This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52009AR0224
Opinion of the Committee of the Regions on Progress Microfinance Facility
Regionsudvalgets udtalelse: Mikrofinansieringsfaciliteten Progress
Regionsudvalgets udtalelse: Mikrofinansieringsfaciliteten Progress
EUT C 79 af 27.3.2010, p. 71–77
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
27.3.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 79/71 |
Regionsudvalgets udtalelse: Mikrofinansieringsfaciliteten »Progress«
(2010/C 79/12)
I. POLITISKE ANBEFALINGER
REGIONSUDVALGET
Behov for tiltag
1. |
støtter en umiddelbar indsats fra Kommissionens og Den Europæiske Investeringsbanks side for at sikre, at EU's ressourcer bruges effektivt til at hjælpe virksomheder i denne periode med begrænset likviditet, og understreger, at den nylige finanskrise har ført til stramme kreditvilkår for små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og mikrovirksomheder, og at dette både forværrer den økonomiske nedtur og bremser enhver efterfølgende genopretning; |
2. |
erkender, at de finansielle overslag for 2007-2013 begrænser Kommissionens mulighed for at afsætte nye støttemidler til den foreslåede nye mikrofinansieringsfacilitet »Progress«; |
3. |
er bekymret for, at afsættelsen af 100 mio. EUR fra Progress-programmet til den nye mikrofinansieringsfacilitet »Progress« kan bringe programmets mål, gennemslagskraft og effektivitet i fare, og opfordrer Kommissionen til at overveje andre passende finansieringsmuligheder for gennemførelsen af faciliteten; |
4. |
gør Kommissionen opmærksom på, at den foreslåede mikrofinansieringsfacilitet »Progress« på 100 mio. EUR næppe er tilstrækkelig til at fremskaffe de yderligere 500 mio. EUR i støtte, der er nødvendige for at afbøde nuværende lånebegrænsninger, styrke tilvejebringelsen af mikrofinansiering og tilgodese den nuværende efterspørgsel; |
5. |
bifalder, at mikrofinansieringsfaciliteten »Progress« er forenelig med nærhedsprincippet og således supplerer medlemsstaters eller lokale og regionale myndigheders mikrokreditfaciliteter; |
6. |
påpeger, at over 90 % af EU's virksomheder er mikrovirksomheder, og at den største hindring for innovation for de virksomheder skyldes begrænset adgang til mikrokredit; |
7. |
er enig i, at hovedparten af mikrolån til dårligt stillede personer i EU ydes af ikke-kommercielle mikrofinansieringsinstitutioner, og at disse har brug for yderligere støtte for at kunne tilgodese den nuværende efterspørgsel; |
8. |
finder, at Kommissionens indsats for at udvikle mikrokreditter i EU vil vise sig at være et nyttigt redskab til at give dem, som er udelukket fra det konventionelle kreditmarked, mulighed for at etablere nye virksomheder og støtte jobskabelse; |
9. |
beklager, at der i den forudgående undersøgelse, som Kommissionen har gennemført, ikke er taget fuldt hensyn til de lokale og regionale myndigheders rolle og gennemslagskraft. |
Fokus på gennemførelse
10. |
opfordrer Kommissionen til at sigte på innovative mikrovirksomheder, især vidensintensive, som styrker innovation og produktivitet i EU; |
11. |
opfordrer Kommissionen til at strømline eksisterende EU-initiativer og forklare sammenhængen mellem den nye mikrofinansieringsfacilitet »Progress« og andre EU-finansieringsinstrumenter, især Progress, ESF, Jasmine, Jeremie og CIP (1); |
12. |
anbefaler Kommissionen at differentiere nøjere mellem de forskellige målgrupper og tage ledige og ugunstigt stillede grupper, herunder de unge, kvinder, ældre og etniske mindretalsgrupper med som målgrupper og give disse grupper en specifik og passende placering i programmer og initiativer vedrørende mikrokreditter; |
