Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52010DC0052

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, rådet og Revisionsretten - Konsekvenserne af handlingsplanen til styrkelse af Europa-Kommissionens tilsynsfunktion ved delt forvaltning af strukturforanstaltninger

/* KOM/2010/0052 endelig udg. */

52010DC0052




[pic] | EUROPA-KOMMISSIONEN |

Bruxelles, den 18.2.2010

KOM(2010)52 endelig

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG REVISIONSRETTEN

Konsekvenserne af handlingsplanen til styrkelse af Europa-Kommissionens tilsynsfunktion ved delt forvaltning af strukturforanstaltninger

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG REVISIONSRETTEN

Konsekvenserne af handlingsplanen til styrkelse af Europa-Kommissionens tilsynsfunktion ved delt forvaltning af strukturforanstaltninger

Resumé

I 2008 vedtog Kommissionen en handlingsplan til styrkelse af Kommissionens tilsyn med medlemsstaterne ved delt forvaltning af strukturforanstaltninger ("handlingsplan")[1]; det skete i kølvandet på Den Europæiske Revisionsrets ("Revisionsrettens") årsberetning for 2006[2]. Formålet med handlingsplanen var at øge Kommissionens indsats for at reducere de mange fejl i forbindelse med godtgørelse af udgifter til strukturforanstaltninger og svagheder i medlemsstaternes forvaltnings- og kontrolsystemer ("systemer"). Handlingsplanen omfatter 37 foranstaltninger under 10 hovedoverskrifter (jf. bilag 4). I 2008 og 2009 blev der tilføjet yderligere foranstaltninger og programmer. Derfor blev omfanget af Kommissionens tilsynsaktiviteter større end oprindeligt anført i handlingsplanen.

Hovedresultaterne blev fremlagt for Europa-Parlamentets budgetkontroludvalg af kommissær Pawel Samecki og kommissær Vladimír Špidla den 2. december 2009. Rapporterne af 5. november 2008[3], 3. februar 2009[4] og 28. oktober 2009[5] indeholder flere detaljer.

Denne meddelelse indeholder en vurdering af resultaterne og de første konsekvenser af handlingsplanens gennemførelse samt af Kommissionens gennemførelse af yderligere foranstaltninger i henhold til den fælles revisionsstrategi vedrørende strukturforanstaltninger ("revisionsstrategi"). Ved vurderingen fokuseres der ikke på de enkelte kvalitative indikatorer, f.eks. fejlprocenter eller tilbagebetalte beløb, for det er vanskeligt at knytte dem til individuelle foranstaltninger. Vejledning og efteruddannelse gør det f.eks. lettere at forstå lovfæstede krav, men sådanne foranstaltninger har ikke direkte kvantificerbare konsekvenser på kort sigt. Derfor anvendes der en passende blanding af kvalitative og kvantitative indikatorer.

En større gruppe foranstaltninger vedrørende programmeringsperioderne 1994-1999 og 2000-2006 gik bl.a. ud på at målrette Kommissionens revisionsaktiviteter og anvende finansielle korrektioner på en mere konsekvent måde. Derfor er værdien af de finansielle korrektioner steget både for perioden 1994-1999 og perioden 2000-2006, svarende til i alt 3,801 mia. EUR i 2008 og 2009, sammenlignet med ca. 3,567 mia. EUR i alt for perioden 2000-2007. Hvis medlemsstaterne accepterer Kommissionens korrektioner (det gjaldt i 70 % af tilfældene i 2000-2009), kan de reallokere Kommissionens bidrag til andre støtteberettigede projekter. Korrektioner ved kommissionsafgørelse tilbagebetales til EU’s budget.

Handlingsplanen omfattede tre programmeringsperioder.

De vigtigste resultater og konsekvenser for programmeringsperioden 1994-1999:

- Handlingsplanen fokuserede for denne periode på at afslutte resterende finansielle korrektionsprocedurer. Det samlede tal for finansielle korrektioner i 2008-2009 for EFRU, ESF og SF var 864 mio. EUR i tillæg til de 1,4 mia. EUR forud for handlingsplanen. Resultaterne for 2008 og 2009 skyldes hovedsagelig den afsluttende revisionsundersøgelse af EFRU for 1994-1999, som blev tilendebragt i januar 2010. For så vidt angår ESF, omfatter de finansielle korrektioner for 1994-1999 13 programmer, som Kommissionen traf afgørelse om, og yderligere 17 procedurer, som blev iværksat i 2008-2009.

De vigtigste resultater og konsekvenser for programmeringsperioden 2000-2006:

- Kommissionen koncentrerede sit revisionsarbejde om risikoområder og gennemførte og afsluttede egne revisioner af 50 forvaltningsmyndigheder behæftet med høj risiko, fortsatte tilsynet med og afslutningen af medlemsstaters handlingsplaner og traf foranstaltninger i forbindelse med samtlige de fejl, som Revisionsretten påviste i årsberetningen for 2006 (foranstaltningerne i forbindelse med de fejl, som Revisionsretten påviste i 2007 og 2008, er igangværende). Disse foranstaltninger har til formål at udbygge systemer og anvende procedurer, som indebærer suspensioner og finansielle korrektioner i tilfælde, hvor der er påvist svagheder, for at mindske risikoen for tab på EU’s budget. Som følge af Kommissionens revisionsarbejde for perioden 2000-2006 beløber de samlede finansielle korrektioner for 2008 og 2009 sig til 2,9 mia. EUR (sammenlignet med 2,1 mia. for de otte år forud for handlingsplanen). Der forventes positive konsekvenser ved programmets afslutning, eftersom de påviste fejl er fjernet. Risiciene synes nu at være koncentreret om nogle få medlemsstater[6], og forbedringen af medlemsstaternes systemer underbygges yderligere af den forbedrede vurdering af systemerne i generaldirektoraternes årlige aktivitetsrapporter for 2008.

- Kommissionens indsats vedrørende medlemsstaternes data om annulleringer og tilbagebetalinger har givet positive resultater. Analyser viser, at de modtagne data er mere fyldestgørende og nøjagtige. Forbedringerne gør det muligt at foretage en bedre effektivitetsvurdering af de nationale procedurer for kontrol og korrigerende foranstaltninger. Der er dog stadig plads til yderligere forbedringer.

- Med hensyn til afslutningen af programmerne for 2000-2006 gik Kommissionen på et tidligt tidspunkt i gang med at forberede arbejdet, idet den har udarbejdet sin egen strategi for afslutning, sørget for vejledning og efteruddannelse i medlemsstaterne samt kontrolleret afviklingsorganernes forberedelser[7]. Konsekvenserne af disse forebyggede foranstaltninger vil vise sig ved programafslutningen og kan måles ved hjælp af restfejlprocenten[8] efter afslutningen.

- Kommissionen har opdateret sin vejledning om de årlige oversigter og mindet om betydningen af deres merværdi for medlemsstaterne. Revisionsretten anerkendte i sin årsberetning for 2008 de opfølgningsforanstaltninger, som Kommissionen havde truffet i forbindelse med medlemsstater, som havde vist sig ikke at overholde bestemmelserne, samt de forbedringer, som har bevirket, at visse medlemsstater ved hjælp af yderligere analyser og andre elementer har givet deres oversigter større værdi.

