18.3.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 67/31

—

der henviser til EF-traktatens artikel 2, artikel 3, stk. 2, og artikel 141,

—

der henviser til resolutionen vedtaget af Rådet og ministrene for beskæftigelse og socialpolitik, forsamlet i Rådet, den 29. juni 2000, om afbalanceret deltagelse af mænd og kvinder i arbejds- og familieliv (1),

—

der henviser til sin beslutning af 15. december 2000 om meddelelsen fra Kommissionen »Et Europa for alle aldersgrupper - Til fremme af velstand og solidaritet mellem generationerne« (2),

—

der henviser til sin beslutning af 9. marts 2004 om forening af arbejdsliv og familie- og privatliv (3),

—

der henviser til den europæiske ungdomspagt vedtaget af Det Europæiske Råd i Bruxelles på mødet den 22.-23. marts 2005,

—

der henviser til sin beslutning af 23. marts 2006 om de demografiske udfordringer og solidariteten mellem generationerne (4),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. oktober 2006»Den demografiske udvikling i Europa - En udfordring, men også en chance« (KOM(2006)0571),

—

der henviser til sin beslutning af 19. juni 2007 om en regelramme for foranstaltninger, der giver unge kvinder i EU bedre muligheder for at forene familieliv og studieperioder (5),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. maj 2007 om fremme af solidaritet mellem generationerne (KOM(2007)0244),

—

der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om Kommissionens meddelelse om fremme af solidaritet mellem generationerne (6),

—

der henviser til sin beslutning af 27. september 2007 om ligestilling mellem kønnene i Den Europæiske Union - 2007 (7),

—

der henviser til Kommissionens arbejdsdokument om Europas demografiske fremtid i fakta og tal (SEK(2007)0638),

—

der henviser til sin beslutning af 21. februar 2008 om den demografiske udvikling i Europa (8),

—

der henviser til sin beslutning af 3. september 2008 om ligestilling mellem kvinder og mænd - 2008 (9),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 45,

—

der henviser til betænkning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A6-0492/2008),

A.

der henviser til, at kvinder og mænd er ligeværdige, når det drejer sig om menneskelig værdighed samt rettigheder og pligter,

B.

der henviser til, at ligestilling mellem mænd og kvinder er et rodfæstet princip i retsordenen, og at det som sådant skal integreres i og overholdes i forbindelse med fortolkningen og anvendelsen af lovgivningen,

C.

der henviser til, at der fortsat er forskelle mellem kvinder og mænd med hensyn til alle andre aspekter af beskæftigelseskvaliteten, f.eks. foreningen af privatliv og arbejdsliv, og at beskæftigelsesgraden for kvinder med ansvar for børn kun er 62,4 % sammenlignet med 91,4 % for mænd, samt at 76,5 % af alle deltidsansatte er kvinder,

D.

der henviser til, at Lissabonstrategien har som målsætning at integrere 60 % af kvinderne i den erhvervsaktive alder på arbejdsmarkedet, og at de kvantitative og kvalitative målsætninger for Lissabonstrategien og de nye retningslinjer for vækst og beskæftigelse (10) - især hvad angår kvinders og voksnes beskæftigelse - er fastlagt ud fra en erkendelse af, at dette spild af ressourcer og deres potentiale set i et langsigtet perspektiv er uholdbart, og at der er risiko for et sammenbrud i pensionsordningerne og den sociale beskyttelse,

E.

der henviser til, at princippet om ligestilling mellem mænd og kvinder betyder, at der ikke må ske nogen form for kønsbetinget forskelsbehandling, hverken direkte eller indirekte, især som følge af moderskab, familiemæssige forpligtelser og civilstand,

F.

der henviser til, at det fremgår af de tal, som er angivet i ovennævnte meddelelse fra Kommissionen af 12. oktober 2006, at de lande og regioner med en høj beskæftigelse af kvinder, som har sociale beskyttelsessystemer, har et højere fødselstal,

G.

der henviser til, at de tre store udfordringer, som EU står over for - demografisk ændring, globalisering og klimaændringer - kræver solidaritet mellem generationerne over en bred kam og ikke blot mellem generationer, men også mellem kønnene,

H.

der henviser til, at overenskomsten mellem køn, generationer og mennesker skal bygge på muligheden for at organisere sit arbejdsliv og privatliv, dvs. skabe balance mellem de produktionskrav, som lønnet arbejde stiller, og muligheden for selv at vælge, hvilke arbejdsopgaver man vil påtage sig og hvornår, inden for rammerne af de rettigheder og det ansvar, der er fastlagt gennem lovgivning og aftaler,

I.

