19.1.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 18/5

---

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om Fællesskabets landbrugsmodel: produktkvalitet og forbrugeroplysning som konkurrenceparametre (sonderende udtalelse)

2011/C 18/02

Ordfører: Carlos TRÍAS PINTO

Det spanske formandskab for Den Europæiske Union besluttede den 20. januar 2010 under henvisning til artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde at anmode om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om:

EU's landbrugsmodel: produktkvalitet og forbrugeroplysning som konkurrenceparametre (Sonderende udtalelse).

Det forberedende arbejde henvistes til Den Faglige Sektion for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø, som vedtog sin udtalelse den 25. marts 2010.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 462. plenarforsamling den 28.-29. april 2010, mødet den 28. april, følgende udtalelse med 116 stemmer for, 1 imod og 5 hverken for eller imod:

1.   Konklusioner og henstillinger

1.1   EØSU anbefaler at styrke kvalitetspolitikken og forbrugeroplysningen som nøglefaktorer til at fremme den europæiske landbrugsfødevareindustris konkurrenceevne og til at forbedre landbrugsvarers image. Det er derfor afgørende:

—	at fremme medtænkning af de sociale, miljømæssige, sundhedsmæssige og dyrevelfærdsmæssige aspekter ved landbrugsproduktion og at udnytte de nye redskaber, som er baseret på informations- og kommunikationsteknologierne (IKT),

—	at skabe større sammenhæng og kohærens mellem de eksisterende attesteringsredskaber ved hjælp af retningslinjer for klarhed, harmonisering og forenkling,

—	at udbygge kommunikationskanalerne mellem producenterne, forarbejdningsindustrien, distributører og forbrugerne og at udarbejde effektive strategier for kommunikation med borgerne.

1.2   Mere specifikt foreslår EØSU at gennemføre forskellige foranstaltninger:

1.2.1   Redskaber

—

Indarbejdelse af IKT som kommunikationsredskab. IKT findes i vor dagligdag, men anvendes endnu ikke i købsprocessen. Ved at indarbejde IKT som et informationsredskab i hylderne i forretningerne ville oplysningerne kunne opdateres hele tiden (landbrugsprodukter har en høj omsætningshastighed), forbrugeren ville kunne vælge dem, og de ville være tilgængelige alle steder.

—

Sporbarhed som værktøj til at sikre påstandes troværdighed. I produktionskæden optræder en lang række aktører, som er ansvarlige for de forskellige sociale og miljømæssige aspekter, der indgår i den overordnede kvalitet. Sporbarhed vil ikke alene indeholde oplysninger om de involverede aktører, men også om deres behandling af produktet og de dermed forbundne indikatorer.

1.2.2   Instrumenter

—

Indarbejdelse af overordnede kvalitetskrav i eksisterende frivillige ordninger som f.eks. EU's miljømærke med det sigte at udvide deres anvendelsesområde til landbrugsprodukter, eller i eksisterende kvalitetsstandarder som f.eks. beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser.

—	Skabelse af en ny frivillig certificeringsordning for sociale og miljømæssige aspekter, som gør det muligt for forbrugeren hurtigt, let og sikkert at vurdere produktets overordnede kvalitet.

1.2.3   Strategier

—	Fremme af europæisk kvalitet. EØSU foreslår, at man styrker kommunikationskampagnerne vedrørende europæiske landbrugsprodukter ved at fremhæve de høje kvalitetsstandarder, som produkterne opfylder, og deres store mangfoldighed.

—

Forbedring og anvendelse af foranstaltninger. Administrationen har mulighed for at anvende de redskaber, den har til rådighed, til at fremme landbrugsprodukter, der opfylder visse sociale og miljømæssige krav, gennem: offentlige indkøb, differentieret beskatning, oplysningskampagner og produktionsincitamenter.

2.   Indledning

2.1   Dag for dag bliver vort samfund mere og mere opmærksomt på de store sociale og miljømæssige udfordringer, hvilket sker i erkendelse af virkningerne af klimaændringerne, den gradvise udtømning af naturressourcerne og den tiltagende skævhed i velstandsfordelingen.

2.2   Paradoksalt nok afspejles denne stigende bevidsthed sjældent i indkøbsbeslutningerne (såkaldt bevidst, ansvarligt forbrug), hvilket desværre understreger den stigende afstand mellem forbrugerens teoretiske holdning (1) og deres daglige adfærd.

