11.1.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 9/29

—

understreger, at en ny europæisk industripolitiks succes afhænger af effektive politikker på områder som økonomiske rammebetingelser og styring, konkurrenceevne, finanssektorens struktur og investeringer, innovation og forskning, energi og ressourcer, den digitale dagsorden, nye kvalifikationer og job osv.;

—

understreger, at det ved omstruktureringen af den europæiske industri skal sikres, at virksomhederne kan anlægge deres ansættelsesstrategier med større fleksibilitet til gengæld for en rimelig beskyttelse af arbejdstagerne i de berørte sektorer i form af indkomstsikkerhed, tilbud om placering i andet job, omskoling og støtte til selvstændig erhvervsvirksomhed. Efter- og videreuddannelse gennem hele arbejdslivet er nøglen til en høj grad af beskæftigelsesegnethed og til en forkortelse af arbejdsløshedsperiodernes varighed. Samtidig får virksomhederne adgang til en reserve af kvalifikationer, så de hurtigt kan tilpasse sig ændringer på markedet. De lokale og regionale myndigheder har en vigtig rolle at spille i koordineringen af disse foranstaltninger. Desuden bør Den Europæiske Fond for Globaliseringstilpasning udnyttes bedre i denne forbindelse;

—

kræver, at lokale og regionale myndigheder i EU tildeles en større rolle i udformningen og gennemførelsen af Europa 2020-strategien og i opfyldelsen af målene i Kommissionens meddelelse. Regionsudvalget understreger endnu en gang de europæiske lokale og regionale myndigheders nøglerolle, når det drejer sig om at sætte skub i industripolitikken og udvikle økonomien fra deres position i lokalsamfundet og med deres konkrete kendskab til industristrukturen og til virksomhedernes problemer;

—

opfordrer medlemsstaterne og de lokale og regionale myndigheder til at indgå territoriale pagter på nationalt niveau med henblik på fastlæggelse og fælles gennemførelse af de nationale reformprogrammer og til sammen at evaluere deres fremskridt med det formål at koordinere og koncentrere deres indsats og politiske dagsordener om målene i Europa 2020-strategien, hvilket utvivlsomt vil bidrage afgørende til deres opfyldelse.

Ordfører

Patxi LÓPEZ (ES/PSE), Baskerlandets regeringsleder (lehendakari)

Basisdokument

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: En integreret industripolitik for en globaliseret verden – Fokus på konkurrenceevne og bæredygtighed

KOM(2010) 614 endelig

1.

glæder sig over Kommissionen vilje til at skabe en stærk og konkurrencedygtig europæisk industri orienteret mod bæredygtig vækst med henblik på økonomisk genopretning. Dette fremgår af meddelelsen »En integreret industripolitik for en globaliseret verden – Fokus på konkurrenceevne og bæredygtighed« (1) – et af Europa 2020-strategiens syv flagskibsinitiativer;

2.

understreger, at en ny europæisk industripolitiks succes afhænger af effektive politikker på områder som økonomiske rammebetingelser og styring, konkurrenceevne, finanssektorens struktur og investeringer, innovation og forskning, energi og ressourcer, den digitale dagsorden, nye kvalifikationer og job osv.;

3.

efterlyser derfor en større integration og koordinering af de flagskibsinitiativer, der indgår i Europa 2020-strategien;

4.

beklager, at flagskibsinitiativerne er blevet foreslået uden hensyntagen til deres budgetvirkning og kravene til deres gennemførelse;

5.

bemærker, at det er vigtigt at udnytte merværdien ved at handle på europæisk plan for at imødegå globale problemer og gennemføre Europa 2020-strategiens mål, idet bestræbelserne og synergierne samles i en koordineret politiktilgang;

6.

konstaterer, at de aktuelle strukturændringer i verden har vist os, at der er problemer og udfordringer af global art, som breder sig hurtigt, og som berører alle stater samt lokale og regionale myndigheder i en situation med større åbenhed og gensidig afhængighed. Det er derfor nødvendigt at indføre instrumenter for strategisk og teknologisk fremsyn med henblik på udvikling af hurtige og koordinerede reaktioner;

7.

minder om, at de nye konkurrenceevneparametre har sat spørgsmålstegn ved EU's økonomiske rolle i verden, og at Europa 2020-strategien skal have et stærkt skub fremad, hvis det skal lykkes EU's økonomi at genvinde sin position. Industrien skal i den forbindelse spille en nøglerolle som vækstmotor;

8.