der henviser til, at ansvaret mellem generationer kræver en foregribende tilgang fra det offentliges side og en inddragelse af arbejdsmarkedets parter i en ledende rolle med henblik på at sikre høj kvalitet af almennyttige serviceydelser samt hensigtsmæssige og tilstrækkelige forsorgsordninger og sociale sikringssystemer,

J.

der henviser til, at tilstedeværelsen af kvinder på arbejdsmarkedet hænger sammen med kulturelle ændringer og reformer, der sigter mod gennemførelsen af politikker om balance mellem arbejds- og privatliv og omfordeling af roller, og at disse politikker vedrører en lang række tæt forbundne aspekter og spænder fra en midlertidig nedsættelse af arbejdstiden over en ændring af arbejdskontrakten til anvendelse af orlovsmuligheder (forældreorlov, familiepasningsordninger) og til et netværk af individuelle serviceydelser,

K.

der henviser til, at de demografiske ændringer har en betydelig indflydelse på privatliv og arbejdsliv, og at utilstrækkelige serviceydelser, det lave lønniveau, den lange tid, det tager at få fodfæste på arbejdsmarkedet, en længere periode af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede arbejdsforhold og utilstrækkelige incitamenter for unge par er nogle af årsagerne til, at unge mænd og kvinder venter med at stifte familie, samt at ufleksible arbejdsvilkår og vanskelighederne med at vende tilbage til arbejdsmarkedet efter en periode med omsorgsarbejde i hjemmet gør det vanskeligt at foretage frie valg, hvad enten det drejer sig om balancen mellem arbejds- og familieliv eller om at veksle mellem disse aktiviteter,

L.

der minder om, at ikke-forskelsbehandling på grund af køn som udgangspunkt og ved første øjekast ikke blot angår kvinder/mødre, men også mænd/fædre, og bemærker, at tiltag på dette politikområde ikke længere kun skal rettes mod kvinder, samt at EU-politik og national politik fremover bør tage mænds/fædres behov og evner i betragtning,

M.

der henviser til, at det er nødvendigt i forbindelse med omsorgsarbejde i hjemmet at overveje begrebet forskelsbehandling set i tilknytning til de forskellige forældreorlovsordninger for at konstatere, hvorvidt disse former for forskelsbehandling er udtryk for kønsbetinget forskelsbehandling, og henviser til, at det på EU-plan er nødvendigt at definere begrebet flere forskellige former for forskelsbehandling,

N.

der minder om, at konceptet om solidaritet mellem generationerne ikke blot drejer sig om børnepasning, men også om ansvar for ældre og omsorgskrævende personer, hvilket bidrager til at fremme respekten for den menneskelige værdighed og dens videreførelse til de kommende generationer,

O.

der henviser til, at stor fattigdom ikke bør være en diskriminerende faktor for solidariteten mellem generationer, og at der også i de fattigste familier består solidaritetsskabende bånd og aktiviteter mellem generationerne,

P.

der henviser til, at de personer, der vier deres tid og evner til børnepasning, opdragelse af børn eller pleje af ældre, har krav på samfundets anerkendelse, og at dette mål kan nås ved at tilstå disse personer egentlige rettigheder, især hvad angår social sikring og pension,

Q.

der henviser til, at den opdragende rolle, som forældrene har over for børn og børn har over for ældre og omsorgskrævende personer, og den rolle, som kvinder og mænd har over for ældre og omsorgskrævende personer, er afgørende for samfundets fortsatte velfærd og bør anerkendes som sådan af de tværgående politiske tiltag, heriblandt tiltag for de kvinder og mænd, som frivilligt vælger at udføre dette arbejde på fuldtid eller deltid,

R.

der henviser til, at Kommissionen fra oktober 2003 har haft en høring med arbejdsmarkedets parter om balance mellem arbejds- og familieliv, og at disse høringer, der nu er i deres anden fase, er baseret på vigtigheden af at definere politikker og redskaber, der gør det muligt at forene et arbejde af høj kvalitet med kvinders og mænds ansvar for arbejde i hjemmet,

S.

der henviser til den betydelige rolle, som mænd spiller for virkeliggørelsen af en reel ligestilling,

T.

der henviser til principperne om flexicurity og sikkerhed for kvinder, som defineret i Parlamentets beslutning af 29. november 2007 om fælles principper for flexicurity (11), og anslår, at arbejdstiderne i størsteparten af EU ikke synes at være hensigtsmæssige for personer med børn, og at arbejdstagere med børn har ringere mulighed for at blive ansat i stillinger med fleksible arbejdstider end arbejdstagere uden børn (12),

U.