De vigtigste resultater og konsekvenser for programmeringsperioden 2007-2013:

- Kommissionen har truffet omfattende forebyggende foranstaltninger for programmeringsperioden 2007-2013 for at sikre, at der oprettes pålidelige systemer i medlemsstaterne helt fra starten af programmeringsperioden, inden eventuelle anmodninger om mellemliggende betalinger imødekommes. Det første redskab er overensstemmelsesvurderingen af de systemer, medlemsstaterne opretter. Ved udgangen af 2009 havde Generaldirektoratet for Regionalpolitik (GD REGIO) og Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Lige Muligheder (GD EMPL) godkendt rapporter om overensstemmelsesvurderinger, som omfatter henholdsvis 91,6 % og 90,8 % af de samlede vedtagne beløb. Det andet forebyggende redskab er de nationale revisionsstrategier. Ved udgangen af 2009 godkendte GD REGIO og GD EMPL strategier, som omfatter henholdsvis 97,1 % og 100 % af programmerne.

- Kommissionen har revideret en stikprøve af projekter og anvendt en metode, som svarer til Revisionsrettens. Den foreløbige fejlprocent på ca. 5 %, som fremkom ved denne undersøgelse, viser, at Kommissionens tiltag gennem handlingsplanen, revisionsstrategien og de skærpede kontrolbestemmelser for perioden 2007-2013, er skridt i den rigtige retning. Undersøgelsesresultaterne bør dog tages med et vist forbehold, for den reviderede population omfatter betalinger på et tidligt tidspunkt i programmeringsperioden indtil den 31. maj 2009 fra de 15 medlemsstater, som havde anmeldt udgifter på det pågældende tidspunkt.

- Forordningerne vedrørende perioden 2007-2013 er blevet ændret for at forenkle bestemmelserne og navnlig gøre det muligt at anvende engangsbeløb, enhedsomkostninger og faste satser for indirekte omkostninger. Bestemmelserne om forenklede omkostninger har til formål at lette medlemsstaternes administrative byrder, at bidrage til en mere effektiv og korrekt anvendelse af fondene og i sidste ende at føre til færre fejl.

- Endelig har foranstaltningerne i forbindelse med programmeringsperioden 2000-2006 også haft en positiv indvirkning på udarbejdelsen af programmerne for 2007-2013 og deres funktionsmåde, fordi alle interesserede parter takket være en stor indsats med hensyn til vejledning og efteruddannelse er mere bevidste om eventuelle systemmangler og deres potentielle konsekvenser.

Alt taget i betragtning er Kommissionen blevet bedre til at føre tilsyn med strukturelle foranstaltninger ved delt forvaltning.

Indledning til resultater og konsekvenser

Som anført i meddelelsen om en handlingsplan[9] skal handlingsplanen supplere det omfattende revisionsarbejde, der i øjeblikket gennemføres som led i revisionsstrategien, og videreføre relevante foranstaltninger inden for rammerne af Kommissionens handlingsplan for en integreret struktur for intern kontrol[10]. Derfor er handlingsplanen ikke blevet anvendt isoleret, idet der også træffes andre foranstaltninger, som har til formål at forbedre kontrollen med EU's medfinansiering på det samhørighedspolitiske område. Selv om de foranstaltninger, der er truffet som følge af handlingsplanen, har til formål at bidrage til at forbedre kontrollen og i sidste ende reducere fejlprocenten, vil det således ikke blive muligt at isolere handlingsplanens og individuelle foranstaltningers respektive konsekvenser for fejlprocenten. Resultaterne er nærmere beskrevet i afsnit 1 og konsekvenserne og konklusionerne i afsnit 2.

HANDLINGSPLANENS RESULTATER PR. 31. DECEMBER 2009

Hovedoverskrift 1 - Foranstaltninger i henhold til den fælles revisionsstrategi vedrørende strukturforanstaltninger for 2000-2006

Foranstaltning 1.1 : Kommissionen er af den opfattelse, at foranstaltningen har forbedret effektiviteten hos de udvalgte forvaltningsorganer, som er behæftet med høj risiko, og dermed reduceret risikoen for fejl forud for afslutningen væsentligt.

Vigtig dokumentation : Resultatet af de 50 afsluttede revisioner: 11 positive konklusioner om systemets funktionsmåde, 2 negative udtalelser, hvor Kommissionen allerede har iværksat procedurer med henblik på finansielle korrektioner, 37 erklæringer med forbehold, hvor tjenestegrene følger op eller har fulgt op på resultaterne. Derudover gennemførte GD REGIO og GD EMPL henholdsvis 11 og 6 supplerende revisioner i 2009.

Foranstaltning 1.2 : GD REGIO og GD EMPL har afsluttet opfølgningen af 24 af de 27 nationale handlingsplaner til afhjælpning af systemmangler[11]. Foranstaltningen var rettet mod allerede identificerede problemer ved medlemsstaternes systemer og har medvirket til at forebygge yderligere fejl.

Vigtig dokumentation : 22 positive konklusioner om medlemsstaternes afslutning af de påkrævede foranstaltninger og 2 tilfælde af finansielle korrektioner ved kommissionsafgørelse. For så vidt angår de 3 resterende handlingsplaner, har Kommissionen iværksat procedurer med henblik på at suspendere betalinger.

Foranstaltning 1.3 : For så vidt angår programmeringsperioden 2000-2006, har Kommissionen afsluttet procedurer med henblik på finansiel korrektion i forbindelse med 32 EFRU-programmer, 11 ESF-programmer og 60[12] projekter under Samhørighedsfonden.

Foranstaltningen omfatter også afslutning af procedurer med henblik på finansiel korrektion af 34 EFRU-programmer for perioden 1994-1999[13] inden for rammerne af en afslutningsundersøgelse, som omfattede revision af 54 programmer, svarende til 31,55 % af det samlede EFRU-beløb, der var truffet afgørelse om for perioden, samt en stikprøve på 1 500 projekter fra disse programmer. De samlede finansielle korrektioner i forbindelse med denne undersøgelse beløb sig til 777 mio. EUR[14]. De fandt hovedsagelig sted i 2008 og 2009 og svarer til 2,9 % af de samlede reviderede støtteberettigede udgifter. Selv om handlingsplanen ikke omfattede procedurer for finansiel korrektion af ESF-programmer for perioden 1994-1999, blev der alligevel gjort fremskridt i 2008-2009, idet 13 procedurer blev afsluttet ved kommissionsafgørelse med tilbagebetaling af et samlet beløb på 44,8 mio. EUR, og der blev indledt 17 nye korrektionsprocedurer.

Derfor har foranstaltningen sikret, at korrigerede beløb omdirigeres til projekter, der er lovlige og formelt rigtige, eller tilbagebetales til EU’s budget.

Vigtig dokumentation : Kommissionen har hvert kvartal aflagt rapport til Europa-Parlamentet om de finansielle korrektioner, der er foretaget. Bilag 1, 2 og 3.

Foranstaltning 1.4: Kommissionen udvidede opfølgningen af DAS-sager. GD REGIO og GD EMPL har taget endelig stilling til samtlige 74 tilfælde af systemiske eller individuelle fejl identificeret af Revisionsretten i reviderede projekter med henblik på DAS 2006. Opfølgningen gjorde det muligt at korrigere fejl og forbedre medlemsstaternes systemer og bidrog til at forebygge yderligere fejl.