er fortaler for et integreret bæredygtighedsbegreb, der omfatter økonomiske, sociale og miljømæssige variabler i et afbalanceret forhold. Der ligger et vigtigt potentiale for stimulering af økonomien i miljøbeskyttelse og miljøgenopretning, energi, effektiv ressourceforvaltning samt dækning af sociale behov i forbindelse med aldring og omsorg for plejeafhængige personer. Fremme af en industri, der kan konkurrere på globalt niveau, skal være forenelig med den økonomiske og sociale udvikling og respektere miljøet;

9.

opfordrer Kommissionen til at fokusere mere på de forskellige udviklingsniveauer og på udligning af de skævheder, som stadig findes i EU. Industripolitikken er et af de midler, der kan tages i anvendelse i den forbindelse. Medlemsstaterne og de lokale og regionale myndigheder har meget forskellige holdninger til Europa 2020-strategiens fem mål, og konsekvenserne af krisen rammer dem med forskellig intensitet;

10.

understreger, at det ved omstruktureringen af den europæiske industri skal sikres, at virksomhederne kan anlægge deres ansættelsesstrategier med større fleksibilitet til gengæld for en rimelig beskyttelse af arbejdstagerne i de berørte sektorer i form af indkomstsikkerhed, tilbud om placering i andet job, omskoling og støtte til selvstændig erhvervsvirksomhed. Efter og videreuddannelse gennem hele arbejdslivet er nøglen til en høj grad af beskæftigelsesegnethed og til en forkortelse af arbejdsløshedsperiodernes varighed. Samtidig får virksomhederne adgang til en reserve af kvalifikationer, så de hurtigt kan tilpasse sig ændringer på markedet. De lokale og regionale myndigheder har en vigtig rolle at spille i koordineringen af disse foranstaltninger. Desuden bør Den Europæiske Fond for Globaliseringstilpasning udnyttes bedre i denne forbindelse;

11.

kræver, at lokale og regionale myndigheder i EU tildeles en større rolle i udformningen og gennemførelsen af Europa 2020-strategien og i opfyldelsen af målene i Kommissionens meddelelse. Nogle lokale og regionale myndigheder har brede kompetencer og lang erfaring med økonomisk og industriel udvikling og med andre politikker med direkte relation til konkurrenceevnen. Deres placering tæt på erhvervslivets beslutningstagere og hovedaktører bevirker, at de kan forvalte de offentlige politikker mere effektivt;

12.

støtter i den forbindelse indgåelsen af territoriale pagter mellem regionerne og medlemsstaterne med henblik på at indgå forpligtelser for opfyldelse af Europa 2020-strategiens mål. Afstemning af mål, fælles strategier og finansiering på det industripolitiske område vil bidrage positivt til en større økonomisk vækst;

13.

erkender, at lokale erhvervsfremmeaktører (2) i regioner og byer spiller en rolle som drivkræfter for industrien. Deres virke er afgørende for, at det i højere grad lykkes at inddrage virksomheder, arbejdsmarkedets parter og borgerne i EU's industripolitik;

14.

anmoder Kommissionen om at udarbejde en særlig tidsplan for hver enkel prioritet i meddelelsen, så det bliver lettere at overvåge gennemførelsen af den nye industripolitik;

15.

foreslår, at Kommissionen i samarbejde med Regionsudvalget gennemfører en procedure for regelmæssig overvågning og evaluering af, hvor langt gennemførelsen af industripolitikken er nået, så man kan skabe synergier og samle ressourcerne om et fælles mål; opfordrer i den forbindelse til, at der udvikles kvalitative og kvantitative målinger af industripolitikkens udvikling med inddragelse af aspekter som jobskabelse, konkurrenceevne, bæredygtig udvikling og fremskridt mht. innovation.

16.

glæder sig over, at initiativet giver industrien en nøglerolle i den nye europæiske vækstmodel som en sektor, der er afgørende for økonomien i kraft af sin store evne til at trække de øvrige økonomiske aktiviteter med sig;

17.

erkender, at selve industribegrebet har udviklet sig og har nået en økonomisk fase, hvor den såkaldte »diffuse industri« eller nye industri, der har brug for tjenester med høj merværdi for at kunne udvikle sig, har fået en større betydning;

18.

påpeger, at industripolitikken ikke bør nøjes med en sektororienteret tilgang, men omdannes til en konkurrenceevnepolitik med en bredere tilgang, der indebærer aktiv støtte til virksomhederne – nødvendiggjort af den nye kontekst med industriel omstrukturering;

19.

påpeger, at EU bør investere i de områder, der har det største sociale og økonomiske potentiale, og efterlyser en større orientering mod en intelligent udvikling af en videnbaseret økonomi i EU, strategiske investeringer i forskning og udvikling, videnskabs- og teknologiorienteret uddannelse og ikke-teknologisk innovation osv.;

20.

konstaterer, at industrien i EU er meget afhængig af råvarer og energiressourcer, som hele tiden bliver dyrere og mere sparsomme, og som er afhængige af den internationale politiske konjunktur;

21.

gentager, at et af hovedmålene bør være at afkoble den økonomiske vækst fra et større ressourceforbrug;

22.

mener derfor, at udvikling af processer, der gør det muligt at forvalte disse ressourcer mere effektivt, substitution af råvarer og fortsat konsolidering og anvendelse af alternative energikilder bør opstilles som strategiske mål for EU's industripolitik;

23.

minder om, at de demografiske forandringer vil skabe nye forbrugsmønstre. Befolkningsaldringen i de udviklede lande vil skabe nye behov for sociale ydelser, men vil også give industrien og servicesektoren nye muligheder. Den voksende middelklasse i de nye vækstlande vil være en anden potentiel kilde til udvikling og innovation;

24.

anerkender de nye vækstlandes rolle i den nye geoøkonomiske situation, der tegner sig i øjeblikket. Vækstlandene vil få en ny rolle som attraktive markeder med høj vækst, men også som ophavsmænd til nye strømme af direkte investeringer og en voksende efterspørgsel efter teknologi, forskning og udvikling;

25.

er enig i, at det haster med at gennemføre strukturelle reformer i lyset af de radikale forandringer, der berører erhvervsmiljøet, og som skaber et nyt konkurrencemønster på globalt niveau, hvor teknologi og ikt-kompetencer og overgangen til en lav-CO2-økonomi, sammen med de nye vækstlandes opsving, får en afgørende betydning;

26.

anmoder om, at man fjerner hindringerne for virksomhedernes vækst og finder frem til løsninger og modeller for samarbejde og partnerskab mellem virksomheder. Problemerne i forbindelse med internationalisering, innovation og bæredygtighed kan ikke løses isoleret eller uden kontakt til omverdenen;

27.

understreger, at der bør skabes muligheder for, at virksomhederne kan opnå en velfungerende størrelse i specifikke nicher. På den måde kan EU få små multinationale nichevirksomheder. Specialisering er reelt et af de strategiske aspekter, som vil være bestemmende for virksomhedernes konkurrenceevne. Disse bliver nødt til at udvikle mere sofistikerede produkter og tjenester rettet mod mere specifikke markedssegmenter, der giver større udbytte;

28.

fremhæver det presserende behov for at uddanne og kvalificere mennesker til arbejdet i vidensindustrien og skabe gode og attraktive vilkår for dem, så der tages højde for problemerne med at besætte job på områder af strategisk betydning for fremtiden, f.eks. forskning og videnskab, teknik, sundhed eller matematik. Ligeledes bør arbejdstagernes kompetencer, færdigheder og viden ajourføres løbende og tage sigte på efterspørgslen fra nye sektorer og teknologier, ikke kun til gavn for virksomhederne, men også for at hjælpe de arbejdstagere, der mister deres job, med hurtigt at tilpasse sig nye sektorer og teknologier;

29.

påpeger desuden, at det er nødvendigt at udvikle alsidighed og tværfaglighed og samtidig fokusere på personlige kompetencer som samarbejdsevne eller omstillingsparathed for at sikre større tilpasning til industrisektorens behov;

30.

finder det nødvendigt, at de europæiske industrier udvikler en »globaliseringsrefleks« og tilpasser sig til den nye konkurrencesammenhæng, der allerede er international og dermed af natur i stadig forandring. Globaliseringen har øget konkurrencen ved at åbne markederne for nye konkurrenter, der benytter sig af nye muligheder for mobilitet og fremskaffelse af information;

31.

påpeger, at internationaliseringen er en udfordring for samfundet som helhed, ikke kun for virksomhederne. Hvis de europæiske virksomheder resolut skal satse på internationalisering og blive konkurrencedygtige på internationalt niveau, er det også nødvendigt, at enkeltpersoner, universiteter, uddannelsescentre eller det videnskabelige-teknologiske system har indarbejdet den internationale kultur og drivkraft i deres strategi;

32.

understreger, at der er sket en opsplitning af værdikæden, som har tydeliggjort de forskellige områders specifikke lokaliseringsfordele, hvad angår de forskellige opgaver, der indgår i fremstilling eller levering af et bestemt produkt eller en bestemt tjenesteydelse;

