU's udvikling på mellemlang sigt og kan også bidrage til, at man hurtigere kommer ud af den nuværende finansielle og økonomiske krise. Strukturreformer skal udformes således, at de fører til et sundt, langsigtet opsving. Uden at tabe den nødvendige sociale balance af syne skal disse reformer også søge at vende de nuværende recessionstendenser og forhindre en yderligere forringelse af EU's produktionskapacitet. Hvis medlemsstaterne kan skabe synergier og blive enige om at stå sammen om igen at føre deres økonomier mod bæredygtig vækst, ville det være udtryk for stor beslutningskraft og målrettethed. Medlemsstaterne skal være rede til at fremme efterspørgslen på det indre marked og genskabe forbrugernes købekraft i samklang med de fremskridt, der gøres for at afslutte den aktuelle finansielle og økonomiske krise og den ledsagende konjunkturafmatning.

3.   Generelle bemærkninger

3.1   I denne udtalelse er der blevet peget på en række områder, hvor det indre marked kunne bidrage til Lissabondagsordenen efter 2010. Disse behandles i det efterfølgende.

3.2   Det indre markeds størrelse

3.2.1   Varehandlen på EU's indre marked er næsten dobbelt så stor som handlen med resten af verden, hvilket afspejler en årelang integrationsindsats (7). EU's indre marked for varehandel anses for at udgøre en stor konkurrencefordel og giver medlemsstaterne et godt grundlag for at realisere gode resultater på eksterne markeder og skabe mere velstand og beskæftigelse for borgerne. En yderligere udvidelse af EU vil på et tidspunkt indgå i overvejelserne, og derfor vil det indre marked uden tvivl vokse.

3.3   Fremskridt med videreførelse og realisering af det indre marked

3.3.1   Det indre marked er et »løbende projekt«, men visse hovedelementer kræver umiddelbar handling. Det har afgørende betydning, at lovgivningen om det indre marked anvendes korrekt. Der må fastholdes en balance og konsekvens mellem de forskellige interesser. Endvidere må formålet med den indbyrdes konkurrence medlemsstaterne imellem på det indre marked være at give EU's forbrugere en bedre kvalitet og mere sikre produkter til den bedst mulige pris, mens industrien samtidig får en stærkere og mere effektiv base for en styrkelse af den eksterne handel. En rapport, som blev offentliggjort i januar 2009 (8), peger på elementer i 1992-programmet for det indre marked, der endnu ikke er realiseret. Rapporten påpeger, at de nuværende regler fører til forskelle i fortolkning og gennemførelse og dermed en manglende harmonisering. Rapporten nævner ligeledes de høje forvaltningsmæssige omkostninger og kommer ind på, hvordan en komplet fjernelse af de eksisterende barrierer for virksomheder kan opnås.

3.3.2   EU har introduceret en ny model for internalisering af alle eksterne omkostninger ved alle transportformer. EØSU har allerede haft mulighed for at fremsætte bemærkninger i den anledning (9) og gentager her sine henstillinger, der går på, at den ønskede virkning kun kan opnås, hvis dette princip anvendes i samme omfang, overalt hvor eksterne omkostninger forekommer. I sine konklusioner af 23. oktober 2009 understregede Rådet, at det er nødvendigt at anvende dette princip med henblik på en korrekt prisfastsættelse, og Rådet opfordrede medlemsstaterne til at intensivere debatten om, hvordan man bedst gør brug af omkostningseffektive økonomiske instrumenter, der i højere grad afspejler de sande miljømæssige omkostninger og fordele samt fastsætter en forudsigelig pris for CO2-emissioner. Rådet opfordrede ligeledes Kommissionen til at pege på konkrete foranstaltninger og udvikle retningslinjer for miljøvenlighed i den nye »EU-2020«-strategi og fremlægge en integreret strategi og handlingsplan for fremme af miljøinnovation i årets løb og i den kommende EU innovationsplan, der skal skabe et konkurrencedygtigt og harmoniseret indre marked på dette område. For nærværende videregives de eksterne omkostninger ikke til de enkelte transportformer og deres brugere. Dette kan udgøre en konkurrencefordel for de transportformer, der medfører store omkostninger for samfundet. Internalisering ville fjerne disse konkurrenceforvridninger og forårsage et skifte i retning af mere miljøvenlige transportformer. Det er vigtigt at anvende dette princip på mere effektiv vis, da det også vil kunne føre til ændringer i leverandør- og brugerstrukturerne inden for transport.

