11.2.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/10

---

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om virkningerne af befolkningsaldringen på sundheds- og socialsystemerne (sonderende udtalelse)

2011/C 44/02

Ordfører: Renate HEINISCH

Ved skrivelse af 18. september 2009 anmodede Kommissionens næstformand Margot Wallström under henvisning til EF-traktatens artikel 262 Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om at udarbejde en sonderende udtalelse om:

Virkningerne af befolkningsaldringen på sundheds- og socialsystemerne.

Det forberedende arbejde henvistes til EØSU's Faglige Sektion for Beskæftigelse, Sociale og Arbejdsmarkedsmæssige Spørgsmål og Borgerrettigheder. Sektionen vedtog sin udtalelse den 16. juni 2010.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 464. plenarforsamling den 14.-15. juli 2010, mødet den 15. juli 2010, følgende udtalelse med 89 stemmer for og 5 hverken for eller imod:

1.   Henstillinger

1.1   For at håndtere »virkningerne af befolkningsaldringen på sundheds- og socialsystemerne« er følgende foranstaltninger nødvendige ifølge EØSU:

1.1.1

På nationalt plan: — forankring af »sund aldring« som tværgående tema, — styrkelse af forebyggelse, sundhedsfremme og sundhedsoplysning i alle aldersgrupper, — forbedring af kvaliteten af sundheds- og plejeydelser til ældre, — inddragelse af palliativ behandling i plejeydelserne, — udvikling og tilpasning af behandlingsformer, der imødekommer ældres behov, idet ældre mennesker samtidig bør inddrages i kliniske undersøgelser og co-morbiditetsundersøgelser, — udvikling af hospitaler og plejeinstitutioner samt alternative boliger, der imødekommer ældres behov, — vurdering og evaluering gennem Health Technology Assessment (HTA) af telepleje (telecare) og teknologiske løsninger, herunder intelligente omgivelser (Ambient Assisted Living - AAL) og andre sundhedsteknologier, hvis formål er at støtte et selvstændigt liv og forbedre effektiviteten og kvaliteten af plejen til ældre, — oprettelse af en omfattende og decentral infrastruktur nær bopælen, således at der er mulighed for en direkte kontakt mellem de ældre og medlemmerne i sundhedssektoren (»afinstitutionalisering«), — støtte til samtlige berørtes regionale og lokale netværk med henblik på gennemførelse af målsætningen »sundhed og alder«, — forpligtelse til at sikre pleje til ældre (f.eks. plejeforsikring) via national lovgivning, — åbning af de nationale sundheds- og socialsystemer for modelforsøg med efterfølgende evaluering med henblik på at skabe et dynamisk samspil mellem systemerne, — smidiggørelse af systemerne med henblik på medfinansiering og tillægsforsikring, — udarbejdelse og gennemførelse af nationale strategier og politikker for livslang læring på nationalt, regionalt og kommunalt plan, — muligheder for at kombinere familie, job og pleje, — styrkelse af det frivillige arbejde, — anerkendelse af plejepersoners værdi og behov.