Vigtig dokumentation: I 28 tilfælde foretog medlemsstaten korrektioner. I 30 tilfælde iværksatte Kommissionen procedurer for finansiel korrektion, og 16 tilfælde blev afsluttet uden korrektioner, fordi medlemsstaterne kunne fremlægge bevis for, at betalingerne var formelt rigtige og lovlige. Revisionsretten vurderede, at Kommissionens opfølgning af DAS-sagerne i 2006 var effektiv[15]. For så vidt angår DAS 2007 har GD REGIO og GD EMPL taget endelig stilling til 84 % af sagerne og påbegyndt tilbagebetalingsprocessen i de tilfælde, det er nødvendigt. For så vidt angår DAS 2008, havde Kommissionen allerede påbegyndt opfølgningen i 2009.

Hovedoverskrift 2: Vigtigste nuværende foranstaltninger som led i handlingsplanen for en integreret struktur for intern kontrol

Der har været tale om øget koordinering mellem strukturfondenes revisionstjenester og nationale revisionsmyndigheder med henblik på at standardisere revisionsmetoder, indsamling af data vedrørende kontroludgifter til meddelelsen om acceptable fejlrisici[16], vejledning og efteruddannelse for forvaltnings- og attesteringsmyndigheder, og der er undertegnet 9 "tillidskontrakter".

Vigtig dokumentation : Som anført i rapporten om virkningerne af Kommissionens handlingsplan for en integreret struktur for intern kontrol[17], vedtaget i februar 2009, er disse foranstaltninger afsluttet.

Hovedoverskrift 3: Forebyggende foranstaltninger til afslutning af programmerne og projekterne for 2000-2006

Kommissionen har afsluttet sin revisionsundersøgelse af afviklingsorganer. De er nu bedre i stand til at håndtere afslutningsproceduren. Kommissionen og de berørte organer sikrer aktiv opfølgning af registrerede mangler, som der vil blive taget hensyn til i Kommissionens revisionsstrategi for afslutning.

Ud over seminarerne om afslutning i medlemsstaterne organiserede Kommissionen et seminar om afslutning for samtlige medlemsstater i Bruxelles i 2008 og et teknisk møde for afviklingsorganerne i 2009, som bl.a. omfattede indlæg fra medlemsstaterne, med det formål at fremme gensidig læring på grundlag af bedst praksis.

Vigtig dokumentation : Undersøgelsen omfattede afviklingsorganer, som tegner sig for 76 % af de samlede udgifter. Spørgsmål og svar og andet materiale fra konferencen om afslutning findes på:http://ec.europa.eu/regional_policy/conferences/closure/qa_en.htm. Tekniske mødebilag findes på CIRCA’s websted: http://circa.europa.eu.

Hovedoverskrift 4: Forebyggende foranstaltninger for programmeringsperioden 2007-2013

Ved udgangen af 2009 modtog GD REGIO og GD EMPL rapporter om overensstemmelsesvurdering vedrørende 428 programmer, svarende til 98,6 % af samtlige programmer. 379 heraf blev godkendt, 20 blev afvist og skulle genindsendes af medlemsstaterne, og de resterende blev stillet i bero eller er ved at blive gennemgået. Det konkluderes, at Kommissionens vejledning i det store hele er blevet fulgt, og at Kommissionen for langt størstedelen af sagerne kan regne med den positive udtalelse fra de uafhængige revisorer om, at de indførte systemer er i overensstemmelse med reglerne. Overensstemmelsesvurderingen er et vigtigt middel til at reducere fejlrisikoen i forbindelse med strukturelle foranstaltninger, idet Kommissionen først kan foretage mellemliggende betalinger til et program, når de indførte programsystemer er godkendt. Kommissionen og medlemsstaterne har investeret meget i denne nye forebyggende mekanisme for at sikre, at systemerne er pålidelige og fuldt ud i overensstemmelse med reglerne helt fra programmeringsperiodens begyndelse.

Kommissionen modtog 425 nationale revisionsstrategier, svarende til 98,6 % af samtlige programmer. Den godkendte 420, afviste 2 og er ved at gennemgå 3. På den måde sikres det, at medlemsstaterne har udarbejdet forsvarlige revisionsstrategier, som hurtigt kan afdække systemsvagheder og fejlrisici.

I 2008 og 2009 fremsatte Kommissionen forslag til en række væsentlige forenklinger af regelsættet for 2007-2013, som Rådet og Parlamentet vedtog. Nogle af de vigtigste foranstaltninger vedrører finansieringstekniske redskaber, indtægtsskabende projekter og anvendelse af engangsbeløb og faste satser for enhedsomkostninger både for EFRU og ESF samt udvidelse af muligheden for at anmelde indirekte omkostninger på grundlag af en fast sats til også at omfatte EFRU-omkostninger, hvorved forvaltningen af projekter, som gennemføres af små organisationer, forenkles betydeligt.

Kommissionen har udstedt detaljerede vejledninger med eksempler på god praksis, afholdt undervisning i bestemmelserne i forordningerne for 2007-2013, uddelt yderligere undervisningsmateriale til medlemsstaterne og tilskyndet de nationale myndigheder til at udnytte de nye muligheder for omkostningsforenkling.

Vigtig dokumentation : Forenklinger er indarbejdet i forordning (EF) nr. 396/2009 og nr. 397/2009 af 6. maj 2009 samt forordning (EF) nr. 1341/2008 af 18. december 2008 og nr. 846/2009 af 1. september 2009. Brochuren om støtteberettigelse findes på: http://ec.europa.eu/regional_policy/sources/docgener/presenta/pres_en.htm. Den vejledende note om omkostningsforenkling blev drøftet indgående med medlemsstaternes eksperter og afsluttet i januar 2010. Samtlige vejledende noter findes på: http://circa.europa.eu.

Hovedoverskrift 5: Foranstaltninger til forbedring af den primære kontrol i medlemsstaterne

Kommissionen har gennemført alle planlagte foranstaltninger for at forbedre den primære forvaltningskontrol, som er det første led i indsatsen for at undgå fejl. Kommissionen har afholdt seminarer for forvaltningsmyndigheder og attesteringsmyndigheder, herunder seminarer om offentlige indkøb, og udstedt alle de vejledende noter, der er nævnt i handlingsplanen.

Vigtig dokumentation : Oplysninger om seminarerne for forvaltningsmyndighederne og attesteringsmyndighederne findes på:http://ec.europa.eu/regional_policy/conferences/manauth/programme_en.htm og http://ec.europa.eu/regional_policy/conferences/trainers/programme_en.htm. Svarene på et spørgeskema fra seminaret for undervisere viser, at samtlige respondenter havde brugt oplysningerne fra seminaret til at give deres nationale kolleger yderligere undervisning/materiale.

