EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52009PC0097

Forslag til Rådets afgørelse om Fællesskabets holdning til medlemskab af Det Rådgivende Cariforum/EF-udvalg, der er omhandlet i den økonomiske partnerskabsaftale mellem Cariforumlandene på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side, og om udvælgelse af repræsentanter for organisationer hjemmehørende i Fællesskabet

/* KOM/2009/0097 endelig udg. */

52009PC0097

Forslag til Rådets afgørelse om Fællesskabets holdning til medlemskab af Det Rådgivende Cariforum/EF-udvalg, der er omhandlet i den økonomiske partnerskabsaftale mellem Cariforumlandene på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side, og om udvælgelse af repræsentanter for organisationer hjemmehørende i Fællesskabet /* KOM/2009/0097 endelig udg. */


[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 3.3.2009

KOM(2009) 97 endelig

Forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

om Fællesskabets holdning til medlemskab af Det Rådgivende Cariforum/EF-udvalg, der er omhandlet i den økonomiske partnerskabsaftale mellem Cariforumlandene på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side, og om udvælgelse af repræsentanter for organisationer hjemmehørende i Fællesskabet

(forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

Den økonomiske partnerskabsaftale mellem Cariforumlandene på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side blev undertegnet den 15. oktober 2008 og har fundet midlertidig anvendelse siden den 29. december 2008. I henhold til aftalens artikel 5 er overvågning et afgørende element i det partnerskab for bæredygtig udvikling, som etableres ved aftalen. Kapitlet om institutioner indeholder desuden specifikke bestemmelser om overvågning, hvilket bidrager til en effektiv gennemførelse af denne. Det Rådgivende Cariforum/EF-udvalg, som er omhandlet i aftalens artikel 232, kommer til at spille en særlig vigtig rolle. Rådet anmodes om at træffe afgørelse om Fællesskabets medlemskab af det rådgivende udvalg med henblik på at sikre en bred repræsentation af alle berørte parter. I den forbindelse er Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) villigt til at stå for udvælgelsen af europæiske repræsentanter i Det Rådgivende Cariforum/EF-udvalg og til at fungere som sekretariat for dette udvalg, idet EØSU har betydelig erfaring i at koordinere fælles organer af lignende art, og idet EØSU allerede er i regelmæssig dialog med tilsvarende organer i AVS-landene.

Forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

om Fællesskabets holdning til medlemskab af Det Rådgivende Cariforum/EF-udvalg, der er omhandlet i den økonomiske partnerskabsaftale mellem Cariforumlandene på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side, og om udvælgelse af repræsentanter for organisationer hjemmehørende i Fællesskabet

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 300, stk. 2, andet afsnit,

under henvisning til forslag fra Kommissionen[1],

efter høring af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Den økonomiske partnerskabsaftale mellem Cariforumlandene på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side[2] blev undertegnet den 15. oktober 2008 og har fundet midlertidig anvendelse siden den 29. december 2008.

(2) I henhold til aftalens artikel 232, stk. 2, skal Det Fælles Cariforum/EF-råd udvælge medlemmerne af Det Rådgivende Cariforum/EF-udvalg med henblik på at sikre, at alle berørte parter repræsenteres bredt.

(3) Det er vigtigt hurtigt at få nedsat de institutioner, der er omhandlet i aftalen, særlig Det Rådgivende Cariforum/EF-udvalg, i lyset af dets rolle i forbindelse med overvågningen af gennemførelsen af aftalen.

(4) Der bør fastlægges en intern fællesskabsprocedure for udvælgelse af repræsentanter for organisationer hjemmehørende i Fællesskabet.

(5) Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg har erklæret sig villigt til at hjælpe med at finde og udvælge repræsentanter for europæiske civilsamfundsorganisationer og til indledningsvist at være sekretariat for det rådgivende udvalg -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Fællesskabets holdning med henblik på det ved aftalen nedsatte fælles råds vedtagelse af en afgørelse om udvælgelse af faste medlemmer af Det Rådgivende Cariforum/EF-udvalg (i det følgende benævnt "udvalget"), der er omhandlet i den økonomiske partnerskabsaftale mellem Cariforumlandene på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side, baseres på det fælles råds udkast til afgørelse, der er knyttet som bilag til denne afgørelse (i det følgende benævnt "bilaget").

Artikel 2

1. Repræsentanter for de europæiske organisationer, der er defineret i bilagets artikel 1, stk. 1, litra a), foreslås af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg i samråd med Kommissionen med henblik på godkendelse i Cariforum/EF-udvalget for Handel og Udvikling.

2. Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg anmodes om at opstille lister over de organisationer, der er defineret i bilagets artikel 1, stk. 1, litra b) og c). Med henblik herpå offentliggøres der en indkaldelse af tilkendegivelser af interesse i at blive optaget på sådanne lister. Interesserede organisationer anfører i deres svar på indkaldelsen, hvordan de opfylder kravene i bilagets artikel 1. På listerne kan optages alle organisationer, der opfylder kravene i nævnte bestemmelse. Organisationer, der er optaget på listerne, vil blive holdt særlig orienteret om arbejdet i udvalget.

3. I indkaldelsen af interessetilkendegivelser anmodes organisationerne også om at anføre, om de er interesseret i, at en af deres repræsentanter er fast medlem af udvalget. Organisationerne på listerne anmodes efterfølgende om at give deres tilslutning til kandidaturen for indtil to faste medlemmer af udvalget blandt dem, der har givet udtryk for interesse heri. Fællesskabet indstiller til Cariforum/EF-udvalget for Handel og Udvikling som faste medlemmer for kategori 1, stk. 1, litra b), og kategori 1, stk. 1, litra c), de repræsentanter, der har fået størst tilslutning.

4. Fire måneder før udløbet af udvalgsmedlemmernes mandat offentliggøres der en indkaldelse af tilkendegivelser af interesse i at blive fast medlem af udvalget. Ved udpegelsen følges den i stk. 3 omhandlede procedure.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

På Rådets vegne

[…] Formand

BILAG

.

AFGØRELSE Nr. …/2009 TRUFFET AF DET FÆLLES RÅD,

der er nedsat ved den økonomiske partnerskabsaftale mellem Cariforumlandene på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side, om medlemskab af Det Rådgivende Cariforum/EF-udvalg

DET FÆLLES CARIFORUM/EF-RÅD HAR -

under henvisning til den økonomiske partnerskabsaftale mellem Cariforumlandene på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side (i det følgende benævnt "aftalen"), undertegnet i Bridgetown, Barbados, den 15. oktober 2008, særlig artikel 232, stk. 2, og

ud fra følgende betragtning:

I lyset af målene i aftalens artikel 1 og forpligtelsen til at overvåge aftalens gennemførelse, jf. aftalens artikel 5, bør Det Rådgivende Cariforum/EF-udvalg nedsættes hurtigst muligt -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

1. Det Rådgivende Cariforum/EF-udvalg (i det følgende benævnt "udvalget") består af […] faste medlemmer som repræsentanter for civilsamfundsorganisationer, hvoraf […] repræsenterer organisationer hjemmehørende i Cariforumlandene, og […] repræsenterer organisationer hjemmehørende i Fællesskabet.

I hver af disse to grupper skal der være mindst to repræsentanter fra organisationer, der repræsenterer hhv.:

a) arbejdsmarkedets parter og de økonomiske interesseorganisationer

b) den akademiske verden og

c) andre ikkestatslige organisationer, herunder udviklings- og miljøorganisationer.

Varigheden af de faste medlemmers mandat er to år. Det skal sikres, at der i udvalget er den relevante ekspertise, og at der er bred geografisk og sektormæssig dækning.

2. I denne afgørelse forstås ved "civilsamfundsorganisationer" foreninger, fonde og andre private institutioner, som arbejder for et internationalt almennyttigt mål på nonprofitbasis, og som kan bidrage med ekspertviden eller –rådgivning i spørgsmål, der er omfattet af aftalen, eller som repræsenterer vigtige elementer af den offentlige mening vedrørende spørgsmål, der er omfattet af aftalen. Der kan ses bort fra dette krav i tilfælde af akademiske institutioner med særlig ekspertise på områder, der er omfattet af aftalen.

3. En organisation anses for at være hjemmehørende på enten Cariforumlandenes eller Fællesskabets område, hvis den har sit vedtægtsmæssige hjemsted og sine centrale administrations- og kontrolorganer på hhv. Cariforumlandenes eller Fællesskabets område.

Artikel 2

Cariforum/EF-udvalget for Handel og Udvikling drøfter og godkender hurtigst muligt listen over faste medlemmer som foreslået af hhv. Cariforumlandene og Fællesskabet og fornyelser af listen.

Artikel 3

Alle organisationer, der opfylder kravene i artikel 1, kan deltage i møderne i Det Rådgivende Cariforum/EF-udvalg som observatører. Kun faste medlemmer får økonomisk bistand til udøvelsen af deres hverv i udvalget.

Artikel 4

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg er sekretariat for udvalget i en indledende periode indtil den 31. december 2010. Denne periode forlænges automatisk, medmindre parterne eller Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg modsætter sig dette, idet der med en rimelig frist i forvejen skal gives meddelelse herom.

Artikel 5

Cariforum/EF-udvalget for Handel og Udvikling fastlægger de nærmere bestemmelser vedrørende finansiering.

Artikel 6

Denne afgørelse træder i kraft den [...].

Udfærdiget i [...], den [...] 2009.

[1] EUT

[2] EUT L 289 af 30.10.2008, s. 3.

Top