Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52010DC0219

    Kommissionens Rapport til Europa-Parlamentet og Rådet 6. Rapport fra Kommissionen om kontrolordningen for de traditionelle egne indtægter (perioden 2006-2009) (artikel 18, stk. 5, i rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000 af 22. maj 2000)

    /* KOM/2010/0219 endelig udg. */

    52010DC0219

    Kommissionens Rapport til Europa-Parlamentet og Rådet 6. Rapport fra Kommissionen om kontrolordningen for de traditionelle egne indtægter (perioden 2006-2009) (artikel 18, stk. 5, i rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000 af 22. maj 2000) /* KOM/2010/0219 endelig udg. */


    [pic] | EUROPA-KOMMISSIONEN |

    Bruxelles, den 10.5.2010

    KOM(2010)219 endelig

    KOMMISSIONENS RAPPORT TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

    6. rapport fra Kommissionen om kontrolordningen for de traditionelle egne indtægter (perioden 2006-2009) (artikel 18, stk. 5, i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000 af 22. maj 2000)

    KOMMISSIONENS RAPPORT TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

    6. rapport fra Kommissionen om kontrolordningen for de traditionelle egne indtægter (perioden 2006-2009) (artikel 18, stk. 5, i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000 af 22. maj 2000)

    1. Indledning |

    Kommissionen forelægger regelmæssigt Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om, hvordan kontrolordningen for de traditionelle egne indtægter (herefter kaldet TEI) fungerer [1]. De retsakter, som kontrolordningen for TEI er baseret på, er Rådets afgørelse 2007/436/EF, Euratom af 7. juni 2007[2], Rådets forordning nr. 1150/2000 af 22. maj 2000[3] og Rådets forordning nr. 1026/1999 af 10. maj 1999[4]. Denne rapport er den 6. rapport af denne art. I rapporten beskrives og analyseres det, hvordan kontrolordningen for TEI har fungeret i perioden 2006 til 2009. 2006 er kun delvist dækket af den forrige rapport, som blev vedtaget i 2007[5]. Der redegøres for Kommissionens kontrolarbejde i denne periode, de gennemførte foranstaltninger vurderes, og der drages en række konklusioner [6]. Desuden beskrives opfølgningen af kontrollen og specielt den finansielle, retslige og lovgivningsmæssige opfølgning. Bilag 1 til denne rapport viser, hvad formålene med kontrollen er, og hvordan kontrolordningen fungerer på fællesskabsplan. | Traditionelle egne indtægter: Told og landbrugsafgifter, som skal betales ved import af varer fra tredjelande, samt sukkerafgifter. I perioden 2006-2009 beløb de sig til 63 mia. EUR, som blev afregnet med Fællesskaberne. |

    2. Kommissionens kontrolarbejde i perioden 2006-2009 Kommissionens kontrol på stedet gennemføres efter en præcis metode, der skal gøre det muligt at kontrollere, at procedurerne opfylder kravene i fællesskabsreglerne. Planlægningen af kontrollen fastlægges i et årligt kontrolprogram, der omfatter en række kontroltemaer, på baggrund af en risikoanalyse, som skal gennemgås i én eller flere medlemsstater. Gennemførelsen af kontrollen og kontrollens forløb er baseret på procedurer, som er fælles for alle kontrollerne og omfatter anvendelse af spørgeskemaer, som på forhånd udsendes til medlemsstaterne, brug af tjeklister, der skal benyttes på stedet for at sikre, at kontrollen er ensartet, og udarbejdelse af en rapport efter kontrollen. |

    2.1. De vigtigste resultater af kontrolarbejdet |

    I perioden 2006-2009 aflagde Kommissionen 129 kontrolbesøg i henhold til artikel 18 i forordning nr. 1150/2000[7]. Elleve af disse kontrolbesøg blev gennemført i henhold til den fælles revisionsordning (Joint Audit Arrangement) [8]. Der blev konstateret 436 fejl, hvoraf 224 havde finansielle konsekvenser (51,4 %) og 110 lovgivningsmæssige konsekvenser (25,2 %). Kommissionen har truffet de nødvendige foranstaltninger med hensyn til de finansielle konsekvenser af de konstaterede fejl. | 129 kontrolbesøg, som afslørede 436 fejl. Joint Audit Arrangement: En særlig ordning for kontrol med deltagelse af Kommissionen, hvor en medlemsstats interne kontroltjenester gennemfører en kontrol (revision) efter en metode, som er godkendt af Kommissionen. |