2.3   Vi må imidlertid ikke glemme, at det i tider med stor økonomisk usikkerhed er særdeles vanskeligt at introducere variable størrelser som f.eks. social og miljømæssig indvirkning i produkters traditionelle prisdannelse (2), navnlig når det har indflydelse på den pris, forbrugeren betaler. Vi kommer imidlertid ikke uden om, at den socioøkonomiske krise er faldet sammen miljøkrisen, og at man ikke kan sætte fokus på den ene uden at tage den anden med i betragtning. Med andre ord, som Jacques Delors sagde det, skyldes værdikrisen, at vi lever i en verden, hvor alt kan købes. Vi er derfor nødt til at tage vore værdier op til revision.

2.4   Heldigvis har vi i EU en landbrugsproduktion baseret på høje standarder for sundhed, miljø, sociale forhold og dyrevelfærd, som kunne defineres som en overordnet kvalitetsordning, og som utvivlsomt giver os en merværdi i forhold til resten af verden, men som også indeholder en konkurrencerisiko.

2.5   Mange af de aspekter, der indgår i den overordnede kvalitet, er omfattet af lovgivningen eller indgår i den praksis, der anvendes i EU's landbrugsfødevareproduktion, og er derfor allerede medtænkt i produkter og af producenter. Sådan forholder det sig desværre ikke med mange af de produkter, der importeres fra tredjelande. Denne forskel betyder, at der er en stadig stigende prisforskel mellem landbrugsprodukter fra hhv. EU og tredjelande, som fører til faldende konkurrenceevne for EU.

2.6   Kort sagt bør denne stræben efter kvalitet, som er resultatet af en meget lang tradition og en hård indsats for at opnå høj kvalitet, fra at være en konkurrencerisiko forvandles– sådan som tilfældet er i dag – til en vigtig udviklingsmulighed. For at nå dertil er det nødvendigt at overveje nye strategier, der kan fremme de særlige kvaliteter ved vores produktionsmodel, og som kan få forbrugeren til at vælge europæiske produkter. Der skal i den forbindelse lægges særlig vægt på forbrugeroplysningspolitikker, og der skal anvendes en bred vifte af kanaler. Navnlig skal man udnytte IKT (informations- og kommunikationsteknologi) til at iværksætte en omfattende forbrugeroplysning og -uddannelse (3).

2.7   Samtidig bør man overveje, hvilken såvel teknisk som økonomisk støtte der kræves for fortsat at skabe fremskridt inden for den multifunktionelle landbrugsmodel og samtidig sikre, at det europæiske landbrug bliver ved med at være bæredygtigt, at producenterne opnår fair priser, og at man bevarer faste arbejdspladser af høj kvalitet, hvilket er afgørende for hele modellens overlevelse.

2.8   EØSU understreger derfor, at forbedringen af konkurrenceevnen ved hjælp af politikker om landbrugskvalitet og forbrugeroplysning bør ledsages af foranstaltninger til at genskabe balancen i landbrugsfødevareværdikæden, som for øjeblikket er udsat for omfattende prisforvridninger, fordi visse operatører misbruger deres dominerende stilling (4).

3.   Forbrugere, kvalitet og sociale og miljømæssige aspekter

3.1   EØSU har ved tidligere lejligheder givet udtryk for sit engagement i forbindelse med bæredygtig udvikling som en vej til miljømæssig, økonomisk og social udvikling i EU. Dette engagement kan føre til en styrkelse af EU's nuværende landbrugsproduktionsmodel og en ændring af det gældende kvalitetsbegreb, der primært bygger på produktets iboende, klassiske kvalitetsaspekter som f.eks. smag, udseende, størrelse osv., så det kommer til at omfatte kriterier vedrørende produktionsforholdene, som f.eks. sociale, miljømæssige, sundhedsmæssige, sikkerhedsmæssige og dyrevelfærdsmæssige aspekter. Denne nye størrelse, som er baseret på nye indikatorer for høj kvalitet, skal hedde »overordnet kvalitet«.

