This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52010DC0511
REPORT FROM THE COMMISSION TO THE COUNCIL AND THE EUROPEAN PARLIAMENT Sixth Report on the Statistics on the Number of Animals used for Experimental and other Scientific Purposes in the Member States of the European Union
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET Sjette rapport om de statistiske oplysninger om antallet af dyr anvendt til forsøg og andre videnskabelige formål i EU's medlemsstater
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET Sjette rapport om de statistiske oplysninger om antallet af dyr anvendt til forsøg og andre videnskabelige formål i EU's medlemsstater
/* KOM/2010/0511 endelig udg. */
/* KOM/2010/0511 endelig udg. */ RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET Sjette rapport om de statistiske oplysninger om antallet af dyr anvendt til forsøg og andre videnskabelige formål i EU's medlemsstater
[pic] | EUROPA-KOMMISSIONEN | Bruxelles, den 30.9.2010 KOM(2010) 511 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET Sjette rapport om de statistiske oplysninger om antallet af dyr anvendt til forsøg og andre videnskabelige formål i EU's medlemsstater SEK(2010) 1107 RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET Sjette rapport om de statistiske oplysninger om antallet af dyr anvendt til forsøg og andre videnskabelige formål i EU's medlemsstater INDHOLDSFORTEGNELSE I. INDLEDNING 1 II. DE FORELAGTE OPLYSNINGER OG GENEREL VURDERING 1 II.1. Oplysninger forelagt af medlemsstaterne 1 II.2. Generel vurdering 1 III. RESULTATER 1 III.1. Resultaterne af EU-tabel 1: Arter og antal dyr 1 III.1.1. Resultaterne vedrørende de anvendte arter 1 III.1.2. Sammenligning med data fra de foregående rapporter 1 III.2. Resultaterne af EU-tabel 1: De anvendte dyrs oprindelse 1 III.3. Resultaterne af EU-tabel 2: Formålene med forsøgene 1 III.4. Resultaterne af EU-tabel 3: Toksikologisk og anden sikkerhedsvurdering pr. produkttype/endpoint 1 III.5. Resultaterne af EU-tabel 4: Dyr anvendt til sygdomsundersøgelser 1 III.6. Resultaterne af EU-tabel 5: Dyr anvendt til produktions- og kvalitetskontrol af produkter til human- og veterinærmedicinske og odontologiske formål 1 III.7. Resultaterne af den standardiserede EU-tabel 6: Oprindelsen af de lovfæstede krav vedrørende anvendelsen af forsøgsdyr til toksikologiske og andre sikkerhedsvurderinger 1 III.8. Resultaterne af EU-tabel 7: Dyr anvendt i toksicitetstest til toksikologiske og andre sikkerhedsvurderinger 1 III.9. Resultaterne af EU-tabel 8: Type toksicitetstest anvendt til toksikologiske eller andre sikkerhedsvurderinger af produkter 1 I. INDLEDNING Formålet med denne rapport er at forelægge Rådet og Europa-Parlamentet statistiske oplysninger om, hvor mange dyr der anvendes til forsøg og andre videnskabelige formål i EU's medlemsstater, jf. artikel 26 i direktiv 86/609/EØF af 24. november 1986 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om beskyttelse af dyr, der anvendes til forsøg og andre videnskabelige formål[1]. De første to statistikrapporter, der blev udarbejdet i overensstemmelse med ovennævnte direktiv og offentliggjort i 1994[2] og 1999[3], omfattede data, der var indsamlet i medlemsstaterne i henholdsvis 1991 og 1996, og kunne kun i begrænset omfang anvendes til statistiske analyser, da der ikke var noget ensartet system til dataindberetning. I 1997 aftalte Kommissionen med medlemsstaternes myndigheder, at de skulle forelægge deres data til brug for kommende rapporter i et format bestående af otte standardiserede tabeller. Den tredje og den fjerde statistikrapport, der blev offentliggjort i 2003[4] og 2005[5], og som omfattede data indsamlet i 1999 og 2002, var baseret på disse tabeller. Det gav mulighed for en mere indgående fortolkning af resultaterne om anvendelsen af forsøgsdyr i EU. Den femte