1.1.2

På europæisk plan: — udarbejdelse af en handlingsplan for sund og værdig aldring i henhold til konklusionerne fra mødet i Rådet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) den 30. november 2009, — prioritering af emnet »aktiv, sund og værdig aldring« i EUROPA 2020-strategien, — harmonisering af terminologi, definitioner, evalueringsværktøjer, vejledninger, kriterier, fremgangsmåder mv. Det er nu 20 år siden, at problemet dukkede op for første gang, men der er stadig ikke gjort nævneværdige fremskridt, — fokus på prioritering af aktiv, sund og værdig aldring i de europæiske år 2010 (det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse), 2011 (det europæiske år for frivilligt arbejde) og 2012 (det europæiske år for aktiv og sund aldring og solidaritet mellem generationerne) samt under de pågældende rådsformandskaber, — inddragelse af de demografiske ændringer i Kommissionens fælles forskningsprogrammer (Joint Programming), — udarbejdelse af et europæisk charter om rettigheder for personer med behov for hjælp og pleje, — oprettelse af en særlig arbejdsgruppe på tværs af Kommissionens tjenestegrene om »alder og sundhed« (herunder »sundhedsydelser, pleje, pension og finansiel bæredygtighed«), — inden for EØSU oprettelse af »en rundbordsdialog«, en »kategori« eller en »permanent studiegruppe« inden for »aktiv, sund og værdig aldring i dialog mellem generationerne« med det formål at udarbejde en tværfaglig strategi på området, — inddragelse af gerontologi og demografiforskning som prioritet inden for det ottende rammeprogram om forskning, — oprettelse af et projekt med emnet »ældre mennesker og videnformidling« inden for programmet »videnskab og samfund«, — udarbejdelse af en liste over og sammenligning af medlemsstaternes sundhedsmål og disses forpligtelsesgrad, — støtte til medlemsstaterne i forbindelse med gennemførelsen af ovennævnte foranstaltninger via midler fra struktur- og samhørighedsfondene og i kraft af den åbne koordineringsmetode, — fremme af udveksling af god praksis vedrørende skræddersyede IKT-løsninger, for eksempel inden for rammerne af Interregprogrammet med støtte fra strukturfondene, — støtte til Health Technology Assessments med deltagelse af flere stater med det formål at evaluere nye IKT-løsninger på ældre menneskers plejebehov, — løbende bevidstgørelse om livslang læring og udveksling og koordinering af europæiske uddannelses- og videreuddannelsesprogrammer med fokus på »alder og sundhed«: Fra livslang læring til »lær at leve længe« (Learning for a long life), — skabelse af et nyt billede af alderdom – også i medierne, — udarbejdelse af europæiske retningslinjer vedrørende mulighederne for at kombinere familie, job og pleje.

2.   Generelle bemærkninger

2.1   Indledning

2.1.1   På grund af den stigende gennemsnitlige forventede levealder bliver befolkningerne i EU ældre. Det fremgår af Eurostats prognoser, at andelen af personer over 65 år vil stige fra 17,1 % af den samlede befolkning i 2008 til 30 % i 2060. Forholdet mellem personer i den erhvervsaktive alder (15-64 år) og personer over 65 år vil i gennemsnit ændres fra i dag at udgøre 4:1 og til i 2050 at udgøre 2:1.

2.1.2   Mellem 2026 og 2030 vil en stor del af den erhvervsaktive befolkning forlade arbejdsmarkedet. Herved øges det antal, som ikke er i arbejde set i forhold til antallet af erhvervsaktive, samtidig med at fødselsraten falder.

2.1.3   I Kommissionens seneste meddelelse (1) slås det fast, at regeringerne kun har en kort tidsramme til at gennemføre foranstaltninger med henblik på at løse de problemer, der er forbundet med den demografiske aldring, inden de store årgange trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. I den forbindelse anmodede Kommissionen den 18. september 2009 EØSU om at udarbejde en sonderende udtalelse med henblik på at undersøge, hvordan medlemsstaternes bestræbelser på at løse dette problem gennem fællesskabsinitiativer på sundhedsområdet kan støttes. Den foreliggende udtalelse er støttet på en række tidligere udtalelser fra EØSU (2).

2.1.4   Dagsordenerne for Den Tjekkiske Republiks (første halvår 2009), Sveriges (andet halvår 2009) og Spaniens formandskaber (første halvår 2010) prioriterer bl.a. en sund, værdig og aktiv aldring.

2.1.5   Samfundet og de ansvarlige på sundhedsområdet skal skabe et nyt billede af alderdommen, der tager højde for den demografiske ændring og de ældres værdighed.

2.1.6   Det er ikke befolkningsaldringen i sig selv, der skaber større udgifter, men derimod en usund aldring, hvorfor det i denne udtalelse hovedsagelig henstilles at træffe foranstaltninger, der kan sikre en sund aldring.

2.2   Videreudvikling og innovation inden for sundheds- og socialsystemerne samt sundhedsydelserne

2.2.1   Den demografiske udvikling nødvendiggør videreudvikling af sundheds- og socialsystemerne, sundhedsydelserne og andre ydelser, hvad angår ydelsernes tilrettelæggelse og kapacitet i) med henblik på at leve op til de ældres behov, ii) med henblik på at sikre, at alle personer med behov for pleje modtager de ydelser, som de har brug for for at kunne bevare deres autonomi og værdighed, og iii) med henblik på at sikre den samme adgang til sundhedsydelser af høj kvalitet (herunder sundhedsfremme, forebyggelse, behandling, rehabilitering og palliativ pleje) for alle befolkningsgrupper uafhængigt af alder, køn, finansiel situation og bopæl.

2.2.2   I denne sammenhæng er det ikke kun nødvendigt at se på ældres behov inden for sundheds- og socialsystemerne, men også på de ældres muligheder for rettidigt og forebyggende at påtage sig et eget ansvar for deres aldring, dvs. der skal ses på samfundets krav til de ældre.

2.2.3   EU bør udarbejde en liste over og sammenligne medlemsstaternes sundhedsmål (3) og disses forpligtelsesgrad med henblik på at støtte sundhedsydelserne og langtidsplejen til alle ældre i kraft af EU's politikker. Der bør ligeledes udarbejdes en statusrapport for, i hvilket omfang forebyggelse og sundhedsfremme allerede indgår i sundhedssystemerne.

3.   Særlige bemærkninger

3.1   Områder, der skal tages særligt hensyn til

3.1.1   Forebyggelse

3.1.1.1   Menneskets aldringsproces starter ved fødslen. Derfor er det vigtigt, at livsbetingelserne så vidt muligt hele livet igennem forbliver gode. Det er vigtigt med en god start og afslutning på livet. Den sunde aldring starter allerede længe før pensionsalderen og påvirkes blandt andet af livs- og arbejdsvilkår og de til rådighed stående ressourcer. Hvis forståelsen for dette er til stede, er det kun logisk at stille krav om en aldring, som den ældre selv påtager sig et ansvar for (4). Og en aldring, hvor den ældre selv tager ansvar, nødvendiggør livslang læring. Dette betyder, at der skal udarbejdes nye strategier og politikker for livslang læring på nationalt, regionalt og lokalt niveau inden for sundhedsuddannelsesområdet. Disse skal omfatte alle indlæringsformer (formel, ikke-formel og uformel). Alle indlæringstrin fra førskole til videreuddannelse bør inddrages i denne sammenhæng. Bevarelse af et sundt helbred gennem aktiv deltagelse i forebyggende foranstaltninger (kost, sport, sund livsstil, undgåelse af risikofaktorer osv.), sundhedsfremme og -uddannelse hjælper ældre til at kunne blive så længe som muligt i eget hjem og i deres vante sociale omgivelser. Derudover skal der løbende foretages en evaluering af og tages hensyn til teknologiens rolle i denne sammenhæng.

3.1.1.2   Forebyggelse skal fremmes mere i sundhedssystemerne. Dette kan ikke kun være med til at give mennesker et længere, aktivt liv på arbejdsmarkedet, men kan også fremme tilpasningsevnen til arbejdsmarkedet. En effektiv arbejdsmiljøbeskyttelse og forbedring af de ergonomiske forhold på arbejdspladserne kan yde et væsentligt bidrag til et sundt arbejdsliv og derved medvirke til at løfte den demografiske udfordring.

3.1.1.3   En sådan forlængelse af arbejdslivet muliggøres gennem aktiviteter, der ændres med alderen, og som er tilpasset evnerne og behovene (f.eks. ved at gå fra gennemførende funktioner til forberedende, rådgivende og ledsagende eller vejledende/planlæggende funktioner osv.). Dette medfører endvidere en længere fastholdelse af de ældre i sociale og socioøkonomiske sammenhænge og dermed, at de fortsat stimuleres til at yde en indsats. På denne måde kan de ekstra leveår med et godt helbred udmøntes i flere gode og produktive år. Dette betyder naturligvis, at der skal være adgang til passende kvalifikations- og ledsageforanstaltninger, for at de skitserede processer kan udvikles og fortsættes (livslang læring, erhvervsfaglig opkvalificering, herunder certificering af de kompetencer, der er opnået gennem arbejdslivet osv.). Der skal tilbydes sundhedsfremme, sygdoms- og ulykkesforebyggelse i virksomhederne for at sikre udvikling af sunde arbejdsvilkår.

3.1.1.4   Efter endt arbejdsliv er den sociale integration i samfundet og i de sociokulturelle omgivelser af væsentlig betydning. Forebyggelse af social isolation er forebyggelse af depression. Navnlig ældre har mulighed for at bruge deres sociale kompetencer og erfaring, f.eks. gennem frivilligt arbejde. Incitamenter til frivilligt arbejde bør dog allerede opstilles i ungdomsårene.

3.1.2   Sundhedsydelser

3.1.2.1   Der lægges i stigende grad vægt på patientfokuserede sundhedsydelser og på, at patienterne inddrages i udviklingen og tilrettelæggelsen af ydelserne.

3.1.2.2   Kroniske sygdomme (diabetes, gigt, hjertesygdomme) og degenerative sygdomme i nervesystemet (demens og Alzheimers), bevægeapparatet og øjnene, men også kræftsygdomme, tager til med alderen. Dette stiller særlige krav til sundhedserhvervene, diagnostikken, behandlingen og sundhedsplejen i det hele taget.

3.1.2.3   Der skal udvikles sundhedsydelser til integreret og individuel pleje med fokus på patienten.

3.1.2.4   Der skal kræves en bedre og mere specifik uddannelse af sundhedspersonalet: Det sundhedsfaglige personales (læger, apotekere, plejepersonale) og forskernes kendskab til særlige forhold inden for den geriatriske medicin skal fremmes, og de skal endvidere i større grad uddannes og videreuddannes inden for dette område. Personalet bør endvidere specifikt uddannes i betydningen af sundhedsfremmende og forebyggende foranstaltninger for ældre (forebyggelse af fald, sund kost mv.).

3.1.2.5   Udvikling og tilpasning af behandlingsformer, der imødekommer ældres behov: Multimorbiditet, aldersbetinget ændret stofskifte og i mange tilfælde også multibehandlinger kræver et indgående kendskab til samspillet mellem organer og systemer hos ældre. Hertil kræves en særlig lægemiddelstyring og udvælgelse og tilpasning af medicineringen og doseringen til de ældres stofskifte. Individuel betjening på offentlige apoteker og undersøgelser af forskellige lægemidlers samspil samt gode IT-faciliteter på apotekerne med information om forskellige lægemidler og om, hvordan de fungerer sammen, kan bidrage til en minimering af uønskede lægemiddelbivirkninger og fremme behandlingssuccesen

3.1.2.6   Fremme af den direkte og permanente kontakt mellem ældre og medarbejdere inden for sundhedssektoren: Dette bliver mere og mere vigtigt, jo større de ældres plejebehov er, da der herved sikres behandlingssucces, og isolation og depression forhindres.

3.1.3   Plejeydelser

3.1.3.1   Fastsatte standarder for plejeydelserne skal sørge for, at ydelsernes kvalitet sikres, og at de kan kontrolleres og vurderes. Der bør udarbejdes et europæisk charter om rettigheder for personer med behov for hjælp og pleje, der blandt andet bør omfatte beskyttelse mod vold inden for plejesektoren. Nye teknologier (f.eks. AAL), der muliggør en selvstændig livsførelse, kan anvendes i denne sammenhæng. Potentielle nye teknologier skal imidlertid vurderes på en passende måde og må under ingen omstændigheder medføre nye nationale uligheder på sundhedsområdet.

3.1.3.2   Der skal gælde et krav om »rehabilitering frem for pleje« for de ældre. Den institutionaliserede pleje må ikke være en endestation, som der ikke er nogen vej tilbage fra: Det skal også være muligt at vende tilbage til eget hjem igen. De eksisterende sundheds- og plejeinstitutioner lever ikke i tilstrækkeligt omfang op til dette i dag.

3.1.3.3   Udvikling af hospitaler og plejeinstitutioner samt alternative boliger: Der er brug for en mere glidende og reversibel overgang mellem sundhed/sygdom/pleje/socialt liv. Derved kan der sikres god medicinsk og plejebaseret behandling, samtidig med, at de ældre kan forblive i et »normalt« miljø, dvs. et miljø med flere generationer, i så lang tid som muligt. Dette nødvendiggør en god koordinering af sundhedsydelser og pleje. Samtidig skal der ud over institutioner til langtidspleje oprettes flere stationære og ambulante hospicer og institutioner for palliativ pleje og skabes en »hospicekultur«.

3.1.3.4   Dette kræver en omfattende, decentral infrastruktur tæt på hjemmet til pleje i hjemmet (»afinstitutionalisering«). En ikke-institutionel plejeinfrastruktur med integration af alle nødvendige tjenesteydelser (ambulant pleje, opsøgende pleje, små hjælpeydelser) bør fremmes. Dette skal afspejles i tilrettelæggelsen på regionalt plan og i en forbedret strukturel finansiering med henblik på at sikre, at der findes passende institutioner og strukturer i både byer og landdistrikter.

3.1.3.5   Et samfund måles på, hvordan det behandler sine gamle. En faktor, der har fået større betydning inden for behandling og pleje af ældre, er det frivillige arbejde. I fremtiden skal hver borger i det omfang, dette er individuelt muligt, overtage ansvar for syge, handicappede og ældre – men også belønnes for sin indsats.

3.1.4   Forskning inden for ovennævnte områder

De demografiske ændringer skal inddrages i Kommissionens fælles forskningsprogrammer (Joint Programming). I forlængelse af projekterne »WhyWeAge« og »Futurage« under det syvende rammeprogram bør der i det ottende rammeprogram være fokus på gerontologi (forskning inden for alder og det at blive ældre) og demografiforskning. Det ville ligeledes være hensigtsmæssigt at indføje et temaområde »ældre og vidensformidling« i programmet »videnskab og samfund« under Generaldirektoratet for Forskning. Følgende forskningsområder er endvidere nødvendige:

3.1.4.1   Forskning inden for forebyggelse

—	Hvilke fremtidsorienterede forebyggelsesmuligheder findes der for at sikre et sundt helbred i et aktivt arbejdsliv?

—	Hvilke langsigtede konsekvenser har bestemte livsstilsformer for den generelle sundhedstilstand og for de enkelte sygdomme?

—	Hvilken indvirkning har forskellige køns-, kultur- og migrationsbetingede livsstile på en sund aldring?

—	Hvilke muligheder findes der for at forhindre fald og knoglebrud?

—	Hvilke forebyggende foranstaltninger fremmer bevarelsen af de fysiske, sensoriske, kognitive og sociale evner?

—	Hvordan kan der skabes motivation for ansvar for egen sundhed og aldringsproces (Fremme af sunde adfærdsmønstre, incitamenter for ældre til udnyttelse af foranstaltninger og tilbud med henblik på bevarelse af et sundt helbred)?

—	Hvordan kan der formidles motivation til et adfærdsskift med henblik på en bedre tilpasning til det sociale miljø?

3.1.4.2   Forskning inden for sygdomme og behandling

—	Inden for epidemiologi og aldersbetingede sygdommes årsagslære med henblik på bedre forebyggelsesmuligheder,

—	inden for den biologiske aldringsproces fra vugge til grav,

—

inden for multimorbiditet, kroniske sygdomme, kræft, hjertesygdomme, gigt og sygdomme i bevægeapparatet, synshandicap (f.eks. grå stær), neurodegenerative sygdomme såsom Alzheimers osv. I den forbindelse bør der ligeledes tages hensyn til en forbedring af diagnosemulighederne for at fremskynde diagnose og behandling,

—

inden for behandlingsmuligheder for ældre i forhold til aldersspecifikke sygdomme: Forståelsen af de biokemiske processer med indvirkning på optagelse, stofskifte, lægemidlers virkning og på medicinering og dosering skal fremmes, og der skal tages hensyn til disse i behandlingen. Det terapeutiske grundlag mangler dog ofte, da kliniske forsøg og testning af lægemidler hovedsagelig kun finder sted hos unge voksne.

3.1.4.3   Forskning inden for pleje

—	Hvorledes kan der udvikles nye teknologier, der svarer til de ældres behov?

—	Hvorledes ser de optimale rammer for plejen ud, og hvordan ydes plejen bedst?

—	Hvordan kan der opnås forbedringer af kvalifikationer og arbejdsbetingelser – også i forbindelse med nye teknologier – for plejepersonalet?

—	I hvilket omfang kan tekniske løsninger (f.eks. robotteknologi) til aflastning af familiemedlemmer, der tager sig af plejen, og forbedring af det professionelle plejepersonales arbejdsbetingelser, yde et bidrag, uden at indskrænke integriteten og værdigheden hos personerne med plejebehov?

—	Hvordan kan den tilbudte pleje tilpasses behovene og kravene hos de ældre med plejebehov?

—

Hvilke nye koncepter kan bidrage til udvikling og fremme af pleje i hjemmet? Dette omfatter økonomisk støtte og samfundsmæssig anerkendelse af de familiemedlemmer, der tager sig af plejen (f.eks. en aftale mellem arbejdsgiver og arbejdstager om en tidsmæssigt begrænset reduktion af arbejdstiden med henblik på pleje, pensionsopsparing i forbindelse med pleje, plejepenge osv.).

—	Hvilke nye veje findes der at tilrettelægge pleje, smertebehandling og pleje af døende på, så de får en værdig afslutning på livet?

3.1.4.4   Forskning inden for sundhedssystemer

—

Forskningen inden for det offentlige sundhedsvæsen skal rette fokus mod sundhedssystemer og langtidspleje samt integration af tjenesteydelser og udvikle en »køreplan« for forskningen inden for aldring. Det er nødvendigt med en evaluering af, om sundheds- og socialsystemerne i medlemsstaterne er klar til de udfordringer, som de demografiske ændringer kommer til at føre med sig. I hvor høj grad prioriteres f.eks. forebyggelse? Hvor stor en andel af sundhedsudgifterne går til forebyggelse? Hvor mange mennesker bliver plejet enten i hjemmet eller på institutioner?

—	Hvor mange ressourcer spares på grund af frivilligt arbejde og pleje, og hvor meget ubetalt arbejde udføres navnlig af kvinder i hjemmet?

—

Det er navnlig vigtigt med forskning inden for »health outcome« og Health Technology Assessment i forhold til anvendelsen af nye teknologier og e-sundhed ved behandling og ældrepleje, inden disse teknologier tages i brug. Lever disse teknologier i praksis op til forventningerne? Har de mest sårbare grupper gavn af disse teknologier?

—	Der bør i samarbejde med medlemsstaterne gennemføres klinisk og socioøkonomisk forskning til effektivisering af investeringer i forbedring af sundheds- og plejeydelserne til de ældre.

—	Hvordan kan sundhedssystemet og det sociale system bringes til at fungere bedre sammen?

3.1.5   Udvikling af nye teknologier

3.1.5.1   De demografiske ændringer medfører dog ikke kun omkostninger, men også store muligheder, navnlig hvad angår nye produkter og tjenesteydelser til det aldrende samfund. Alder som økonomisk faktor og drivkraft kan ligeledes fremme markeder, vækst og beskæftigelse inden for sundhedsydelser, nye teknologier, lægemidler, medicinalprodukter, medicinalteknologi samt turisme og »wellness«. Kommissionen vurderer, at de demografiske ændringer kan have betydelige konsekvenser for udgifterne til sundhedsydelser: Prognoser viser, at de offentlige sundhedsudgifter i EU vil stige med 1,5 procent af BNP inden 2060. Der bør udvikles og markedsføres nye produkter og tjenesteydelser. Markedsvolumen, pris og merværdi har i denne sammenhæng indflydelse på selve værdiskabelsen.

3.1.5.2   Mens det er de eventuelle udgiftsbesparelser, der primært er i fokus inden for de offentligt finansierede sundhedsydelser, og således er afgørende for, om Ambient Assisted Living (AAL) bliver en del af sygekassernes ydelser, kan der inden for de private sundhedsydelser ageres mere frit og fleksibelt. Det er i denne sammenhæng nødvendigt at udvikle robuste og økonomisk overkommelige forretningsmodeller baseret på salg, udlejning eller leasing. Samtidig skal det sikres, at private sundhedsydelser ikke medfører forskelsbehandling.

3.1.5.3   Udarbejdelse og udveksling af social og økonomisk viden vedrørende konsekvenserne af introduktionen af plejeteknologier bør fremmes. De skal f.eks. bygge videre på de igangværende pilotprojekter, der er blevet påbegyndt inden for rammerne af programmet for konkurrenceevne og innovation. Samtidig bør udvekslingen af god praksis inden for IKT vedrørende løsninger til større livskvalitet for ældre fremmes. Dette gælder f.eks. i forbindelse med Interregprogrammet og anvendelse af strukturfondene. Forskningen bør evaluere brugernes synspunkter, navnlig hvad angår brugervenlighed og evt. fordele ved de pågældende teknologier.

3.1.5.4   Det teknologiske fremskridt og nyudviklede screenings- og behandlingsmetoder udgør på den ene side en hovedårsag til stigningen i udgifterne, men kan på den anden side på lang sigt blive et værdifuldt teknisk fremskridt til udgiftsbesparelse. Vurderingen af sundhedsteknologi (Health Technology Assessment - HTA) bør ligeledes have en stor rolle med henblik på at fastsætte sundheds- og plejeydelsernes omfang og deres finansiering. Derfor er effektiv indføring af nye teknologier og effektiv teknologistyring afgørende for den fremtidige udvikling i udgifterne. Nye teknologier må dog ikke erstatte den direkte kontakt mellem den ældre og sundheds- og plejepersonalet. De skal endvidere være til at betale.

3.1.6   Finansiel bæredygtighed

3.1.6.1   I næsten alle medlemsstater afholdes udgifterne til plejeydelser og -bistand til ældre af socialsystemerne. Dette forudsætter, at de enkelte sociale sikringssystemer er baseret på en bæredygtig og sikret finansiering.

3.1.6.2   At være henvist til pleje indebærer fortsat en fattigdomsrisiko, navnlig for pensionister med lav indkomst. Mange mennesker i Europa har ikke råd til passende pleje, når de bliver ældre. Derfor skal der i alle EU-lande i henhold til de nationale sociale sikringssystemers tilrettelæggelse (socialforsikringssystemer eller skattefinansierede systemer) etableres ordninger, der kan sikre dækning af plejeomkostningerne, og de eksisterende ordninger skal tilpasses de udfordringer, som de demografiske ændringer kommer til at føre med sig i de næste årtier for i overensstemmelse med EU-retten, national ret og sædvane og individuelle behov at sikre alle borgere adgang til plejeydelser. Ordningerne bør ikke kun omfatte stationære, men også ambulante ydelser.

3.1.6.3   Overdragelsen af en del af langtidsplejen til den private sundhedsforsikring bør ske efter nøje overvejelser og i forståelse med de berørte parter med henblik på at undgå, at denne tendens komplicerer adgangen til disse tjenester. Medlemsstaterne bør også for fremtiden sikre, at de ældre har adgang til primær sygehjælp og forebyggelse. Denne ambitiøse målsætning kræver, at man mobiliserer alle disponible finansieringsinstrumenter, dvs. de lovbestemte socialbeskyttelsessystemer samt de supplerende mekanismer.

3.1.6.4   Fjerne slægtninge skal via nye strukturer for omkostningsgodtgørelse ligeledes have mulighed for at modtage plejepenge for pleje af personer med plejebehov. Også i disse tilfælde skal plejens kvalitet imidlertid være sikret. På linje med barselsorloven burde der derudover indføres en plejeorlov. Det er vigtigt, at der på politisk plan og efter aftale med arbejdsmarkedets parter inden for rammerne af den sociale dialog (som f.eks. i forbindelse med forældreorloven) udarbejdes muligheder for at kombinere familie, job og pleje.

3.1.6.5   Det finansielle pres på socialsikringssystemerne kan reduceres via en række nationale foranstaltninger, f.eks. fremme af anvendelse af generiske lægemidler, lavere moms på lægemidler, og via forhandlinger af prissætningen med den farmaceutiske industri.

3.2   Lokale netværk – »Den mindste enhed er den mest effektive og borgernære«

3.2.1   Ældre har, afhængigt af deres helbredssituation, en masse at yde et samfund. Antallet af hjem med flere generationer i familierne er i dag grundet personlige og erhvervsmæssige forhold faldende. I denne forbindelse kan private og kommunale ansvarlige med lokale netværksstrukturer lukke et hul. Strukturerne for forsyningspligtydelserne skal nemlig tilpasses på regionalt og kommunalt plan med henblik på at sikre omfattende støtte og hjælp.

3.2.2   De lokale netværk er eksempelvis platforme af kommunale ansvarlige, socialpartnere, ngo'er og ansvarlige inden for sundhedsområdet, der arbejder for samarbejde og koordinering af tjenesteydelserne. Sådanne initiativer har gode muligheder for at få støtte fra struktur- og samhørighedsfondene. Europa skal fremvise modeller for god praksis som f.eks. initiativer »borgerengagementet« og selvhjælp inden for »pasning og pleje i hjemmet«.

3.2.3   Bofællesskaber mellem flere generationer er ligeledes en ny måde at etablere kontakt mellem generationerne på uden for familien: Børnehavers, ungdomsklubbers og pensionistforeningers arbejde samles under ét tag (5).

3.2.4   Derudover skal der udvikles yderligere tjenesteydelser såsom dag- og natpleje (navnlig for demente).

3.3   Europæisk sundhedspolitik

3.3.1   Det er nødvendigt, at medlemsstaternes sundhedssystemer tilpasses de udfordringer, som de demografiske ændringer kommer til at føre med sig, og styrkes med henblik herpå. I denne sammenhæng skal det understreges, at tilrettelæggelsen og forvaltningen af sundhedssystemerne også i henhold til Lissabontraktaten hører under medlemsstaternes kompetence- og ansvarsområde, og at EU-institutionerne udelukkende fungerer som støttende instans i forbindelse med denne opgave. Medlemsstaternes sundhedssystemer er tilrettelagt meget forskelligt (ud over statslige systemer i henhold til Beveridgemodellen, Bismarckmodellen eller blandede modeller findes der også private forsikringer) og adskiller sig desuden fra hinanden på grund af den måde, de udvikles på, og på grund af deres forskellige økonomiske potentiale samt de krav og forventninger, der er til dem. Retten til adgang til sundhedsydelser skal dog sikres, hvilket ligeledes er fastsat i EU's charter om grundlæggende rettigheder.

3.3.2   Den åbne koordinationsmetode kan bidrage til, at sundhedspolitikken bliver mere effektiv og styres på en mere effektiv måde. Samarbejdet bør fokusere på udvekslingen af erfaringer og fremstillingen af praktiske eksempler inden for de tre hovedemner »adgang«, »kvalitet« og »økonomisk bæredygtighed«.

3.3.3   Medlemsstaterne har i henhold til nærhedsprincippet også fortsat hovedansvaret for tilrettelæggelsen af socialpolitikken. EU kan dog hjælpe medlemsstaterne gennem støtteforanstaltninger f.eks. ved at supplere eller fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne. På det sociale område er den åbne koordinationsmetode et nyttigt redskab til at forbedre den sociale beskyttelse efter principperne om adgang, tilpasning og bæredygtighed.

3.3.4   Emnet »aktiv, sund og værdig aldring« skal prioriteres i EUROPA 2020-strategien i kraft af udarbejdelse af en handlingsplan. Dette kræver, at Kommissionens generaldirektorater løbende intensiverer samarbejdet. I denne sammenhæng bør der oprettes en særlig arbejdsgruppe på tværs af Kommissionens tjenestegrene om »alder og sundhed«. Den skal beskæftige sig med »sundhedsydelser, pleje, pension og finansiel bæredygtighed«. Der bør opnås styrket forebyggelse, sundhedsfremme og -oplysning samt forankring af disse handlingsprincipper i alle politikområder. Disse skal fungere som eksempel for medlemsstaterne.

3.3.5   Inden for EØSU skal emnet »aktiv, sund og værdig aldring« løbende viderebehandles i kraft af en rundbordsdialog, en »kategori« eller en »permanent studiegruppe« med henblik på at udarbejde en horisontal demografistrategi.

3.3.6   EU bør via ydelser fra struktur- og samhørighedsfondene støtte medlemsstaterne med at gennemføre nationale foranstaltninger.

3.3.7   Endvidere plæderer EØSU for løbende støtte til livslang læring inden for »alder og sundhed« på europæisk plan og udvikling af strategier i medlemsstaterne til gennemførelse af princippet på nationalt, regionalt og lokalt plan.

---

(1)  KOM(2009) 180 endelig.

(2)  En liste med disse udtalelser kan ses på adressen: http://www.eesc.europa.eu/sections/soc/index_en.asp.

(3)  Se: Det Europæiske Observationsorgan for sundhedssystemer og sundhedspolitik http://www.euro.who.int/en/home/projects/observatory/activities/research-studies-and-projects.

(4)  »At tælle vore Dage lære du os, saa vi kan faa Visdom i Hjertet« (Salmernes Bog 90, 12).

(5)  http://www.mehrgenerationenhaeuser.de.

---