Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52010AP0424

    Statsstøtte til fremme af lukning af urentable kulminer * Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 23. november 2010 om forslag til Rådets forordning om statsstøtte til fremme af lukning af urentable kulminer (KOM(2010)0372 - C7-0296/2010 - 2010/0220(NLE))

    EUT C 99E af 3.4.2012, p. 178–184 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    3.4.2012   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    CE 99/178


    Tirsdag den 23. november 2010
    Statsstøtte til fremme af lukning af urentable kulminer *

    P7_TA(2010)0424

    Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 23. november 2010 om forslag til Rådets forordning om statsstøtte til fremme af lukning af urentable kulminer (KOM(2010)0372 - C7-0296/2010 - 2010/0220(NLE))

    2012/C 99 E/45

    (Høring)

    Europa-Parlamentet,

    der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2010)0372),

    der henviser til artikel 107, stk. 3, litra e), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C7-0296/2010),

    der henviser til udtalelse fra Retsudvalget om det foreslåede retsgrundlag,

    der henviser til forretningsordenens artikel 55 og artikel 37,

    der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelser fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og Regionaludviklingsudvalget (A7-0324/2010),

    1.

    godkender Kommissionens forslag som ændret;

    2.

    opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. artikel 293, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

    3.

    opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

    4.

    anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

    5.

    pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

    KOMMISSIONENS FORSLAG

    ÆNDRING

    Ændring 1

    Forslag til forordning

    Henvisning 1

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 107, stk. 3, litra e),

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 107, stk. 3, litra e), og artikel 109,

    Ændring 2

    Forslag til forordning

    Betragtning 1

    (1)

    Rådets forordning (EF) nr. 1407/2002 af 23. juli 2002 om statsstøtte til kulindustrien udløber den 31. december 2010.

    (1)

    Rådets forordning (EF) nr. 1407/2002 af 23. juli 2002 om statsstøtte til kulindustrien udløber den 31. december 2010 , og i mangel af et nyt retsgrundlag, der giver mulighed for at yde bestemte former for statsstøtte til kulindustrien efter denne dato, vil medlemsstaterne kun være stand til at yde statsstøtte inden for de grænser, der er fastsat i de generelle statsstøtteregler, som gælder for alle sektorer .

    Ændring 3

    Forslag til forordning

    Betragtning 1 a (ny)

     

    (1a)

    Kul anvendes ikke kun som brændsel, men også som råstof i kemiindustrien, og denne anvendelse vil blive endnu vigtigere fremover.

    Ændring 4

    Forslag til forordning

    Betragtning 1 b (ny)

     

    (1b)

    Den produktionskapacitet i Unionens kulindustri, der tabes på grund af minelukninger, kompenseres ved import af kul til Unionen, således at Unionen forsynes med kul fra tredjelande.

    Ændring 5

    Forslag til forordning

    Betragtning 2

    (2)

    Det lille bidrag, som den subventionerede stenkul yder til EU's samlede energimix, berettiger ikke længere opretholdelse af støtteforanstaltninger for at sikre energiforsyningen på EU-plan .

    (2)

    Det lille bidrag, som den subventionerede stenkul yder til Unionens samlede energimix betyder, at støtteforanstaltninger til kulindustrien kun i begrænset omfang kan udligne afbrydelserne i energiforsyningen. Statsstøtten til kulindustrien er imidlertid nu så ubetydelig, at den ikke længere er i stand til at medføre konkurrenceforvridning. Et minimum af kulproduktion i Unionen ville opretholde adgangen til de indenlandske forekomster med henblik på etablering af en strategisk reserve.

    Ændring 6

    Forslag til forordning

    Betragtning 2 a (ny)

     

    (2a)

    Når forordning (EF) nr. 1407/2002 udløber, vil nogle medlemsstater blive tvunget til med kort frist at lukke deres kulminer og håndtere de betydelige sociale og regionale følgevirkninger af sådanne lukninger.

    Ændring 7

    Forslag til forordning

    Betragtning 2 b (ny)

     

    (2b)

    I lyset af de yderst negative samfundsøkonomiske følger af minelukninger, navnlig i tyndtbefolkede regioner, bør det overvejes at yde en målrettet støtte fra EU's strukturfonde i fremtidige budgetter, selv om de berørte regioner ligger i medlemsstater med mindre alvorlige økonomiske vanskeligheder.

    Ændring 8

    Forslag til forordning

    Betragtning 2 c (ny)

     

    (2c)

    I henhold til artikel 194, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde har medlemsstaterne ret til at fastsætte betingelserne for udnyttelsen af deres energiressourcer, at vælge mellem forskellige energikilder og fastlægge den generelle sammensætning af deres energiforsyning.