13. |
opfordrer Kommissionen til at understrege betydningen af bredere erhvervsstøtteforanstaltninger i tillæg til finansiering af nye og eksisterende virksomheder. Tilvejebringelse af finansiering til nye og etablerede virksomheder bør suppleres af aktive erhvervsstøttemekanismer som f.eks. mentorordninger, uddannelse, coaching og kapacitetsopbygning i tillæg til rentestøtte fra ESF-programmet for at anspore en bæredygtig erhvervsvækst og sikre, at færre virksomheder må dreje nøglen om; |
14. |
bemærker, at betingelserne for tilvejebringelse af og efterspørgsel efter mikrokreditter varierer meget i EU, og opfordrer Kommissionen til at sikre, at mikrokreditter er lige så tilgængelige i områder, hvor man ikke kan udnytte strukturfondene, da lommer af armod og ringe vilkår stadig kan findes selv i velstående regioner; |
15. |
minder Kommissionen, medlemsstaterne og de lokale og regionale partnere om, at mikrofinansieringsfaciliteten på 100 mio. EUR bør ses i lyset af andre programmer og initiativer. Facilitetens begrænsede ressourcer vil specifikt være tilgængelige for alle 27 medlemsstater i løbet af de næste 4 år. Støttemidlerne bør følgelig tildeles i henhold til specifikke kriterier, som sikrer den maksimale effekt; |
16. |
henviser til Regionsudvalgets udtalelse om »Den europæiske økonomiske genopretningsplan og de lokale og regionale myndigheders rolle« (CdR 12/2009), hvor Kommissionen blev anmodet om at »fremlægge et forslag indeholdende regler for ydelsen af mikrokredit i EU … … [og] etablere de grundlæggende parametre for tildelingen af mikrokreditter.« |
Formidling
17. |
minder Kommissionen og EIB-gruppen om, at facilitetens fremgang afhænger af, at partnere, finansinstitutioner og potentielle støttemodtagere er fuldt bekendt med ordningen; |
18. |
insisterer på, at Kommissionen og EIB-gruppen skal være proaktive med hensyn til at formidle deres egen rolle og metoderne til at få adgang til støtte under de forskellige programmer i partnerskab med de lokale og regionale myndigheder; |
19. |
anmoder Kommissionen og EIB-gruppen om at præcisere merværdien ved mikrofinansieringsfaciliteten »Progress«, og hvordan den supplerer eksisterende erhvervsstøtteinitiativer på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt niveau; |
20. |
understreger, at Regionsudvalget tidligere har opfordret Kommissionen og EIB-gruppen til at være mere proaktive i formidlingen af andre støtteprogrammers betydning, merværdi og muligheder, f.eks. Jeremie, CIP (jf. udtalelsen om En »Small Business Act« for Europa, CdR 2008/246). |
Koordinering af gennemførelsen
21. |
minder Kommissionen og EIB-gruppen om, at mikrofinansieringsfaciliteten vil være mere effektiv, hvis den koordineres og gennemføres parallelt med eksisterende europæiske finansinstrumenter og lokale og regionale programmer i medlemsstaterne; |
22. |
henviser til Regionsudvalgets udtalelse om »Lissabonstrategien for vækst og beskæftigelse« (CdR 245/2008), som gentog behovet for »samordning af programmerne under strukturfondene og andre relevante europæiske programmer … med det formål at skabe størst mulig europæisk merværdi og i så stor udstrækning som muligt inddrage de regionale og lokale myndigheder«; |
23. |
foreslår Kommissionen at tage udgangspunkt i den fleksibilitet, faciliteten opnår ved, at den tilvejebringes gennem ikke-finansielle institutioner, eventuelt i samarbejde med lokale og regionale myndigheder som udbydere af mikrofinansiering; |
24. |
opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og de lokale og regionale myndigheder samt de organer, der har til opgave at gennemføre faciliteten, til at støtte potentielle støttemodtagere, når disse ansøger om lånefinansiering, at reducere bureaukratiet ved ansøgning, bearbejdning og udnyttelse af midler mest muligt, og yderligere bidrage til at mindske det bureaukrati, der er forbundet med modtagelsen af en sådan finansiering. |
Evaluering og overvågning
25. |
foreslår, at Kommissionen gennemfører foreløbige og endelige evalueringer på eget initiativ i tæt samarbejde med internationale finansinstitutioner og i samråd med lokale og regionale myndigheder og slutmodtagerne. Den endelige evaluering skal især undersøge, i hvor stort omfang faciliteten som helhed har indfriet sine målsætninger og suppleret andre eksisterende EU-finansieringsinstrumenter, f.eks. Progress, ESF, Jasmine, Jeremie og CIP. Slutevalueringen bør også indeholde en analyse af fordelingen af midler i hele EU-27; |
26. |
Foreslår, at Kommissionen og EIB overvejer at videreføre programmet efter 2013, hvis det har været effektivt, selv om mikrofinansieringsfaciliteten er en midlertidig foranstaltning inden for det nuværende budget. |
II. FORSLAG TIL ÆNDRINGER
Ændring 1
Artikel 2 i KOM(2009) 333
Kommissionens forslag |
Regionsudvalgets ændringsforslag |
||||||||||||||||||
|
|
Begrundelse
i) |
Der er begrænset fælles definition og forståelse af begrebet »i fare for at miste deres arbejde«. Det er derfor nødvendigt at henvise til den definition, der gives i den nyligt ændrede EF-forordning om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen nr. 1927/2006. |
ii) |
Der findes en række dårligt stillede grupper foruden de »unge«, som bør nævnes specifikt. |
iii) |
Henvisningen til de »unge« udgår fra punkt (c), da dårligt stillede grupper allerede defineres i punkt (b). |
Ændring 2
Artikel 4 i KOM(2009) 333
Kommissionens forslag |
Regionsudvalgets ændringsforslag |
||||||||||||||||||||||||||
|
|
Begrundelse
i) |
I betragtning af de begrænsede midler, der er til rådighed, og for at sikre størst mulige fordele ved faciliteten er det vigtigt, at der fastlægges et klart kriterium for støtteberettigelse, og at dette kriterium anvendes konsekvent i alle 27 medlemsstater. |
ii) |
Klare kriterier om støtteberettigelse vil befordre en effektiv formidling og fremme en differentiering mellem og koordinering med andre programmer. |
Ændring 3
Artikel 5 i KOM(2009) 333
Kommissionens forslag |
Regionsudvalgets ændringsforslag |
||||||||||||||||||||
|
|
Begrundelse
Det er vigtigt at understrege, at mikrofinansieringsfaciliteten »Progress« vil være mere effektiv, hvis den koordineres med nationale, regionale og lokale ordninger.
Ændring 4
Artikel 9 i KOM(2009) 333
Kommissionens forslag |
Regionsudvalgets ændringsforslag |
||||||||
|
|
Begrundelse
i) |
Tilvejebringelsen af mikrofinansieringsfaciliteten »Progress« bør ske i partnerskab med lokale og regionale myndigheder. Enhver evaluering bør følgelig gennemføres i samråd med de lokale og regionale myndigheder og slutmodtagerne, da de har de ideelle forudsætninger for at rådgive om mikrofinansieringsfaciliteten »Progress« og dens overordnede gennemslagskraft og effektivitet. |
ii) |
Faciliteten vil kun være effektiv, hvis den supplerer andre af EU's eksisterende finansieringsinstrumenter, og derfor bør omfanget heraf indgå i evalueringsrammen. |
Bruxelles, den 7. oktober 2009
Luc VAN DEN BRANDE
Formand for Regionsudvalget
(1) PROGRESS (fællesskabsprogram for beskæftigelse og social solidaritet), ESF (Den Europæiske Socialfond), Jasmine (fælles aktion til støtte af mikrofinansieringsinstitutioner i Europa), Jeremie (fælles europæiske midler til mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder), og CIP (rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation).