(1)

Rådets forordning (EF) nr. 1407/2002 af 23. juli 2002 om statsstøtte til kulindustrien udløber den 31. december 2010.

(1)

Rådets forordning (EF) nr. 1407/2002 af 23. juli 2002 om statsstøtte til kulindustrien udløber den 31. december 2010 , og i mangel af et nyt retsgrundlag, der giver mulighed for at yde bestemte former for statsstøtte til kulindustrien efter denne dato, vil medlemsstaterne kun være stand til at yde statsstøtte inden for de grænser, der er fastsat i de generelle statsstøtteregler, som gælder for alle sektorer .

(1a)

Kul anvendes ikke kun som brændsel, men også som råstof i kemiindustrien, og denne anvendelse vil blive endnu vigtigere fremover.

(1b)

Den produktionskapacitet i Unionens kulindustri, der tabes på grund af minelukninger, kompenseres ved import af kul til Unionen, således at Unionen forsynes med kul fra tredjelande.

(2)

Det lille bidrag, som den subventionerede stenkul yder til EU's samlede energimix, berettiger ikke længere opretholdelse af støtteforanstaltninger for at sikre energiforsyningen på EU-plan .

(2)

Det lille bidrag, som den subventionerede stenkul yder til Unionens samlede energimix betyder, at støtteforanstaltninger til kulindustrien kun i begrænset omfang kan udligne afbrydelserne i energiforsyningen. Statsstøtten til kulindustrien er imidlertid nu så ubetydelig, at den ikke længere er i stand til at medføre konkurrenceforvridning. Et minimum af kulproduktion i Unionen ville opretholde adgangen til de indenlandske forekomster med henblik på etablering af en strategisk reserve.

(2a)

Når forordning (EF) nr. 1407/2002 udløber, vil nogle medlemsstater blive tvunget til med kort frist at lukke deres kulminer og håndtere de betydelige sociale og regionale følgevirkninger af sådanne lukninger.

(2b)

I lyset af de yderst negative samfundsøkonomiske følger af minelukninger, navnlig i tyndtbefolkede regioner, bør det overvejes at yde en målrettet støtte fra EU's strukturfonde i fremtidige budgetter, selv om de berørte regioner ligger i medlemsstater med mindre alvorlige økonomiske vanskeligheder.

(2c)

I henhold til artikel 194, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde har medlemsstaterne ret til at fastsætte betingelserne for udnyttelsen af deres energiressourcer, at vælge mellem forskellige energikilder og fastlægge den generelle sammensætning af deres energiforsyning.

(3)

Unionens målsætninger om at fremme vedvarende energikilder og fossile brændsler med lavere kulstofindhold til elproduktion berettiger ikke, at der ydes støtte til urentable kulminer i det uendelige . De støttekategorier, der er tilladt ifølge forordning (EF) 1407/2002, bør derfor ikke videreføres på ubestemt tid.

(3)

Med hensyn til Unionens målsætninger om at fremme anvendelsen af vedvarende energikilder og fossile brændsler med lavere kulstofindhold til el-produktion bør medlemsstaterne fremlægge en plan med foranstaltninger, der tager sigte på at afbøde de negative miljøvirkninger af anvendelsen af kul, f.eks. inden for energieffektivitet, vedvarende energi eller CO2-opsamling og -lagring Dette gælder for alle slags kul og alle slags ressourcer. Det bør erkendes, at udskiftningen af subventioneret kul med ikke-subventioneret kul ikke giver nogen miljømæssige fordele.

(3a)

Da der er mangel på indenlandske energikilder i Unionen, er støtte til kulmineindustrien berettiget i forbindelse med Unionens målsætninger om at fremme vedvarende energikilder og fossile brændsler med lavere kulstofindhold til elproduktion. De støttekategorier, der er tilladt ifølge forordning (EF) nr. 1407/2002, bør ikke videreføres på ubestemt tid. Imidlertid bør den offentlige støtte til nedbringelse af forureningen fra kul under alle omstændigheder bibeholdes. En sådan ophævelse af støtten bør ikke omfatte miner, som efter udløbet af en periode på 10 år er konkurrencedygtige, men fortsat har brug for statslig hjælp til investeringer i teknologi på miljøområdet.