    Ændring 9

    Forslag til forordning

    Betragtning 3

    (3)

    Unionens målsætninger om at fremme vedvarende energikilder og fossile brændsler med lavere kulstofindhold til elproduktion berettiger ikke, at der ydes støtte til urentable kulminer i det uendelige . De støttekategorier, der er tilladt ifølge forordning (EF) 1407/2002, bør derfor ikke videreføres på ubestemt tid.

    (3)

    Med hensyn til Unionens målsætninger om at fremme anvendelsen af vedvarende energikilder og fossile brændsler med lavere kulstofindhold til el-produktion bør medlemsstaterne fremlægge en plan med foranstaltninger, der tager sigte på at afbøde de negative miljøvirkninger af anvendelsen af kul, f.eks. inden for energieffektivitet, vedvarende energi eller CO2-opsamling og -lagring Dette gælder for alle slags kul og alle slags ressourcer. Det bør erkendes, at udskiftningen af subventioneret kul med ikke-subventioneret kul ikke giver nogen miljømæssige fordele.

    Ændring 10

    Forslag til forordning

    Betragtning 3 a (ny)

     

    (3a)

    Da der er mangel på indenlandske energikilder i Unionen, er støtte til kulmineindustrien berettiget i forbindelse med Unionens målsætninger om at fremme vedvarende energikilder og fossile brændsler med lavere kulstofindhold til elproduktion. De støttekategorier, der er tilladt ifølge forordning (EF) nr. 1407/2002, bør ikke videreføres på ubestemt tid. Imidlertid bør den offentlige støtte til nedbringelse af forureningen fra kul under alle omstændigheder bibeholdes. En sådan ophævelse af støtten bør ikke omfatte miner, som efter udløbet af en periode på 10 år er konkurrencedygtige, men fortsat har brug for statslig hjælp til investeringer i teknologi på miljøområdet.

    Ændring 11

    Forslag til forordning

    Betragtning 5

    (5)

    Med forbehold af de generelle statsstøtteregler bør medlemsstaterne kunne træffe foranstaltninger for at afbøde de sociale og regionale følgevirkninger af minelukninger, dvs. en velordnet aktivitetsafvikling som led i en uigenkaldelig lukningsplan og/eller finansiering af ekstraordinære udgifter, især i forbindelse med gamle forpligtelser.

    (5)

    Med forbehold af de generelle statsstøtteregler bør medlemsstaterne kunne træffe foranstaltninger for at afbøde de sociale og regionale følgevirkninger af eventuelle minelukninger, dvs. en velordnet aktivitetsafvikling som led i en uigenkaldelig lukningsplan og/eller finansiering af ekstraordinære udgifter, især i forbindelse med gamle forpligtelser.

    Ændring 12

    Forslag til forordning

    Betragtning 5 a (ny)

     

    (5a)

    Der bør omgående iværksættes omskoling af arbejdstagere, der er berørt af minelukningsplanerne, og alle muligheder for regional og national eller EU-finansiering bør undersøges med henblik herpå.

    Ændring 13

    Forslag til forordning

    Betragtning 5 b (ny)

     

    (5b)

    Finansieringen af miljøbeskyttelsesforanstaltninger og omkostninger i forbindelse med langsigtede nedlukninger vil skulle fortsætte efter 2014. En forhastet udfasning af medlemsstaternes støtte til kulindustrien vil medføre betydelige miljømæssige og finansielle konsekvenser i de berørte områder, og det vil i sidste ende blive betydeligt dyrere end udfasningen af denne støtte.

    Ændring 14

    Forslag til forordning

    Betragtning 6

    (6)

    Denne forordning markerer for kulsektoren overgang fra de sektorspecifikke regler til de generelle statsstøtteregler, der gælder for alle sektorer.

    udgår

    Ændring 15

    Forslag til forordning

    Betragtning 7

    (7)

    For at sikre, at konkurrenceforvridningerne på det indre marked som følge af støtten begrænses mest muligt, bør denne støtte være degressiv og udelukkende være begrænset til produktionsanlæg, som uigenkaldeligt skal lukkes.

    (7)

    For at sikre, at konkurrenceforvridningerne på det indre marked som følge af støtten begrænses mest muligt, bør denne støtte gradvist mindskes og være begrænset til de produktionsanlæg, som uigenkaldeligt skal lukkes , hvis disse anlæg ikke er blevet konkurrencedygtige inden det fastlagte tidspunkt for lukning.