    2.1.1. Kontrol vedrørende told |

    Fra 2006 til 2008 gennemførte Kommissionen kontrol af temaerne fællesskabsforsendelse og forsendelse på grundlag af TIR-carneter. Disse kontroller blev gennemført i næsten alle medlemsstaterne. Der blev konstateret adskillige fejl, navnlig i forbindelse med opfølgning (herunder finansiel opfølgning) af forsendelsestransaktioner, som ikke var afviklet rettidigt. Medlemsstaterne blev opfordret til at træffe de nødvendige foranstaltninger og påtog sig ansvaret for de finansielle konsekvenser af disse fejl. En kontrol af proceduren for aktiv forædling og toldoplag blev desuden videreført i de medlemsstater, hvor disse foranstaltninger ikke var udført før 2006. Denne kontrol afslørede en række svagheder i forvaltningen og kontrollen af denne toldprocedure, hvoraf nogle havde finansielle konsekvenser. De pågældende medlemsstater har meddelt Kommissionen, at de har truffet de nødvendige foranstaltninger. I 2008 afslørede kontrol af de forenklede procedurer for overgangen til fri omsætning nogle gange en række alvorlige svagheder i forvaltningen og kontrollen af disse procedurer[9]. Kommissionen har anmodet de berørte medlemsstater om hurtigt at udbedre de konstaterede fejl. Til gengæld afslørede den kontrol af importen af bananer, som blev gennemført i 2008, ingen alvorlige mangler. Formålet med disse kontroller var at undersøge, om medlemsstaterne havde udbedret de mange fejl, der blev konstateret i 2001, og om de anvendte de nye fællesskabsbestemmelser på området korrekt. Der blev kun fundet en række svagheder i forbindelse med overholdelse af reglerne om vejning af bananer. Kontrol af proceduren for de nationale strategier for toldkontrol blev gennemført i næsten alle medlemsstaterne i 2009. Målet var at sikre, at medlemsstaterne havde indført en global og effektiv strategi for toldkontrol vedrørende TEI samt strukturer og procedurer, som, på baggrund af en risikoanalyse, gør det muligt at beskytte Unionens finansielle interesser. Kommissionen opfordrede flere medlemsstater at udbedre de konstaterede svagheder, både hvad angår kontrollen af fortoldning men også den efterfølgende kontrol, og opfordrede dem til at træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på at forbedre toldkontrollens effektivitet. Denne kontrol fortsætter i 2010 i fem medlemsstater[10]. I 2007 og 2008 undersøgte Kommissionen, hvordan fem medlemsstater i praksis havde sikret opfølgningen af visse af Kommissionen og Revisionsrettens bemærkninger fra tidligere kontrolbesøg. Disse kontroller gav ikke anledning til særlige bemærkninger fra Kommissionens side. | Fællesskabsforsendelse eller forsendelse på grundlag af TIR-carneter: Procedure der muliggør varebevægelser for tredjelandsvarer under suspension af told og afgifter mellem to punkter i fællesskabsterritoriet eller mellem forskellige lande, der er part i TIR-konventionen (Transports Internationaux Routiers). Aktiv forædling: Toldprocedure, som gør det muligt at indføre varer under suspension af importafgifter med henblik på at genudføre dem efter forarbejdningen. Toldoplag: Toldprocedure, som gør det muligt at oplagre tredjelandsvarer under suspension af importafgifter. Forenklede procedurer: Procedurer som gør det muligt at deklarere varer uden at være i besiddelse af alle de nødvendige oplysninger eller dokumenter, og/eller uden at det er nødvendigt at frembyde varerne på toldstedet. En regulering er derefter nødvendig. |

