This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52009PC0151
Proposal for a Council Regulation laying down a Scheme of control and enforcement applicable in the area covered by the Convention on future multilateral cooperation in the North-East Atlantic fisheries
Forslag til Rådets forordning om en kontrol- og håndhævelsesordning for det område, der er omfattet af konventionen om det fremtidige multilaterale samarbejde vedrørende fiskeriet i det nordøstlige Atlanterhav
Forslag til Rådets forordning om en kontrol- og håndhævelsesordning for det område, der er omfattet af konventionen om det fremtidige multilaterale samarbejde vedrørende fiskeriet i det nordøstlige Atlanterhav
/* KOM/2009/0151 endelig udg. - CNS 2009/0051 */
Forslag til Rådets forordning om en kontrol- og håndhævelsesordning for det område, der er omfattet af konventionen om det fremtidige multilaterale samarbejde vedrørende fiskeriet i det nordøstlige Atlanterhav /* KOM/2009/0151 endelig udg. - CNS 2009/0051 */
[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER | Bruxelles, den 2.4.2009 KOM(2009) 151 endelig 2009/0051 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om en kontrol- og håndhævelsesordning for det område, der er omfattet af konventionen om det fremtidige multilaterale samarbejde vedrørende fiskeriet i det nordøstlige Atlanterhav BEGRUNDELSE 1) BAGGRUNDEN FOR FORSLAGET - Begrundelse og formål Formålet med forslaget er at opdatere EF-bestemmelserne til gennemførelse af den kontrol- og håndhævelsesordning, der er vedtaget af Kommissionen for Fiskeriet i det Nordøstlige Atlanterhav (NEAFC).120 - Den generelle baggrund Konventionen om det fremtidige multilaterale samarbejde vedrørende fiskeriet i det nordøstlige Atlanterhav, som Det Europæiske Fællesskab er kontraherende part i, har til formål at sikre bevarelse og optimal udnyttelse af fiskeressourcerne i det nordøstatlantiske område med de deraf følgende bæredygtige miljømæssige og sociale fordele. For at sikre, at denne konvention og de henstillinger, der er vedtages af Kommissionen for Fiskeriet i det Nordøstlige Atlanterhav (NEAFC), føres ud i livet, kan der vedtages kontrol- og håndhævelsesforanstaltninger for det berørte fiskeri. Kontrol- og håndhævelsesordningen gælder for alle fartøjer, der anvendes til eller er beregnet til fiskeri efter fiskeressourcer i de i konventionen fastlagte områder. NEAFC vedtog på sit 25. årsmøde i 2006 en ny ordning, som skulle forbedre kontrollen og håndhævelsen af dens henstillinger. Den vigtigste ændring går ud på at samle den tidligere ordning og programmet for fremme af tredjepartsfartøjers overholdelse af kommissionens henstillinger under ét. En anden ændring går ud på at indarbejde en ny ordning for havnestatskontrol, som effektivt lukker europæiske havne for landinger af frosne fisk, som ikke er kontrolleret og fundet lovlige af flagstaten for det fremmede fartøj. Der indføres hermed nye foranstaltninger til kontrol af fartøjer, som udøver ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU-fiskeri). De nye havnestatskontrolforanstaltninger blev sidst ændret ved en henstilling vedtaget af NEAFC på det 26. årsmøde. Disse henstillinger trådte i kraft i maj 2007, februar 2008 og januar 2009. De er bindende for de kontraherende parter i medfør af NEAFC-konventionen. Som kontraherende part bør Fællesskabet derfor gennemføre dem. Disse henstillinger blev vedtaget i NEAFC med fuld tilslutning fra Fællesskabet. Det er derfor i Fællesskabets interesse, at de indføres i fællesskabslovgivningen ved den foreslåede forordning. De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne foreslåede forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen. - Gældende bestemmelser på det område, som forslaget vedrører Den første ordning vedtaget af NEAFC i 1998 blev gennemført ved Rådets forordning (EF) nr. 2791/1999 af 16. december 1999 om visse kontrolforanstaltninger for det område, der er omfattet af konventionen om det fremtidige multilaterale samarbejde vedrørende fiskeriet i det nordøstlige Atlanterhav. Den bør ophæves med henblik på gennemførelse af den opdaterede ordning vedtaget af NEAFC i 2006. Kommissionens forordning (EF) nr. 1085/2000 af 15. maj 2000 om visse betingelser for anvendelsen af kontrolforanstaltningerne for det område, der er omfattet af konventionen om det fremtidige multilaterale samarbejde vedrørende fiskeriet i det nordøstlige Atlanterhav, bør derfor ophæves. Rådets forordning (EF) nr. 1005/2008 om en EF-ordning, der skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri ("IUU-forordningen"), finder anvendelse fra den 1. januar 2010. Ifølge Rådets forordning (EF) nr. 1006/2008 om tilladelser til EF-fiskerfartøjers fiskeri uden for EF-farvande og tredjelandsfartøjers adgang til EF-farvande har EF-fartøjer pligt til at have en fiskeritilladelse for at udøve fiskeri uden for EF-farvandene. Visse foranstaltninger, der er vedtaget af NEAFC, er også blevet gennemført i EF-retten via den årlige TAC- og kvoteregulering, der fastsætter fiskerimulighederne og de dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EF-farvande og for EF-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger. Da disse foranstaltninger er permanente, bør de indgå i den foreslåede forordning. - Overensstemmelse med andre EU-politikker og -mål Dette forslag falder i tråd med en bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne i overensstemmelse med den fælles fiskeripolitiks mål og bidrager til en bæredygtig udvikling. 2) HØRING AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSE - Høring af interesserede parter Høringsmetoder, hovedmålgrupper og deltagernes generelle profil Ikke relevant Sammendrag af svarene og hvordan der er taget hensyn til dem Ikke relevant - Ekspertbistand Der var ikke behov for ekspertbistand. - Konsekvensanalyse Ikke relevant 3) FORSLAGETS RETLIGE ASPEKTER - Resumé af forslaget Omsætning i fællesskabslovgivningen af den af NEAFC vedtagne kontrol- og håndhævelsesordning - Retsgrundlag Artikel 37 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab - Subsidiaritetsprincippet Forslaget hører under Fællesskabets enekompetence. Subsidiaritetsprincippet anvendes derfor ikke. - Proportionalitetsprincippet Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet af følgende årsag: Henstillingerne er vedtaget af en regional fiskeriorganisation. Det Europæiske Fællesskab skal som kontraherende part omsætte dem i fællesskabslovgivningen. Af klarheds- og gennemsigtighedsgrunde indarbejdes de i en rådsforordning, så medlemsstaterne og fiskerne lettere kan anvende dem. - Reguleringsmiddel/reguleringsform Foreslået reguleringsmiddel: forordning. Andre midler ville ikke være hensigtsmæssige af følgende grund(e): Henstillinger vedtaget af regionale fiskeriorganisationer indarbejdes i rådsforordninger. 4) BUDGETMÆSSIGE KONSEKVENSER Forslaget har ingen konsekvenser for Fællesskabets budget. 5) YDERLIGERE OPLYSNINGER - Forenkling Forslaget indebærer en forenkling af de administrative procedurer for de offentlige myndigheder (på EU- og medlemsstatsplan). Ifølge forslaget skal Kommissionen udpege et organ med henblik på at centralisere alle rapporteringsprocedurerne mellem medlemsstaterne og NEAFC-sekretariatet. - Ophævelse af gældende retsforskrifter Vedtagelse af forslaget vil indebære ophævelse af eksisterende lovgivning. 