3.4   Tjenesteydelsessektoren

3.4.1   Det indre marked for tjenesteydelser udviser stadig svaghedstegn. Der er forhåbninger om, at der vil ske fremskridt som følge af tjenesteydelsesdirektivets ikrafttræden ved årets begyndelse. Grænseoverskridende spørgsmål er stadig yderst følsomme, særligt i sektorerne energi, posttjenester og finansielle tjenesteydelser. På visse områder kan europæiske løsninger ikke realiseres på grund af medlemsstaternes modstand, og der eksisterer et spændingsfelt, som har en tendens til at resultere i øget protektionisme. De nationale regeringer skal modstå fristelsen til at træffe sådanne umiddelbare og kortsigtede foranstaltninger. De bør holde øje med situationen og sikre sig, at der ikke sker en forringelse af de sociale, miljømæssige og sikkerhedsmæssige standarder på ovennævnte områder. EØSU opfordrer medlemsstaterne til at give forvaltningspersonalet den nødvendige oplæring, hvis gennemførelsen af EU's tjenesteydelsesdirektiv skal være gnidningsfri. Servicesektoren må udvikles for også at imødegå udfordringerne i de demografiske forandringer, som også vil være en udfordring for det indre marked. Der må i den forbindelse tages hensyn til, at visse sociale tjenester ikke indgår i tjenesteydelsesdirektivet.

3.5   Den Monetære Union

3.5.1   Den Monetære Union og euroens succes er grundlæggende forudsætninger for en dybere integration og styrkelse af det interne kapitalmarked. I perioder med økonomisk tilbagegang har det indre marked og eurozonen vist sig at være en stabiliserende faktor for virksomhederne, idet den interne handel falder mindre end handlen med partnere uden for EU. Disse indikatorer viser, at der er et potentiale for yderligere integration.

3.6   Euroens eksterne følgevirkninger

3.6.1   Det vurderes, at handlen er steget med næsten 5 procent siden euroens introduktion (10). Markederne vil høste yderligere fordele ved en uddybelse af eurozonen, herunder koordinering af makroøkonomiske politikker, ekstern repræsentation og regulering af de finansielle markeder, særligt set i lyset af den nuværende økonomiske nedtur.

3.7   Hindringer for realiseringen af de fire friheder

3.7.1   Den fri bevægelighed har bidraget til en styrkelse af EU-medlemsstaternes økonomi, idet konkurrencen herved skærpes, og forbrugerne får større valgfrihed og kvalitetsmæssigt bedre produkter til en lavere pris. EU-virksomheder får også lettere ved at konkurrere på eksterne markeder. Der er imidlertid eksempler på, at uklare gennemførelsesregler under direktivet om udstationering af arbejdstagere skaber en unfair konkurrence mellem virksomheder, en manglende respekt for arbejdstagernes rettigheder og social dumping.

3.7.2   Gennem de seneste år har retningslinjerne for beskæftigelsespolitikken hovedsageligt fokuseret på arbejdskraftens mobilitet for der igennem at skabe en bedre struktur på arbejdsmarkedet. Fremme af princippet om et aktivt arbejdsmarked og »flexicurity«-ordninger, som er resultatet af forhandlinger mellem arbejdsmarkedsparter og det offentlige, motivering til livslang læring og uddannelse, etablering af stabile, passende og bæredygtige sociale sikringssystemer, fremme af lige muligheder, ligestilling mellem kønnene, balance mellem arbejds-, privat- og familieliv og fjernelse af alle former for diskrimination er afgørende faktorer, hvis arbejdsmarkedet i højere skal bidrage til opfyldelsen af Lissabonmålene.