statistikrapport, offentliggjort i 2007[6], omfattede for første gang data indsamlet af de 10 medlemsstater, der tiltrådte EU i 2004. I den sjette statistikrapport er alle de standardiserede tabeller fra de 27 medlemsstater blevet tilbørligt evalueret, selv om sammenligningen med resultaterne i de tidligere rapporter i det væsentlige har været af kvalitativ art, da der var tilkommet data fra de nye medlemsstater. Denne sjette rapport indeholder data fra Rumænien og Bulgarien, som tiltrådte EU i 2007. Den giver et overblik over antallet af dyr anvendt til forsøg i medlemsstaterne i 2008, bortset fra én medlemsstat, som har forelagt data fra 2007, og sammendrager de data og konklusioner, der er indeholdt i Kommissionens arbejdsdokument "Sixth Report on the Statistics on the Number of Animals used for Experimental and other Scientific Purposes in the Member States of the European Union". II. DE FORELAGTE OPLYSNINGER OG GENEREL VURDERING II.1. Oplysninger forelagt af medlemsstaterne Alle de 27 medlemsstater har forelagt dataene i det aftalte EU-format. Datakvalitetskontrollen har vist, at dataene for 2008 er af acceptabel kvalitet. Dette gælder også de nye medlemsstater, Bulgarien og Rumænien, som indberettede data for første gang. Dataene fra de enkelte medlemsstater og deres kommentarer og fortolkninger findes i arbejdsdokumentet. II.2. Generel vurdering Da de to nyeste medlemsstater, Bulgarien og Rumænien, har forelagt data for første gang (svarende til under 1,0 % af det samlede antal dyr anvendt i EU 27), er det i princippet ikke muligt at drage nøjagtige kvantitative konklusioner angående udviklingen i anvendelsen af forsøgsdyr i EU ved at sammenligne disse data med dataene i de tidligere rapporter. Der er dog gjort forsøg på at foretage visse sammenligninger af tendenserne, og markante ændringer er fremhævet i rapporten. Det samlede antal dyr, der i 2008 blev anvendt til forsøg og andre videnskabelige formål i de 27 medlemsstater (EU-27), talte lige over 12,0 mio. Som i de foregående rapporter tegner gnavere og kaniner sig for over 80 % af det samlede antal anvendte dyr i EU. Mus er langt den mest anvendte art (59 % af det samlede antal), mens rotter kommer på andenpladsen (17 %). Den næstmest anvendte dyregruppe var - ligesom i de foregående år - koldblodede dyr, der tegner sig for næsten 10 %. Den tredjestørste dyregruppe var fugle med lidt over 6 % af det samlede antal. Som anført i de to tidligere rapporter blev der ikke anvendt menneskeaber til forsøg i EU i 2008. III. RESULTATER III.1. Resultaterne af EU-tabel 1: Arter og antal dyr III.1.1. Resultaterne vedrørende de anvendte arter Malta, der ikke tidligere havde rapporteret om brug af forsøgsdyr, indsendte data om anvendelse af 690 dyr i 2008. Mus (59 %) og rotter (17 %) var langt de mest anvendte arter (figur 1.1). [pic]Gnavere udgør sammen med kaniner over 80 % af det samlede antal anvendte dyr. Den næstmest anvendte dyregruppe var som i de tidligere år koldblodede dyr, nemlig krybdyr, padder og fisk (9,6 %), efterfulgt af fugle (6,3 %). Artio- og Perissodactyla-gruppen, der omfatter heste, æsler og krydsninger (Perissodactyla) og svin, geder, får og kvæg (Artiodactyla), udgør 1,4 % det samlede antal dyr anvendt i medlemsstaterne. Rovdyr udgør 0,3 % og primater under 0,08 % af det samlede antal forsøgsdyr anvendt i 2008. III.1.2. Sammenligning med data fra de foregående rapporter Formålet med denne rapport er at vise, om der er sket væsentlige ændringer i anvendelsen af de forskellige arter, selv om det ikke er muligt at foretage nøjagtige sammenligninger med de tidligere rapporter. Sammenligning mellem anvendte dyrekategoriers forholdsvise andel i 1996, 1999, 2002, 2005 og 2008 (i %) Dyrekategori | 1996(*) | 1999 | 2002(**) | 2005(***) | 2008(****) | % Gnavere-kaniner | 81,3 | 86,9 | 78,0 | 77,5 | 82,2 | % Koldblodede dyr | 12,9 | 6,6 | 15,4 | 15, | 9,6 | % Fugle | 4,7 | 5 | 5,4 | 6,4 | % Artio- og Perissodactyla | 1,2 | 1,2 | 1,1 | 1,4 | (*) 14 medlemsstater indberettede oplysninger for 1996, en for 1997 (**) 14 medlemsstater indberettede oplysninger for 2002, en for 2001 (***) 24 medlemsstater indberettede oplysninger for 2005, en for 2004 (****) 27 medlemsstater indberettede oplysninger for 2008, en for 2007 Andelen af gnavere og kaniner svinger lidt, men ligger stadig tæt på 80 %. Andelen af koldblodede dyr i 1996, 2002 og 2005 ligger mellem 10 og 15 %. I 2008 faldt anvendelsen af koldblodede dyr betydeligt (til under 10 %). I 1999 var andelen dog langt mindre (6,6 %). Fugle, der er den tredjestørste gruppe forsøgsdyr, synes at være steget støt i årenes løb, fra 4 til 6,4 %. Gruppen bestående af heste, æsler og krydsninger heraf (Perissodactyla) og svin, geder, får og kvæg (Artiodactyla) ligger omkring 1 %. Medregningen af dataene fra Bulgarien og Rumænien førte ikke til nogen stigning i det samlede antal forsøgsdyr; tværtimod er der tale om et fald på over 116 500 dyr. Der er imidlertid sket visse mærkbare ændringer i anvendelsen af en række arter i forhold til dataene fra 2005-rapporten. I 2008 skete der væsentlige ændringer for mus, kaniner, svin og 'andre fugle', med svingninger mellem 5 % og 28 %. Stigningen i antallet af mus siden 2005 er på 691 842 dyr, svarende til 9,71 % af det samlede antal mus anvendt i 2008. Det samlede antal svin, geder, halvaber og krybdyr er steget med 28 – 46 %. På den anden side er det samlede antal rotter, hamstere, andre gnavere, hunde, kvæg og andre pattedyr såvel som padder og fisk faldet væsentligt siden den sidste rapport. Udtrykt i procent spænder nedgangen fra over 70 % til ca. 10 %. Den største procentvise ændring er observeret i nedgangen i anvendelse af gruppen 'andre rovdyr'. Disse arter anvendes imidlertid ikke i store tal (fra 8 711 til 2 853). Der er også sket en betydelig nedgang (på 75 %) i det samlede antal 'andre pattedyr'. For følgende dyr, der sædvanligvis anvendes i mindre antal, er der tale om en stigning: fritter (16 %), heste, æsler og krydsninger (11 %), geder (44 %) og krybdyr (39 %). Værd at bemærke er også den store nedgang på 73 % i anvendelsen af vestaber og en nedgang på 11 % for østabers vedkommende. Som i 2002 og 2005 er der ikke brugt menneskeaber til forsøg eller andre videnskabelige formål i 2008. Medlemsstaterne har givet eksempler på den type arter, der omfattes af kategorien 'andre': Andre gnavere: ørkenrotter, springmus ( Jaculus jaculus ), chinchillaer, bævere, jordegern, hamstere, dværghamstere ( Cricetulus migratorius ) og diverse musearter Andre rovdyr: vildtlevende arter, der anvendes til zoologiske og økologiske undersøgelser, f.eks. ræve, grævlinger, sæler, oddere og ildere Andre pattedyr: bjørne, flagermus, spidsmus, lamaer, muldvarper, europæisk bison og kronhjort Andre fugle: primært japanske vagtler ( coturnix japonica ) og bob-white-vagtler, fjerkræarter, zebrafinker, kanariefugle, parakitter, papegøjer og opdrættede fuglearter, f.eks. høns. III.2. Resultaterne af EU-tabel 1: De anvendte dyrs oprindelse I de standardiserede EU-tabeller skal oprindelsen kun anføres for udvalgte dyrearter. [pic] Figuren viser klart, at størstedelen af arterne stammer fra EU-lande. Nogle af arterne, f.eks. katte, hunde, fritter og østaber, har imidlertid ikke oprindelse i Europa. Arternes oprindelse svarer helt til resultaterne i de tidligere rapporter. For første gang i 2005 var alle de anvendte halvaber imidlertid af EU-oprindelse og har været det siden. En lignende tendens ses for vestaber, hvoraf næsten alle enten kommer fra EU eller fra lande, der er parter i Europarådets ETS 123-konvention. Også for østaber fra EU var der tale om en stigning fra ca. 26 % i 2005 til over 50 % i 2008. Antallet af katte