2009/0051 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om en kontrol- og håndhævelsesordning for det område, der er omfattet af konventionen om det fremtidige multilaterale samarbejde vedrørende fiskeriet i det nordøstlige Atlanterhav RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 37, under henvisning til forslag fra Kommissionen[1], under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet[2], og ud fra følgende betragtninger: (1) Konventionen om det fremtidige multilaterale samarbejde vedrørende fiskeriet i det nordøstlige Atlanterhav, i det følgende benævnt "NEAFC-konventionen", blev godkendt ved afgørelse 81/608/EØF[3] og trådte i kraft den 17. marts 1982. (2) NEAFC-konventionen er en hensigtsmæssig ramme for det multilaterale samarbejde om rationel bevarelse og forvaltning af fiskeressourcerne i det område, der er afgrænset ved konventionen. (3) Kommissionen for Fiskeriet i det Nordøstlige Atlanterhav vedtog på sit årsmøde den 15. november 2006 en henstilling om indførelse af en kontrol- og håndhævelsesordning (i det følgende benævnt 'ordningen") for fiskerfartøjer, der driver fiskeri i konventionsområdet uden for grænserne for de kontraherende parters nationale jurisdiktion. Ordningen blev ændret ved flere henstillinger på årsmøderne i november 2007 og 2008. (4) I henhold til artikel 12 og 15 i NEAFC-konventionen trådte disse henstillinger i kraft hhv. den 1. maj 2007, den 9. februar 2008 og den 6. og 8. januar 2009. (5) Ordningen indeholder kontrolforanstaltninger for fartøjer, der fører en kontraherende parts flag, og som driver fiskeri i NEAFC-området, og ordninger for inspektion på havet, herunder inspektions-, overvågnings- og overtrædelsesprocedurer, som skal iværksættes af de kontraherende parter. (6) Ordningen omfatter en ny ordning for havnestatskontrol, som effektivt vil lukke europæiske havne for landinger af frosne fisk, som ikke er kontrolleret og fundet lovlige af flagstaten for fiskerfartøjer, der fører en anden kontraherende parts flag. (7) Visse foranstaltninger, der er vedtaget af NEAFC, er også blevet gennemført i EF-retten via den årlige TAC- og kvoteregulering, senest ved Rådets forordning (EF) nr. 43/2009 om fastsættelse for 2009 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EF-farvande og for EF-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger[4]. Af hensyn til retlig klarhed bør bestemmelser af denne art, som ikke er midlertidige, indarbejdes i en ny særskilt forordning. (8) Ordningen indeholder også bestemmelser til fremme af tredjepartsfartøjers overholdelse af bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne til sikring af, at NEAFC’s bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger følges fuldt ud. NEAFC har anbefalet, at en række fartøjer opføres på listen over fartøjer, der bevisligt har udøvet ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri. Disse henstillinger bør gennemføres i fællesskabsretten. (9) I artikel 2, stk. 2, i Rådets forordning (EØF) nr. 2847/93 af 12. oktober 1993 om indførelse af en kontrolordning under den fælles fiskeripolitik[5] hedder det, at hver medlemsstat skal sikre, at dets fartøjers aktiviteter uden for EF-farvandene er underkastet passende kontrol samt, hvis Fællesskabet har sådanne forpligtelser, inspektion og overvågning for at sørge for overholdelsen af de EF-bestemmelser, der gælder for de pågældende farvande; det bør derfor fastsættes, at de medlemsstater, hvis fiskerfartøjer har tilladelse til at fiske i det NEAFC-regulerede område, udpeger kontrollører, der kan foretage kontrol og overvågning, samt afsætter de fornødne inspektionsmidler og stiller disse til rådighed for ordningen. (10) Af hensyn til kontrollen med fiskeriaktiviteterne i NEAFC-området er det nødvendigt, at medlemsstaterne samarbejder om ordningens anvendelse indbyrdes og med Kommissionen og det af denne udpegede organ. (11) Det påhviler medlemsstaterne at overvåge, at deres kontrollører overholder de inspektionsprocedurer, der er fastlagt af NEAFC. (12) Det bør fastsættes, efter hvilken procedure de nærmere regler for ordningens gennemførelse skal vedtages. (13) De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages efter Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen[6]. For at sikre, at yderligere bevarelses- og håndhævelsesforanstaltninger vedtaget af NEAFC, der bliver obligatoriske for Fællesskabet, kan gennemføres inden for den tidsramme, der er fastsat i NEAFC-konventionen, kan ændringer vedtages efter samme procedure. (14) Da denne forordning fastsætter nye regler om kontrol og håndhævelse i NEAFC-området, bør forordning (EF) nr. 2791/1999 af 16. december 1999 om visse kontrolforanstaltninger for det område, der er omfattet af konventionen om det fremtidige multilaterale samarbejde vedrørende fiskeriet i det nordøstlige Atlanterhav, ophæves - UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: KAPITEL I Almindelige bestemmelser Artikel 1 Genstand Denne forordning opstiller de generelle regler og betingelser for Fællesskabets anvendelse af den kontrol- og håndhævelsesordning (i det følgende benævnt "ordningen"), der er vedtaget af Kommissionen for Fiskeriet i det Nordøstlige Atlanterhav. Artikel 2 Anvendelsesområde Medmindre andet er fastsat, gælder denne forordning for alle EF-fiskerfartøjer, der udøver eller er beregnet til at udøve fiskeriaktiviteter rettet mod fiskeressourcer i det regulerede område under konventionen om det fremtidige multilaterale samarbejde vedrørende fiskeriet i det nordøstlige Atlanterhav . Artikel 3 Definitioner I denne forordning forstås ved: 1) "konvention": konventionen om det fremtidige multilaterale samarbejde vedrørende fiskeriet i det nordøstlige Atlanterhav, som ændret 2) “konventionsområde”: konventionsområdets farvande som fastlagt i konventionens artikel 1, stk. 1 3) "reguleret område": de farvande i konventionsområdet, som ikke er underlagt de kontraherende parters fiskerijurisdiktion 4) "kontraherende parter": de kontraherende parter i konventionen 5) "NEAFC": Kommissionen for Fiskeriet i det Nordøstlige Atlanterhav 6) “fiskeriaktiviteter”: fiskeri, herunder fællesfiskeri, forarbejdning af fisk, omladning af fisk eller fiskevarer samt enhver anden erhvervsmæssig aktivitet, der tager sigte på eller har forbindelse med fiskeri 7) "fiskeressourcer": jf. konventionens artikel 1, stk. 2 8) "de regulerede ressourcer": de fiskeressourcer, der er omfattet af de i henhold til konventionen vedtagne henstillinger, og som er medtaget i listen i bilaget 9) "fiskerfartøj": ethvert fartøj, der anvendes til eller er beregnet til erhvervsmæssig udnyttelse af fiskeressourcer, herunder fabriksfartøjer og omladningsfartøjer 10) “tredjepartsfartøj”: ethvert fiskerfartøj, der ikke fører en NEAFC-kontraherende parts flag, herunder fartøjer, som der er rimelige grunde til at mistænke for ikke at henhøre under nogen stat 11) "fællesfiskeri': enhver aktivitet mellem to eller flere fartøjer, hvor en fangst fra et fiskerfartøjs fiskeredskaber overføres til et andet fiskerfartøj 12) "omladning": overførsel over rælingen af enhver mængde fisk eller fiskevarer, der er om bord, fra et fiskerfartøj til et andet 13) “havn”: ethvert sted, der anvendes til landing, eller et sted tæt på kysten, som den kontraherende part har udpeget til omladning af fiskeressourcer 14) "fiskeriovervågningscenter" (FOC): et operationelt center oprettet af en flagmedlemsstat, der har teknisk kapacitet til at fjernovervåge fiskerfartøjer, indsamle, lagre, validere og krydskontrollere data modtaget via forskellige kommunikationssystemer og, efter behov, gøre oplysningerne tilgængelige for flagstatens eller kyststatens kontroltjenester. Artikel 4 Kontaktorganer 1. Medlemsstaterne udpeger den kompetente myndighed, der skal fungere som kontaktorgan for modtagelse af overvågnings- og inspektionsrapporter i medfør af artikel 12, 19, 20 og 27 og for modtagelse af meddelelser og for udstedelse af tilladelser i medfør af artikel 24 og 25. 2. Kontaktorganer for modtagelse af meddelelser og udstedelse af tilladelser i medfør af artikel 24 og 25 er tilgængelige døgnet rundt. 3. Medlemsstaterne sender Kommissionen eller et af denne udpeget organ og NEAFC's sekretariat det udpegede kontaktorgans e-mailadresse og faxnummer. 4. Eventuelle efterfølgende ændringer i oplysningerne vedrørende kontaktorganer som omhandlet i stk. 1 og 3 meddeles Kommissionen eller et af denne udpeget organ og NEAFC's sekretariat senest femten dage inden ændringens ikrafttræden. 