23.12.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 318/43

—

foranstaltninger, der kan øge samarbejdet mellem virksomheder og arbejdstagere;

—

fælles, bedre koordinerede politikker;

—

hurtigere beslutningsmekanismer;

—

enklere og mere gennemsigtige lovgivninger.

1.5.1

EØSU er bevidst om, at flere af de lande, der var med i den oprindelige kerne, som ønskede De Europæiske Fællesskaber, nu – og navnlig under den nuværende krise - udviser stor uvilje mod reglerne for det indre marked, hvad angår konkurrence, statsstøtte. Men det er en fejl (1)

1.5.2

I en situation som den nuværende burde Rådet med hjælp fra Europa-Parlamentet og Kommissionen lancere en »strategisk pagt« omfattende:

—

en modstands- og overlevelsesstrategi, der gør det muligt at operere på de modne markeder via en bedre markedsspecialisering, hvor omkostningerne reduceres, eller hvor der sker en stærk diversificering inden for beslægtede sektorer eller anvendes nye metoder,

—

en strategi for innovation af proces, produkt og tjenester, hvor man ændrer marked og teknologi, og hvor man anvender nye materialer, der fører til nye produkter,

—

nye initiativer, hvor man lancerer nye former for virksomheder, nye sektorer eller nye initiativer. Det er nødvendigt at forudse, hvilke nye produkter der vinder frem (såsom pionermarkederne alias lead markets) og som skal være genstand for nye investeringer,

—

regional markedsføring, hvor der satses på ekspertise, og som sker via aftaler med forskningscentre med det sigte at øge den teknologiske udbredelse,

—

finansiel støtte, som ydes via udviklingsfinansieringsinstitutioner og bl.a. ved hjælp af EIF's garanti (4),

—

kapitalisering af kreditkonsortiers risikovillige kapital ved hjælp af en aftale mellem forvaltningerne og banksystemet, der muliggør betalingshenstand til mikrovirksomhederne og de små virksomheder med det primære formål at bevare beskæftigelsesniveauet,

—

konsolidering af kortfristet gæld for at give mikrovirksomhederne og de små virksomheder mulighed for at koncentrere sig om produktion, markedsføring og eftersalgsservice af deres produkter,

—

støtte til en innovativ servicesektor (grøn økonomi) ved hjælp af den innovative uddannelsesmulighed, som Den Europæiske Socialfond giver,

—

udvikling af personlige tjenesteydelser af høj kvalitet, bl.a. ved at opprioritere og styrke social- og sundhedssystemet (5),

—

gennemførelse af infrastrukturpolitikker, som bidrager til at skabe flere innovative valgmuligheder hvad angår en kulstoffattig energi og vilkår, der gør det fordelagtigt at leve i det pågældende område,

—

højere krav til energieffektivitet og strammere miljøkrav i de offentlige indkøb,

—

fremme af nye, mere effektive produkter til erstatning af gamle ved hjælp af finansiel støtte,

—

forbedret adgang til oplysninger,

—

lettere anvendelse af råvarer.

—

at støtten ikke har den effekt, at den øger protektionismen eller hindrer den fri konkurrence,

—

at de støttemodtagende virksomheder først og fremmest forpligter sig til at opretholde beskæftigelsesniveauet,

—

at de kollektive overenskomster overholdes og arbejdstagernes købekraft bevares;

—

at arbejdstagerne i perioder med nedsat produktion kan uddanne sig og opnå nye kvalifikationer, hvilket de bør støttes i,

—

at den økonomiske støtte fra staten ikke bliver en slags indtægt for aktionærerne i form af dividender eller andre former for aktietilbagekøb,

—

at støtten så vidt muligt fremmer udviklingen af nye miljøvenlige varer og tjenesteydelser,

—

at støtten ikke er konkurrenceforvridende, men midlertidig og gradvist aftagende,

—

at der findes passende kontrolmekanismer af hensyn til skatteyderne.

2.1

Fremstillings- og tjenesteydelsessektorerne udgør rygraden i Europas økonomi. Indførelsen af det indre marked har muliggjort en kraftig udvikling af disse sektorer efter fælles regler og standarder.