3.1.1   EØSU foreslår, at man inddrager følgende kriterier eller indikatorer i bedømmelsen (5) (listen er hverken udtømmende eller begrænsende):

Miljøindvirkning: — Vandingsform — Energiforbrug i forbindelse med produktet — Afstand til fremstillingsstedet — Emballagetype — Affaldshåndtering

Sociale faktorer: — Overholdelse af oprindelseslandets lovgivning — Forholdet mellem forbrugerprisen og producentprisen. — Type ansættelseskontrakt (fast/midlertidig) — Ansættelse af personer med handicap — Ligestilling mellem mænd og kvinder

Dyrevelfærd: — Opdræts- og staldtype — Fodertype — Transportmåde — Slagtemetode

3.2   Inden for denne nye ramme for overordnet kvalitet vil de europæiske produkter kunne skille sig ud fra produkter fra de øvrige producentlande, eftersom de allerede lever op til mange af de nævnte krav takket være en lovgivning i EU og de enkelte medlemsstater, som er meget mere restriktiv end i de øvrige producentlande. Problemet er dog, at forbrugerne er uvidende om de fleste af de regulerede aspekter, hvilket bevirker, at de ikke tages med i betragtning i købsbeslutningen, og navnlig ikke hvis forbrugeren nærer tvivl om oplysningernes rigtighed. Det vil derfor være nødvendigt at uddanne og oplyse forbrugerne for at fremme efterspørgslen efter produkter, der er fremstillet efter bedste praksis.

3.3   Fødevaresikkerhed er ikke nævnt, da det ikke blot er et krav i forbindelse med høj kvalitet, men snarere et uomgængelig led i at sikre de europæiske borgeres ret til sundhed. EØSU gentager sin bestyrtelse over den slaphed, hvormed man fortsat tillader import af fødevarer uden fuld sporbarhed (takket være Kommissionens og medlemsstaternes tvivlsomme fortolkning af fødevarelovgivningen), eller som er behandlet med syntetiske produkter, der er forbudte i EU. Markedsføringen af disse produkter er ensbetydende med, at forbrugerne snydes, og at de europæiske producenter udsættes for unfair konkurrence.

4.   Sporbarhed som redskab til at informere om kvalitet

4.1   Rundt om i verden er man for øjeblikket på vej med forskellige initiativer (6), som sigter mod at spore et produkt gennem hele dets livscyklus. Der findes allerede både obligatoriske ordninger (som f.eks. for oksekød i EU) og frivillige ordninger (forskellige distributionskæder eller initiativer vedr. CO2-fodaftryk).

4.2   EØSU peger på, at dette redskab, kunne finde en ny – til at begynde med frivillig - anvendelse på kvalitetsområdet, hvis man indarbejder forskellige sociale og miljørelaterede aspekter eller indikatorer forbundet med produktet og dermed gør det lettere for forbrugerne at forstå produktinformationerne. EØSU foreslår derfor, at dette stærke og troværdige redskab sammen med de dertil knyttede certificeringer eller kontroller anvendes således, at forbrugerne kan træffe deres købsbeslutninger på et velinformeret grundlag og have garanti for, at oplysningerne er troværdige og korrekte.

4.3   Det vil være nødvendigt at udarbejde en metode til at formidle oplysningerne om de pågældende indikatorer, som kan spænde lige fra de klassiske oplysninger på etiketten f.eks. en vurderingsskala (energieffektivitetsmærke), et logo (miljømærke, oprindelsesbetegnelse) eller claim (genanvendeligt produkt), til anvendelse af IKT.

5.   Informations- og kommunikationsteknologiens potentiale i forbindelse med oplysning til forbrugerne om kvaliteten af landbrugsvarer

5.1   Hidtil har forbrugernes vigtigste kilde til information om et produkt været etiketten. Selvom etiketten spiller en afgørende rolle for oplysningernes gennemsigtighed, finder stadig flere og flere frivillige eller obligatoriske oplysninger vej til denne begrænsede plads, hvilket risikerer at vanskeliggøre oplysningernes læsbarhed og forståelighed. Dette skyldes ikke alene ophobningen af oplysninger, men i visse tilfælde også deres kompleksitet (et godt eksempel er stemplingen af æg, der bl.a. kan omfatte opdrætsmetode, oprindelsesland og producentnummer).

5.2   Desuden har landbrugsprodukter et vigtigt særligt kendetegn: høj omsætningshastighed på hylderne, hvilket dels skyldes, at produkterne er sæsonbetonede, dels at leverandørens udvalg svinger i løbet af året og endda inden for en sæson.