3.8   Lovgivningsmæssige hindringer

3.8.1   Siden 1980'erne har EU's lovgivning fokuseret på den fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser, arbejdskraft og kapital. Den lovgivning, som erhvervslivet er underlagt, spiller en væsentlig rolle for konkurrenceevnen og virksomhedernes evne til at skabe vækst og beskæftigelse. Regler kan sikre en fair konkurrence, men kan også lægge hindringer i vejen for et gunstigt erhvervsklima. Derfor må lovgivningen evalueres og forenkles, således at virksomheder hurtigt kan reagere på forandringer, samtidig med at markederne fungerer på en fair og relativt sikker vis. Med en koordineret indsats fra alle 27 medlemsstaters side skal det europæiske markedssystem stabiliseres på effektiv vis. Foranstaltningerne må iværksættes hurtigt, således at det sikres, at bankerne i højere grad koncentrerer sig om deres kerneaktiviteter, nemlig finansiering af realøkonomien gennem anvendelse af stabile finansieringskilder, der er baseret på opsparing i realøkonomien, og overlader mere risikobetonede og spekulative aktiviteter på det finansielle marked til specialiserede operatører.

3.8.2   I løbet af de sidste fem år er der sket væsentlige forbedringer på det indre marked med hensyn til den lovgivningsmæssige ramme for varer og tjenesters fri bevægelighed. Forbedringerne skyldes hovedsageligt forordningen om gensidig anerkendelse, der fastlagde fælles tekniske regler. Disse reducerer omfanget af ekstra forvaltnings- og produktionsomkostninger. Forordningen om akkrediterings- og markedstilsynskrav har i princippet ligeledes styrket den fri bevægelighed ved at fremme bedre standarder og mere sikre produkter til gavn for forbrugerne.

3.8.3   Med fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser, arbejdskraft og kapital er det vigtigt at sikre harmoniserede standarder. Visse begrænsninger lægger stadig hindringer i vejen for et fuldt fungerende indre marked.

3.8.4   Der findes netværk, som Kommissionen allerede har etableret, og som burde være operationelle i alle medlemsstater med de nødvendige midler til udøvelse af deres funktion. EØSU henviser særligt til informationssystemet for det indre marked (IMI), fællesskabssystemet for hurtig udveksling af oplysninger om farlige produkter, der ikke er fødevarer (RAPEX), det hurtige varslingssystem for fødevarer og foder (RASFF) og SOLVIT. Disse instrumenter formidler informationer og beskytter EU-borgernes interesser samt sikrer, at reglerne for det indre marked overvåges og fungerer bedre. Overordnet set bør en øget bevidsthed i den brede befolkning fremme gennemførelsen af nyttige reformer, der skal forbedre det indre markeds funktionsevne.

3.9   Eksterne virkninger på miljøområdet

3.9.1   På mellemlangt til langt sigt må EU som et fællesskab »blive det mest energi- og ressourceeffektive økonomiske område«, og klimapolitikken må fokusere på bæredygtighed. Alle muligheder for energibesparelser må udnyttes og lokale, vedvarende og regionale strukturer må anvendes. Forbedring af energi- og ressourceeffektivitet vil blive et af hovedelementerne i en ny strategi.

3.9.2   Med henblik på en bæredygtig økonomisk udvikling er der behov for en større berøringsflade med EU's eksterne indsats for at forme globaliseringen og fremme det internationale strategiske samarbejde om bæredygtig udvikling.

3.9.3   I den henseende må EU vedholdende og konsekvent tale med én stemme under internationale forhandlinger, hvis varemarkedet i højere grad skal bidrage til opfyldelsen af Lissabonmålene.

3.9.4   Der må foretages yderligere investeringer i forskningen på energi- og klimaområdet. Fremtidens industrielle investeringer i EU bør baseres på en strategisk energipolitik, der støttes af bilaterale aftaler mellem EU og andre lande. Det er ligeledes vigtigt at udvikle en ny kulstoffattig, intelligent og decentraliseret energiinfrastruktur.

3.10   Forsyningssikkerhed for energi og basisråvarer

3.10.1   Det har afgørende betydning, at EU's økonomi har en kontinuerlig og sikker adgang til energi og basisråvarer, hvilket betyder, at målet må være en stadigt voksende grad af selvforsyning i den henseende.

3.10.2   Set i lyset af de store udsving i energi- og råvarepriserne gennem de seneste år, har euroen ydet beskyttelse mod urolighederne på de finansielle markeder, og dens styrke har til en vis grad afbødet konsekvenserne af prisstigningerne for to år siden, da efterspørgslen på de globale fødevare- og energimarkeder var stor.