Hovedoverskrift 6: Foranstaltninger til forbedring af medlemsstaternes rapportering om finansielle korrektioner

Kommissionen gjorde en stor indsats for at forbedre medlemsstaternes systemer for finansielle korrektioner. De indberettede beløb for 2008 er meget større end for tidligere år, fordi medlemsstaterne indgiver mere fyldestgørende informationer[18]. Kommissionen har kontrolleret kvaliteten af medlemsstaternes systemer for tilbagebetalinger på stedet (kontrolbesøg i 10[19] medlemsstater i 2008 og i yderligere 9[20] i 2009). De resterende medlemsstater vil blive genstand for revision på stedet i 2010. Indtil videre viser resultaterne, at myndighederne i medlemsstaterne stort set har opfyldt kravene, også selv om der - som Revisionsretten bekræfter - er visse huller i forbindelse med de foreliggende data og svagheder ved systemerne for registrering og indberetning af uregelmæssigheder. I betragtning af resultaterne reviderede Kommissionen sin vejledende note om annulleringer og tilbagebetalinger, som blev præsenteret for medlemsstaterne i januar 2010. Det skete således i tide for den sidste årlige rapport om programmerne for 2000-2006 og den første rapport om programmerne for 2007-2013.

Vigtig dokumentation : Den vejledende note om annulleringer og tilbagebetalinger blev præsenteret for medlemsstaterne i Koordinationsudvalget for Fondene i januar 2010. I årsberetningen for 2008 klassificerede Revisionsretten medlemsstaternes systemer for tilbagebetalinger som "delvis effektive".

Hovedoverskrift 7 og 8: Foranstaltninger til forbedring af rapportering og forbedring af virkningen af Kommissionens revisionsarbejde

Den skærpede tilgang har øget antallet af finansielle korrektioner og suspensioner. I 2009 traf Kommissionen 7 afgørelser om suspension af betalinger i tillæg til de 10, der blev truffet i 2008[21]. Som følge af Kommissionens revisionsarbejde blev der foretaget finansielle korrektioner svarende til et samlet beløb på 3,80 mia. EUR i 2008 og 2009, sammenlignet med 3,57 mia. EUR i perioden 2000-2007. Finansielle korrektioner svarende til et anslået beløb på yderligere 942 mio. EUR var iværksat i slutningen af 2009.

Vigtig dokumentation : Jf. bilag 1, 2 og 3. Endvidere anførte Revisionsretten i årsberetningen for 2008, at Kommissionen oplyser pålidelige tal for de finansielle korrektioner, der foretages på baggrund af dens egne revisioner (punkt 1.16).

Hovedoverskrift 9 og 10: Foranstaltninger til forbedring af den garanti, som de årlige aktivitetsrapporter giver, og til optimal udnyttelse af de årlige oversigter, som skal udarbejdes i henhold til artikel 53b i finansforordningen

GD REGIO og GD EMPL implementerede ifølge deres årlige aktivitetsrapporter for 2007 alle de foranstaltninger, der er opført i handlingsplanen, og tog hensyn til Revisionsrettens anbefalinger.

For så vidt angår de årlige oversigter, havde generaldirektoraterne i de tilfælde, hvor medlemsstaterne havde indgivet en konklusion eller garantierklæring, anvendt denne til at underbygge deres egen vurdering af de nationale systemer.

Endvidere ændrede Kommissionen sin vejledende note for at tage hensyn til de anbefalinger, der fulgte af den undersøgelse, som Europa-Parlamentet havde iværksat, f.eks. om at lægge større vægt på merværdielementer og fjerne overflødige oplysninger.

Vigtig dokumentation : I årsberetningerne for 2007 og 2008 anerkendte Revisionsretten, at der er sket en positiv udvikling i forbindelse med de årlige aktivitetsrapporter fra GD REGIO og GD EMPL, for så vidt angår rapporternes kvalitet og nytte, og at Kommissionen fører tilstrækkeligt tilsyn med de årlige oversigter, idet den udstikker klare retningslinjer og behandler tilfælde af manglende overensstemmelse med reglerne. Den ændrede vejledende note om årlige oversigter blev drøftet med medlemsstaterne på de møder, der blev afholdt i Koordinationsudvalget for Fondene i oktober og december 2009.

DE FØRSTE KONSEKVENSER AF HANDLINGSPLANEN OG KONKLUSIONER

I betragtning af foranstaltningernes karakter og det forhold, at fejlprocenten reduceres ved en konsekvent, men langsommelig proces, kan der ved denne første analyse af konsekvenserne kun blive tale om en foreløbig vurdering. Når de nationale myndigheder eller myndighederne på EU-plan har afsluttet deres kommende revisionsarbejde, vil der foreligge yderligere resultater, som stort set vil blive vurderet under et for handlingsplanen i forhold til udviklingen i fejlprocenten.

Kommissionen forventer at se håndgribelige resultater på mindst tre områder af de foranstaltninger, der gennemføres under handlingsplanen.

De første revisioner af programmerne for 2007-2013 tyder på positive resultater

For at vurdere, om de foranstaltninger, der er beskrevet ovenfor, har haft en første positiv indvirkning på lovligheden af projekter under de nyligt gennemførte programmer for 2007-2013 , besluttede Kommissionen at gennemføre en revisionsundersøgelse og i den forbindelse at anvende en metode, som svarer til den, Revisionsretten brugte ved sine revisioner i DAS-regi. Undersøgelsen havde specifikt til formål med udgangspunkt i en stikprøve på 180 projekter at beregne fejlprocenten for de udgifter, som medlemsstaterne anmeldte til Kommissionen i perioden 1. januar 2007-31. maj 2009, i forhold til strukturfondene og Samhørighedsfonden for perioden 2007-2013[22]. Fejlprocenten var på grundlag af de foreløbige resultater ca. 5 %. Resultaterne viser, at de skærpede kontrolbestemmelser i regelsættet for 2007-2013 og Kommissionens forebyggende foranstaltninger, som er beskrevet i denne meddelelse, er skridt i den rigtige retning. Den fejlprocent, der er fremkommet ved undersøgelsen, skal dog tages med et vist forbehold, fordi undersøgelsen blev foretaget i begyndelsen af programmeringsperioden og den population, som dannede grundlag for stikprøven af betalinger, kun omfattede de 15 medlemsstater[23], der havde indgivet anmodninger om mellemliggende betalinger i slutningen af maj 2009. Resultaterne af undersøgelsen vil foreligge i endelig udgave i den første halvdel af 2010, når den kontradiktoriske procedure med medlemsstaterne er afsluttet.

Når de nationale revisionsmyndigheder, som hvert år aflægger rapport om resultaterne af deres stikprøverevision af projekter, eller EU-myndighederne (Kommissionens revisioner, revisioner i DAS-regi) har afsluttet deres kommende revisionsarbejde, vil resultaterne give yderligere oplysninger om indvirkningen på fejlprocenten.

Kommissionen har styrket til tilsynsfunktion ved delt forvaltning af fondene

Kommissionens styrkede tilsynsfunktion kunne vurderes i forhold til øget effektivitet inden for det nuværende flerårige kontrolsystem. For så vidt angår perioden 2000-2006, udviser de to generaldirektoraters årlige aktivitetsrapporter for 2008 en væsentlig forbedring i perioden 2007-2008 af den måde, medlemsstaternes systemer fungerer på[24].