    2.1.2. Kontrol vedrørende regnskabstemaer |

    Forvaltningen af det særskilte regnskab er et tilbagevendende tema i Kommissionens kontrolindsats i alle medlemsstaterne[11]. Dette regnskab er en vigtig kilde til oplysninger om, hvordan myndighederne varetager deres ansvar for forvaltningen af TEI (fastlæggelse af afgifter, forvaltning af garantier, opfølgning af inddrivelsen, annulleringer, afskrivning af uinddrivelige fordringer). Den kontrol, som blev gennemført i perioden 2006-2009 vedrørende dette tema, bekræftede, at der fortsat var en række fejl, hvoraf de fleste var enkeltstående på trods af Kommissionens retningslinjer i december 2007[12]. I visse medlemsstater er der dog stadig systematiske fejl, hvilket har givet anledning til iværksættelse af overtrædelsesprocedurer. Medlemsstaterne har påtaget sig ansvaret for de finansielle konsekvenser af de konstaterede fejl. Den almindelige situation forbedres dog langsomt takket være presset fra Kommissionens kontroller, også takket være indførelsen i de fleste medlemsstater af IT-værktøjer inden for told- og/eller regnskabsområdet, som gør det muligt at nedbringe risikoen for fejl. Kontrollerne inden for dette tema fortsætter i fremtiden. Derudover blev der gennemført mere globale kontrolbesøg i flere medlemsstater, herunder de medlemsstater der tiltrådte i 2007, for at evaluere ordningerne for opkrævning af TEI. Resultaterne af den udførte kontrol viste, at de indførte opkrævningsordninger var fyldestgørende, selv om der blev fundet enkelte strukturelle og enkeltstående fejl. Desuden blev der udført specifik kontrol af medlemsstaternes behandling af uinddrivelige fordringer. Der blev fundet alvorlige fejl (beløb, for hvilke fritagelse for overdragelse ikke var berettiget, beløb der ikke var meddelt til Kommissionen osv.). Nogle af disse fejl har medført finansielle konsekvenser. | Medlemsstaterne bogfører TEI på to måder: - det normale regnskab for beløb, som er opkrævet eller dækket af garantier (disse beløb indbetales til EU-budgettet) - det særskilte regnskab for beløb, som ikke er opkrævet, og beløb, som – om end de er dækket af en garanti – anfægtes. Ordning for opkrævning af TEI: Alle de ordninger og procedurer, som medlemsstaterne har indført for at sikre, at TEI fastlægges, bogføres, opkræves og overdrages. En uinddrivelig fordring tages ud af det særskilte regnskab. Det pågældende beløb skal stilles til rådighed for Kommissionen med mindre den manglende inddrivelse skyldes force majeure eller noget, som ikke kan tilskrives medlemsstaten. |

    2.2. Opfølgningen af Kommissionens kontrol 2.2.1 Lovgivningsmæssig opfølgning Når det under kontrollen opdages, at der er mangler eller huller i de nationale love eller administrative bestemmelser, opfordres medlemsstaterne til at træffe de foranstaltninger, herunder foranstaltninger vedrørende love og administrative bestemmelser, som er nødvendige for, at fællesskabskravene kan opfyldes. Disse tilpasninger er en direkte og vigtig konsekvens af Kommissionens kontrolarbejde. De uregelmæssigheder, der konstateres under kontrolbesøgene, er også en væsentlig kilde til oplysninger om de problemer, som medlemsstaterne støder på ved anvendelsen af toldbestemmelserne, og den indvirkning de har på TEI. |

    2.2.2 Retslig opfølgning |

    Visse punkter i lovgivningen giver anledning til uenighed mellem medlemsstaterne og Kommissionen. Kommissionen har således ingen anden mulighed end at indlede en overtrædelsesprocedure (traktatens artikel 258 om Den Europæiske Unions funktionsmåde). Pr. 31.12.2009 var der 10 verserende sager i forskellige etaper af proceduren (åbningsskrivelse, begrundet udtalelse, forelæggelse for Domstolen) vedrørende 6 medlemsstater. |