5.3   På den anden side er mange borgere allerede fortrolige med informations- og kommunikationsteknologierne (IKT), som har undergået en betydelig udvikling, både hvad angår deres kapacitet til at overføre og lagre oplysninger (f.eks. QR-koder (7) og det forhold, at de er blevet billigere. Med henblik på forbrugeroplysning bør man i før- og eftersalgsfasen overveje at udnytte såvel det udstyr, forbrugerne allerede har (f.eks. mobiltelefoner), at foretage en målrettet anvendelse af faste installationer på salgsstederne (LCD-berøringsskærme) og at gøre brug af internettet.

5.4   Lande som Italien anvender allerede denne teknologi til at forbedre systemerne for forbrugeroplysning og kvalitetscertificering af produkter:

—	Landbrugsmarkederne, »Campagna amica«, viser, at der i prisspændet fra producent- til forbrugerleddet er rigeligt spillerum til at sikre fornuftige priser til familierne og samtidig opretholde landmændenes indtægt.

—

»Tac salva mozzarella« er den første analyseordning, der gør det muligt at vide, om en mozzarella rent faktisk er lavet af frisk mælk, eller om der er anvendt ældre, frossen eller afkølet osteløbe. Den nye teknologi er et konkret redskab til at beskytte landbrugerne og forbrugerne mod fødevareforfalskning.

5.5   På denne baggrund foreslår EØSU, at man ser på IKT's potentiale i forbindelse med forbedring af forbrugeroplysningerne. Her tænkes navnlig på de applikationer, der kan bruges i købssituationen, eftersom forbrugeren oftest træffer sit valg om køb i butikken.

6.   Mærkning og de nye indikatorer for særlig høj kvalitet

6.1   Udvidelse af EU's miljømærke (europæisk blomst) til fødevareprodukter

6.1.1   EU's miljømærke er et markant symbol for miljøkvalitet. Udgangspunktet for opstilling af, hvilke miljøkrav et produkt eller en tjenesteydelse med EU's miljømærke skal opfylde, er livscyklusanalysen. Målet er dermed at sikre, at produktet opfylder visse krav gennem hele sin levetid.

6.1.2   Når Kommissionen har gennemført sin bebudede studie (8) (inden den 31. december 2011), vil EØSU udtale sig herom og i den sammenhæng tage højde for to afgørende aspekter:

—	Tilføjelse af et nyt mærke på de allerede tætskrevne etiketter på fødevarer.

—	Mulig forveksling med mærkningen af økologiske produkter (Rådets forordning nr. 834/2007 af 28. juni 2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter).

6.1.3   Som noget positivt kan nævnes, at forbrugeren muligvis kender mærket, fordi det findes på andre produkter, og at der findes mere omfattende krav end dem, der stilles til økologisk produktion.

6.1.4   EØSU foreslår Kommissionen, at den i tilknytning til sin bebudede studie undersøger muligheden for i form af et pilotprojekt for hele ordningen at medtage socioøkonomiske kriterier (som f.eks. dyrevelfærd, lige muligheder osv.) i forbindelse med fødevarer - uden dog at overskride den ramme, der er fastlagt med forordning (EF) nr. 1980/2000 om miljømærket.

6.2   Medtagelse af miljømæssige og sociale kriterier i de forskellige eksisterende kvalitetsstandarder

6.2.1   Som bekendt og som flere gange påpeget af EØSU findes der mange kvalitetsordninger for landbrugsvarer i EU og mange private mærker og certificeringer, som bl.a. tjener følgende fælles formål:

—	At garantere produkternes sikkerhed og kvalitet over for den endelige forbruger.

—	At bibringe produkterne en merværdi med henblik på at øge konkurrenceevnen for de forskellige markedsoperatører (producenter, forarbejdningsvirksomheder og distributører).

6.2.2   Fordi der i dag findes så mange forskellige såvel offentlige som private referenceværdier på de områder, hvor EU er aktivt, udvandes mange af de nævnte målsætninger i høj grad og risikerer endog at have den modsatte effekt af, hvad der oprindeligt var meningen, hvilket fører til:

—	Forvirring blandt forbrugerne pga. manglende kendskab til de forskellige ordninger.

—	Manglende tillid blandt forbrugerne til mærker og certificeringer.

—	Konfliktsituationer mellem de producenter, der deltager i certificerings- eller mærkningsordninger, og dem, der ikke gør. Det kan endda føre til konflikter mellem producenter, der deltager i forskellige certificerings- eller mærkningsordninger.

—	Manglende beskyttelse af lokale, certificerede produkter (på EU-plan) over for tredjelande.