fra EU er også steget, mens antallet af hunde og fritter af ikke-europæisk oprindelse er forblevet uændret siden 2005. III.3. Resultaterne af EU-tabel 2: Formålene med forsøgene Over 60 % af dyrene blev brugt til forskning og udvikling inden for human- og veterinærmedicin og odontologi samt til grundlæggende biologiske undersøgelser (figur 2). Fremstilling og kvalitetskontrol af produkter og udstyr til human- og veterinærmedicinske og odontologiske formål tegnede sig for 14,9 % af det samlede antal dyr. 8, 7 % af det samlede antal forsøgsdyr blev brugt til toksikologiske og andre sikkerhedsvurderinger. [pic] Med tanke på, at sammenligningerne snarere tjener til at afsløre ændringer i tendenserne end at drage formelle konklusioner, består den vigtigste ændring siden 2005 i, at antallet af dyr brugt til forskning og udvikling inden for human- og veterinærmedicin og odontologi er faldet skarpt fra 31 % til 22,8 % (i antal dyr: fra 3 746 028 til 2 733 706). Bemærkes skal især den betydelige mindskelse på over 800 000 koldblodede dyr siden den sidste rapport fra 2005. På den anden side er andelen af dyr anvendt til grundlæggende biologisk forskning steget fra 33 % til 38 % (dvs. fra 4 035 470 til 4 575 054) og til ‘andre formål’ fra 8 % til 12 %. Det skal fremhæves, at både grundlæggende biologi og forskning og udvikling inden for human- og veterinærmedicin er de områder, hvor langt det største antal forsøgsdyr anvendes i EU. Nærmere oplysninger findes i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene. Antallet af dyr anvendt til toksikologiske og andre sikkerhedsvurderinger er forblevet praktisk talt uændret siden den sidste rapport og tegner sig for 8,7 % af det samlede antal forsøgsdyr anvendt i EU. Det svarer til 1 042 153 dyr. Der er en væsentlig stigning i brugen af mus og kaniner til 'produktions- og kvalitetskontrol af humanmedicinske og odontologiske produkter og artikler', men der er også en stigning i brugen af mus, svin og fugle til 'grundlæggende biologisk forskning' og til 'andre forsøg'. Flere medlemsstater har bekræftet, at denne stigning i antallet af mus skyldes de nye forskningsmuligheder, som er opstået med de transgene arter. Disse dyremodeller anvendes både til human- og veterinærmedicinske undersøgelser. Der er også rapporteret en stigning i antallet til forsøg inden for anatomi og udviklingsbiologi, fysiologi, genetik og kræftforskning, immunologi og mikrobiologi. III.4. Resultaterne af EU-tabel 3: Toksikologisk og anden sikkerhedsvurdering pr. produkttype/endpoint Antallet af dyr anvendt til toksikologiske og andre sikkerhedsvurderinger for diverse produkter eller miljøprøveordninger er forblevet praktisk talt uændret siden den sidste rapport og tegner sig for 8,7 % af det samlede antal forsøgsdyr anvendt i EU. Af dette antal tegnede dyr brugt til toksikologiske og andre sikkerhedsvurderinger af produkter og artikler til humanmedicinske, odontologiske og veterinærmedicinske formål sig for 50,8 %, hvilket således var det formål, det største antal af dyrene blev brugt til. Andelen af dyr anvendt til toksikologisk vurdering af tre grupper af produkter/stoffer, nemlig fødevaretilsætningsstoffer, kosmetiske produkter og husholdningsvarer, er meget lavt (1,18 %) sammenlignet med de andre produktgrupper. Andelene af dyr anvendt til toksikologiske og andre sikkerhedsvurderinger af industri- og landbrugsprodukter svarer henholdsvis til 7,1 % og 7,9 % af antallet af dyr anvendt til disse formål (se fig. 3). Toksikologiske og sikkerhedsvurderinger på andre områder tegnede sig for over 21 %. [pic] Der har imidlertid siden 2005 været tale om en markant stigning i antallet af dyr anvendt til afprøvning af fødevaretilsætningsstoffer (fra 34 225 til 54 164). Der er også en markant stigning i antallet af dyr anvendt til 'anden' toksikologisk eller