2.2

De nævnte sektorer står over for en række meget store udfordringer:

2.3

Den nuværende globale recession risikerer at vanskeliggøre den indsats, som sektorerne gør for:

2.4

De aktuelle kriser er ikke bare en overlevelsesudfordring for virksomhederne, men giver også store muligheder for udvikling og innovation. Virksomhederne må dog ikke overlades til sig selv. Det er nødvendigt at fremme iværksætterkulturen og jobskabelsen ved hurtigst muligt at iværksætte reformer for at forbedre det klima, som virksomhederne arbejder i, mindske overflødige administrative byrder, bevare og forbedre det indre marked, fremme risikokapital, tilskynde til innovation og flexicurityforanstaltninger, lovgive mindre og bedre samt investere i forbindelserne mellem det akademisk-videnskabelige miljø og erhvervslivet og i almen uddannelse og erhvervsuddannelse af menneskelige ressourcer, navnlig inden for teknisk-videnskabelige fag og udviklingen af pionermarkeder.

2.5

EØSU vil gerne understrege vigtigheden af at fremhæve den aktuelle situation og de mulige fremtidsudsigter for de store fremstillings- og tjenesteydelsessektorer, ikke mindst turismen, under hensyntagen til forskellige grundlæggende, indbyrdes tæt forbundne aspekter:

3.1

I USA faldt BNP med 1 % i fjerde kvartal af 2008 efter et fald på 0,1 % i det foregående kvartal. Japans BNP faldt med 3,3 % efter et fald på 0,6 % i det foregående kvartal. Euroområdets BNP faldt med 1,5 % efter et fald på 0,2 % i det foregående kvartal (15).

3.2

Arbejdsløshedsprocenten stiger hastigt og vil ifølge OECD nå op ca. 12 % ved udgangen af 2010. Samtidig stiger lønningerne langsommere eller forbliver uændrede.

3.3

Som Kommissionen understreger (16): »Så længe udlånsvirksomheden er begrænset, vil bestræbelserne på at sætte skub i efterspørgslen og forbrugertilliden være begrænsede. (…) Dette er en global krise, og genopretningen vil ikke være fuldstændig, før alle vigtige aktører i verdensøkonomien igen oplever vækst og handler med hinanden«.

3.4

Samme holdning har Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation (EFS): »Den økonomiske situation vil sandsynligvis forværres, og den bliver først bedre, hvis vores måde at tænke på ændres radikalt. Det er ikke den trygge, men urealistiske tilbagevenden til business as usual, som vi har brug for, men en ny økonomisk situation, der er baseret på mennesker, innovation og bæredygtig udvikling. Vi har ligeledes brug for en opprioritering af regeringens rolle:

3.5

I forbindelse med G20-topmødet i London den 18. marts 2009 understregede Den Europæiske Arbejdsgiverorganisation BusinessEurope, at »finanskrisen har ødelæggende konsekvenser for virksomhederne, eftersom de største vækstskabere er blevet ramt af restriktioner med hensyn til adgangen til finanssektoren. (…) Det er nødvendigt at sætte gang i økonomien, så man undgår et globalt økonomisk kollaps« (18).

4.1

Der er stadig større enighed om og stadig bredere opbakning til indførelsen af særforanstaltninger og politiske nødløsninger, så man for enhver pris bevarer virksomhederne, fremstillingssektorerne, produktionsaktiviteterne og tjenesteydelserne, beskæftigelsen og husholdningernes indtægter og forbrug, idet man ser bort fra de eksisterende bestemmelser.

4.2

Den politik, der går ud på at forsøge at begrænse de økonomiske, beskæftigelsesmæssige og sociale konsekvenser af krisen ved at lade de interne spændinger gå ud over naboerne, er ikke blot en forkert løsning på problemet, men risikerer også at sætte et nationalistisk og protektionistisk præg på økonomien, der ville ødelægge de internationale og regionale samarbejdsrammer, som man med møje og besvær har fået i stand i de senere år, både i Europa og i resten af verden.

4.3

EØSU anser følgende foranstaltninger for grundlæggende og absolut nødvendige for ethvert indgreb for at imødegå den aktuelle krise:

4.4

EØSU er overbevist om, at den aktuelle krise bør føre til et institutionelt løft med en større økonomisk integration, der er rettet mod udviklingen af en kvalitetsøkonomi og mod en større og bedre beskæftigelse.