3.10.3   De åbne kapitalmarkeder er ligeledes vigtige i den henseende, særligt medlemsstaterne imellem. Dette princip om åbenhed bør fremmes med henblik på finansiering af handlen med energi og øgede investeringer i energisektoren.

3.10.4   EU's interne marked for energi må gøres til et reelt sammenhængende system, der fungerer under en overordnet politik baseret på en fuld sammenkobling og interoperabilitet, som garanterer en fair konkurrence og sikrer forbrugernes rettigheder og interesser. EU's konkurrencepolitik, en styrkelse af de nationale tilsynsmyndigheder og en politik for forsyningspligtydelser ville sikre, at forbrugerne får tilstrækkelige, sikre og stabile leverancer af energi, som er såvel bæredygtig som til at betale.

3.11   Transport og kommunikationsinfrastruktur

3.11.1   Set i lyset af globaliseringen er transport et nøgleelement for det indre markeds funktionsevne, som fremmer det grænseoverskridende samarbejde og vareudvekslingen medlemsstaterne imellem. Effektive transportsystemer muliggør økonomisk effektivt gennem en bred vifte af varer til konkurrencedygtige priser. Den europæiske jernbaneinfrastruktur tilbyder en effektiv og miljøvenlig form for godstransport, i modsætning til vejtransport, der bidrager til at øge mængden af emissioner.

3.11.2   Søtransportstrategien for 2009-2018 vil ligeledes bidrage til en bæredygtig økonomisk udvikling. Efterhånden som antallet af skibe, der sejler i nærskibsfart og på internationale ruter, stiger, må spørgsmål vedrørende klimaændringer og andre miljørelaterede problemer imidlertid tages op.

3.11.3   Omstruktureringen af EU's transportsystem forventes at reducere problemer med overbelastning af infrastrukturen, samtidig med at ændringerne vil bidrage til, at EU's økonomi bedre kan imødegå globaliseringens udfordringer. Et effektivt transportsystem skaber bedre muligheder for erhvervsaktiviteter og beskæftigelse, samtidig med at evnen til at konkurrere såvel inden for som uden for EU bevares. Transport fremmer også innovation og økonomisk vækst.

3.11.4   Spørgsmål vedrørende systemers evne til at fungere sammen på tværs af medlemsstater må vurderes, særligt hvad angår energinetværk og adgang til bredbåndstjenester for alle borgere. Disse emner vedrører i særlig grad de perifere regioner.

3.11.5   De perifere regioner har stadig et stort efterslæb, hvad angår luftfart. EU bør se dette problem i et nyt perspektiv og stræbe efter at give borgerne i disse regioner samme muligheder som borgerne i det centrale Europa.

3.12   Konkurrencedygtighed i det indre marked

3.12.1   Lissabonstrategien har leveret relativt gode resultater på visse områder med relation til varemarkedet. EU's indre marked har givet varehandlen bedre betingelser, og forbrugerne drager fordel af et langt bredere varesortiment til yderst konkurrencedygtige priser. Der er imidlertid et behov for at sikre en fair konkurrence, som bør realiseres gennem en effektiv overvågning på nationalt niveau, der er baseret på et samarbejde medlemsstaterne imellem.

3.12.2   Der ser dog ud til at være en forskel i gennemførelsen af de indgåede forpligtelser på nationalt og europæisk niveau. Idet den internationale konkurrence for såvel varer som tjenesteydelser skærpes, haster det med at forbedre konkurrenceevnen på europæisk niveau. Der er meget der tyder på, at en bedre koordinering af F&U-indsatsen mellem klynger af SMV'er og store virksomheder giver en bedre konkurrenceevne, hvis virkning ikke kun slår igennem på det indre marked.

3.12.3   Det er ligeledes vigtigt at notere sig, at ØMU'ens etablering bidrog til at gøre EU-markedet mere konkurrencedygtigt, idet omkostningerne ved grænseoverskridende aktiviteter blev reduceret og mere gennemskuelige. Dette gjorde det også nemmere for nye virksomheder at komme ind på det europæiske marked, samtidig med at de mindst effektive firmaer gik konkurs eller blev opkøbt. Imidlertid er der stadig plads til forbedringer med hensyn til fleksibilitet på det indre marked og arbejdskraftens mobilitet. Rent faktisk er den største svaghed ved alle markeder, at EU's indre marked fortsat ikke har fjernet alle interne barrierer.