Kommissionen mener også, at den resterende fejlrisiko efter programmernes afslutning kan vise, hvor effektivt et system er. Det er endnu ikke muligt at tage stilling til omfanget af den resterende fejlrisiko ved afslutningen af perioden 2000-2006, for hovedparten af programmerne afsluttes i 2010, og resultaterne kan muligvis først revideres i 2011 og derefter. Men resultaterne af GD REGIO’s afsluttende, ikke-statistiske revisionsundersøgelse af en stikprøve af EFRU-programmerne for 1994-1999[25], som blev afsluttet i januar 2010, tyder på, at den samlede fejlrisiko ved afslutningen - efter at alle de finansielle korrektioner var foretaget - var væsentligt reduceret.

I betragtning af de talrige forebyggende foranstaltninger, der er truffet i forbindelse med afslutningen af programmerne for 2000-2006 (jf. punkt 1.3 ovenfor), kan afslutningsprocessen for 2000-2006 også forventes at føre til ligeså positive resultater.

Kommissionen har anvendt en effektiv tilgang i forbindelse med finansielle korrektioner for at reducere risikoen for tab på EU’s budget

En større gruppe foranstaltninger vedrørende programmeringsperioderne 1994-1999 og 2000-2006 gik bl.a. ud på at målrette Kommissionens revisionsaktiviteter og anvende finansielle korrektionsprocedurer på en mere konsekvent måde. Derfor er værdien af de finansielle korrektioner steget for begge perioder, svarende til i alt 3,801 mia. EUR i 2008 og 2009, sammenlignet med ca. 3,567 mia. EUR i alt for perioden 2000-2007. Kommissionen har bestræbt sig på at sikre, at korrigerede beløb omdirigeres til projekter, der er lovlige og formelt rigtige, eller tilbagebetales til EU’s budget. Sammenlagt fremsatte Kommissionen forslag om korrektioner svarende til 5,2 mia. EUR, som medlemsstaterne accepterede (i så fald kan medlemsstaterne reallokere de nævnte udgifter til andre projekter), og traf afgørelse om korrektioner svarende til 2,1 mia. EUR (i så fald tilbagebetales beløbene til EU’s budget).

De finansielle korrektioners omfang er udtryk for Kommissionens konsekvente indsats for at afdække væsentlige mangler ved medlemsstaternes systemer. De finansielle korrektioner har en afskrækkende virkning på medlemsstaterne og forebygger forkert forvaltning af EU’s midler – selv i de tilfælde, hvor midlerne forbliver i medlemsstaterne, skal medlemsstaterne finde penge til at samfinansiere projekter i stedet for dem, der er genstand for finansielle korrektioner - og medvirker til at fjerne fejl, som afdækkes i forbindelse med gennemførelsen, hvorved den resterende fejlrisiko ved afslutningen reduceres.

Konklusioner

Samlet set har Kommissionen styrket sin tilsynsfunktion ved delt forvaltning af strukturforanstaltninger og gjort en stor indsats for at tage højde for Revisionsrettens resterende anbefalinger.

- Kommissionen har opnået resultater i forbindelse med samtlige foranstaltninger og skabt grundlag for flere forbedringer. Derfor anser Kommissionen handlingsplanen for at være afsluttet og målene nået.

- Kommissionen har til hensigt at udnytte alle fordele ved bestemmelserne for den nye programmeringsperiode 2007-2013, herunder de forenklede omkostningsscenarier, for at reducere fejlprocenten og at opretholde den fremdrift, som handlingsplanen har skabt, samt at gøre en stor indsats for tilsyn i forbindelse med revisionsstrategien og rapportere om situationen i de årlige aktivitetsrapporter.

- Formålet med et kontrolsystem er at reducere forekomsten af fejl mest muligt: I forbindelse med strukturelle foranstaltninger har kontrolsystemer til formål at mindske den resterende fejlrisiko på flerårig basis. Kontrolsystemer må dog ikke indebære urimeligt store udgifter og skal bygge på en klar, fælles opfattelse af forholdet mellem omkostninger og risici under hensyntagen til den EU-merværdi, der er forbundet med at investere inden for bestemte områder. Kommissionens initiativ vedrørende acceptable fejlrisici skal sikre fremskridt inden for dette område. Kommissionen fremsætter forslag til det acceptable niveau for fejlrisici i forbindelse med samhørighedspolitikken inden udgangen af 2012, og det vil ske på grundlag af udgifterne for 2010, som for hovedpartens vedkommende vil være omfattet af bestemmelserne for 2007-2013. Kommissionen opfordrer Rådet og Europa-Parlamentet til at foretage en fælles politisk vurdering af de kontroludgifter, der er forbundet med EU-interventioner, og dermed til at fastlægge det acceptable niveau for fejlrisici inden for hvert af disse områder.

- Alle berørte parter bør være opmærksomme på, at det tager tid, før ændringer i lovgivningen får konsekvenser for fejlprocenter. Regelsættet for perioden 2007-2013 blev vedtaget i 2006, men vil først omfatte hovedparten af udgifterne i forbindelse med strukturelle foranstaltninger fra 2010. For at sikre sammenhæng med fremtidige lovgivningsinitiativer skal samhørighedspolitikkens mål, gennemførelsesmetode samt forvaltnings- og kontrolsystemer overvejes nøje.

- Medlemsstaterne skal godtgøre, at de er indstillet på at udvise større ansvarlighed, og det skal ske ved at følge Kommissionens vejledning om årlige oversigter, således at de bliver en værdifuld, supplerende kilde til garanti. Selv om retsgrundlaget for de årlige oversigter endnu ikke indeholder krav om en samlet garantierklæring, opfordrer Kommissionen alle medlemsstaterne til at gøre som de syv medlemsstater, der medsendte garantierklæringer i 2009, og at træffe andre hensigtsmæssige foranstaltninger (herunder frivillige nationale erklæringer) for at vise, at de er indstillet på at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning.

- Som anført af Revisionsretten er der stadig plads til forbedringer "i felten". Det forudsætter, at medlemsstaterne inddrages i fuldt omfang, for de har nemlig det primære ansvar for at sikre, at deres systemer fungerer effektivt. Lissabontraktaten og de skærpede regler om kontrol for 2007-2013 øger dette ansvar.

Bilag 1 – Oversigt over finansielle korrektioner[26] ved kommissionsforslag eller –afgørelse for strukturfondene[27] og Samhørighedsfonden (pr. 31. december 2009) efter periodiseringsprincippet i mio. EUR

Fond/periode | Samlede finansielle korrektioner 2000-2007[28] | Samlede finansielle korrektioner 2008[29] | Finansielle korrektioner accepteret af medlems-staterne i 2009 | Finansielle korrektioner ved kommissions-afgørelse i 2009 (bilag 3) | Samlede finansielle korrektioner 2009 | Samlede finansielle korrektioner 2008-2009 | Tilsammen 2000-2009 |

EFRU 2000-06 | 1 561 | 619 | 1 465 | 79 | 1 544 | 2 163 | 3 724 |

SF 2000-06 | 103 | 54 | 68 | 2 | 70 | 124 | 227 |

ESF 2000-06 | 475 | 496 | 154 | 0 | 154 | 650 | 1 125 |

Subtotal 2000-06 | 2 139 | 1 169 | 1 687 | 81 | 1 768 | 2 937 | 5 076 |

EFRU 1994-99 | 858 | 330 | 55 | 386 | 441 | 771 | 1 629 |

SF 1994-99 | 225 | 38 | 10 | 0 | 10 | 48 | 273 |

ESF 1994-99 | 345 | 26 | 0 | 19 | 19 | 45 | 390 |

Subtotal 1994-99 | 1 428 | 394 | 65 | 405 | 470 | 864 | 2 292 |

I alt | 3 567 | 1 563 | 1 752 | 486 | 2 238 | 3 801 | 7 368 |

Bilag 2 – Oversigt over afgørelser om suspension truffet i 2009 og igangværende finansielle korrektioner (pr. 31. december 2009)