    Ændring 16

    Forslag til forordning

    Betragtning 7 a (ny)

     

    (7a)

    Retableringen af tidligere mineområder kræver en række foranstaltninger som f.eks. fjernelse af udstyr fra minen, sikkerhedsarbejde, rensning af området og bortskaffelse af spildevand. Finansieringen af en sådan retablering kræver langsigtet planlægning.

    Ændring 17

    Forslag til forordning

    Betragtning 8

    (8)

    For at afbøde de negative miljøvirkninger af statsstøtte til kulproduktion, bør medlemsstaten fremlægge en plan med passende foranstaltninger, eksempelvis på områder som energieffektivitet, vedvarende energi eller CO2-opsamling og –lagring.

    udgår

    Ændring 18

    Forslag til forordning

    Betragtning 8 a (ny)

     

    (8a)

    En minimal kulproduktion vil sammen med andre foranstaltninger bl.a. til fremme energi fra vedvarende energi være med til at opretholde en kvote af indenlandske primærenergikilder, med en betydelig forbedring af Unionens energiforsyningssikkerhed til følge. Desuden vil en kvote af indenlandske primærenergikilder være med til at virkeliggøre miljømål inden for rammerne af en bæredygtig udvikling. I forbindelse med denne tilskyndelse til brug af indenlandsk energi i Unionen for at opveje dens store afhængighed af import bør det overvejes at supplere de indenlandske ikke-fossile energikilder med fossile energikilder, idet kul i visse medlemsstater er den eneste indenlandske fossile energikilde.

    Ændring 19

    Forslag til forordning

    Betragtning 8 b (ny)

     

    (8b)

    I kraftværkssammenslutninger for kulbaseret elproduktion erstattes det indenlandske kul sandsynligvis af importeret kul, hvilket fører til betydelige transportomkostninger og et negativt CO2-fodaftryk, uden i virkeligheden at ændre CO2-udledningen fra elproduktion.

    Ændring 20

    Forslag til forordning

    Betragtning 8 c (ny)

     

    (8c)

    Kulindustrien har alt afhængig af lokalitet varierende geologiske betingelser og, afhængig af de politiske omstændigheder, varierende sociale, sikkerhedsmæssige og miljømæssige standarder (hvad angår terræn- og andre miljøskader). Virkningerne af disse variationer medfører en konkurrencemæssig ulempe, navnlig for EU-produceret kul i forhold til importeret kul, hvilket har resulteret i betydelige omstruktureringer i Unionens kulindustri og herunder en væsentlig indskrænkelse i aktiviteterne i de seneste årtier.

    Ændring 21

    Forslag til forordning

    Betragtning 8 d (ny)

     

    (8d)

    En minimal subventioneret kulproduktion vil også være med til at fastholde Unionens førerstilling inden for teknologi til udvinding og ren forbrænding af kul, hvilket giver mulighed for at overføre denne teknologi til de store kulproducerende regioner i tredjelande og medvirke til en betydelig nedbringelse af den globale udledning af forurenende stoffer og drivhusgasser.

    Ændring 22

    Forslag til forordning

    Betragtning 8 e (ny)

     

    (8e)

    I Unionen anvendes kul overvejende til elproduktion og i mindre grad til produktion af kokskul til stålproduktion. Af miljømæssige årsager bør den kulbaserede elproduktion ophøre hurtigst muligt til fordel for en bæredygtig elproduktion. Inden for stålproduktionen er det inden for en overskuelig fremtid imidlertid ikke muligt at give afkald på kul. I betragtning af det svindende olieforråd (»peak oil«) kan man gå ud fra, at kul vil komme til at spille en vigtigere rolle som erstatningsråstof for den kemiske industri. På lang sigt bør en forsat adgang til kulforekomsterne i Unionen med henblik på af tekniske årsager at fastholde en mindsteproduktion af kul, der ikke forvrider konkurrencen, ikke udelukkes, selv om en sådan fortsat adgang ville kræve statsstøtte i en længere periode.

    Ændring 32

    Forslag til forordning

    Betragtning 9 a (ny)

     

    (9a)

    Virksomheder bør i overensstemmelse med princippet om, at forureneren betaler, og behovet for internalisering af eksterne omkostninger have pligt til at dække omkostningerne ved genopretning af kort- og/eller langsigtede miljøskader af deres aktiviteter.