6.2.3   Det ville på denne baggrund være nyttigt, hvis EU iværksatte tiltag, som kunne forenkle og mindske antallet af kvalitetsordninger for EU's landbrugsprodukter.

6.2.4   EØSU foreslår Kommissionen, at den i forbindelse med denne harmonisering af ordninger og krav benytter lejligheden til at fremme indarbejdelsen af miljømæssige og sociale kriterier som minimumskrav i de eksisterende officielle certificeringsordninger (eller ændrer dem): økologisk landbrugsmærke, beskyttede oprindelsesbetegnelser (BOB), beskyttede geografiske betegnelser (BGB), garanterede traditionelle specialiteter (GTS) osv.

6.2.5   Det vil også være nødvendigt at indarbejde disse indikatorer for særlig høj kvalitet i visse markedsføringsregler, navnlig i de regler, hvor de allerede delvist indgår (som f.eks. de eventuelle fakultative forbeholdte udtryk for »bjergprodukter« eller »kulstoffattige produkter« (9).

6.2.6   Hvad angår private certificeringer, bør EU fastsætte nogle minimumskrav, som alle standarder skal opfylde, herunder også miljømæssige og sociale indikatorer. EU bør også fremme harmonisering og samordning af de forskellige typer certificeringer: Som eksempel kan bruges COSMOS-standarden (http://www.cosmos-standard.org), som forskellige europæiske certificeringsorganer har tilsluttet sig for at skabe en fælles reference for certificering af naturlige, økologiske kosmetiske produkter, og som er baseret på enkle regler om forebyggelse og sikkerhed i samtlige produktionsfaser, lige fra udvindingen af råvarerne til det færdige produkt. Denne certificeringsordning vil kunne træde i kraft den 1. april 2010.

6.3   Udarbejdelse af en ny frivillig certificeringsordning for sociale og miljømæssige aspekter

6.3.1   Målet er at fremme en ny certificeringsordning for høj kvalitet, som tager sociale og miljømæssige aspekter med i betragtning, sikrer en mindskelse af landbrugsprodukternes miljøindvirkning gennem hele deres livscyklus, og som samtidig sikrer opfyldelse af sociale krav, som f.eks. ligestilling, rimelig løn og ligevægt i værdikæden.

6.3.2   Denne ordning ville medføre indarbejdelse af nye oplysninger på etiketten, men den ville også fremhæve socialt eller miljømæssigt eksemplariske produkter (eller producenter) i forhold til de øvrige. Udarbejdelsen af sådanne ordninger er for øjeblikket ved at blive undersøgt af forskellige såvel offentlige som private organisationer.

6.3.3   Den nye ordning vil skulle opfylde de krav, der er fastlagt i ISO 1402X-standarderne, som bl.a. kræver, at oplysningerne er præcise, verificerbare, relevante og ikke-vildledende. Under udarbejdelsen vil det være nødvendigt at tage stilling til forskellige vigtige spørgsmål om ordningen, bl.a.:

—	Skal det være en kvalitativ (logo eller et andet evalueringssystem) eller kvantitativ (liste med indikatorer og modsvarende værdier) model?

—	Skal producenters egne erklæringer være tilladte, eller skal der være en certificeringsproces?

—	Skal indikatorerne være obligatoriske (JA/NEJ), pointbaserede eller en blanding?

—	Hvordan sikrer man, at ordningen er gennemsigtig?

7.   Fremme af europæiske produkter (Europæisk kvalitet)

7.1   Selvom EØSU allerede har udtalt, at det er imod brugen af mærket, »EU-krav«, (NAT 413 (10), er det nødvendigt at fremhæve europæiske landbrugsprodukters kvaliteter (inklusive miljøaspekterne) for at forbedre deres stilling i forhold til produkter fra tredjelande.

7.2   EØSU opfordrer Kommissionen til med opbakning fra interesseparterne at fremme specifikke kommunikationsredskaber og –instrumenter for landbrugsfødevaresektoren og til at fremhæve de europæiske produkters kvalitet. I denne sammenhæng findes der allerede i andre sektorer – om end med visse forskelle - identifikationselementer, som hjælper forbrugeren til at identificere kvalitetsprodukter, som f.eks. energieffektivitetsmærket (mærkning og klassificering af produkter på baggrund af deres energieffektivitet, som har ført til, at producenterne bevæger sig i retning af mere effektive produkter) eller-mærket (overholdelse af sikkerhedsregler ved salg af et produkt i Europa, som forpligter importvarer fra tredjelande til at overholde EU-lovgivningen).

7.3   Det er ligeledes nødvendigt at gøre mere for at informere om denne (oftest obligatoriske) kvalitet gennem oplysningskampagner, slagord og slogan, der gør reklame for produktets vigtigste kvaliteter. Sådanne kampagner kan være generelle (f.eks. kampagner for økologiske produkter) eller specifikke og omhandle et enkelt produkt eller en produktgruppe.

8.   Integreret produktpolitik

8.1   Allerede i grønbogen fra 7. februar 2001 om integreret produktpolitik tales der om integration af foranstaltninger til fremme af miljørigtige produkter og anvendelse af alle de redskaber, administrationen har adgang til, lige fra indkøb til oplysning og differentieret beskatning. Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om handlingsplanen for bæredygtigt forbrug, bæredygtig produktion og en bæredygtig industripolitik handler også om dette emne, men lægger særlig vægt på industriprodukter og nævner nærmest ikke landbrugsprodukter.

8.2   Man bør bl.a. se nærmere på de muligheder, der er forbundet med offentlige indkøb (for øjeblikket er der udelukkende fokus på emner såsom økologisk eller integreret landbrug og dyrevelfærd), incitamenter til ansvarlig produktion (med støtte til samfunds- og miljøvenlige produkter) og forbrugeroplysning. Det er i den forbindelse særdeles vigtigt at understrege, at det er nødvendigt at medtage indikatorerne for særlig høj kvalitet som benchmark for kvalitetsprodukter. Der er i dag stadigvæk mange forbrugere, der kæder begrebet kvalitet sammen med produktets udseende eller andre produktspecifikke egenskaber. Der er også forbrugere, som går ud fra, at et produkt fra et økologisk landbrug naturligvis også opfylder en høj social og miljømæssig standard, hvilket ikke nødvendigvis altid er tilfældet.

8.3   Kun gennem et samspil mellem disse faktorer, der er bestemmende for udbud og efterspørgsel, vil det være muligt at overvinde dette modsætningsforhold mellem etisk overbevisning og faktisk adfærd hos såvel forbrugerne og producenterne som distributørerne.

8.4   Endelig foreslår EØSU, at der foretages en konsekvensanalyse for at afdække, hvilke styrker og svagheder indførelsen af de foreslåede foranstaltninger vil bibringe Fællesskabets landbrugsmodel.

---

(1)  Eurobarometers undersøgelse, der blev offentliggjort i juli 2009, viser, at fire ud af fem europæere siger, at de vil tage hensyn til miljøvirkningerne af de produkter, de køber, og flertallet går ind for at indføre foranstaltninger for at forbedre produkters miljøadfærd.

(2)  Købsbeslutningen træffes også på grundlag af produktets specifikke egenskaber som f.eks. dets udseende, prestige, ernæringsværdi osv., og på grundlag af forbrugernes egne forhold som f.eks. tid til rådighed, nærhed osv.

(3)  I bred forstand, dvs. inklusive potentielle kunder: tiltaget bør også være rettet mod skolebørn, og således også anvende forbrugeruddannelsesredskaberne på dette område.

(4)  Kommissionens meddelelse KOM(2009) 591 »En bedre fungerende fødevareforsyningskæde i Europa«.

(5)  Disse forslag er givet som eksempler for at vise de forskellige typer indikatorer for de forskellige aspekter af den overordnede kvalitet. Afhængigt af produktets type og forudgående håndtering vil der være behov for at fastsætte specifikke indikatorer.

(6)  www.tracefood.org eller www.foodtraceability.eu.

(7)  Quick reference-koden er en »stregkode« eller grafisk matrix, der lagrer data, og som via et bærbart udstyr, der er forsynet med kamera eller webkamera, gør det muligt at læse koden og vise de oplysninger, den indeholder.

(8)  Som anført i artikel 6 i udkastet forslaget til forslaget om revision af forordningen om Fællesskabets miljømærkeordning (Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 2. april 2009 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Fællesskabets miljømærkeordning (KOM(2008) 0401 - C6-0279/2008 – 2008/0152 (COD)).

(9)  Kommissionens meddelelse KOM(2009) 234 om kvalitetspolitikken for landbrugsprodukter.

(10)  EUT C 218 af 11.9.2009.

---