(5)

Med forbehold af de generelle statsstøtteregler bør medlemsstaterne kunne træffe foranstaltninger for at afbøde de sociale og regionale følgevirkninger af minelukninger, dvs. en velordnet aktivitetsafvikling som led i en uigenkaldelig lukningsplan og/eller finansiering af ekstraordinære udgifter, især i forbindelse med gamle forpligtelser.

(5)

Med forbehold af de generelle statsstøtteregler bør medlemsstaterne kunne træffe foranstaltninger for at afbøde de sociale og regionale følgevirkninger af eventuelle minelukninger, dvs. en velordnet aktivitetsafvikling som led i en uigenkaldelig lukningsplan og/eller finansiering af ekstraordinære udgifter, især i forbindelse med gamle forpligtelser.

(5a)

Der bør omgående iværksættes omskoling af arbejdstagere, der er berørt af minelukningsplanerne, og alle muligheder for regional og national eller EU-finansiering bør undersøges med henblik herpå.

(5b)

Finansieringen af miljøbeskyttelsesforanstaltninger og omkostninger i forbindelse med langsigtede nedlukninger vil skulle fortsætte efter 2014. En forhastet udfasning af medlemsstaternes støtte til kulindustrien vil medføre betydelige miljømæssige og finansielle konsekvenser i de berørte områder, og det vil i sidste ende blive betydeligt dyrere end udfasningen af denne støtte.

(6)

Denne forordning markerer for kulsektoren overgang fra de sektorspecifikke regler til de generelle statsstøtteregler, der gælder for alle sektorer.

(7)

For at sikre, at konkurrenceforvridningerne på det indre marked som følge af støtten begrænses mest muligt, bør denne støtte være degressiv og udelukkende være begrænset til produktionsanlæg, som uigenkaldeligt skal lukkes.

(7)

For at sikre, at konkurrenceforvridningerne på det indre marked som følge af støtten begrænses mest muligt, bør denne støtte gradvist mindskes og være begrænset til de produktionsanlæg, som uigenkaldeligt skal lukkes , hvis disse anlæg ikke er blevet konkurrencedygtige inden det fastlagte tidspunkt for lukning.

(7a)

Retableringen af tidligere mineområder kræver en række foranstaltninger som f.eks. fjernelse af udstyr fra minen, sikkerhedsarbejde, rensning af området og bortskaffelse af spildevand. Finansieringen af en sådan retablering kræver langsigtet planlægning.

(8)

For at afbøde de negative miljøvirkninger af statsstøtte til kulproduktion, bør medlemsstaten fremlægge en plan med passende foranstaltninger, eksempelvis på områder som energieffektivitet, vedvarende energi eller CO2-opsamling og –lagring.

(8a)

En minimal kulproduktion vil sammen med andre foranstaltninger bl.a. til fremme energi fra vedvarende energi være med til at opretholde en kvote af indenlandske primærenergikilder, med en betydelig forbedring af Unionens energiforsyningssikkerhed til følge. Desuden vil en kvote af indenlandske primærenergikilder være med til at virkeliggøre miljømål inden for rammerne af en bæredygtig udvikling. I forbindelse med denne tilskyndelse til brug af indenlandsk energi i Unionen for at opveje dens store afhængighed af import bør det overvejes at supplere de indenlandske ikke-fossile energikilder med fossile energikilder, idet kul i visse medlemsstater er den eneste indenlandske fossile energikilde.

(8b)

I kraftværkssammenslutninger for kulbaseret elproduktion erstattes det indenlandske kul sandsynligvis af importeret kul, hvilket fører til betydelige transportomkostninger og et negativt CO2-fodaftryk, uden i virkeligheden at ændre CO2-udledningen fra elproduktion.

(8c)

Kulindustrien har alt afhængig af lokalitet varierende geologiske betingelser og, afhængig af de politiske omstændigheder, varierende sociale, sikkerhedsmæssige og miljømæssige standarder (hvad angår terræn- og andre miljøskader). Virkningerne af disse variationer medfører en konkurrencemæssig ulempe, navnlig for EU-produceret kul i forhold til importeret kul, hvilket har resulteret i betydelige omstruktureringer i Unionens kulindustri og herunder en væsentlig indskrænkelse i aktiviteterne i de seneste årtier.