33.

slår til lyd for bedre låneadgang og bedre kreditmuligheder, støtter oprettelsen af finansieringsforummet for små og mellemstore virksomheder og understreger desuden vigtigheden af, at banker og finansieringsinstitutter varetager deres funktion som formidlere på en ansvarlig og gennemsigtig måde, så der sikres en bedre sammenhæng mellem finansøkonomien og realøkonomien;

34.

efterlyser ligeledes en forbedring af finansmarkedernes funktionsmåde gennem effektive foranstaltninger og opfordrer til videreførelse af det arbejde, som EU har påbegyndt med henblik på en passende regulering af finansmarkederne og bekæmpelse af spekulation og banksystemernes sårbarhed, så de kan modstå de systemiske risici; det vil skabe større balance og stabilitet og styrke tilliden til fordel for et sundt forretningsmiljø;

35.

er fortaler for mere samarbejde mellem Den Europæiske Investeringsbank og de lokale og regionale myndigheder i EU med henblik på at forbedre støtten til investeringer i forskning og udvikling på lokalt og regionalt plan.

36.

foreslår, at der på EU-niveau fastlægges og iværksættes en konkurrenceevneplan, som fastlægger EU's industripolitiske rammebetingelser;

37.

gentager, at konkurrenceevnen er en udfordring for hele samfundet og alle systemer, der spiller sammen i den økonomiske udvikling, ikke kun for erhvervslivet. Konkurrenceevnen har betydning for enkeltpersoner, universiteter, teknologicentre, sundhedstjenester osv. samt for alle produktive sektorer og aktiviteter;

38.

går ind for, at der udvikles en systematisk tilgang til industripolitikken med inddragelse af forskellige politikker, som bidrager til konkurrenceevnen; det bør også overføres til det nationale, regionale og lokale niveau. Forbedring af EU-industriens effektivitet og konkurrenceevne forudsætter, at vi også forbedrer EU's stilling på områder som transport, social sikring og forbrugerbeskyttelse, finansiel formidling, energi, miljø, det indre marked og handelspolitik, og at de tackles på en koordineret måde som en »konkurrenceevnekæde«;

39.

mener, at den nye industripolitik bør fremme en tværsektoriel tilgang. I de seneste år er det blevet stadig mere udbredt at anvende koncepter, der styrker samarbejdet mellem virksomheder via klyngeprojekter eller klyngesamarbejdsprojekter; et af deres hovedmål er at samle alle funktioner i værdikæden i samme initiativtype og at koordinere dem. Målet hermed bør være at skabe effektive rammebetingelser for hele værdikæden uden at gribe ind i virksomhedernes beslutningstagning. Da klyngerne har en direkte forbindelse til de områder, de er placeret i, er det desuden vigtigt at tage hensyn til deres markante regionale dimension ved udformningen af den nye industripolitik;

40.

gentager, at fremgang for vækst og jobskabelse i vid udstrækning vil afhænge af en forbedring af produktiviteten såvel i fremstillingsindustrien som i erhvervstjenesteindustrien;

41.

understreger de små og mellemstore virksomheders afgørende betydning i EU: de tegner sig for 2/3 af beskæftigelsen i industrien. Derfor bør de offentlige politikker i EU bygge på princippet »tænk småt først« og tage særligt hensyn til disse virksomheders behov, da de er afgørende økonomiske aktører for jobskabelse og økonomisk vækst. Vi bliver kun konkurrencedygtige, hvis vores små og mellemstore virksomheder er det;

42.

beder derfor om, at der i meddelelsen i højere grad tages hensyn til betydningen af de erhvervsfremmekontorer, som er knyttet til lokale og regionale myndigheder, og som decentralt leverer støttetjenester af afgørende betydning for de små og mellemstore virksomheders konkurrenceevne;

43.

anbefaler, at der træffes de nødvendige forholdsregler for at sikre en effektiv gennemførelse af »Small Business Act«, og understreger, at den seneste revision med rette prioriterer de små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering og intelligent lovgivning;

44.

er enig i, at det er nødvendigt at skabe betingelserne for, at virksomhederne får adgang til de bedst mulige tjenester, da det i vid udstrækning er bestemmende for kvaliteten af deres produkter og tjenester og dermed for deres konkurrenceevne. Der bør lægges størst vægt på foranstaltninger, som bidrager til at styrke kompetencerne og konkurrencen mellem leverandører af tjenesteydelser til virksomhederne;

45.

støtter iværksættelse af foranstaltninger, der letter innovationsudvikling og forenkler især de små og mellemstore virksomheders forvaltning ved at reducere de omkostninger, der er forbundet med administration og lovgivning, og som har indvirkning på virksomhedernes konkurrenceevne; f.eks. kan anvendelsen af »fitness checks« (kvalitetskontrol) udvides til også at omfatte industripolitikken og mere generelt områder, der har forbindelse med industripolitikken;

46.

understreger, at den europæiske industripolitiks store effekt og dens regionale dimension gør det nødvendigt at tilpasse dens mål til de forskellige udgangssituationer. Det er afgørende for at sikre en afbalanceret og sammenhængende udvikling; påpeger, at der bør være sammenhæng mellem den foreliggende meddelelse fra Kommissionen og de retningslinjer, der er indeholdt i meddelelserne »Regionalpolitikkens bidrag til intelligent vækst i Europa 2020« (3) og »Regionalpolitikkens bidrag til bæredygtig vækst i Europa 2020« (4);

47.

er enig i, at der er behov for at gøre fremskridt mht. intelligent specialisering for at fremme industriens konkurrenceevne, og er fortaler for, at byer og regioner i EU udvikler deres egne innovationsnicher. Intelligent specialisering er bindeleddet mellem Kommissionens meddelelse om industripolitikken og flagskibsinitiativet »Innovation i EU«;

48.

finder det nødvendigt at tilskynde til integration af de instrumenter, der skal fremme klyngedannelsen i EU, og udvikle en samlet tilgang med fokus på vækst og konkurrenceevne, der ikke kun skal føre til udveksling af erfaringer, men til fremme af konkrete, fælles samarbejdsprojekter. EU er en ideel ramme for styrkelse af det tværnationale samarbejde, der kan lette klyngedannelsen på verdensplan;

49.

peger på behovet for fortsat at udvikle strategiske projekter på EU-niveau om konkrete aspekter og med en stor løftestangseffekt for teknologioverførsel og skabelse af synergier, som f.eks. industriel udvikling af »grønne biler«, »energieffektive bygninger« og »fremtidens fabrikker«. Det er nødvendigt at videreudvikle og uddybe denne type langsigtede initiativer, som viser den merværdi, EU tilfører;

50.

mener, at også de offentlige forvaltninger kan fungere som en vigtig drivkraft for virksomhedernes konkurrenceevne gennem innovative offentlige indkøb. Ved at prioritere innovative og bæredygtige produkter eller tjenesteydelser kan kriterierne for offentlige udbud tilskynde de kontraherende virksomheder til innovation. Det vil øge de offentlige tjenesters kvalitet og tilgængelighed. I den forbindelse skal den administrative byrde imidlertid ikke forøges, da det ellers ikke længere vil være interessant for SMV'er at deltage i offentlige udbud;

51.

opfordrer medlemsstaterne og de relevante regionale og lokale myndigheder til at gøre mere for at fremme en iværksætterkultur i det europæiske samfund, især blandt de unge. Uddannelsessystemerne bør udvikle undervisningsprogrammer, der bl.a. omfatter fremme af iværksætterånd, risikovillighed, lederskab og kreativitet som personlige nøglekompetencer;

52.

gør opmærksom på, hvor vigtigt det er at udvikle globaliseringsrelaterede profiler, hvor kendskab til fremmedsprog, villighed til international jobmobilitet og udvikling af en mentalitet, der er åben for kontakt med personer fra andre kulturer, spiller en afgørende rolle;

53.

foreslår, at teknologi- og internationaliseringsstrategier i højere grad integreres i meddelelsen. Innovation, teknologi og internationalisering er tre begreber, som nødvendigvis supplerer hinanden og er indbyrdes forbundne, og der bør gøres en indsats for at fastlægge fælles politikker;

54.

kræver en tilstrækkelig ambitiøs og konkret tilgang til den kommende forberedelse af støttestrategien for de små og mellemstore virksomheders internationalisering. Denne strategi bør lægge særlig vægt på at fremme samarbejde mellem virksomheder og udvikling af indbyrdes forbindelser samt oprettelse af kontakter på tværs af sektorer;

55.

opfordrer indtrængende Kommissionen til rent faktisk at gennemføre de foranstaltninger, den foreslog i sin meddelelse »Handel, vækst og verdensanliggender – Handelspolitikken som et centralt element i EU's 2020-strategi« (5), især vedrørende dagsordenen for forhandlinger i internationale institutioner og uddybningen af strategiske partnerskaber. For at øge den europæiske industripolitiks indflydelse i verden er det afgørende, at der handles på EU-plan:

56.

er enig med Kommissionen i, at konkurrencepolitikken har strategisk relevans for industriens konkurrenceevne i EU og for en konkurrence på lige vilkår på det indre marked. Et retfærdigt konkurrencemiljø, der fremmer lige vilkår, tilskynder virksomhederne til at forny sig for at blive konkurrencedygtige og udvikler det private initiativ. Det er helt afgørende at sikre, at politikken fungerer og gennemføres tilfredsstillende af medlemsstater samt lokale og regionale myndigheder;

57.

gentager imidlertid, at den offentlige sektor skal spille en ny rolle ved at finde frem til forskellige former for offentlig-privat samarbejde med henblik på finansiering af strategiske infrastrukturer og produktive investeringer i stor målestok. Det offentlig-private samarbejde bør også anvendes til udvikling af industripolitikken for at nå frem til en afstemning af interesser og iværksættelse af konkrete projekter med en europæisk dimension, der kan gøre udnyttelsen af de offentlige midler mere effektiv. Desuden vil samarbejdet mellem offentlige myndigheder på forskellige myndighedsniveauer og offentlige institutioner bidrage til en øget koordinering af politikkerne og større effektivitet.

58.

glæder sig over, at innovation betragtes som et centralt element i Europa 2020-strategien og har fået en strategisk plads i EU's flagskibsinitiativ »Innovation i EU«. Prioriteten »en intelligent vækst« sigter fornuftigvis på viden og innovation som en af de tre grundstammer i EU's økonomiske vækst fremover;

59.

konstaterer, at det er nødvendigt at udvide og uddybe innovationsbegrebet, og fremhæver, at industrien bør kombinere innovation baseret på egne erfaringer, dvs. en DUI-tilgang (Doing, Using and Interacting), med en STI-tilgang (Science, Technology and Innovation) baseret på eksplicit viden af videnskabelig eller teknologisk art;

60.

beklager, at meddelelsen ikke har lagt mere vægt på ikke-teknologisk innovation som kilde til konkurrencefordele. De virkelige ændringer i virksomhederne stammer ofte fra innovation af ledelse og organisation på områder som strategi, processer, markedsføring, industriel organisering eller forbindelserne med leverandørerne. Satsningen på ikke-teknologisk innovation har for mange regioner og lokalområder betydet et stort spring fremad hvad angår konkurrenceevne;

61.

foreslår derfor, at der i evalueringer af industripolitikken inddrages indikatorer for ikke-teknologisk innovation;

62.

understreger, at viden og kreativitet er grundlaget for innovation, og at virksomhederne systematisk bør inddrage og forvalte viden og kreativitet i alle deres aktiviteter;

63.

beklager, at meddelelsen i forbindelse med den nye industripolitik ikke nævner den menneskelige faktors betydning, som er afgørende, hvis den reelt ønsker at skabe et solidt grundlag for en velafbalanceret vækst på lang sigt. I en vidensbaseret industri er det mennesket, der er hovedaktør for forandring og for skabelse af konkurrencefordele for virksomhederne;

64.

mener, at universiteternes og teknologi- og forskningscentrenes forskning, udover den teoretiske forskning, bør åbne sig og i højere grad orientere sig mod markedets behov og forskningsresultaternes nytteværdi i praksis;

65.

mener, at der er behov for at sikre større koordinering mellem forskning og industri for at komme videre med intelligent specialisering af geografiske områder inden for centrale støtteteknologier som nanoteknologi, mikro- og nanoelektronik, industriel bioteknologi, fotonik, avancerede materialer og avancerede fremstillingsteknologier, og for at støtte oprettelse af tværnationale net og styrke samarbejdet på regionalt, nationalt og internationalt plan;

66.

påpeger, at udvikling af en europæisk industri baseret på innovation og viden nødvendigvis må medføre, at europæiske virksomheder opnår et større antal patenter. Det er i den forbindelse særlig relevant at råde over et system, der effektivt beskytter virksomhedernes og opfindernes intellektuelle ejendomsret, har lavere adgangsomkostninger og sikrer en bedre juridisk beskyttelse mod forfalskning og piratkopiering. Det er derfor bydende nødvendigt at forenkle og billiggøre proceduren for opnåelse af patenter og at harmonisere deres automatiske godkendelse i alle medlemsstater i lighed med forslaget om et fælles EU-patent;

67.

påpeger, at de nye informations- og kommunikationsteknologier er blevet en afgørende faktor for forøgelse af virksomhedernes produktivitet, og er derfor enig i, at det er nødvendigt at fremme de små og mellemstore virksomheders brug af dem. Tilpasning og integration af disse teknologer vil få betydning for de europæiske virksomheders konkurrencemuligheder i forhold til konkurrenter fra tredjelande. Teknologierne fremmer samarbejde, behandling og udveksling af oplysninger og idéer samt en mere direkte adgang til markedet og kunderne;

68.

fremhæver betydningen af at forbedre det indbyrdes forhold mellem de forskellige aktører og af at indføre begrebet »regionale økosystemer for innovation« i de regionale udviklingsstrategier. De »regionale økosystemer for innovation« indebærer udvikling af netværk og udveksling af viden, enheder, der er forankret i regionen, og fleksible organisationsmodeller;

69.

anbefaler udvikling af en tilgang, der tager mere hensyn til de små og mellemstore virksomheders behov i forbindelse med fastlæggelsen af retningslinjerne for det kommende rammeprogram for forskning og udvikling, og som fremmer deres deltagelse i fælles EU-projekter;

70.

beder Kommissionen om at lægge større vægt på den regionale dimension ved fastlæggelsen af den fælles strategiske ramme for forskning og udvikling, der skal omfatte rammeprogrammet og programmet for konkurrenceevne og innovation, og om at videreføre pilotindsatsområdet Vidensregioner for at styrke de europæiske regioners forskningspotentiale gennem tværnationale klynger;

71.

understreger igen behovet for at skabe et klima, der fremmer inddragelse af privat kapital i erhvervsinvesteringer relateret til innovation, forskning og udvikling, hvilket forudsætter, at der udvikles finansieringsformer som risikokapital eller »Business Angels«;

72.

efterlyser imidlertid et mere præcist system af indikatorer og mål, som ud over den procentdel af virksomhedernes budget, der går til forskning og udvikling, også omfatter aspekter i relation til forbedring af konkurrenceevne og produktivitet, det vil sige et system, som er beregnet på at måle resultaterne af forskning og udvikling.

73.

mener, at EU bør udnytte de stærke sider, det har udviklet til gavn for den europæiske industris konkurrenceevne. Vi har et solidt teknologisk og videnskabeligt grundlag, universiteter på højt niveau samt en kvalificeret og specialiseret arbejdsstyrke. Vi har udviklet et indre marked, som fjerner barrierer for handel og arbejdskraftens frie bevægelighed. Vi har skabt klynger og samarbejdsnetværk, og EU har været banebrydende for gennemførelsen af grønne løsninger;

74.

påpeger, at vi på trods af de dokumenterede fremskridt siden oprettelsen af det indre marked endnu ikke fuldt ud har udnyttet alle dets muligheder for at skabe en bæredygtig og inklusiv vækst. Det indre marked er EU's økonomiske drivkraft, og det er vigtigt, at det gennemføres fuldt ud for at kunne bidrage til industriens vækst og konkurrenceevne;

75.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fjerne de hindringer og mangler, der bremser det indre markeds vækstpotentiale; erkender, at tjenesteydelsesdirektivet har gjort det muligt at fjerne nogle af de barrierer, der stadig findes i det indre marked for levering af tjenesteydelser og virsksomhedsetablering i en anden medlemsstat. Kommissionen bør fortsætte arbejdet i denne retning og involvere lokale og regionale myndigheder, som jo er vigtige aktører på markedet for tjenesteydelser;

76.

mener, at befolkningens aldring, klimaændringerne og bevarelsen af miljøet er tre af de vigtigste udfordringer, Den Europæiske Union står over for i de kommende år;

77.

understreger derfor, at bæredygtighed bør betragtes som en vigtig mulighed for den europæiske industris fremtid, da den utvivlsomt vil bidrage til oprettelse af flere nye job og virksomheder med en markant innovativ og konkurrencedygtig profil;

78.

glæder sig over Kommissionens vilje til at arbejde for større sammenkædning og sammenhæng mellem miljøkravene og de industripolitiske mål og fortsætte overgangen til en mere effektiv ressourceforvaltning i hele industrien. De strategiske energiressourcer og råvarer er blevet færre og dyrere. Det tvinger industrien til at anvende dem mere rationelt, hvilket bør indebære ressourceeffektivitet, genanvendelse og substitution med andre materialer;

79.