der henviser til, at en velfungerende balance mellem familie-, privatliv og karriere kun kan opnås, hvis de berørte personer har reel frihed til at vælge, hvad økonomiske og sociale faktorer angår, og støttes af politiske og økonomiske beslutninger på EU-plan og nationalt plan, uden at valget får ugunstige følger, og kun hvis de nødvendige infrastrukturer er til stede,

V.

der henviser til, at der er en risiko for »tvungen« deltidsarbejde, navnlig for kvinder/mødre, idet disse ofte tvinges til at vælge denne mulighed på grund af manglen på økonomisk overkommelige pasningsmuligheder, ligesom der er risiko for at blive nægtet overgang fra fuldtids- til deltidsarbejde, hvad der gør det vanskeligt eller umuligt at forene arbejdsliv, familieliv og privatliv,

1.

understreger, at princippet om solidaritet mellem generationerne er et af de strukturelle omdrejningspunkter i den europæiske sociale model; anmoder om, at myndighederne på de forskellige niveauer anvender en aktiv tilgang for at opretholde dette princip, og at alle de relevante sociale parter inddrages i at sikre almennyttige, sociale tjenesteydelser af høj kvalitet for familier, unge og omsorgskrævende personer;

2.

fremhæver, at politikkerne og serviceydelserne på pasningsområdet hænger tæt sammen med opnåelsen af lighed mellem kønnene; er utilfreds med manglen på økonomisk overkommelige og tilgængelige pasningsordninger af høj kvalitet i de fleste medlemsstater, hvilket hænger sammen med, at pasningsarbejde ikke er ligeligt fordelt mellem kvinder og mænd, hvad der endvidere har en skadelig virkning på kvinders muligheder for at deltage i alle tilværelsens sociale, økonomiske, kulturelle og politiske aspekter;

3.

understreger, at økonomisk overkommelige børnepasningsordninger af god kvalitet og arbejdstider, der er hensigtsmæssige for forældre og børn, såvel som økonomisk overkommelige omsorgsordninger af god kvalitet for ældre og omsorgskrævende personer, skal indtage en central plads i EU's sociale model og være et nøgleelement til at fremme kvinders adgang til arbejdsmarkedet og lønnet beskæftigelse, idet deres kompetencer skal udnyttes med henblik på at opnå økonomisk uafhængighed;

4.

minder medlemsstaterne om, at de på Det Europæiske Råds møde i Barcelona i 2002 forpligtede sig til at fjerne hindringerne for lige arbejdsmarkedsvilkår for mænd og kvinder og inden 2010 at indføre børnepasning for 90 % af børn mellem tre år og den skolepligtige alder og for mindst 33 % af børn under tre år; opfordrer medlemsstaterne til at opstille lignende målsætninger vedrørende omsorgsfaciliteter for ældre og syge familiemedlemmer;

5.

henviser til den kraftige ubalance mellem mænds og kvinders andel i huslige og familierelaterede pligter, hvilket tilskynder især kvinder til at vælge fleksible arbejdsvilkår eller helt opgive beskæftigelse, hvad der får indvirkning på kvinders karrieremuligheder, den fortsatte ulighed i lønnen for mænd og kvinder og optjeningen af pensionsrettigheder;

6.

frygter, at det tjekkiske formandskabs forslag om børnepasning som et komplet alternativ til en professionel karriere retter sig mod den traditionelle arbejdsopdeling mellem kønnene, nemlig opfattelsen af manden som arbejdstageren, der står til rådighed på fuld tid, og hvis personlige behov varetages af en »usynlig hånd« (kvinden), der styrer hjem og familie;

7.

er ikke mindst i en tid med økonomisk afmatning dybt bekymret over, at det tjekkiske formandskabs forslag vil tvinge kvinder til at opsige deres arbejde for at følge deres »naturlige kald«, nemlig at tage sig af børn og andre omsorgskrævende personer; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at tage ethvert nødvendigt skridt for at nå Barcelona-målene om børnepasning;

8.

understreger, at forældres fulde deltagelse i tilstrækkelig lønnet arbejde kan bidrage til at undgå fattigdom blandt personer i arbejde og hjælpe med at bekæmpe risikoen for fattigdom blandt enlige forældre, der lider under en forhøjet fattigdomsrate (32 %);

9.

påpeger, at et stort antal kvinder på grund af pensionsordningerne i medlemsstaterne fortsat kun nyder pensionsrettigheder, der er afledt af deres ægtefælles beskæftigelsesfortid, og at resultatet er, at størstedelen af de ældre, der lever i fattigdom, er kvinder;

10.