sikkerhedsvurdering (fra omkring 180 000 til omkring 220 000). Ifølge medlemsstaternes indberetninger var denne brug af dyr rettet mod nye metoder og test, f.eks. undersøgelser af overførsel af microcystiner til embryonmembran, bioassays, evaluering af toksicitet for mennesker via miljøet og kontrol af legetøjssikkerhed. III.5. Resultaterne af EU-tabel 4: Dyr anvendt til sygdomsundersøgelser Antallet af dyr anvendt i 2008 til sygdomsundersøgelser hos både dyr og mennesker tegnede sig for ca. 52 % af det samlede antal anvendte forsøgsdyr. Andelen af dyr anvendt til sygdomsundersøgelser hos mennesker tegner sig for over 90 % af det samlede antal anvendte forsøgsdyr til sygdomsundersøgelser. (Figur 4.1) [pic]Der er tale om et fald på 50 % i antallet af dyr anvendt til undersøgelser af dyresygdomme – fra 1 329 000 til 614 000. Brugen af koldblodede dyr er faldet fra ca. 954 000 dyr i 2005 til 43 914 i 2008. Der er imidlertid sket en væsentlig stigning i anvendelsen af mus. Ca. 35 % af stigningen (ca. 681 000) kan tilskrives sygdomsundersøgelser. Der er også sket en stigning i antallet af fugle anvendt til undersøgelser af dyresygdomme. Medlemsstaterne har rapporteret undersøgelser af fugleinfluenza, Gumboro-syge og bronkitis, herunder undersøgelser af vacciners kvalitet og sikkerhed. [pic]I figur 4.2 viser toppen af hver søjle procentdelen af dyr anvendt til undersøgelser af specifikke dyresygdomme. Betydelige antal af både Artiodactyla og Perissodactyla og fugle anvendes til dette formål. Medlemsstaterne har rapporteret, at det stadig er almindelig praksis at afprøve vacciner på disse arter. I nogle medlemsstater anvendes der imidlertid kun fugle, hvis den pågældende infektion berører fuglearter. III.6. Resultaterne af EU-tabel 5: Dyr anvendt til produktions- og kvalitetskontrol af produkter til human- og veterinærmedicinske og odontologiske formål Antallet af dyr, der er anvendt til test vedrørende produktions- og kvalitetskontrol af produkter til humanmedicinske og odontologiske samt veterinærmedicinske formål, tegner sig for 14,9 % af det samlede antal forsøgsdyr. Den største andel af dyr på dette område (47 %) blev anvendt til at opfylde kravene i en række lovbestemmelser (nationale, fra EU, medlemmer af Europarådet og fra lande uden for EU (Fig. 5)). 41,1 % af dyrene blev brugt til at opfylde krav i EU-lovgivningen, herunder den europæiske farmakopé. [pic]I forhold til den seneste rapport er der tale om en klar stigning i antallet af dyr anvendt til at opfylde flere lovforskrifter samtidig. På den anden side er der en klar stigning i antallet af test, der tjener til at opfylde EU-lovgivningen, herunder den europæiske farmakopé. Der er følgelig tale om en klar nedgang i antallet af dyr anvendt til at opfylde nationale retsforskrifter, hvilket er en opmuntrende udvikling, der vidner om forsøg på at nærme sig en EU-harmonisering af lovkravene. III.7. Resultaterne af den standardiserede EU-tabel 6: Oprindelsen af de lovfæstede krav vedrørende anvendelsen af forsøgsdyr til toksikologiske og andre sikkerhedsvurderinger Som tidligere påpeget udgjorde antallet af dyr anvendt til toksikologiske eller andre sikkerhedsvurderinger 8,7 % af det samlede antal forsøgsdyr i EU. Af dette samlede antal udgjorde antallet af dyr anvendt med det formål at opfylde krav fra flere lovgivninger samtidig næsten halvdelen af de dyr, der er anvendt på dette område (50 %). Test, der kræves i henhold til EU-forskrifterne, herunder den europæiske farmakopé, tegnede sig for den næststørste andel på dette område, nemlig 24 %. [pic]I forhold til den seneste rapport er der tale om et lille fald i andelen af dyr anvendt til at opfylde flere lovforskrifter samtidig (fra 54 % til 50 %). På den anden side er der sket en markant stigning i andelen af dyr, der ikke er anvendt til opfyldelse af lovkrav (fra 5 til over 