5. Det format, der skal benyttes ved fremsendelsen af oplysninger som omhandlet i stk. 1 og 3, fastsættes efter proceduren i artikel 47, stk. 2. KAPITEL II Kontrolforanstaltninger Artikel 5 EF-deltagelse 1. Medlemsstaterne meddeler ad elektronisk vej Kommissionen listen over alle de fartøjer, der fører deres flag og er registreret i Fællesskabet, og som har fået tilladelse til at fiske i det regulerede område, herunder fartøjer, der har fået tilladelse til at drive direkte fiskeri efter en eller flere regulerede ressourcer, ligesom de meddeler ændringer af listen. Meddelelsen skal gives senest den 15. december hvert år og mindst fem dage inden fartøjets indsejling i det regulerede område. Kommissionen videresender straks disse oplysninger til NEAFC's sekretariat. 2. Det format, der skal benyttes ved fremsendelsen af oplysninger som omhandlet i stk. 1, fastsættes efter proceduren i artikel 47, stk. 2. Artikel 6 Mærkning af fiskeredskaber 1. Medlemsstaterne sørger for, at fiskeredskaber, der anvendes af deres fiskerfartøjer i det regulerede område, mærkes i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 356/2005([7]). 2. Medlemsstaterne kan fjerne eller bortskaffe faststående redskaber, som ikke er mærket i overensstemmelse med stk. 1, eller som på anden måde strider mod henstillinger fra NEAFC, og fisk, som findes i disse redskaber. Artikel 7 Bjergning af tabte redskaber 1. EF-fiskerfartøjer, der fisker med faststående redskaber, skal have udstyr om bort til bjergning af tabte redskaber. 2. Et fartøj, der har tabt faststående redskaber, skal søge at bjerge dem hurtigst muligt. 3. Kan de tabte redskaber ikke bjerges, skal fartøjsføreren senest 24 timer efter tabet meddele den kompetente myndighed i sin flagmedlemsstat følgende: a) fartøjets navn og kaldesignal b) arten af de tabte redskaber c) tidspunktet for tabet d) position, hvor redskaberne blev tabt e) eventuelle forsøg fra fartøjets side på at bjerge redskaberne. 4. Den kompetente myndighed sender straks de oplysninger, den har fået meddelt i medfør af stk. 3, til Kommissionen eller til et af denne udpeget organ, som straks videresender dem til NEAFC's sekretariat. 5. Medlemsstaterne foranstalter regelmæssigt bjergning af tabte redskaber tilhørende fartøjer, der fører deres flag. Bjerges redskaber, der ikke er rapporteret som tabt af fartøjsføreren, kan den medlemsstat, som har bjerget redskaberne, inddrive omkostningerne hos føreren for det fartøj, der har tabt redskaberne. Artikel 8 Registrering af fangster og fiskeriindsats 1. Ud over de oplysninger, der er foreskrevet i artikel 6 i forordning (EØF) nr. 2847/93, skal førere af EF-fiskerfartøjer registrere følgende i en indbundet pagineret fiskerilog: a) hver indsejling i og udsejling fra det regulerede område b) dagligt og/eller for hvert træk, de anslåede samlede fangster, der opbevares om bord siden den sidste indsejling i det regulerede område c) dagligt og/eller for hvert træk, mængden af udsmid. 2. Førerne af EF-fiskerfartøjer, der fisker efter regulerede ressourcer, og som forarbejder og/eller nedfryser deres fangst, skal: a) registrere deres samlede produktion for hver art og produktform i en produktionslogbog og b) stuve al forarbejdet fangst i lastrummet på en sådan måde, at hver art kan lokaliseres ud fra en stuveplan, der føres om bord på fiskerfartøjet. 3. Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne fritage et EF-fiskerfartøj, der deltager i omladning, og som tager mængder om bord, fra forpligtelsen til at føre en fiskerilogbog. Fartøjer, der fritages, anfører i stuveplanen, hvor i lastrummet frossen fisk som omhandlet i artikel 14, stk. 1, er anbragt, og registrerer i en produktionslogbog: a) dato og tidspunkt (UTC) for transmission af rapporten som omhandlet i artikel 9 b) hvor det drejer sig om en radiotransmission, navnet på den radiostation, over hvilken rapporten transmitteres c) dato og tidspunkt (UTC) for omladningen d) stedet (breddegrad/længdegrad) for omladningen e) de mængder af hver art, der tages om bord f) navnet på og det internationale radiokaldesignal for det fiskerfartøj, hvorfra fangsten er blevet overført. 4. Gennemførelsesbestemmelser til denne artikel vedtages efter proceduren i artikel 47, stk. 2. Artikel 9 Rapportering af fangster af regulerede arter 1. Førere af EF-fiskerfartøjer, der fisker efter regulerede ressourcer, tilsender deres fiskeriovervågningscenter elektroniske fangstrapporter. Disse data stilles til rådighed for Kommissionen efter anmodning. Rapporterne skal omfatte: a) de mængder, der befinder sig om bord ved indsejlingen i det regulerede område. Disse rapporter skal sendes højst 12 timer og mindst 2 timer før hver indsejling i det regulerede område b) de ugentlige fangster. Disse rapporter skal sendes første gang senest ved udløbet af den syvende dag efter indsejlingen i det regulerede område; hvis fisketogtet varer mere end syv dage, skal rapporten sendes senest mandag middag for de fangster, der i den forløbne uge frem til søndag kl. 24.00 er taget i det regulerede område; denne rapport skal indeholde antallet af fiskedage siden fiskeriets påbegyndelse eller siden den seneste fangstrapport c) de mængder, der befinder sig om bord ved udsejlingen fra det regulerede område. Disse rapporter skal sendes højst 8 timer og mindst 2 timer før hver udsejling fra det regulerede område. De skal i givet fald indeholde oplysning om antallet af fiskedage og fangster taget i det regulerede område siden fiskeriets påbegyndelse eller siden den seneste fangstrapport d) de modtagne og afgivne mængder ved hver omladning af fisk og den fangst, der er taget om bord ved fællesfiskeri i den periode, hvor fartøjet har opholdt sig i det regulerede område. Disse rapporter sendes senest 24 timer efter afslutningen af omladningen eller fællesfiskeriet. 2. Medlemsstaterne videresender straks efter modtagelsen fangstrapporterne til NEAFC's sekretariat ad elektronisk vej. 3. Oplysningerne fra fangstrapporterne registreres af medlemsstaterne i databasen omhandlet i artikel 19, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 2847/93. 4. Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel og især formatet og specifikationerne for fremsendelsen fastlægges efter proceduren i artikel 47, stk. 2. Artikel 10 Samlet rapportering af fangster og fiskeriindsats 1. Medlemsstaterne sender før den 15. hver måned ad elektronisk vej Kommissionen oplysninger om de mængder af ressourcer, der er taget i det regulerede område af fartøjer, der fører deres flag, og som i den forløbne måned er blevet landet eller omladet. 2. Desuden sender medlemsstaterne før den 15. hver måned ad elektronisk vej Kommissionen oplysninger om de mængder af regulerede ressourcer, der er taget i EF-farvande i konventionsområdet af fartøjer, der fører deres flag, og som i den forløbne måned er blevet landet eller omladet, jf. dog artikel 15 i forordning (EF) nr. 2847/93. 3. Listen over ressourcer, der skal meddeles i medfør af stk. 1, og det format, der skal benyttes ved meddelelsen af oplysningerne i overensstemmelse med stk. 1 og 2, fastsættes efter proceduren i artikel 47, stk. 2. 4. Kommissionen samler de i stk. 1 og 3 nævnte data for alle medlemsstaterne og sender disse data til NEAFC's sekretariat senest 30 dage efter udgangen af den kalendermåned, i hvilken fangsterne er landet eller omladet. Artikel 11 Fartøjsovervågningssystem Medlemsstaterne sørger for, at oplysninger, der gennem det satellitbaserede fartøjsovervågningssystem (VMS-systemet) indhentes om fartøjer, der fører deres flag, og som fisker i det regulerede område, automatisk og ad elektronisk vej fremsendes til NEAFC's sekretariat i det format og efter de specifikationer, der fastlægges efter proceduren i artikel 47, stk. 2. Artikel 12 Meddelelse af oplysninger 1. Medlemsstaterne fremsender straks de i artikel 9 og 11 nævnte rapporter og oplysninger. I tilfælde af tekniske fejl sendes disse rapporter og oplysninger imidlertid til NEAFC's sekretariat senest 24 timer efter modtagelsen. Medlemsstaterne sørger for, at alle rapporter og meddelelser, der sendes til Kommissionen, er fortløbende nummereret. 