4.5

EØSU mener dog, at det er endnu vigtigere med et kvalitetsløft, der går i retning af en større politisk integration i Europa, eftersom det er det eneste, der kan sikre, at man giver afkald på national egoisme og nationale prioriteringer til gengæld for en fælles fremtid.

4.6

EØSU er overbevist om, at kun hvis det europæiske projekt fornys i Jean Monnets ånd, ligesom da man indførte Paristraktaten, som var starten på EKSF - er det muligt at genskabe grundlaget for på ny at sætte gang i Europas økonomi.

4.7

Det er nødvendigt at afslutte ratificeringen af Lissabontraktaten hurtigt, så man kan sikre, at den europæiske konstruktion får en arkitektur, der er i stand til at reagere med bedre koordinerede politikker,

5.1

I de sidste fire måneder er der sket en drastisk stigning i antallet af virksomhedsomlægninger. Mange virksomheder har iværksat nedskæringsplaner med betydelige sociale konsekvenser, ikke mindst for de unges fremtid (20). Andre har erklæret sig konkurs.

5.2

EØSU er helt overbevist om, at menneskelige ressourcer vil spille en nøglerolle i EU's konkurrencemæssige genopsving, både når det gælder arbejdskraftens kapacitet og kvalifikationer, og når det gælder den nye ledelsesmodel.

5.3

Udvalget mener, at investeringer i arbejdskraft og bevarelse af beskæftigelsen er af afgørende vigtighed for at fremme de europæiske virksomheders konkurrenceevne, både hvad angår arbejdskraftens kvalifikationer og nye kompetencer, og hvad angår den nye model for virksomhedernes sociale ansvar (21).

5.4

I betragtning af krisens omfang bør planer for uddannelse/ansættelse i vækstsektorer som f.eks. sektoren for vedvarende energi hurtigt stilles til rådighed for de arbejdstagere, der er ofre for recessionen.

5.5

Det bør overvejes at træffe fremmende foranstaltninger for husholdningernes forbrug, bl.a. for at sætte gang i efterspørgslen igen (22).

6.1

Afindustrialiseringen. I de seneste år og navnlig ved århundredeskiftet har Kommissionen og mange medlemsstater måske lagt mindre vægt på industri- og fremstillingspolitikken og til gengæld privilegeret den rigdom, der kom fra udviklingen af komplekse finansielle systemer, som navnlig havde rod i nordamerikanske modeller.

6.2

I 2005 vedtog EU retningslinjer for en integreret europæisk industripolitik, som er baseret på en kombination af sektoropdelte og tværgående initiativer, som blev fulgt op af en midtvejsrevision af 2007, som EU's bidrag til strategien for vækst og beskæftigelse (23). I 2008 iværksætte EU så en handlingsplan for bæredygtig industripolitik (24), som EØSU allerede har haft lejlighed til at udtale sig om (25).

6.3

Den centrale betydning af socialt ansvarlige og konkurrencedygtige virksomheder, af socialøkonomiske virksomheder og af stadig mere kvalificeret og inddragende arbejde bør være det faste holdepunkt i de politikker, der skal fremme fremstillings- og tjenesteydelsessektorerne.

6.4

Lissabonstrategien skal bevare sin troværdighed. Medlemsstaterne og EU-institutionerne skal bevise, at de kan tilpasse politikkerne til den nye situation ved at opstille klare prioriteter og nye metoder for den efter-Lissabonstrategi, der skal fastlægges i de kommende måneder. Reformerne skal fremskyndes, og der skal fastlægges klare og præcise prioriteringer med gennemførlige og kontrollerbare køreplaner.

6.5

EØSU mener, at udviklingen af de europæiske fremstillings- og tjenesteydelsessektorer bør ske gennem en forbedring af processerne og produkterne. EØSU opfordrer EU til en effektiv indsats i den retning.

6.6

EØSU mener, at denne industrielle strategi bør omfatte:

6.7

Det er nødvendigt at se på de små og mellemstore virksomheders specifikke situation, navnlig når det gælder den manglende adgang til kredit og lån. Som det er nu, opfylder midlerne til de små og mellemstore virksomheder ikke deres formål.