15,0 %). For at tydeliggøre, hvad der menes med udtrykket 'ingen lovkrav', har nogle medlemsstater som eksempel givet projekter, hvor der anvendes interne metoder til at kontrollere sikkerhed og effektivitet af veterinær- og humanmedicinske produkter, der udføres med anvendelse af dyr og i overensstemmelse med den pågældende virksomheds standarder. Resultaterne kan accepteres af den pågældende medlemsstats kompetente myndighed, selv om det ikke er lovkrævet. For forsøg udført i 2008 med henblik på at opfylde en enkelt medlemsstats nationale lovgivning er der tale om et fald på ca. 7 500 dyr, svarende til et fald på omkring 1,2 % i forhold til den sidste rapport. III.8. Resultaterne af EU-tabel 7: Dyr anvendt i toksicitetstest til toksikologiske og andre sikkerhedsvurderinger Den største andel (næsten 45 %) af brugen af dyr til toksikologiske og andre sikkerhedsvurderinger kan tilskrives test for akut og subakut toksicitet. Lægges testene for subkronisk og kronisk toksicitet til, udgør andelen af dyr anvendt til kort- og langtidstest for systemisk toksicitet 55 % på dette område (fig. 7). 13,7 % af dyrene blev anvendt til test for carcinogenicitet, mutagenicitet og reproduktionstoksicitet. En anden vigtig kategori for anvendelsen af dyr i 2008 var "andre test", der tegnede sig for 24 %. Denne kategori dækker ifølge medlemsstaternes oplysninger forsøg på områder som biologisk screening af lægemidler, sundhedsplejeprodukter og veterinærmedicinske produkter. Dette omfatter neurotoksicitet, toksikokinetik og test vedrørende biologisk evaluering af medicinsk udstyr: intrakutan test af reaktivitet hos kaniner, undersøgelse af nanopartiklers gennemtrængning af væv og deres biokompatibilitet, undersøgelse af evaluering af sensibiliseringspotentialet hos farvestoffer, der anvendes i tekstilindustrien, og farmakologiske undersøgelser, der indgår i sikkerhedstest. [pic]Andelen af dyr, der anvendes til akutte og subakutte toksicitetstest, er steget støt i de tre seneste rapporter, henholdsvis fra 36-42 % til næsten 45 %. Siden den seneste rapport svarer dette i antal dyr til en stigning på over 37 000. Ifølge medlemsstaterne skyldtes stigningen til dels flere faser i udviklingen af nye produkter og ny lovgivning, ifølge hvilken f.eks. alle generiske stoffer skal testes. På den anden side er der i de seneste tre rapporter tale om en støt nedgang i antallet af dyr anvendt til test for reproduktionstoksicitet, nemlig fra 12 % til henholdsvis 10 % og 9 %. Dette betyder, at der siden 2005-rapporten er sparet 8 650 dyr. III.9. Resultaterne af EU-tabel 8: Type toksicitetstest anvendt til toksikologiske eller andre sikkerhedsvurderinger af produkter Figur 8 viser, at størstedelen af dyr anvendt til afprøvning af akut/subakut toksicitet tjener humanmedicinske og veterinærmedicinske samt odontologiske formål. Herefter følger test udført med henblik på andre toksikologiske og eller sikkerhedsvurderinger og dernæst test for landbrugs- og industriprodukter. Dataene om dyr anvendt til toksicitetstest, fordelt på produkttype, blev for første gang behandlet og fortolket i den femte statistikrapport. Da grafen i den femte rapport snarere viste det relative omfang af testene omkring en given produkttype end andelen af dyr anvendt pr. testtype for de forskellige produkter, er grafen blevet ændret i nærværende rapport. [pic]Produkter bestemt til human- og veterinærmedicin og odontologi kræver den største andel dyr til de forskellige testtyper, nemlig ca. 50 %. Den næststørste andel anvendes til "andre" toksikologiske vurderinger (over 20 %), efterfulgt af dyr anvendt til testning af produkter beregnet til landbrug og industri (begge over 7 %). [1] EFT L 358 af 18.12.1986, s. 1. [2] KOM(94) 195 endelig. [3] KOM(1999) 191 endelig. [4] KOM(2003) 19 endelig. [5] KOM(2005) 7 endelig. [6] KOM(2007) 675 endelig.