    I perioden 2006-2009 afsagde Domstolen en række vigtige domme i sager, hvor Kommissionen havde indledt en overtrædelsesprocedure. De berørte medlemsstater har i givet fald måttet påtage sig de finansielle konsekvenser heraf. For visse af disse domme er de finansielle konsekvenser stadigvæk ved at blive evalueret eller under afvikling. |

    I 2006 gav Domstolen i en dom af 23. februar[13] Kommissionen medhold i en sag vedrørende fristerne for bogføring af told, når medlemsstaterne gennemfører efterfølgende kontrol. Domstolen har desuden anført, at bogføringen under ingen omstændigheder hindrer debitor i at udøve sin ret til at forsvare sig. Den 5. oktober 2006 gav Domstolen Kommissionen medhold i, at visse medlemsstater ikke havde ret til at nægte at indbetale visse kategorier af beløb til fællesskabsbudgettet, nemlig delvist opkrævede TEI i forbindelse med en plan for betaling i rater[14] og beløb, der er dækket af en garanti og ikke anfægtes i forbindelse med ikke færdigbehandlede forsendelser i form af fællesskabsforsendelser[15] eller forsendelser på grundlag af TIR-carneter[16]. Samme dag afviste Domstolen sagen mod Nederlandene under henvisning til bevisbyrden, men anerkendte, at medlemsstaterne skal indberette overtrædelser og uregelmæssigheder, så snart de får kendskab til dem, og dermed i givet fald inden afslutningsfristernes udløb[17]. Domstolen har desuden anerkendt medlemsstaternes pligt til at opbevare bilag vedrørende fastlæggelserne i en periode, der gør det muligt at berigtige og kontrollere disse fastlæggelser[18]. | Bogføring: Opførelse af afgiftsbeløbet i toldregnskaberne. Efterfølgende kontrol: Toldkontrol som foretages efter, at varerne er blevet fortoldet. Manglende færdigbehandling af forsendelser: Forsendelser af varer, hvis ankomst til bestemmelsesstedet ikke er bevist. I så fald skal tolden og afgifterne bogføres og inddrives. |

    Den 18. oktober 2007 bekræftede Domstolen, at undladelse af at opfylde en ved en fællesskabsretlig bestemmelse pålagt forpligtelse udgør et traktatbrud, også selvom dette traktatbrud ikke har haft skadelige virkninger på Unionens finansielle interesser[19]. Den 22. januar 2009 gav Domstolen Kommissionen medhold vedrørende anvendelsen af reglerne om fastlæggelse og overdragelse af TEI i tilfælde af konstaterede uregelmæssigheder i forbindelse med midlertidig indførsel på grundlag af ATA-carneter[20]. Domstolen bekræftede endvidere, at denne type aktiviteter skal vurderes som værende sikker i henhold til bestemmelserne om TEI. Den 19. marts støttede Domstolen Kommissionens holdning vedrørende fristerne for bogføring af toldgæld, som skyldes manglende færdigbehandling af forsendelser. Derimod fastslog Domstolen, i modsætning til Kommissionen, at når varerne er ankommet til destinationsstedet inden for tidsfristerne, og det kun er færdigbehandlingen, der er forsinket, opstår der ingen gæld, og der kan således ikke påføres morarenter[21]. Endelig bekræftede Domstolen den 15. december 2009, at staterne ikke kan nægte at overdrage told i forbindelse med import af krigsmateriel og varer til blandet brug[22] til EU-budgettet som TEI. Manglerne vedrører perioden før den 1. januar 2003, idet forordning nr. 150/2003 af 21. januar 2003[23] fastslår, at fra den dato, suspenderes sådanne toldafgifter under visse betingelser. Domstolen forkastede således de berørte staters argument, baseret på artikel 296 i EF-traktaten[24] (muligheden for at nægte at give oplysninger, hvis udbredelse ville stride mod medlemsstaternes væsentlige sikkerhedsinteresser). De finansielle konsekvenser er ved at blive evalueret, fordi staterne indtil nu altid har afvist at stille de regnskabsoplysninger til rådighed, som er nødvendige for denne evaluering. | ATA-carneter: Carneter, som muliggør midlertidig import og forsendelse af tredjelandsvarer under suspension af told og afgifter mellem forskellige lande, der er part i ATA-konventionen. (Konvention om midlertidig indførsel af varer). |