2. Medlemsstaterne sørger for, at rapporter og oplysninger, der sendes til NEAFC's sekretariat, er i overensstemmelse med de formater og protokoller for dataudveksling, der er fastsættes efter proceduren i artikel 47, stk. 2. Artikel 13 Omladning og fællesfiskeri 1. EF-fiskerfartøjer må ikke foretage omladninger i det regulerede område, medmindre de forinden har fået tilladelse hertil af de kompetente myndigheder i deres flagmedlemsstat 2. EF-fiskerfartøjer må kun deltage i omladninger eller fællesfiskeri med fartøjer, der fører en kontraherende parts flag, og fartøjer tilhørende en tredjepart, som NEAFC har indrømmet status som samarbejdende tredjepart. 3. EF-fiskerfartøjer, der deltager i omladning, og som tager mængder om bord, må ikke under samme rejse udøve andet fiskeri, herunder fællesfiskeri, bortset fra forarbejdning og landing af fisk. Artikel 14 Separat stuvning 1. EF-fiskerfartøjer, som medfører frosne fiskeressourcer, der er fanget i konventionsområdet af mere end ét fiskerfartøj, kan stuve fisken fra hvert af disse fartøjer i mere end én del af lastrummet, men skal holde den klart adskilt fra fisk fanget af andre fartøjer, bl.a. ved hjælp af plast, krydsfiner eller net. 2. Alle fangster, der tages i konventionsområdet, skal stuves separat fra fangster, der er taget uden for dette område Artikel 15 Mærkning af frossen fisk Al fisk, der er fanget i konventionsområdet, skal ved nedfrysning identificeres ved hjælp af en letlæselig etiket eller et letlæseligt stempel. På etiketten eller stemplet, der anbringes på hver kasse med eller blok af frossen fisk, anføres art, produktionsdato, ICES-underområde og ICES-afsnit, hvor fangsten er taget, og navnet på det fartøj, som har fanget fisken. KAPITEL III Inspektioner på havet Artikel 16 NEAFC-kontrollører 1. De medlemsstater, hvis fiskerfartøjer har tilladelse til at fiske i det regulerede område, udpeger kontrollører, som de stiller til rådighed for ordningen med henblik på overvågnings- og inspektionsopgaver. 2. Medlemsstaterne udsteder et særligt identitetskort til hver kontrollør. Identitetskortets format fastsættes efter proceduren i artikel 47, stk. 2. 3. Kontrolløren medbringer dette identitetskort og fremviser det ved bording af et fiskerfartøj. Artikel 17 Generelle principper for inspektion og overvågning 1. Kommissionen eller et af denne udpeget organ samordner overvågnings- og inspektionsaktiviteterne for Fællesskabet og udarbejder hvert år i samråd med de berørte medlemsstater en fælles plan for ressourceanvendelse for Fællesskabets deltagelse i ordningen det følgende år. Kommissionen eller et af denne udpeget organ sørger for, at der, når mere end ti EF-fiskerfartøjer på samme tid udøver fiskeri efter regulerede ressourcer i det regulerede område, befinder sig et inspektionsfartøj fra en medlemsstat i området, eller at der er indgået en aftale med en anden kontraherende part, så der sikres tilstedeværelse af et inspektionsfartøj i området. 2. Kommissionen eller et af denne udpeget organ fastsætter antallet af inspektioner baseret på størrelsen af EF-flåden, idet der tages hensyn til den tid, som EF-fiskerfartøjer tilbringer i det regulerede område. 3. Kommissionen eller et af denne udpeget organ søger via en rimelig fordeling af kontrollørerne at sikre lige behandling mellem alle kontraherende parter med fiskerfartøjer, der opererer i det regulerede område. 4. Medlemsstaterne sørger for, at inspektioner foretaget af deres kontrollører finder sted uden forskelsbehandling og i overensstemmelse med ordningen. 5. Medlemsstaterne tager skridt til, at NEAFC-kontrollører fra en anden kontraherende part kan foretage inspektioner om bord på fartøjer, der fører de pågældende medlemsstaters flag. 6. Kontrollørerne undgår at bruge magt, medmindre dette er nødvendigt af hensyn til deres egen sikkerhed, og i så fald kun i det nødvendige omfang. Ved inspektion om bord på fiskerfartøjer må kontrollørerne ikke bære skydevåben. 7. Kontrollørerne undgår indgreb, der kan skade fiskerfartøjet, dets aktiviteter og den ombordværende fangst, medmindre dette er nødvendigt for udøvelsen af deres opgaver, og i så fald kun i det nødvendige omfang. Artikel 18 Inspektionsmidler 1. Medlemsstaterne stiller tilstrækkelige midler til rådighed for deres kontrollører, så de kan varetage deres overvågnings- og inspektionsopgaver. I den forbindelse stiller de inspektionsfartøjer og fly til rådighed for ordningen. 2. Kommissionen eller et af denne udpeget organ sender inden den 1. januar hvert år NEAFC's sekretariat nærmere oplysninger om planen, navnene på de NEAFC-kontrollører og særlige inspektionsfartøjer samt de flytyper (med angivelse af registreringsnummer, navn og radiokaldesignal), som medlemsstaterne stiller til rådighed for ordningen det pågældende år. Disse oplysninger tages fra listen omhandlet i artikel 6 i forordning (EF) nr. 1042/2006. Medlemsstaterne sender ændringer til denne liste til Kommissionen eller et af denne udpeget organ, som videresender disse oplysninger til NEAFC's sekretariat og de andre medlemsstater en måned inden ændringens ikrafttræden. 3. Fartøjer, der er stillet til rådighed for ordningen, og som har NEAFC-kontrollører om bord, så vel som de bordingbåde, de anvender, angiver med det særlige NEAFC-inspektionssignal, at de ombordværende kontrollører kan udføre inspektionsopgaver i henhold til ordningen. Fly, der stilles til rådighed for ordningen, påmales deres internationale radiokaldesignal, så det er klart synligt. Det særlige signals form fastlægges efter proceduren i artikel 47, stk. 2. 4. Kommissionen eller et af denne udpeget organ fører for EF-inspektionsfartøjer og fly, der er stillet til rådighed, et register med angivelse af dato og klokkeslæt for påbegyndelse og afslutning af deres opgaver under ordningen i den form, der fastsættes efter proceduren i artikel 47, stk. 2. Kommissionen eller et af denne udpeget organ meddeler NEAFC's sekretariat disse oplysninger. Artikel 19 Overvågningsprocedure 1. Overvågningen baseres på NEAFC-kontrollørernes observationer af fiskerfartøjer fra et fartøj eller et fly, der er stillet til rådighed for ordningen. NEAFC-kontrollørerne sender straks ad elektronisk vej en kopi af hver observationsrapport pr. fartøj i den efter proceduren i artikel 47, stk. 2 fastsatte form til det pågældende fartøjs flagstat, til Kommissionen eller et af denne udpeget organ og til NEAFC's sekretariat. En udskrift af hver observationsrapport og eventuelle fotografier sendes efter anmodning til det pågældende fartøjs flagstat. 2. De registrerer deres observationer i en overvågningsrapport i en form, der fastlægges efter proceduren i artikel 47, stk. 2. Artikel 20 Inspektionsprocedure 1. Kontrollørerne må ikke foretage bording, uden at der forud er givet det pågældende fiskerfartøj radiomeddelelse herom, eller uden at fiskerfartøjet har modtaget den pågældende meddelelse ved hjælp af den internationale signalkode, herunder inspektionsfartøjets identitet, uanset om modtagelse af meddelelsen bekræftes. 2. Kontrollørerne har bemyndigelse til at undersøge alle relevante områder, broer og skibsrum på fiskerfartøjerne, fangsterne (forarbejdede eller ej), nettene og andre fiskeredskaber, udstyr og alle relevante dokumenter, som de anser for nødvendige for at kunne kontrollere overholdelsen af de af NEAFC fastsatte foranstaltninger, ligesom de har beføjelse til at udspørge skibsføreren eller en af denne udpeget person. 3. Det fiskerfartøj, der skal bordes, må ikke gives ordre til at standse eller manøvrere under fiskeri eller til at standse udsætning eller indhaling af fiskeredskaber. Kontrollørerne kan give ordre til at afbryde eller udskyde indhaling af fiskeredskaber, indtil de har bordet fartøjet, men under alle omstændigheder højst i 30 minutter efter modtagelsen af det i stk. 1 nævnte signal. 