opfordrer medlemsstaterne til at afhjælpe de strukturelle årsager til ulighed i forbindelse med pensionsordninger, herunder organisering af plejemuligheder og kombination af familieliv og arbejdsliv, uligheder på arbejdsmarkedet, lønforskelle mellem kvinder og mænd og direkte forskelsbehandling i forbindelse med pensioner under anden og tredje søjle;

11.

opfordrer Kommissionen til at fremlægge et forslag til et nyt direktiv om specifikke rettigheder og sikringsordninger vedrørende balancen mellem arbejds- og familieliv i de tilfælde, hvor omsorgskrævende familiemedlemmer er involveret (børn, ældre og handicappede personer);

12.

opfordrer organisationer og forskningsinstitutioner til at øge og forbedre investeringerne i aspekter med betydning for forbedringen af økologiske varer, der er beregnet til børn og mennesker, der ikke kan klare sig selv, og til husholdningsbrug i det hele taget;

13.

opfordrer Eurostat til at udvikle metoder til udarbejdelse af statistikker om børnepasning og pasning af omsorgskrævende personer fordelt efter køn;

14.

opfordrer Kommissionen til at fremlægge konkrete initiativer til anerkendelse af de kompetencer, som opnås ved udførelsen af uddannelsesmæssige opgaver, pleje af omsorgskrævende personer og husholdningsarbejde, således at disse kompetencer tages i betragtning ved tilbagevenden til arbejdsmarkedet; gør opmærksom på, at vurderingen af bløde kompetencer er en grundlæggende del af kompetencevurderingen i henhold til de bedste nationale erfaringer med systemer til samordning af udbud og efterspørgsel på arbejdsmarkedet;

15.

opfordrer Kommissionen til at gennemføre en kampagne med henblik på at skabe større bevidsthed og iværksætte pilotprojekter for at fremme en afbalanceret deltagelse af kvinder og mænd i arbejdslivet og familielivet;

16.

opfordrer medlemsstaterne til at overveje fleksible arbejdstider for forældre (efter deres eget valg) og fleksible tider for børnepasningsinstitutioner for at hjælpe både kvinder og mænd med at få bedre muligheder for at kombinere arbejdsliv og familieliv;

17.

opfordrer Kommissionen til at overvåge god praksis i medlemsstaterne i forbindelse med frivillige plejere og informere om disse eksempler på god praksis i alle medlemsstaterne for at vise, at personer, der plejer familiemedlemmer spiller en central rolle i forbindelse med solidaritet mellem generationerne, samt tilskynde til gennemførelsen af en strategi for frivillige plejere i medlemsstaterne;

18.

opfordrer medlemsstaterne til at støtte og fremme de operationelle programmer, som Kommissionen har iværksat under Den Europæiske Alliance for Familier; kræver, at Kommissionen intensiverer bestræbelserne på at udvikle redskaber til systematisering af udvekslingen af god praksis og forskning på dette område;

19.

opfordrer de offentlige myndigheder til at træffe de nødvendige foranstaltninger, således at erhvervsaktive mødre og fædre kan støttes gennem politikker, som forener arbejdsliv, familieliv og privatliv, samt får adgang til de relevante ordninger;

20.

opfordrer medlemsstaterne til at prioritere orlovsordninger (forældreorlov, adoptionsorlov, pasningsorlov) til gavn for personer, der ønsker at afbryde et arbejdsforløb for at passe en omsorgskrævende person;

21.

mener, at det er nødvendigt at gøre en indsats for at forbedre anvendelsen af ikke alene barselsorloven for kvinder, men også barselsorloven for mænd og familieorloven med særlig fokus på den orlov, som udnyttes af den arbejdende far, eftersom det kun er en lille procentdel af mænd i alle medlemsstater, som anvender den orlov, de har ret til;

22.

lægger vægt på, at enhver, der ønsker at afbryde eller nedtrappe et lønnet arbejdsforløb for at påtage sig opgaver vedrørende solidaritet mellem generationerne, skal kunne drage fordel af fleksible arbejdstider; tilskynder fremover de små og mellemstore virksomheder til at øge det frivillige samarbejde og de offentlige myndigheder til at udvise større fleksibilitet i forbindelse med deres budgetplaner for offentlige tilskud;

23.

opfordrer Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter at indlede en revision af de politikker, der forener familieliv og arbejde, især

24.

anmoder Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne om at lade balancen mellem arbejdsliv, familieliv og privatliv omfatte af en særskilt artikel i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden (13) og fremhæver nødvendigheden af at indføje sådanne bestemmelser i forbindelse med tilrettelæggelsen af ugentlige arbejdstider og tilkaldeordninger;