3.13   Det indre markeds eksterne dimension

3.13.1   Åbenhed over for resten af verden har bidraget til EU's velstand. Det er derfor i EU's interesse at udvikle sin eksterne dagsorden med det formål at beskytte og tjene EU-borgernes interesser. Fremtidige politikker bør ikke længere være så indadrettede, som det har været tilfældet siden Rom-traktaten i 1957. EU bør i stedet tage udgangspunkt i den globaliserede økonomi og et ønske om at spille en fuldgyldig rolle, samtidig med at der tages højde for en tyngdemæssig forskydning mod Asien og de nye vækstøkonomier, særligt de såkaldte BRIK-lande – Brasilien, Rusland, Indien og Kina. Derudover bør EU også uddybe sit økonomiske samarbejde med nabolande inden for rammerne af den europæiske naboskabspolitik, herunder Østpartnerskabet og Middelhavsunionen med det formål at udvide frihandelsområdet. Principperne om åbne markeder bør være en forudsætning for sådanne partnerskaber. Samtidig er en uddybning og optimering af det indre marked en nøgleforudsætning, hvis EU skal fastholde sin rolle som en leder på verdensmarkedet.

3.13.2   EU har også en pligt til at imødegå de globale problemer og bidrage til globaliseringens tempo og retning. EU har fulgt andre store handelsblokke i sin indsats for liberaliseringen af det globale marked for varer og tjenesteydelser. Fællesskabet forhandler om bilaterale frihandelsaftaler med Korea, ASEAN og Indien. Der er også gjort fremskridt i Det Transatlantiske Økonomiske Råd. Denne strategi afspejler til dels en manglende tiltro til, at Doha-rundens forhandlinger vil blive afsluttet med et godt resultat inden for en overskuelig fremtid. I realiteten kan sådanne bilaterale tiltag modarbejde hele formålet med multilaterale handelsforhandlinger. Det politiske princip om gensidighed ved åbningen af internationale markeder må håndhæves, og en vellykket afslutning af Doha-runden bør stadig være en prioritet. EØSU beder Kommissionen og medlemsstaternes regeringsledere om i forbindelse med handelsliberaliseringsdrøftelserne at insistere på, at tredjelanderegeringer skal overholde menneskerettighederne, ILO-konventionerne og værne om de naturlige, økonomiske og kulturelle ressourcer.

3.13.3   Det er ønskeligt, at EU får én, fælles beskyttelsesmekanisme af EU-patentet - noget som burde have været indført for længst. De intellektuelle ejendomsrettigheder må håndhæves effektivt, og handlen med ulovlige kopier af mærkevarer må bekæmpes intensivt (11).

3.13.4   Manglen på en effektiv markedskontrol og -overvågning i EU er i de seneste år kommet i fokus pga. rapporter om import af fødevarer og legetøj af dårlig kvalitet fra tredjelande. På grund af den utilstrækkelige kontrol med varer, der importeres fra tredjelande, udsættes forbrugerne i EU for sundhedsmæssige risici og for produkter af dårlig kvalitet, der ikke overholder gældende standarder. Dette resulterer også i konkurrenceforvridning på markedet og kan have negative konsekvenser for fremtidige investeringer, og dermed beskæftigelsesmuligheder, i Europa.

3.13.5   Det bør overvejes at udforme en samordnet og konsekvent strategi, der skal beskytte de europæiske forbrugere mod importerede varer og tjenesteydelser fra tredjelande, som ikke respekterer tekniske, sociale og miljømæssige standarder og arbejdstagernes arbejdsvilkår. Medlemsstaterne bør sikre, at de standarder, som ILO og andre internationale konventioner har fastsat vedrørende individuelle rettigheder, foreningsfrihed, arbejdstagernes ret til at organisere sig og forhandle kollektivt samt afskaffelse af børne- og tvangsarbejde, respekteres af de lande, som EU's medlemsstater har handelsaftaler med.