4. Førerne af inspektionsfartøjer sørger for, at de manøvrerer med en sikkerhedsafstand til fiskerfartøjet i overensstemmelse med navigationsreglerne. 5. Kontrollørerne kan anmode et fiskerfartøj om at udsætte indsejling i eller udsejling fra det regulerede område i op til 6 timer efter fiskerfartøjets fremsendelse af de i artikel 9, stk. 1, litra a) og c), omhandlede rapporter. 6. Inspektionen må højst vare i fire timer, eller indtil redskab og fangst er halet ind og inspiceret, hvis dette tager længere tid. Hvis der afsløres en overtrædelse, kan kontrollørerne blive om bord i den tid, der er nødvendig til at træffe foranstaltningerne omhandlet i artikel 29, stk. 1, litra b). 7. Under særlige omstændigheder med hensyn til fiskerfartøjets størrelse og de ombordværende fangstmængder kan inspektionen strække sig over længere tid end fastsat i stk. 6. Under sådanne forhold bliver kontrollørerne under ingen omstændigheder længere om bord på fiskerfartøjet end nødvendigt til at gennemføre inspektionen. Begrundelsen for overskridelsen af tidsfristen i stk. 6 skal anføres i inspektionsrapporten omhandlet i stk. 9. 8. Højst to kontrollører, der er stillet til rådighed af medlemsstaterne, må borde en anden kontraherende parts fiskerfartøj. Ved gennemførelsen af inspektionen kan kontrollørerne anmode skibsføreren om enhver påkrævet bistand. Kontrollørerne må ikke indskrænke skibsførerens mulighed for at kommunikere med sin flagstats myndigheder under bordingen og inspektionen. 9. Hver inspektion dokumenteres ved udfyldelse af en inspektionsrapport ved anvendelse af det format, der fastsættes efter proceduren i artikel 47, stk. 2. Fartøjets fører kan fremsætte bemærkninger til inspektionsrapporten, som underskrives af kontrollørerne ved inspektionens afslutning. Der udleveres en kopi af inspektionsrapporten til fiskerfartøjets fører. En kopi af hver inspektionsrapport sendes straks til Kommissionen eller til et af denne udpeget organ. Kommissionen eller et af denne udpeget organ videresender den straks det inspicerede fartøjs flagstat og til NEAFC's sekretariat. Originalen og en bekræftet kopi af hver inspektionsrapport fremsendes efter anmodning til det inspicerede fartøjs flagstat. Artikel 21 Skibsførerens forpligtelser under en inspektion Føreren af et fiskerfartøj: a) medvirker til, at kontrollørerne kan gå til og fra borde hurtigt og sikkert ifølge specifikationer, der vedtages efter proceduren i artikel 47, stk. 2 b) samarbejder og bistår ved inspektionen af fartøjet i medfør af denne forordning og må ikke hindre kontrollørerne i at varetage deres opgaver eller true eller forstyrre dem under udførelsen af deres opgaver, ligesom de sørger for deres sikkerhed c) giver kontrollørerne mulighed for at kommunikere med myndighederne i flagstaten og i den stat, der foretager inspektionen d) giver kontrollørerne adgang til alle områder, dæk og rum på fartøjet, fangster (også forarbejdede) om bord, net og andre redskaber, udstyr samt alle relevante oplysninger eller dokumenter, som kontrolløren skønner nødvendige i overensstemmelse med artikel 20, stk. 2 e) stiller på forlangende kopier og dokumenter til rådighed for kontrolløren og f) tilbyder kontrollørerne rimelige faciliteter, herunder, når det er relevant, ophold og forplejning, når de forbliver om bord på fartøjet i henhold til artikel 32, stk. 3. KAPITEL IV Havnestatskontrol af fiskerfartøjer, der fører en anden kontraherende stats flag Artikel 22 Anvendelsesområde Uden at dette indskrænker forordning (EØF) nr. 2847/93 og Rådets forordning (EF) nr. 1005/2008 om en EF-ordning, der skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri ("IUU-forordningen"), gælder bestemmelserne i dette kapitel for landing eller omladning i EF-havne af fisk, der er frosset ned efter at være blevet fanget i konventionsområdet af fiskerfartøjer, der fører en anden kontraherende stats flag. Artikel 23 Udpegede havne Medlemsstaterne udpeger havne eller steder tæt på kysten, hvor landing eller omladning af fiskevarer som omhandlet i artikel 22 og havnetjenester er tilladt, og underretter Kommissionen herom. Kommissionen underretter NEAFC's sekretariat om disse steder og om enhver ændring af listen over udpegede havne mindst femten dage, før ændringen træder i kraft. Landing og omladning af fisk, der er frosset ned efter at være blevet fanget i konventionsområdet af fiskerfartøjer, der fører en anden kontraherende stats flag, kan kun tillades i udpegede havne. Artikel 24 Forudgående meddelelse om anløb af havn 1. Uanset artikel 28e, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 2847/93 skal førere af alle fiskerfartøjer eller deres repræsentanter, der om bord har fisk som omhandlet i nærværende forordnings artikel 22, og som agter at anløbe en havn eller at lande eller omlade deres fangst, meddele dette til de kompetente myndigheder i medlemsstaten, hvor den havn, de ønsker at anløbe, er beliggende, mindst tre hverdage forud for deres forventede ankomsttidspunkt. En medlemsstat kan imidlertid fastsætte en anden tidsfrist, især under hensyntagen til afstanden mellem fiskepladserne og dens havne. I så fald informerer medlemsstaten straks Kommissionen eller et af denne udpeget organ og NEAFC's sekretariat herom. 2. Fartøjsførere eller deres repræsentanter kan annullere en tidligere meddelelse ved til de kompetente myndigheder i den havn, de ønsker at benytte, at meddele dette senest 24 timer før den meddelte forventede ankomst i havn. En medlemsstat kan imidlertid fastsætte en anden tidsfrist for annullering. I så fald informerer medlemsstaten straks Kommissionen eller et af denne udpeget organ og NEAFC's sekretariat herom. Meddelelsen skal ledsages af en kopi af den originale meddelelsesformular, som på tværs bærer påskriften "ANNULLERET". 3. Havnemedlemsstatens kompetente myndigheder fremsender straks en kopi af den i stk. 1 og 2 omhandlede meddelelse til fartøjets flagstat og til donorfartøjernes flagstat(er), hvis fartøjet har gennemført omladning. En kopi af meddelelsen omhandlet i stk. 1 og 2 sendes tillige til Kommissionen eller et af denne udpeget organ, som straks videresender den til NEAFC's sekretariat. 4. Havnemedlemsstaten forbyder adgang til sine havne for fartøjer, der ikke har givet den påkrævede forudgående meddelelse om anløb af havn. 5. Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel og især formatet og specifikationerne for meddelelsen fastlægges efter proceduren i artikel 47, stk. 2. Artikel 25 Tilladelse til landing eller omladning 1. Flagstaten for et fiskerfartøj, der ønsker at foretage landing eller omladning, eller, hvis fartøjet har deltaget i omladning uden for EF-farvande, donorfartøjernes flagstat(er) skal ved tilbagesendelse en kopi af den forudgående meddelelse som omhandlet i artikel 24 bekræfte: a) at de fiskerfartøjer, som angives at have taget fiskene, havde tilstrækkelige kvoter til de angivne arter b) at mængderne af fisk om bord er behørigt rapporteret og medtaget ved beregning af eventuelle fangst- eller indsatsbegrænsninger c) at de fiskerfartøjer, som angives at have fanget fiskene, havde tilladelse til at fiske i de angivne områder d) at fartøjernes tilstedeværelse i det angivne fangstområde er blevet verificeret i henhold til FOS-data. 2. Landing eller omladning må først påbegyndes, når havnemedlemsstatens kompetente myndigheder har givet tilladelse hertil. Tilladelse gives kun, hvis der er modtaget bekræftelse fra den i stk. 1 omhandlede flagstat. 3. Uanset stk. 2 kan havnemedlemsstatens kompetente myndigheder tillade hel eller delvis landing, selv om bekræftelsen omhandlet i stk. 1 ikke foreligger, men de pågældende fisk skal i så fald opbevares på lager under deres kontrol. Fiskene frigives først til salg, overdragelse eller transport, når bekræftelsen omhandlet i stk. 1 er modtaget. Hvis bekræftelsen ikke modtages senest 14 dage efter landingen, kan havnemedlemsstatens kompetente myndigheder konfiskere fiskene og bortskaffe dem efter deres nationale regler. 