25.

anmoder medlemsstaterne om at sørge for, at enhver, der midlertidigt har afbrudt sit arbejdsforløb for at tage sig af opdragelse af børn eller pleje af ældre eller omsorgskrævende personer, får mulighed for at vende tilbage til arbejdsmarkedet med ret til at vende tilbage til sin tidligere stilling og med ret til forfremmelse;

26.

påpeger, at kvinders indkomst fortsat er nøglen til deres økonomiske selvstændighed og til større lighed mellem kvinder og mænd i samfundet som helhed;

27.

understreger, at solidariteten over for vores ældre generation bør styrkes, men at den også bør gælde gensidigt over for børnene og de unge, idet de ældre videregiver deres klogskab, lærdom og erfaring, og de yngre generationer for deres vedkommende befordrer energi, dynamik, livsglæde og håb;

28.

mener, at solidariteten mellem generationerne bør fremmes gennem en lempelig skattepolitik (i form af overførsler, nedsættelser og fradrag), foranstaltninger til fremme af aktiv aldring, politik for kompetenceudvikling og integrerede servicenetværk vedrørende børn, ældre, handicappede og omsorgskrævende personer, samt en evaluering af virkningerne heraf - de være sig positive eller negative - på forskellige personlige valg og på balancen mellem arbejdsliv, familieliv og privatliv;

29.

minder Kommissionen og medlemsstaterne om, at det er nødvendigt at træffe positive foranstaltninger til fordel for kvinder og mænd, særlig med henblik på at gøre det lettere at vende tilbage til arbejdet efter en periode, der har været afsat til familien (børnenes uddannelse og/eller ansvaret for en syg eller handicappet forælder), ved at prioritere (re)integrationspolitikker på arbejdsmarkedet for at gøre det muligt at genvinde en økonomisk uafhængighed;

30.

opfordrer medlemsstaterne til at føre en skattepolitik, der via finanslovgivningen eller et lempeligt skattesystem tager hensyn til husholdningens finansielle byrder og især udgifterne til børnepasning og pleje af ældre og omsorgskrævende personer;

31.

opfordrer medlemsstaterne til at ændre deres beskatningssystemer og fastsætte skattesatser, som er baseret på individuelle rettigheder, og kræver derfor individualisering af pensionsrettighederne samt af rettigheder med hensyn til social sikring;

32.

anmoder EU-institutionerne og medlemsstaterne om med henblik på at virkeliggøre princippet om ligestilling mellem mænd og kvinder at træffe særlige foranstaltninger til fordel for kvinderne for at afhjælpe åbenlyse situationer med manglende ligestilling; mener, at sådanne foranstaltninger, der skal finde anvendelse, så længe disse forhold eksisterer, skal være rimelige og afpassede efter det mål, der tilstræbes i det enkelte tilfælde;

33.

anmoder de nationale og lokale myndigheder om at udvikle programmer, der henvender sig til unge, og som omfatter generationsaspektet, således at den yngre generation forstår, at de nuværende velstands- og velfærdsniveauer er et resultat af foregående generationers bestræbelser og vanskeligheder;

34.

anmoder EU-institutionerne og alle de offentlige administrationer om at tage behørigt hensyn til princippet om ligestilling mellem mænd og kvinder ved vedtagelsen og gennemførelsen af deres lovbestemmelser, ved definitionen af de offentlige politikker og ved udviklingen af deres aktiviteter som helhed;

35.

anmoder medierne om at anvende en positiv og konsekvent tilgang til forhold generationerne imellem gennem dækning af emner, der er relevante for flere generationer, gennem diskussioner mellem forskellige aldersgrupper og mere generelt gennem en positiv formidling af de ældre generationers bidrag til samfundet;

36.

fastholder, at princippet om ligebehandling og lige muligheder skal integreres i alle de økonomiske, arbejdsmæssige og sociale politikker med det formål at undgå udstødelse fra arbejdsmarkedet og eliminere lønforskelle samt øge antallet af kvindelige iværksættere;

37.

mener, at ændringen i familiemønstret og kvindernes gradvise indtræden på arbejdsmarkedet nødvendiggør en revision af det traditionelle system for pleje af omsorgskrævende personer; anbefaler medlemsstaterne at udvide og supplere deres beskyttelse i form af sociale serviceydelser med det formål at sikre, at retten til at virkeliggøre sig selv kan udøves uden forskel og på lige fod, og at der sørges for pleje af omsorgskrævende personer;

38.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, medlemsstaternes nationale parlamenter og statistiske institutioner, Den Internationale Arbejdsorganisation, OECD og UNDP.