    2.2.3 Finansiel opfølgning |

    I referenceperioden (2006-2009) beløber de yderligere nettobeløb, som er blevet indbetalt til Kommissionen som følge af bemærkningerne i kontrolrapporterne, som følge af Revisionsrettens kontrol eller som følge af Kommissionens andre kontrolaktiviteter, sig til over 130 mio. EUR[25]. Desuden blev der gjort krav på morarenter på grund af forsinket overdragelse af TEI. De samlede morarenter, som medlemsstaterne har indbetalt, beløb sig til næsten 107 mio. EUR[26]. |

    2.3. Kommissionens indsats for at styrke inddrivelsen af TEI |

    Parallelt med kontrollen på stedet i medlemsstaterne har Kommissionen flere andre midler, som gør det muligt for den at overvåge arbejdet med at inddrive TEI. Ved at anvende disse midler på en hensigtsmæssig måde kan man gøre inddrivelsen mere effektiv. |

    2.3.1 Undersøgelse af uinddrivelige fordringer, som er blevet afskrevet |

    Medlemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger til at overdrage TEI, undtagen når det viser sig at være umuligt at inddrive dem på grund af force majeure eller årsager, som ikke kan tilskrives medlemsstaterne (artikel 17, stk. 2 i forordning nr. 1150/2000). I overensstemmelse med lovgivningen kan kun Kommissionen dispensere en medlemsstat fra at overdrage et uinddriveligt beløb på over 50 000 EUR. For så vidt angår beløb på under dette beløb, beslutter medlemsstaterne selv (uden at dette berører den kontrol på stedet, som udføres af Kommissionen), om betingelserne for dispensation er opfyldt. Kommissionens undersøgelse af anmodninger om dispensation er en særlig vigtig og stadig voksende opgave. Med vedtagelsen af forordning nr. 2028/2004 af 16. november 2004 er begrebet definitivt uinddrivelige beløb nemlig blevet præciseret nærmere, og der er blevet fastsat bestemte betingelser for at betragte visse beløb som uinddrivelige. Disse nye betingelser har givet staterne mulighed for at "rydde op" i deres separate regnskaber ved at fratrække adskillige beløb, som betragtes som uinddrivelige. Med dette for øje blev der indført en overgangsperiode, som udløb den 30. september 2009. Kommissionen stod således over for en meget kraftig stigning i anmodninger, særligt i 2008 og 2009, en udfordring, som den har været i stand til at løfte. Kommissionen har således i perioden 2006-2009 modtaget 1017 sager (heraf 589 alene i 2008) svarende til et bruttobeløb på næsten 394 mio. EUR[27]. Hvad angår de anmodninger, der er blevet behandlet i denne periode (gamle og nye sager) har Kommissionen tildelt 497 dispensationer, svarende til et beløb på næsten 152 mio. EUR. Derimod blev 168 dispensationer afvist, svarende til over 62 mio. EUR (bruttobeløb), hvis overdragelse er blevet opkrævet. Kommissionen har måttet bede medlemsstaterne om yderlige oplysninger vedrørende næsten 50 % af de undersøgte sager. Pr. 31. december 2009 var 165 anmodninger, svarende til omtrent 57 mio. EUR, under behandling. En ny database kaldet WOMIS (Write-Off Management and Information System) er blevet operationel fra og med den 1. januar 2010. Det er et flersproget værktøj, der er designet til at sende dispensationsanmodninger ved hjælp af et online database- og kommunikationsprogram, som er forbeholdt godkendte brugere i medlemsstaterne og Kommissionen. Dette program vil gøre det lettere og mere sikkert at forvalte medlemsstaternes anmodninger, og giver mulighed for at udarbejde nyttige tal og oplysninger vedrørende tilsynet med de pågældende anmodninger. | Anmodning om fritagelse fra overdragelse af uinddrivelige fordringer og afskrivning: Procedure, som gør det muligt for Kommissionen at kontrollere, om medlemsstaten er ansvarlig for, at fordringen ikke kan inddrives. Hvis der gives afslag, skal beløbet indbetales til Kommissionen. Kommissionens undersøgelse af de indberettede sager skal gøre det muligt at vurdere, hvor effektivt medlemsstaterne har gennemført inddrivelserne. Det tilskynder dem til at udføre deres arbejde korrekt. |