4. Havnemedlemsstatens kompetente myndigheder meddeler straks skibsføreren deres beslutning om at tillade eller forbyde landing eller omladning og underretter Kommissionen eller et af denne udpeget organ, som fremsender beslutningen til NEAFC's sekretariat. 5. Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel fastsættes efter proceduren i artikel 47, stk. 2. Artikel 26 Havneinspektioner 1. Medlemsstaterne inspicerer mindst 15 % af landinger og omladninger i deres havne i hvert rapporteringsår. 2. Inspektionen skal omfatte overvågning af hele losningen eller omladningen og krydskontrol mellem de mængder pr. art, der er anført i den forudgående meddelelse om landing, og de mængder pr. art, der landes eller omlades. Når landing eller omladning er afsluttet, efterprøver og noterer kontrolløren de mængder fisk pr. art, der forbliver om bord. 3. De nationale kontrollører undgår i videst muligt omfang at forsinke et fartøj unødigt og sikrer, at inspektionen er til mindst mulig gene og ulejlighed for fartøjet og ikke går ud over fiskens kvalitet. 4. Havnemedlemsstaten kan indbyde kontrollører fra andre kontraherende parter til at ledsage deres egne kontrollører og observere inspektionen af landing eller omladning af fiskeressourcer fanget af fiskerfartøjer, der fører en anden kontraherende stats flag. Artikel 27 Inspektionsrapporter 1. Hver inspektion dokumenteres ved udfyldelse af en inspektionsrapport ved anvendelse af det format, der fastsættes efter proceduren i artikel 47, stk. 2. 2. Fartøjets fører kan fremsætte bemærkninger til inspektionsrapporten, som underskrives af kontrolløren og føreren ved inspektionens afslutning. Der udleveres en kopi af inspektionsrapporten til fiskerfartøjets fører. 3. En kopi af hver inspektionsrapport fremsendes straks til det kontrollerede fiskerfartøjs flagstat og til donorfartøjernes flagstat(er), hvis fiskerfartøjet har gennemført omladning, og til Kommissionen eller et af denne udpeget organ og til NEAFC's sekretær. Originalen og en bekræftet kopi af hver inspektionsrapport fremsendes efter anmodning til det inspicerede fartøjs flagstat. KAPITEL V Overtrædelser Artikel 28 Anvendelsesområde Uden at dette indskrænker forordning (EØF) nr. 2847/93 og forordning (EF) nr. 1005/2008, gælder bestemmelserne i dette kapitel for EF-fiskerfartøjer og fiskerfartøjer, der fører en anden kontraherende parts flag, som udøver eller er beregnet til at udøve fiskeriaktiviteter rettet mod fiskeressourcer i det regulerede område. Artikel 29 Overtrædelsesprocedurer 1. Har en kontrollør alvorlig grund til at formode, at et fiskerfartøj har udøvet aktiviteter i strid med de af NEAFC vedtagne foranstaltninger, skal han a) anføre overtrædelsen i rapporten omhandlet i artikel 19, stk. 2, artikel 20, stk. 8, eller artikel 27 b) træffe alle nødvendige foranstaltninger for, at bevismidlerne ikke skal gå tabt eller forringes; et identifikationsmærke kan fastgøres solidt på alle de dele af fiskeredskaberne, som efter kontrollørens skøn har været anvendt i strid med de gældende regler c) straks bestræbe sig på at få kontakt med en kontrollør eller de udpegede myndigheder i flagstaten for det inspicerede fartøj d) straks sende inspektionsrapporten til Kommissionen eller et af denne udpeget organ. 2. Den medlemsstat, der har foretaget inspektionen, meddeler så vidt muligt den første arbejdsdag efter datoen for inspektionens påbegyndelse skriftligt de nærmere enkeltheder vedrørende overtrædelsen til flagstaten for det inspicerede fartøj og til Kommissionen eller et af denne udpeget organ. 3. Den medlemsstat, der har foretaget inspektionen, sender straks den originale overvågnings- eller inspektionsrapport med al tilhørende dokumentation til de kompetente myndigheder i flagstaten for det inspicerede fiskerfartøj samt en kopi til Kommissionen eller et af denne udpeget organ, som sender NEAFC's sekretariat en kopi. Artikel 30 Opfølgning af overtrædelser 1. Når en medlemsstat fra en anden kontraherende part eller en anden medlemsstat modtager en meddelelse om en overtrædelse begået af et fiskerfartøj, der fører dens flag, skal den hurtigt tage skridt til i overensstemmelse med dens nationale lovgivning at indhente og undersøge beviserne for overtrædelsen og indlede yderligere undersøgelser, som den videre behandling af overtrædelsen måtte nødvendiggøre, samt om muligt inspicere fartøjet. 2. Hver medlemsstat udpeger de myndigheder, beviserne for overtrædelser skal sendes til, og giver Kommissionen eller et af denne udpeget organ meddelelse om disse myndigheders adresse og om eventuelle ændringer i disse oplysninger. Kommissionen eller et af denne udpeget organ meddeler dernæst NEAFC's sekretariat disse oplysninger. Artikel 31 Alvorlige overtrædelser I forbindelse med denne forordning forstås følgende som alvorlige overtrædelser: a) fiskeri uden gyldig fiskeritilladelse udstedt af flagstaten b) fiskeri uden kvote eller efter at en kvote er opbrugt c) anvendelse af forbudte fiskeredskaber d) fangsterklæringer med groft ukorrekte angivelser e) gentagen misligholdelse af bestemmelserne i artikel 9 og 11 f) landing eller omladning i havn, der ikke er udpeget i overensstemmelse med artikel 23 g) misligholdelse af bestemmelserne i artikel 24 h) landing eller omladning uden tilladelse fra havnestaten omhandlet i artikel 25 i) hindring af inspektør i at udføre sine opgaver j) direkte fiskeri efter en bestand, der er omfattet af fiskestop eller fiskeforbud k) forfalskning eller tilsløring af fiskerfartøjets mærkning, identitet eller registrering l) tilsløring, forfalskning eller tilintetgørelse af bevismateriale vedrørende en undersøgelse m) begåelse af flere overtrædelser, som tilsammen udgør en alvorlig tilsidesættelse af bevarelses- og forvaltningsforanstaltningerne n) deltagelse i omladninger eller fællesfiskeri med fartøjer tilhørende en tredjepart, som NEAFC ikke har indrømmet status som samarbejdende tredjepart o) levering af forsyninger, brændstof eller andre tjenesteydelser til fartøjer, der er opført på listerne omhandlet i artikel 44. Artikel 32 Opfølgning af alvorlige overtrædelser 1. Finder en kontrollør, at der er alvorlig grund til at formode, at et fiskerfartøj har begået en alvorlig overtrædelse som omhandlet i artikel 31, giver han straks meddelelse om overtrædelsen til Kommissionen eller et af denne udpeget organ, til de kompetente myndigheder i flagstaten for det inspicerede fiskerfartøj og til donorfartøjernes flagstat(er), hvis det inspicerede fartøj har deltaget i omladning, jf. artikel 29, stk. 3, og sender en kopi til NEAFC's sekretariat . 2. For at sikre beviserne træffer kontrolløren alle fornødne forholdsregler for, at bevismaterialet ikke skal gå tabt eller forringes, idet han samtidig bestræber sig på at forstyrre fiskeriet mindst muligt. 3. Kontrolløren kan forblive om bord på fartøjet, så længe han behøver for at meddele den i artikel 33 omhandlede behørigt autoriserede kontrollør oplysningerne om overtrædelsen, eller indtil flagstaten i sit svar anmoder kontrolløren om at forlade fiskerfartøjet. Artikel 33 Opfølgning af alvorlige overtrædelser begået af et EF-fiskerfartøj 1. Efter modtagelsen af en meddelelse som omhandlet i artikel 32, stk. 1, sørger flagmedlemsstaterne straks for, at det pågældende fiskerfartøj inspiceres inden 72 timer af en kontrollør, der er behørigt autoriseret i forhold til den pågældende overtrædelse. Den behørigt autoriserede kontrollør border det pågældende fiskerfartøj og undersøger det af NEAFC-kontrolløren fremlagte bevismateriale for den formodede overtrædelse og sender hurtigst muligt resultaterne af undersøgelsen til den kompetente myndighed i flagmedlemsstaten og til Kommissionen eller et af denne udpeget organ. 