    Ændring 23

    Forslag til forordning

    Betragtning 10

    (10)

    Europa-Kommissionen skal skabe og bevare normale konkurrencevilkår og sørge for, at de overholdes. Med hensyn til specielt elmarkedet må støtten til kulindustrien ikke have nogen indflydelse på, hvordan elproducenterne vælger at forsyne sig med primærenergi. Derfor skal kulpriser og -mængder frit aftales af kontrahenterne under hensyntagen til betingelserne på verdensmarkedet.

    (10)

    Kommissionen skal skabe og bevare normale konkurrencevilkår og sørge for, at de overholdes. Med hensyn til specielt elmarkedet må støtten til kulindustrien ikke have nogen indflydelse på, hvordan elproducenterne vælger at forsyne sig med primærenergi. Derfor skal kulpriser og -mængder frit aftales af kontrahenterne under hensyntagen til betingelserne på verdensmarkedet. I betragtning af at energipriserne sandsynligvis vil stige, bør Kommissionen regelmæssigt foretage en vurdering af det potentielle bidrag, som Unionens kul bringer energisikkerheden.

    Ændring 24

    Forslag til forordning

    Artikel 2 – stk. 2

    2.   Støtten dækker kun omkostningerne i forbindelse med kul, der anvendes til elproduktion, kombineret kraftvarmeproduktion, koksproduktion samt opvarmning af højovnene i jern- og stålindustrien, forudsat at anvendelsen finder sted i Unionen.

    2.   Støtten dækker omkostningerne i forbindelse med kul, der anvendes til elproduktion, kombineret kraftvarmeproduktion, koksproduktion, opvarmning af højovnene i jern- og stålindustrien samt forskning og investeringer i teknologi, der sigter på at reducere emission af forurenende stoffer fra kul , forudsat at anvendelsen finder sted i Unionen.

    Ændring 25

    Forslag til forordning

    Artikel 3 – stk. 1 – litra a

    a)

    driften af de berørte produktionsanlæg indgår i en lukningsplan, som har en frist, der senest er den 1. oktober 2014 .

    a)

    driften af de berørte produktionsanlæg indgår i en lukningsplan, som har en frist, der senest er den 31. december 2018 .

    Ændring 26

    Forslag til forordning

    Artikel 3 – stk. 1 – litra b

    b)

    de berørte produktionsanlæg skal være definitivt lukket i overensstemmelse med lukningsplanen.

    b)

    de berørte produktionsanlæg skal være definitivt lukket i overensstemmelse med lukningsplanen, medmindre de inden den dato, der er fastsat i planen, er blevet konkurrencedygtige, og Unionens energibehov kræver, at de fortsætter .

    Ændring 37

    Forslag til forordning

    Artikel 3 – stk. 1 – litra f

    f)

    den samlede lukningsstøtte, det ydes af en medlemsstat til en bestemt virksomhed , skal være degressiv, og nedsættelserne mellem de på hinanden følgende femtenmånedersperioder skal mindst udgøre 33 % af den støtte, der blev ydet til lukningsplanen i den første femtenmånedersperiode .

    f)

    den samlede lukningsstøtte, der ydes af en medlemsstat, skal være degressiv,

    Ændring 28

    Forslag til forordning

    Artikel 3 – stk. 1 – litra h

    h)

    medlemsstaten fremlægger en plan med det formål at afbøde de negative miljøvirkninger af anvendelsen af kul, på områder som energieffektivitet, vedvarende energi eller CO2-opsamling og –lagring. At en sådan plan indeholder foranstaltninger, som udgør statsstøtte i henhold til artikel 107, stk. 1, fritager på ingen måde medlemsstaterne for deres anmeldelsesforpligtelser og status quo-forpligtelser vedrørende de pågældende foranstaltninger, jf. artikel 108, stk. 3, i TEUF, og berører heller ikke kravet om, at foranstaltningerne skal være forenelige med det indre marked.

    udgår

    Ændring 29

    Forslag til forordning

    Artikel 3 – stk. 2

    2.   Hvis de produktionsanlæg, hvortil der er ydet støtte i overensstemmelse med stk. 1, ikke er lukket på det tidspunkt, der er fastsat i den lukningsplan, som er godkendt af Kommissionen, skal den berørte medlemsstat tilbagesøge al den støtte, der er ydet for hele den periode, der er dækket af lukningsplanen.

    2.   Hvis de produktionsanlæg, hvortil der er ydet støtte i overensstemmelse med stk. 1, ikke er lukket på det tidspunkt, der er fastsat i den lukningsplan, som er godkendt af Kommissionen, eller ikke inden dette tidspunkt er blevet konkurrencedygtige , skal den berørte medlemsstat tilbagesøge al den støtte, der er ydet for hele den periode, der er dækket af lukningsplanen.


    Top