(8d)

En minimal subventioneret kulproduktion vil også være med til at fastholde Unionens førerstilling inden for teknologi til udvinding og ren forbrænding af kul, hvilket giver mulighed for at overføre denne teknologi til de store kulproducerende regioner i tredjelande og medvirke til en betydelig nedbringelse af den globale udledning af forurenende stoffer og drivhusgasser.

(8e)

I Unionen anvendes kul overvejende til elproduktion og i mindre grad til produktion af kokskul til stålproduktion. Af miljømæssige årsager bør den kulbaserede elproduktion ophøre hurtigst muligt til fordel for en bæredygtig elproduktion. Inden for stålproduktionen er det inden for en overskuelig fremtid imidlertid ikke muligt at give afkald på kul. I betragtning af det svindende olieforråd (»peak oil«) kan man gå ud fra, at kul vil komme til at spille en vigtigere rolle som erstatningsråstof for den kemiske industri. På lang sigt bør en forsat adgang til kulforekomsterne i Unionen med henblik på af tekniske årsager at fastholde en mindsteproduktion af kul, der ikke forvrider konkurrencen, ikke udelukkes, selv om en sådan fortsat adgang ville kræve statsstøtte i en længere periode.

(9a)

Virksomheder bør i overensstemmelse med princippet om, at forureneren betaler, og behovet for internalisering af eksterne omkostninger have pligt til at dække omkostningerne ved genopretning af kort- og/eller langsigtede miljøskader af deres aktiviteter.

(10)

Europa-Kommissionen skal skabe og bevare normale konkurrencevilkår og sørge for, at de overholdes. Med hensyn til specielt elmarkedet må støtten til kulindustrien ikke have nogen indflydelse på, hvordan elproducenterne vælger at forsyne sig med primærenergi. Derfor skal kulpriser og -mængder frit aftales af kontrahenterne under hensyntagen til betingelserne på verdensmarkedet.

(10)

Kommissionen skal skabe og bevare normale konkurrencevilkår og sørge for, at de overholdes. Med hensyn til specielt elmarkedet må støtten til kulindustrien ikke have nogen indflydelse på, hvordan elproducenterne vælger at forsyne sig med primærenergi. Derfor skal kulpriser og -mængder frit aftales af kontrahenterne under hensyntagen til betingelserne på verdensmarkedet. I betragtning af at energipriserne sandsynligvis vil stige, bør Kommissionen regelmæssigt foretage en vurdering af det potentielle bidrag, som Unionens kul bringer energisikkerheden.

a)

driften af de berørte produktionsanlæg indgår i en lukningsplan, som har en frist, der senest er den 1. oktober 2014 .

a)

driften af de berørte produktionsanlæg indgår i en lukningsplan, som har en frist, der senest er den 31. december 2018 .

b)

de berørte produktionsanlæg skal være definitivt lukket i overensstemmelse med lukningsplanen.

b)

de berørte produktionsanlæg skal være definitivt lukket i overensstemmelse med lukningsplanen, medmindre de inden den dato, der er fastsat i planen, er blevet konkurrencedygtige, og Unionens energibehov kræver, at de fortsætter .

f)

den samlede lukningsstøtte, det ydes af en medlemsstat til en bestemt virksomhed , skal være degressiv, og nedsættelserne mellem de på hinanden følgende femtenmånedersperioder skal mindst udgøre 33 % af den støtte, der blev ydet til lukningsplanen i den første femtenmånedersperiode .

f)

den samlede lukningsstøtte, der ydes af en medlemsstat, skal være degressiv,

h)

medlemsstaten fremlægger en plan med det formål at afbøde de negative miljøvirkninger af anvendelsen af kul, på områder som energieffektivitet, vedvarende energi eller CO2-opsamling og –lagring. At en sådan plan indeholder foranstaltninger, som udgør statsstøtte i henhold til artikel 107, stk. 1, fritager på ingen måde medlemsstaterne for deres anmeldelsesforpligtelser og status quo-forpligtelser vedrørende de pågældende foranstaltninger, jf. artikel 108, stk. 3, i TEUF, og berører heller ikke kravet om, at foranstaltningerne skal være forenelige med det indre marked.