2. Efter meddelelsen af disse resultater giver flagmedlemsstaten, hvis bevismaterialet berettiger hertil, fiskerfartøjet ordre til straks og under alle omstændigheder inden 24 timer at anløbe en af denne udpeget havn med henblik på en grundig inspektion foretaget på dens foranledning. 3. Flagmedlemsstaten kan bemyndige den stat, der foretager inspektionen, til straks at bringe fiskerfartøjet til en af flagmedlemsstaten udpeget havn. 4. Beordres fartøjet ikke til at anløbe en havn, skal flagmedlemsstaten hurtigst muligt fremlægge behørig begrundelse herfor for Kommissionen eller et af denne udpeget organ og for inspektionsstaten. Kommissionen eller et af denne udpeget organ fremsender begrundelsen til NEAFC's sekretariat. 5. Beordres et fartøj til at anløbe en havn med henblik på en grundig inspektion, jf. stk. 2 og 3, kan en NEAFC-kontrollør fra en anden kontraherende part komme om bord og forblive om bord på fartøjet, medens det er undervejs til havn, og være til stede ved den grundige inspektion af fartøjet, der foretages i havnen, forudsat at fartøjets flagmedlemsstat indvilliger heri. 6. Flagmedlemsstaten underretter straks Kommissionen eller et af denne udpeget organ om resultaterne af den grundige inspektion og om de foranstaltninger, som den har truffet på grund af overtrædelsen. 7. Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel fastsættes efter proceduren i artikel 47, stk. 2. Artikel 34 Rapportering og opfølgning af overtrædelser 1. Medlemsstaterne sender senest den 15. februar hvert år Kommissionen eller et af denne udpeget organ en rapport om forløbet af sagerne vedrørende overtrædelser af NEAFC's foranstaltninger begået det foregående kalenderår. En overtrædelse opføres fortsat i hver efterfølgende rapport, indtil sagen er afsluttet i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i den nationale lovgivning. Kommissionen eller et af denne udpeget organ fremsender rapporterne til NEAFC's sekretariat inden den 1. marts. 2. Rapporten, jf. stk. 1, skal indeholde oplysninger om sagernes forløb, navnlig med angivelse af, om der er tale om en verserende sag, en appelleret afgørelse eller en igangværende undersøgelse. Rapporten skal indeholde specifikke oplysninger om pålagte sanktioner, navnlig med angivelse af bødernes størrelse, værdien af beslaglagte fisk og/eller fiskeredskaber og skriftlige advarsler samt en forklaring, hvis der ikke er indledt en sag. Artikel 35 Behandling af inspektionsrapporter 1. Medlemsstaterne skal betragte rapporter fra kontrollører fra andre medlemsstater eller kontraherende parter under ordningen som havende samme beviskraft som rapporter fra deres egne kontrollører og behandle dem på samme måde. 2. Medlemsstaterne skal samarbejde indbyrdes og med andre relevante kontraherende parter for at lette retslige eller ikke-retslige procedurer, der indledes på grundlag af en rapport fra en af ordningens kontrollører. Artikel 36 Rapporter om overvågnings- og inspektionsaktiviteter 1. Hver medlemsstat sender senest den 15. februar hvert år Kommissionen eller et af denne udpeget organ en rapport for det foregående kalenderår med følgende oplysninger: a) antallet af inspektioner, den har gennemført i medfør af artikel 19, 20 og 26, med angivelse af antallet af inspektioner på fartøjer fra hver af de kontraherende parter og, i tilfælde af overtrædelser, datoen og positionen for inspektionen af det pågældende fartøj og overtrædelsens art b) antallet af flytimer og antallet af dage til havs i forbindelse med NEAFC-patruljering, antallet af observationer, både af fartøjer tilhørende kontraherende parter og tredjeparter, og en liste over fartøjer, for hvilke der er udarbejdet en overvågningsrapport. 2. Kommissionen eller et af denne udpeget organ udarbejder en fællesskabsrapport på grundlag af rapporterne fra medlemsstaterne. Den sender fællesskabsrapporten til NEAFC's sekretariat senest den 1. marts hvert år. KAPITEL VI Foranstaltninger til fremme af tredjepartsfartøjers regeloverholdelse Artikel 37 Anvendelsesområde 1. Dette kapitel finder anvendelse på tredjeparters fiskerfartøjer, som udøver eller er beregnet til at udøve fiskeriaktiviteter rettet mod fiskeressourcer i konventionsområdet. 2. Dette kapitel berører ikke forordning (EØF) nr. 2847/93, forordning (EF) nr. 1093/94 og forordning (EF) nr. 1005/2008. Artikel 38 Observation og identifikation af tredjepartsfartøjer 1. Medlemsstaterne sender straks Kommissionen eller et af denne udpeget organ oplysninger om tredjepartsfartøjer, der er observeret eller på anden måde identificeret under udøvelse af fiskeri i konventionsområdet. Kommissionen eller et af denne udpeget organ underretter straks NEAFC's sekretariat og alle medlemsstaterne om hver observationsrapport, den/det modtager. 2. Den medlemsstat, som har observeret tredjepartsfartøjet, søger straks at meddele fartøjet, at det er observeret eller på anden måde identificeret under udøvelse af fiskeri i konventionsområdet, og at det, medmindre dets flagstat af NEAFC er indrømmet status som samarbejdende tredjepart, derfor formodes at handle i strid med de henstillinger, der er vedtaget i henhold til konventionen. 3. Er et tredjepartsfartøj observeret eller på anden måde identificeret under udøvelse af omladning, formodes ethvert andet tredjepartsfartøj, der er identificeret som værende involveret i denne aktivitet sammen med det pågældende fartøj, at handle i strid med bevarelses- og håndhævelsesbestemmelserne. Artikel 39 Inspektioner på havet 1. NEAFC-kontrollørerne skal anmode om tilladelse til at borde og inspicere tredjepartsfartøjer, som af en kontraherende part er observeret eller på anden måde identificeret under udøvelse af fiskeri i konventionsområdet. Indvilger fartøjet i bordingen, skal inspektionen dokumenteres, ved at der udarbejdes en inspektionsrapport som omhandlet i artikel 20, stk. 9. 2. NEAFC-kontrollørerne fremsender straks en kopi af inspektionsrapporten til Kommissionen eller et af denne udpeget organ, til NEAFC's sekretariat og til føreren af tredjepartsfartøjet. Berettiger bevismaterialet hertil, kan en medlemsstat træffe passende foranstaltninger under iagttagelse af folkeretten. Medlemsstaterne opfordres til at undersøge, om deres nationale foranstaltninger giver mulighed for udøvelse af jurisdiktion over sådanne fartøjer. 3. Indvilger skibsføreren ikke i bording og inspektion af sit fartøj, eller opfylder han ikke alle forpligtelserne i artikel 21, stk. 1-4, formodes fartøjet at have udøvet IUU-virksomhed. NEAFC-kontrolløren skal straks underrette Kommissionen eller et af denne udpeget organ, som straks underretter NEAFC's sekretariat. Artikel 40 Anløb af havn 1. Føreren af et tredjepartsfartøj må kun anløbe en havn, der er udpeget i overensstemmelse med artikel 23. Agter skibsføreren at anløbe en havn i en medlemsstat, skal han underrette de kompetente myndigheder i havnemedlemsstaten i overensstemmelse med artikel 24. Den pågældende havnemedlemsstat videresender straks disse oplysninger til fartøjets flagstat og til Kommissionen eller et af denne udpeget organ, som dernæst sender oplysningerne til NEAFC's sekretariat. 2. Havnemedlemsstaten forbyder adgang til sine havne for fartøjer, der ikke har givet den påkrævede forudgående meddelelse om anløb af havn, jf. artikel 24. Artikel 41 Inspektioner i havn 1. Medlemsstaterne sørger for, at alle tredjepartsfartøjer, der anløber en af deres havne, inspiceres. Fartøjet må ikke lande eller omlade nogen fangst, før denne inspektion er afsluttet. Hver inspektion dokumenteres ved udfyldelse af en inspektionsrapport, jf. artikel 27. Har fartøjsføreren undladt at opfylde en forpligtelse nævnt i artikel 21, stk. 1-4, formodes fartøjet at have udøvet IUU-virksomhed. 