6.8

»Tænk småt først«-initiativet, som EØSU har haft lejlighed til at udtale sig om (29), står ikke mål med udfordringerne, navnlig i forbindelse med de aktuelle økonomiske og finansielle vanskeligheder, eftersom det ikke er udstyret med tilstrækkelige finansielle midler. Det er dog vigtigt at sikre, at strategien »tænk småt først« bliver gennemført fuldt ud, punktligt og systematisk i medlemsstaterne.

6.9

Foruden adgangen til kredit er følgende, sådan som EØSU har understreget ved flere lejligheder, af afgørende vigtighed, ikke mindst i den nuværende situation:

6.10

Hvad de specifikke sektorer angår, havde Kommissionen allerede - efter en bred offentlig høring - identificeret en række fremstillingssektorer, der skal være genstand for en stimuleringsindsats, som puster nyt liv i dem. Seks markeder var blevet identificeret til den indledende fase af lead market-initiativet (31).

6.11

Kommissionens metode bør også anvendes på andre sektorer. Man bør således identificere de sektorer, hvor en fælles indsats via politiske nøgleinstrumenter og rammebetingelser og et styrket samarbejde mellem de vigtigste berørte parter kan fremskynde udviklingen på markedet uden at gribe ind i konkurrencemekanismerne (32). Det samme gælder udviklingen af europæisk forsvarsindustri, som efter oprettelsen af EU's forsvarsagentur og fremskridtene inden for den fælles forsvarspolitik bør underlægges en mere koordineret europæisk politik (33).

6.12

For at gøre EU's industripolitik effektiv er det nødvendigt at tage højde for den specifikke situation i de enkelte sektorer. Det gælder f.eks. sektoren for motorkøretøjer (biler, lastbiler og motorcykler (34), den kemiske sektor, skibssektoren, kul- og stålsektoren, byggesektoren, glas- og keramiksektoren, cementsektoren, tekstil- og beklædningssektoren, landbrugsfødevaresektoren, metalforarbejdningssektoren og den elektromekaniske sektor, luft- og rumfartssektoren, it- og telekommunikationssektoren, energisektoren og sundhedssektoren.

6.13

Også for at støtte indførelsen af innovation anser EØSU det for vigtigt med en yderligere udvikling af de nye industripolitiske instrumenter, der er oprettet, såsom de fælles teknologiinitiativer, innovative offentlige kontrakter og handlingsplanen for bæredygtig produktion og forbrug.

6.14

EØSU mener, at man også i tjenesteydelsessektorerne bør fremskynde liberaliseringerne, navnlig hvad angår de liberale erhvervs tjenesteydelser og de stadig eksisterende restriktioner med hensyn til tariffer og adgangsbegrænsning.

6.15

EØSU går stærkt ind for et EU-initiativ til fremme af forretningsservicesektoren, som udvikler innovative tjenester og indhold til gavn for borgerne, forbrugerne, arbejdstagerne og virksomhederne og dermed fremmer overgangen til digitale tjenester og udbredelsen af bredbånd samtidig med, at det fjerner hindringerne for e-forvaltning og systemernes interoperabilitet.

6.16

Ifølge EØSU bør den fælles udenrigspolitik styrkes og gøres mere stringent i relationerne til resten af verden.

7.1

EØSU har støttet (35) og støtter fortsat de initiativer til fremme af en politik for bæredygtig udvinding, produktion og forbrug, som er fuldstændigt integreret med de andre fællesskabspolitikker, for at gøre de potentielle udfordringer til konkurrencemuligheder.

7.2

EØSU er overbevist om, at EU's indsats fortsat skal være rettet mod ambitiøse målsætninger, som dog skal underbygges af lovgivningsinstrumenter og finansielle instrumenter, der ikke går ud over Europas konkurrenceevne og medfører yderligere udgifter for virksomhederne og borgerne, men som støtter god praksis, innovationsprocesser og teknologiske forbedringer.

7.3

EØSU understreger vigtigheden af at iværksætte passende initiativer, så EU kan indtage en førende stilling på internationalt plan, når det gælder energieffektivitet, en øget energifremstillingskapacitet fra vedvarende energikilder og udviklingen af teknologier til indsamling af CO2.