Fond/periode | Antal afgørelser om suspension truffet af Kommissionen | Igangværende finansielle korrektioner[30] |

Antal programmer/projekter | Anslået beløb i mio. EUR |

EFRU 2000-06 | 6 | 67 | 325 |

SF 2000-06 | 99 | 153 |

ESF 2000-06 | 1 | 13 | 141 |

EFRU 1994-99 | 1[31] | 116 |

SF 1994-99 | 3 | 3 |

ESF 1994-99 | 17 | 204 |

I alt | 7 | 200 | 942 |

Bilag 3 – Detaljerede oplysninger om afgørelser om finansielle korrektioner og suspensioner truffet af Kommissionen i 2009 (pr. 31. december 2009)

Medlemsstat | Programmerings-periode | Fond | Program | Beløb (mio. EUR) |

Finansielle korrektioner | Italien | 2000-2006 | EFRU | Puglia | 79,33 |

Tyskland | 2000-2006 | EFRU | Mecklenburg-Vorpommern | 0,05 |

Subtotal | 79,38 |

Spanien | 2000-2006 | SF | Asturias | 0,07 |

Spanien | 2000-2006 | SF | Cantabria | 0,69 |

Spanien | 2000-2006 | SF | Norte-Galicia | 0,87 |

Spanien | 2000-2006 | SF | Galicia | 0,17 |

Subtotal | 1,80 |

Tyskland | 1994-1999 | EFRU | SMEs Sachsen-Anhalt | 1,95 |

Tyskland | 1994-1999 | EFRU | Sachsen-Anhalt | 5,14 |

Tyskland | 1994-1999 | EFRU | Schleswig-Holstein | 0,48 |

Tyskland | 1994-1999 | EFRU | Saarland Mål 2 | 8,33 |

Tyskland | 1994-1999 | EFRU | Saarland | 4,99 |

Tyskland | 1994-1999 | EFRU | Nordrhein-Westfalen-Leader | 0,22 |

Tyskland | 1994-1999 | EFRU | Nordrhein-Westfalen | 23,55 |

Italien | 1994-1999 | EFRU | Sardenia | 40,50 |

Italien | 1994-1999 | EFRU | Energia | 0,50 |

Portugal | 1994-1999 | EFRU | MTE | 18,52 |

Spanien | 1994-1999 | EFRU | Andalucia | 219,33 |

Spanien | 1994-1999 | EFRU | Pais Vasco | 27,88 |

Det Forenede Kongerige | 1994-1999 | EFRU | North East of England Mål 2 | 8,44 |

Det Forenede Kongerige | 1994-1999 | EFRU | Manchester, Lancashire og Cheshire | 18,04 |

Interreg | 1994-1999 | EFRU | Cadses IT, EL, DE | 1,55 |

Interreg | 1994-1999 | EFRU | Rhin-Meuse | 7,07 |

Subtotal | 386,49 |

Luxembourg | 1994-1999 | ESF | Mål 3 (offentlige iværksættere) | 0,84 |

Luxembourg | 1994-1999 | ESF | Mål 3 (private iværksættere) | 0,64 |

Luxembourg | 1994-1999 | ESF | Mål 5b | 0,13 |

Luxembourg | 1994-1999 | ESF | Mål 4 | 0,26 |

Spanien | 1994-1999 | ESF | Andalucía | 16,84 |

Belgien | 1994-1999 | ESF | Meetjesland Mål 5 | 0,04 |

Finland | 1994-1999 | ESF | Mål 3 | 0,01 |

Subtotal | 18,76 |

I alt | 486,43 |

Dato for afgørelsens vedtagelse |

Suspensioner | Italien | 2000-2006 | EFRU | Abruzzo | 28. januar 2009[32] |

Interreg | 2000-2006 | EFRU | Grækenland/Italien | 28. januar 2009[33] |

Interreg | 2000-2006 | EFRU | Archimed | 12. juni 2009 |

Interreg | 2000-2006 | EFRU | Danmark/Sverige | 2. september 2009 |

Tyskland | 2000-2006 | EFRU | Saarland | 5. oktober 2009 |

Tyskland | 2000-2006 | EFRU | Baden-Württemberg | 18. november 2009 |

Spanien | 2000-2006 | ESF | Iniciativa Empresarial | 21. august 2009 |

Bilag 4 - Handlingsplan

.

Foranstaltning | Revisionsrettens anbefaling | Mål |

1. Foranstaltninger i henhold til den fælles revisionsstrategi vedrørende strukturforanstaltninger for 2000-2006 |

1.1. | Målrettet revision af forvaltningsmyndigheder behæftet med høj risiko (2000-2006) | Fokus på forbedring af den primære kontrol på forvaltningsniveau i medlemsstaterne Forbedring af effektiviteten af Kommissionens tilsyns- og kontrolsystemer for at mindske risikoen for fejl i medlemsstaternes systemer | Koncentrere revisionsressourcerne om forvaltningsmyndigheder behæftet med høj risiko for at reducere den potentielle restrisiko |

1.2. | Afslutning af opfølgningen af medlemsstaternes gennemførelse af 27 nuværende handlingsplaner til afhjælpning af alvorlige mangler i de pågældende medlemsstaters forvaltnings- og kontrolsystemer | Fokus på forbedring af den primære kontrol på forvaltningsniveau i medlemsstaterne Forbedring af effektiviteten af Kommissionens tilsyns- og kontrolsystemer for at mindske risikoen for fejl i medlemsstaternes systemer | Opnå rimelig sikkerhed for, at forvaltnings- og kontrolsystemerne fungerer effektivt i medlemsstaterne og beskytter EU's budget |

1.3. | Afslutning af de 20 igangværende procedurer om suspension og finansiel korrektion for 2000-2006 og de 34 procedurer om finansiel korrektion i forbindelse med de afsluttende revisioner for 1994-1999 | Forbedring af virkningen af Kommissionens revisionsaktiviteter ved øget anvendelse af suspensioner og finansielle korrektioner | Opnå rimelig sikkerhed for, at forvaltnings- og kontrolsystemerne fungerer effektivt i medlemsstaterne og beskytter EU's budget |

1.4. | Opfølgning af enkelte tilfælde med alvorlige fejl med henblik på DAS 2006, herunder også eventuelle systembetingede konsekvenser | Forbedring af effektiviteten af Kommissionens tilsyns- og kontrolsystemer for at mindske risikoen for fejl i medlemsstaternes systemer | Opnå sikkerhed for, at de nødvendige korrektioner til beskyttelse af EU's budget er blevet foretaget |

2. Vigtigste nuværende foranstaltninger som led i handlingsplanen for en integreret struktur for intern kontrol |

2.1. | Foranstaltning 9 - Udvikling af effektive redskaber til udveksling af revisions- og kontrolresultater og fremme af strategien med én enkelt revisionsmodel | Styrkelse af feedbackmekanismerne i kontrolsystemet for strukturfondene | Koordinere revisions- og kontrolarbejdet for at optimere dets effektivitet |

2.2. | Foranstaltning 10 - Udarbejdelse af et foreløbigt overslag over og gennemførelse af en foreløbig analyse af kontroludgifterne for EFRU | Gennemførelse af Kommissionens handlingsplan for en integreret struktur for intern kontrol i overensstemmelse med Revisionsrettens udtalelse nr. 2/2004 | Skabe grundlag for balance mellem omkostninger og udbytte ved kontrol |

2.3. | Foranstaltning 11N - Undersøgelse af pålideligheden af nationale overvågnings- og rapporteringssystemer til tilbagebetalinger og finansielle korrektioner | Tilvejebringelse af fyldestgørende, gennemskuelige og pålidelige oplysninger om finansielle korrektioner og tilbagebetalinger | Forbedre rapporteringen om finansielle korrektioner (jf. foranstaltning 6 nedenfor) |

2.4. | Foranstaltning 14b - Fastsættelse af retningslinjer for modtagere og/eller formidlere om kontrol og beføjelser i kontrolkæden | Fremme og lette anvendelsen af forenklinger for perioden 2007-2013 | Forebygge fejl og mindske risikoen for EU's budget (jf. foranstaltning 4 og 5.2 nedenfor) |

2.5. | Foranstaltning 15 - Fremme af initiativet med "tillidskontrakter" i forbindelse med strukturfondene (giver Kommissionen mulighed for at trække på det nationale revisionsarbejde for perioden 2000-2006 og skaber grundlag for tilsvarende samarbejde i 2007-2013) | Forbedring af effektiviteten af Kommissionens tilsyns- og kontrolsystemer for at mindske risikoen for fejl i medlemsstaternes systemer | Forbedre koordineringen af revisionsarbejdet for at kunne trække på de nationale revisionsorganers arbejde |

2.6. | Foranstaltning 16 - Koordinering af revisionsstandarder, rapportering af fejlprocenter mv. vedr. strukturfondene | Forbedring af effektiviteten af Kommissionens tilsyns- og kontrolsystemer for at mindske risikoen for fejl i medlemsstaternes systemer | Forbedre den integrerede struktur for intern kontrol ved standardisering af revisionsmetoder |

3. Forebyggende foranstaltninger til afslutning af programmerne og projekterne for 2000-2006 |

3.1. | Afslutning af revisionsundersøgelsen vedrørende afviklingsorganernes arbejde (2000-2006) | Fastlæggelse af hensigtsmæssige afslutningsprocedurer | Forebyggende kontrol for at sikre, at afslutningsprocessen til konstatering af uregelmæssige udgifter fungerer effektivt |

3.2. | Endelig fastlæggelse af interne procedurer for at sikre en detaljeret gennemgang af afslutningsdokumenterne | Fastlæggelse af hensigtsmæssige afslutningsprocedurer | Træffe passende forberedelser med henblik på afslutning af programmerne inden for Kommissionens tjenestegrene |

3.3. | Øget information til medlemsstaterne om retningslinjerne for afslutning af programmer udgivet af Kommissionen i 2006 | Fastlæggelse af hensigtsmæssige afslutningsprocedurer | Træffe passende forberedelser med henblik på afslutning af programmerne i medlemsstaterne |

4. Forebyggende foranstaltninger for programmeringsperioden 2007-2013 |

4.1. | Gennemgang af rapporter og udtalelser om overensstemmelsesvurdering | Fuld gennemførelse af regelsættet for programmeringsperioden 2007-2013 | Sikre, at effektive forvaltnings- og kontrolsystemer er etableret på et tidligt tidspunkt i programmeringsperioden |

4.2. | Gennemgang af nationale revisionsstrategier | Fuld gennemførelse af regelsættet for programmeringsperioden 2007-2013 | Sikre, at nationale revisionsstrategier er i overensstemmelse med forordningerne |

4.3. | Foranstaltninger vedr. forenklinger: | Fremme og lettere anvendelse af forenklinger for programmeringsperioden 2007-2013 | Forebygge fejl og mindske risikoen for EU's budget |

a) Note om delvis afslutning i henhold til artikel 88 i forordning (EF) nr. 1083/2006, der følges op på årlige møder med forvaltningsmyndighederne |

b) Note om anvendelsen af faste satser for indirekte omkostninger (kun ESF), der følges op på årlige møder med forvaltningsmyndighederne |

4.4. | Gennemgang og præcisering af støttekriterierne for 2007-2013): | Fuld gennemførelse af regelsættet for programmeringsperioden 2007-2013 | Sikre, at forordningerne er utvetydige for de nationale myndigheder, der anvender dem, og for støttemodtagerne |

a) Sammenfatning af EU's støttekriterier for perioden 2007-2013 i en enkelt brochure |

b) Note om anvendelsen af artikel 55 i forordning (EF) nr. 1083/2006 - indtægtsskabende projekter |

c) Note om anvendelse af statsstøtteregler |

4.5. | Øget information om reglerne for offentlige indkøb | Fokus på forbedring af den primære kontrol på forvaltningsniveau i medlemsstaterne | Reducere fejlene fra denne kilde ved anvendelse af strukturfondene og Samhørighedsfonden |

5. Foranstaltninger til forbedring af den primære kontrol i medlemsstaterne |

5.1. | Afholdelse af seminar for forvaltningsmyndigheder og attesteringsmyndigheder og opfølgning på årlige møder med forvaltningsmyndighederne | Fokus på forbedring af den primære kontrol på forvaltningsniveau i medlemsstaterne | Mindske risikoen for mangelfuld primær kontrol |

5.2. | Ajourføring af vejledning i god praksis vedrørende den primære kontrol og attesteringsfunktionen for 2007-2013 | Fokus på forbedring af den primære kontrol på forvaltningsniveau i medlemsstaterne Styrkelse af feedbackmekanismerne i kontrolsystemet | Mindske risikoen for mangelfuld primær kontrol og mangler i attesteringsfunktionen |

5.3. | Udvikling af selvevalueringsredskaber vedr. overensstemmelsesvurdering for forvaltningsmyndigheder | Fokus på forbedring af den primære kontrol på forvaltningsniveau i medlemsstaterne | Mindske risikoen for mangelfuld primær kontrol |

6. Foranstaltninger til forbedring af medlemsstaternes rapportering om finansielle korrektioner |

6.1. | Opfølgning vedr. indberettede data for at udfylde huller og korrigere unøjagtigheder | Forbedring af rapporteringen af fyldestgørende, gennemskuelige og pålidelige oplysninger om finansielle korrektioner og tilbagebetalinger | Forbedre rapporteringen af finansielle korrektioner og tilbagebetalinger |

6.2. | Kontrol på stedet af et udsnit af medlemsstaternes data | Forbedring af rapporteringen af fyldestgørende, gennemskuelige og pålidelige oplysninger om finansielle korrektioner og tilbagebetalinger | Kontrollere nøjagtigheden af de indberettede data |

7. Foranstaltninger til forbedring af Kommissionens rapportering om revisionsarbejdets virkning |

7.1. | Forbedring af systemerne til registrering og rapportering af opfølgningen af revisionsanbefalingerne | Forbedring af effektiviteten af Kommissionens tilsyns- og kontrolsystemer for at mindske risikoen for fejl i medlemsstaternes systemer Styrkelse af feedbackmekanismerne i kontrolsystemet | Forbedre overvågningsprocedurerne og lette udvekslingen af revisionsresultater |

7.2. | Forbedring af systemerne til registrering og rapportering af korrektioner, der følger af Kommissionens kontrol- og revisionsaktivitet | Forbedring af rapporteringen af fyldestgørende, gennemskuelige og pålidelige oplysninger om finansielle korrektioner og tilbagebetalinger | Forbedre oplysningerne om tilbagebetalinger og finansielle korrektioner som en delindikator for virkningen af Kommissionens revisionsarbejde |

8. Foranstaltninger til forbedring af virkningen af Kommissionens revisionsarbejde |

8.1. | Fastlæggelse og gennemførelse af politik for suspension af betalinger ved kommissionsbeslutning hurtigst muligt efter konstatering af alvorlige fejl i nationale systemer | Forbedring af virkningen af Kommissionens revisionsaktiviteter ved øget anvendelse af suspensioner og finansielle korrektioner | Opnå rimelig sikkerhed for, at forvaltnings- og kontrolsystemerne fungerer effektivt i medlemsstaterne og beskytter EU's budget |

8.2. | Ændring af de interne procedurer for suspension og finansielle korrektioner for at fremskynde processen | Forbedring af virkningen af Kommissionens revisionsaktiviteter ved øget anvendelse af suspensioner og finansielle korrektioner | Opnå rimelig sikkerhed for, at forvaltnings- og kontrolsystemerne fungerer effektivt i medlemsstaterne og beskytter EU's budget |

9. Foranstaltninger til forbedring af den garanti, som de årlige aktivitetsrapporter giver |

9.1. | Iværksættelse af følgende foranstaltninger som led i udarbejdelsen af de årlige aktivitetsrapporter: | Forbedring af kvaliteten af GD'ernes årlige aktivitetsrapporter | Forbedre gennemskueligheden og kontinuiteten i rapporteringen om vurderingen af medlemsstaternes systemer med henblik på en bedre overvågning af fremskridtene |

a) Rapportering om opfølgningen af alle alvorlige systemmangler, der blev konstateret i 2006 |

b) Rapportering om medlemsstaternes gennemførelse af handlingsplaner til afhjælpning af mangler |

c) Rapportering om beslutninger om suspension af mellemliggende betalinger, andre sikkerhedsforanstaltninger truffet af anvisningsberettiget, der er bemyndiget ved subdelegation, finansielle korrektioner foretaget af medlemsstaterne på Kommissionens anmodning og beslutninger om finansielle korrektioner truffet af Kommissionen |

d) Detaljeret begrundelse for ikke at have taget forbehold, når der er konstateret alvorlige systemfejl |

e) Rapportering om opfølgning af tidligere anbefalinger fra Revisionsretten |

10. | Foranstaltninger til optimal udnyttelse af de årlige oversigter, som skal udarbejdes i henhold til artikel 53b i finansforordningen |

Gennemgang af de modtagne oversigter, indarbejdelse af resultaterne i de årlige aktivitetsrapporter og iværksættelse af foranstaltninger over for medlemsstater, der ikke opfylder deres forpligtelser | Passende overvågning af de årlige oversigter for at sikre, at de er konsekvente, sammenlignelige og nyttige | Forbedre den garanti, som medlemsstaterne har givet |

[1] KOM(2008) 97.

[2] Den Europæiske Revisionsret, årsberetningen for 2006 (EUT C 273 af 15.11.2007).

[3] SEK(2008) 2756.

[4] KOM(2009) 42.

[5] SEK(2009) 1463.

[6] Den Europæiske Revisionsret, årsrapporten for 2008, Kommissionens svar til punkt 6.35.

[7] Revisionsorganer med ansvar for at udstede erklæringer om afslutningen af operationelle programmer.

[8] Den risiko, der er tilbage, når samtlige udgifter har været genstand for alle de forskellige former for kontrol og finansielle korrektioner.

[9] KOM(2008) 97.

[10] KOM(2006) 9.

[11] GD REGIO afsluttede opfølgningen af den 10. handlingsplan i januar 2010.

[12] Den formelle kommissionsafgørelse om et af projekterne blev truffet i januar 2010.

[13] Handlingsplanen omfattede ikke afslutning af procedurer for finansiel korrektion af ESF-programmer for perioden 1994-1999.

[14] Omfatter den resterende og sidste afgørelse truffet i januar 2010 vedrørende 116 mio. EUR.

[15] Årsberetningen for 2008 - kapitel 6, bilag 6.2.

[16] KOM(2008) 866.

[17] KOM(2009) 43.

[18] Ifølge data fra medlemsstaterne beløb annulleringer og tilbagebetalinger foretaget af de nationale myndigheder ved udgangen af 2008 sig sammenlagt til 3,556 mia. EUR – SEK(2009) 1495.

[19] Belgien, Det Forenede Kongerige, Slovenien, Spanien, Frankrig, Italien, Portugal, Grækenland, Irland og Slovakiet.

[20] Tyskland, Cypern, Letland, Ungarn, Nederlandene, Østrig, Polen, Sverige og Finland.

[21] Samtlige afgørelser om suspensioner blev ophævet i 2009 eller er ved at blive ophævet.

[22] Projekterne blev udvalgt i to omgange: Først blev der udtaget en stikprøve på 18 betalingsanmodninger modtaget i slutningen af maj 2009, og derefter blev der udvalgt 10 projekter fra hver anmodning. De anvendte parametre var 95 % konfidensniveau og 2 % væsentlighed.

[23] EE, LT, HU, RO, DE, FR, LV, PL, IE, PT, SI, AT, SE, DK og IT, hvoraf de første 10 medlemsstater indgik i stikprøven.

[24] Den Europæiske Revisionsret, årsberetningen for 2008, Kommissionens svar til punkt 6.23.

[25] Programmerne i denne undersøgelse blev udvalgt efter risikokriterier, og derfor omfattede revisionen de programmer, der var behæftet med høj risiko.

[26] Foreløbige tal, der revideres af Revisionsretten med henblik på årsregnskabet for 2009.

[27] Tallene for EUGFL og FIUF er ikke medtaget.

[28] Kilde: Bemærkning 6 til Kommissionens årsregnskab for 2007; tallene er muligvis afrundet i forhold til tidligere beretninger.

[29] Kilde: Bemærkning 6 til Kommissionens årsregnskab for 2008; tallene er muligvis afrundet i forhold til tidligere beretninger.

[30] Foreløbige tal, der kan blive korrigeret eller fjernet i forbindelse med den igangværende kontradiktoriske procedure. "Anslået beløb i mio. EUR" for potentielle korrektioner er de bedste skøn under hensyntagen til den nuværende opfølgning af revisioner, gennemførelse af nationale handlingsplaner, breve om endelig stillingtagen til medlemsstaterne og høringsresultaterne.

[31] Henviser til proceduren under foranstaltning 1.3.

[32] I 2009 fulgte en kommissionsafgørelse om ophævelse af suspensionen.

[33] I 2009 fulgte en kommissionsafgørelse om ophævelse af suspensionen.

Top