gentager, at konsolideringen af den »grønne økonomi« dels udspringer af behovet for effektiv energiudnyttelse, dels af den voksende bevidsthed om, at mere miljøinnovation er vejen frem. Der vil således blive udviklet innovative økonomiske aktiviteter, fra vedvarende energi til nye materialer, med henblik på at medvirke til en økonomi med lave CO2-emissioner;

80.

finder det imidlertid nødvendigt, at medlemsstaterne og de relevante regionale eller lokale myndigheder udvikler ansvarlige forbrugere med et etisk og selektivt forbrug, som indebærer større krav til virksomhederne om kvalitet, information og gennemsigtighed. Forbrugerne spiller således en vigtig rolle ved at stimulere virksomhedernes konkurrencepotentiale og vedtagelsen af ansvarlige politikker;

81.

hilser det velkomment, at meddelelsen inddrager og understreger virksomhedernes sociale ansvar som et element, der også bidrager til europæiske virksomheders konkurrenceevne og førende position i verden;

82.

understreger, at de lokale og regionale myndigheder kender de særlige vilkår i hvert enkelt område og råder over kompetencer til at formidle nye værdier og bringe virksomhedernes sociale ansvar et skridt videre. Kommissionen bør fortsætte med at fremme dette begreb og støtte sig til de lokale og regionale myndigheder, hvis opgave det er at gennemføre det i praksis. Det er i den forbindelse afgørende at overholde nærhedsprincippet og forvalte politikkerne på det myndighedsniveau, som er mest effektivt og tættest på borgerne;

83.

slår til lyd for indførelse af nye styringsmodeller i virksomhederne, som i højere grad inddrager de ansatte som et vigtigt middel til at øge effektiviteten af alle de industrielle processer og dermed konkurrenceevnen og for at forebygge usikre arbejdsvilkår i forbindelse med industrielle ændringer;

84.

gør dog opmærksom på, at det samtidig er nødvendigt at øge industriens interne fleksibilitet. De forskellige interessegrupper er nødt til at reagere og tilpasse sig til en omskiftelig økonomisk virkelighed, hvilket indebærer at tilrettelægge produktionen efter udsvingene i efterspørgslen og de teknologiske ændringer;

85.

efterlyser i denne forbindelse en større fleksibilitet på medlemsstaternes arbejdsmarkeder baseret på en dialog med arbejdsmarkedets parter; den skal ledsages af sikre systemer for social beskyttelse, der kan bidrage til økonomisk vækst og social samhørighed med flere og bedre job. Reguleringen af arbejdsmarkederne skal sikre overgangen mellem arbejdsløshedsperioder og perioder med ansættelse og give garanti for økonomisk sikkerhed samt muligheder for erhvervsuddannelse og -vejledning med henblik på at styrke beskæftigelsesegnetheden.

86.

understreger endnu en gang de europæiske lokale og regionale myndigheders nøglerolle, når det drejer sig om at sætte skub i industripolitikken og udvikle økonomien fra deres position i lokalsamfundet og med deres konkrete kendskab til industristrukturen og til virksomhedernes problemer;

87.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til sammen med de lokale og regionale myndigheder at bevæge sig frem mod en større koordinering og et helhedssyn på udformningen af en ambitiøs industripolitik, der fokuserer på konkurrenceevne, og som udnytter synergierne med de øvrige flagskibsinitiativer i Europa 2020-strategien;

88.

anmoder indtrængende Kommissionen om at forbedre betingelserne for og styringen af industripolitikken ved at give regioner og kommuner en større rolle i udformningen og gennemførelsen af industripolitikken. Deres nærhed til virksomhedernes reelle situation og deres beføjelser, herunder lovgivningsmæssige, på det industripolitiske område gør dem til centrale aktører i den økonomiske udvikling. Det er derfor et ideelt område for udvikling af en politisk bottom-up-tilgang;

89.

opfordrer medlemsstaterne og de lokale og regionale myndigheder til at indgå territoriale pagter på nationalt niveau med henblik på fastlæggelse og fælles gennemførelse af de nationale reformprogrammer og til sammen at evaluere deres fremskridt med det formål at koordinere og koncentrere deres indsats og politiske dagsordener om målene i Europa 2020-strategien, hvilket utvivlsomt vil bidrage afgørende til deres opfyldelse;

90.

fremhæver de lokale og regionale myndigheders rolle i forbedringen af den territoriale samhørighed og nedbringelsen af økonomiske og sociale skævheder; de er nøglefigurer i udviklingen af en decentral tilgang, som bidrager til struktureringen af industripolitikken på lokalt og regionalt plan i Europa.