    2.3.2 Behandling af fejl i fastlæggelsen, som medfører tab af TEI |

    Domstolen gav i sin dom af 15. november 2005[28] Kommissionen medhold og fastslog udtrykkeligt, at medlemsstaternes pligt til at fastlægge en fællesskabsforordning på TEI (og derefter overdrage beløbet til EU-budgettet) opstår, så snart toldbestemmelsernes betingelser er opfyldt. Det er altså ikke nødvendigt, at fastlæggelsen rent faktisk har fundet sted. Dispensation for overdragelse er kun mulig, når et beløb er uinddriveligt på grund af force majeure og af årsager, som ikke kan tilskrives medlemsstaten. Medlemsstaterne skal således påtage sig de finansielle konsekvenser af deres fejl. I henhold til denne retspraksis har Kommissionen i løbet af perioden 2006-2009 foretaget overvågning af medlemsstaternes administrative fejl på bekostning af Unionens finansielle interesser (kontrol på stedet, kommunikation af nationale beslutninger om godtgørelse af eller fritagelse for toldafgifter på grund af en administrativ fejl osv.). Takket være denne opfølgning har Kommissionen kunnet opkræve over 85 mio. EUR (bruttobeløb) i medlemsstaterne for perioden 2006-2009. |

    2.3.3. OWNRES-databasen |

    I henhold til forordning nr. 1150/2000 skal medlemsstaterne sende Kommissionen oplysninger om tilfælde af svig og uregelmæssigheder, der drejer sig om beløb på over 10 000 EUR. Disse oplysninger indsendes via OWNRES-databasen. Takket være denne database råder Kommissionen over de oplysninger, som er nødvendige for opfølgningen af inddrivelsen og forberedelsen af kontrollen på stedet. De indsendte oplysninger anvendes desuden af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) til forskellige analyser. | OWNRES-databasen: Database med oplysninger fra medlemsstaterne, som omfatter alle tilfælde af svig og uregelmæssigheder, som medlemsstaterne har opdaget, og som vedrører beløb på over 10 000 EUR. |

    2.4. Tilsyn med de tiltrædende lande |

    Som led i forberedelsen af tiltrædelsen af Bulgarien og Rumænien aflagde Kommissionen i 2006 specifikke tilsynsbesøg vedrørende TEI. Disse besøg og de udførte bogføringssimuleringer gjorde det muligt for Kommissionen at få rimelig sikkerhed for, at de inden indtrædelsen administrativt var i stand til at anvende fællesskabslovgivningen vedrørende de traditionelle egne indtægter. Med hensyn til Kroatien har der siden 2008 været indført et tilsynsprogram med henblik på at forberede optagelsen på de bedst mulige betingelser. Dette program videreføres i 2010. |

    3. VURDERING AF KONTROLORDNINGEN |

    De konstaterede fejl i den måde kontrolordningen for TEI har fungeret på i perioden 2006-2009 bekræfter ligesom tidligere, at denne kontrol er i Kommissionens interesse. Medlemsstaternes korrektion af de nationale procedurer, der ikke er i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen, regnskabsmæssig regulering af sager, punktuelle korrektioner af konstaterede fejl, forklaring af fællesskabstekster, en fælles indsats for at forbedre fællesskabsbestemmelserne i tilfælde af vedvarende funktionsfejl osv. er de traditionelle redskaber, som Kommissionen benytter til opfølgning af sit kontrolarbejde. De finansielle konsekvenser er de synlige følger af kontrollen på stedet, men det er imidlertid ikke den eneste grund til kontrollen. Formålet med de forskellige kontrolbesøg er først og fremmest at sikre, at EU-budgettet er korrekt finansieret, hvad TEI angår. Besøgene gør det også muligt, takket være alle de oplysninger, som er indhentet fra medlemsstaterne, at forbedre medlemmernes overholdelse af fællesskabsreglerne og ligeledes påvirke arbejdet med at forbedre lovgivningen for bedre at beskytte EU's finansielle interesser. |