3.13.6   Den aktuelle krise har vist, at der er en øget indbyrdes afhængighed landene imellem på de globale finans- og handelsmarkeder. Verdens finansielle systemer må styrkes vha. regler, der fremmer forsigtighed, forbedrer koordinering og kommunikation mellem tilsynsmyndigheder og centralbanker, og som ikke blot styrker gennemsigtigheden, men også skærper kontrollen med hvidvaskede penge, der stammer fra narkotikahandel, kriminalitet og ulovlig våbenhandel.

3.13.7   I den forbindelse bør EU's model for social dialog tjene som eksempel for lande uden for EU, og EØSU bør forstærke sin indsats for at fremme denne model.

3.14   Den sociale dimension

3.14.1   Den yderligere udvikling af det indre marked kræver EU-borgernes accept. Det indre markeds sociale dimension styrkes nu af EU's Charter for Grundlæggende Rettigheder, der er indarbejdet i Lissabontraktaten. Dette bør styrke det organiserede civilsamfunds rolle i den videre udvikling af det indre marked.

3.14.2   EU's strategi for perioden efter 2010 bør fremme et mere fair samfund ved at sikre og udvikle den europæiske samfundsmodel i tråd med en integreret udviklingspolitik. Hver medlemsstat bør tilpasse sig globaliseringen og de teknologiske forandringer ved at forbedre kvaliteten og tilgængeligheden af livslang uddannelse og erhvervsuddannelse. Denne krisetid bør anvendes til at fremme en opgradering af kvalifikationer, så arbejdsstyrken forberedes på fremtiden. De arbejdsløse bør få en mulighed for at omskole sig og gå i gang med en uddannelse, herunder en videregående uddannelse, som vil sætte dem i stand til at genindtræde på arbejdsmarkedet med udsigt til bedre ansættelsesvilkår for dem selv og større muligheder for deres arbejdsgivere til at investere i nye markeder, der forventes at opstå som følge af nye teknologier i de kommende år. Globaliseringsfonden og Den Europæiske Socialfond bør anvendes mere optimalt og tilpasses det indre markeds udfordringer af den karakter. Set i lyset af den økonomiske krises konsekvenser bør det i høj grad overvejes at foretage en tilpasning af de programmer, der specifikt har fattigdomsbekæmpelse som mål

4.   Afsluttende bemærkninger

4.1   I den aktuelle krise må EU tilpasse de mellem- og langsigtede foranstaltninger i Lissabonstrategien. Strukturreformerne må suppleres med kortsigtede tiltag, mens der fortsat må foretages fremadrettede investeringer. Dette kan hovedsageligt realiseres gennem yderligere investeringer i F&U, innovation og uddannelse samt aktiv fremme af en udveksling af viden medlemsstaterne imellem. Erhvervslivet (særligt SMV'er) bør også støttes, så det kan bidrage til et mere dynamisk indre marked. Foranstaltninger til fordel for en grønnere økonomi er også vigtige som en måde at fremme nye arbejdspladser og teknologier på, samtidig med at alternative energikilder etableres og miljømæssige mål overholdes. Dette kan lade sig gøre, hvis EU's styreformer styrkes, så EU's kollektive dimension skærpes, og man undgår dobbeltarbejde og ressourcespild.

---

(1)  KOM(2009) 647 endelig af 24.11.2009.

(2)  For et overblik over de udestående barrierer for det indre marked se undersøgelsen fra EØSU's markedsobservatorium: http://www.eesc.europa.eu/smo/news/index_en.asp.

(3)  14891/09 af 23.10.2009.

(4)  EUT C 317 af 23.12.2009, s. 80.

(5)  EUT C 277 af 17.11.2009, s. 6.

(6)  EUT C 77 af 31.3.2009, s. 15.

(7)  Resultattavle for det indre marked, december 2008.

(8)  When will it really be 1992 – Specific Proposals for Completing the Internal Market, offentliggjort af de nederlandske arbejdsgiversammenslutninger VNO – NCW, MKB (se http://www.eesc.europa.eu/smo/prism/moreinformation/literature/7/index_en.asp).

(9)  EUT C 317 af 23.12.2009, s. 80, og CESE 1947/2009 af 17.12.2009 (TEN/356).

(10)  Study on the Impact of the Euro on Trade and Foreign Direct Investment (http://ec.europa.eu/economy_finance/publications/publication12590_en.pdf).

(11)  EFT C 116 af 28.4.1999 og EFT C 221 af 7.8.2001, s. 20.

---

---