2. Oplysninger om resultaterne af alle inspektioner af tredjepartsfartøjer, der gennemføres i medlemsstaternes havne, og om efterfølgende foranstaltninger sendes straks til Kommissionen eller et af denne udpeget organ, som videresender oplysningerne til NEAFC's sekretariat. Artikel 42 Landing, omladning og fælles fiskeri 1. Landing og omladning må ikke påbegyndes, før der er givet tilladelse hertil af havnestatens kompetente myndigheder. 2. Landing og omladning af alle fiskevarer fra et tredjepartsfartøj, som er inspiceret i medfør af artikel 41, er forbudt i alle medlemsstaternes havne og farvande, hvis det afsløres, at fartøjet har arter om bord, som er omfattet af henstillinger vedtaget i henhold til konventionen, medmindre fartøjets fører over for de kompetente myndigheder med fyldestgørende bevismateriale kan dokumentere, at fiskene er fanget uden for det regulerede område eller i overensstemmelse med alle relevante henstillinger vedtaget i henhold til konventionen. 3. Fartøjet får ikke tilladelse til at lande eller deltage i omladning, hvis fartøjets flagstat eller donorfartøjernes flagstat(er) ikke fremlægger den i artikel 25 omhandlede bekræftelse. 4. Endvidere forbydes landing og omladning, hvis fartøjsføreren har misligholdt en forpligtelse nævnt i artikel 21, stk. 1-4. Artikel 43 Rapporter om tredjeparters aktiviteter 1. Hver medlemsstat sender senest den 15. februar hvert år Kommissionen eller et af denne udpeget organ en rapport for det foregående kalenderår med følgende oplysninger: a) antallet af inspektioner af tredjepartsfartøjer, den har gennemført under denne ordning, det være sig til havs eller i sine havne, navnene på de inspicerede fartøjer og deres respektive flagstat, datoerne for inspektionerne og om relevant de havne, hvor inspektionerne fandt sted, samt resultaterne af inspektionerne og b) det bevismateriale, der er fremlagt i medfør af artikel 42, hvis fisken landes eller omlades efter en inspektion under denne ordning. 2. Ud over en overvågningsrapport og oplysninger om inspektioner kan medlemsstaterne til enhver tid sende Kommissionen eller et af denne udpeget organ yderligere oplysninger, der kan være nyttige til identifikation af tredjepartsfartøjer, som måtte udøve IUU-fiskeri i konventionsområdet. 3. På grundlag af disse oplysninger sender Kommissionen eller et af denne udpeget organ inden den 1. marts hvert år NEAFC's sekretariat en samlet rapport om tredjeparters aktiviteter. Artikel 44 Fartøjer, der udøver ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri Medlemsstaterne sørger for, at fartøjer, der optræder på NEAFC's foreløbige liste over IUU-fartøjer ('A'- listen): a) inspiceres i overensstemmelse med artikel 41, når de anløber deres havne b) ikke får tilladelse til at lande eller omlade i deres havne eller i farvande under deres jurisdiktion c) ikke bistås af fiskerfartøjer, hjælpefartøjer, forsyningsskibe, moderskibe og fragtskibe, der fører deres flag, og ikke får tilladelse til at deltage i omladninger eller fællesfiskeri med disse fartøjer d) ikke modtager forsyninger, brændstof eller andre tjenesteydelser. Kapitel VII Afsluttende bestemmelser Artikel 45 Tavshedspligt Ud over de forpligtelser, der følger af artikel 37 i forordning (EØF) nr. 2847/1993, iagttager medlemsstaterne og Kommissionen de regler om tavshedspligt, der vedtages efter proceduren i artikel 47, stk. 2. Artikel 46 Gennemførelse De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning vedtages efter proceduren i artikel 47, stk. 2. Artikel 47 1. Kommissionen bistås af en forvaltningskomité for fiskeri og akvakultur, i det følgende benævnt "Komitéen". 2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 og 7 i afgørelse 1999/468/EF. Det tidsrum, der er omhandlet i artikel 4, stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF, fastsættes til en måned. 3. Komitéen vedtager selv sin forretningsorden. Artikel 48 Procedurer for ændringer Bestemmelserne i denne forordning kan ændres efter proceduren i artikel 47, stk. 2, således at kontrol- og håndhævelsesforanstaltninger under NEAFC, som bliver bindende for Fællesskabet, kan omsættes i EF-retten. Bilaget kan ændres efter proceduren i artikel 47, stk. 2. Artikel 49 Ophævelse Forordning (EF) nr. 2791/1999 og kapitel VIII, bilag IX og bilag XV i forordning (EF) nr. 43/2009 ophæves hermed. Artikel 50 Ikrafttræden Denne forordning træder i kraft på […]dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende . Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den […]. På Rådets vegne Formand BILAG Regulerede ressourcer A) Pelagiske og oceaniske arter Bestand (almindeligt anvendt navn) | FAO-kode | Latinsk navn | ICES-underområder og -afsnit | Rødfiskarter | REB | Sebastes mentella | V, XII, XIV | Atlantisk-skandinavisk sild | HER | Clupea harengus | I, II | Blåhvilling | WHB | Micromesistius poutassou | IIa, IVa, Vb, VI, VII, XII, XIV | Makrel | MAC | Scomber scombrus | IIa, IV, V, VI, VII, XII | Kuller | HAD | Melanogrammus aeglefinus | VIb | B) Dybhavsarter Bestand (almindeligt anvendt navn) | FAO-kode | Latinsk navn | ICES-underområder | Bairds glathovedfisk | ALC | Alepocehalus bairdii | I til XIV | Rissos glathovedfisk | PHO | Alepocephalus rostratus | I til XIV | Blå antimora | ANT | Antimora rostrata | I til XIV | Sort sabelfisk | BSF | Aphanopus carbo | I til XIV | Alle hajer af slægten Apristurus spp | API | Apristuris spp | I til XIV | Guldlaks | ARG | Argentina silus | I til XIV | Berycider | ALF | Beryx spp. | I til XIV | Brosme | USK | Brosme brosme | I til XIV | Ru pighaj | GUP | Centrophorus granulosus | I til XIV | Mørk pighaj | GUQ | Centrophorus squamosus | I til XIV | Fabricius sorthaj | CFB | Centroscyllium fabricii | I til XIV | Portugisisk pighaj | CYO | Centroscymnus coelolepis | I til XIV | Langsnudet pighaj | CYP | Centroscymnus crepidater | I til XIV | Dybvandskrabbe | KEF | Chaceon (Geryon) affinis | I til XIV | Havmus | CMO | Chimaera monstrosa | I til XIV | Kravehaj | HXC | Chlamydoselachus anguineus | I til XIV | Havål | COE | Conger conger | I til XIV | Skolæst | RNG | Coryphaenoides rupestris | I til XIV | Chokoladehaj | SCK | Dalatias licha | I til XIV | Næbhaj | DCA | Deania calceus | I til XIV | Teleskopkardinalfisk | EPI | Epigonus telescopus | I til XIV | Lyshaj | SHL | Etmopterus princeps | I til XIV | Sorthaj | SHL | Etmopterus spinax | I til XIV | Ringhaj | SHO | Galeus melastomus | I til XIV | Bestand (almindeligt anvendt navn) | FAO-kode | Latinsk navn | ICES-underområder | Rødhaj | GAM | Galeus murinus | I til XIV | Blåkæft | BRF | Helicolenus dactylopterus | I til XIV | Seksgællet haj | SBL | Hexanchus griseus | I til XIV | Orange savbug | ORY | Hoplostethus atlanticus | I til XIV | Middelhavssavbug | HPR | Hoplostethus mediterraneus | I til XIV | Storøjet havmus | CYH | Hydrolagus mirabilis | I til XIV | Strømpebåndfisk | SFS | Lepidopus caudatus | I til XIV | Esmarks ålebrosme | ELP | Lycodes esmarkii | I til XIV | Nordlig skolæst | RHG | Marcrourus berglax | I til XIV | Byrkelange | BLI | Molva dypterigia | I til XIV | Lange | LIN | Molva molva | I til XIV | Dybhavstorsk | RIB | Mora moro | I til XIV | Spidsfinnet trekanthaj | OXN | Oxynotus paradoxus | I til XIV | Spidstandet blankesten | SBR | Pagellus bogaraveo | I til XIV | Skælbrosme | GFB | Phycis spp. | I til XIV | Vragfisk | WRF | Polyprion americanus | I til XIV | Fyllas rokke | RJY | Raja fyllae | I til XIV | Arktisk rokke | RJG | Raja hyperborean | I til XIV | Sortbuget rokke | JAD | Raja nidarosiensus | I til XIV | Hellefisk | GHL | Rheinhardtius hippoglossoides | I til XIV | Spydnæset havmus | RCT | Rhinochimaera atlantica | I til XIV | Hajen Scymnodon ringens | SYR | Scymnodon ringens | I til XIV | Lille rødfisk | SFV | Sebastes viviparus | I til XIV | Grønlandshaj | GSK | Somniosus microcephalus | I til XIV | Dragehovedfisk | TJX | Trachyscorpia cristulata | I til XIV | [1] EUT C af , s. . [2] EUT C af , s. . [3] EFT L 227 af 12.8.1981, s. 21. [4] EUT L 22 af 26.1.2009, s. 1. [5] EFT L 261 af 20.10.1993, s. 1. [6] EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. [7] EUT L 56 af 2.3.2005, s. 8.