    KONKLUSION

    Resultaterne for perioden 2006-2009 bekræfter, at den kontrol, som Kommissionen gennemfører, er nødvendig. Dette blev navnlig understreget ved forbedring af respekten for fællesskabsbestemmelserne i relation til beskyttelsen af Unionens finansielle interesser, men også ud fra det økonomiske synspunkt (et nettobeløb på omtrent 237 mio. EUR i alt blev stillet til rådighed). Denne kontrolindsats gør det desuden muligt at sikre, at medlemsstaterne behandles ens, både med hensyn til anvendelsen af told- og regnskabslovgivningen og med hensyn til beskyttelsen af EU's finansielle interesser.

    Fremover har Kommissionen således til hensigt at:

    - opretholde sin rolle inden for kontrol på stedet, samtidig med at den forbedrer sine kontrolteknikker (revisionsredskaber mv.),

    - fortsætte det skærpede tilsyn af inddrivelsesaktiviteterne i medlemsstaterne,

    - blive ved med at føre tilsyn med de tiltrædende lande for at få en rimelig grad af sikkerhed for, at disse landes ordninger for opkrævning af TEI senest på tiltrædelsestidspunktet opfylder Fællesskabets krav.

    -

    [1] Artikel 18, stk. 5, i forordning nr. 1150/2000.

    [2] EUT L163 af 23.6.2007, s. 17

    [3] EFT L130 af 31.5.2000, s. 1-9, ændret ved Rådets forordning nr. 105/2009 af 26. januar 2009 (EUT L 36 af 5.2.2009, s. 1).

    [4] EFT L 126 af 20.05.1999, s. 1.

    [5] KOM (2006) 874 af 9.1.2007 (5. rapport for årene 2003-2005).

    [6] Rapporten vedrører den kontrol, der foretages af fællesskabsinstitutionerne (Kommissionen og Revisionsretten). I rapporten gøres der ikke rede for medlemsstaternes kontrol, som behandles i den årlige rapport, der udarbejdes i henhold til artikel 325 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

    [7] Se fordelingen af kontroltemaerne mellem medlemsstaterne i bilag 2.

    [8] Kontrolbesøg udført i DK, NL og AT

    [9] Se fordelingen af kontroltemaerne mellem medlemsstaterne i bilag 2.

    [10] BE, BG, DK, AT, RO

    [11] Hvert kontrolbesøg omfatter dette tema ud over hovedtemaet.

    [12] Dokument ACOR/2007-12/agenda-04

    [13] Sag. C-546/03

    [14] Sag. C-378/03

    [15] Sag. C-275/04

    [16] Sag. C-105/02 og sag C-377/03

    [17] Sag. C-312/04

    [18] Sag. C-275/04

    [19] Sag. C-19/05

    [20] Sag. C-150/07

    [21] Sag. C-275/07

    [22] Sag. C-284/05, C-294/05, C-372/05, C-387/05, C-239/06, C-409/05 og C-461/05

    [23] EFT L25 af 30/1/2003, s. 1

    [24] Artikel 346 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

    [25] Dette tal dækker ikke beløb, der er opkrævet i staterne, men som endnu ikke er overdraget.

    [26] Disse tal er fortsat ufuldstændige, specielt for 2009, eftersom de finansielle konsekvenser først kan vurderes fuldt ud, når de nødvendige regnskabsoplysninger er blevet indsamlet af staterne.

    [27] For perioden 2003-2005 modtog Kommissionen 176 sager til et beløb af næsten 39 mio. EUR.

    [28] Sag. C-392/02

    Top