Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52009AP0226

Minimumslagre af mineralolie og/eller mineralolieprodukter * Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 22. april 2009 om forslag til Rådets direktiv om forpligtelse for medlemsstaterne til at opretholde minimumslagre af mineralolie og/eller mineralolieprodukter (KOM(2008)0775 - C6-0511/2008 - 2008/0220(CNS))

EUT C 184E af 8.7.2010, pp. 162–173 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

8.7.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 184/162


Onsdag, den 22. april 2009
Minimumslagre af mineralolie og/eller mineralolieprodukter *

P6_TA(2009)0226

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 22. april 2009 om forslag til Rådets direktiv om forpligtelse for medlemsstaterne til at opretholde minimumslagre af mineralolie og/eller mineralolieprodukter (KOM(2008)0775 - C6-0511/2008 - 2008/0220(CNS))

2010/C 184 E/40

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2008)0775),

der henviser til EF-traktatens artikel 100, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0511/2008),

der henviser til forretningsordenens artikel 51,

der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelse fra Økonomi- og Valutaudvalget (A6-0214/2009),

1.

godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.

opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2;

3.

opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.

anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

KOMMISSIONENS FORSLAGИЗМЕНЕНИЕ

ÆNDRING

Ændring 1

Forslag til direktiv

Betragtning 1

(1)

Betydningen af Fællesskabets forsyning med mineralolie og mineralolieprodukter er fortsat meget stor, især for transportsektoren og den kemiske industri.

(1)

Betydningen af Fællesskabets forsyning med mineralolie og mineralolieprodukter er fortsat meget stor, især for transportsektoren , den kemiske industri og energiindustrien . Afbrydelser af forsyningen af mineralolie og mineralolieprodukter eller utilstrækkelige lagre vil kunne medføre store økonomiske tab for virksomhederne og lamme andre sektorer i økonomien og EU-borgernes dagligliv.

Ændring 2

Forslag til direktiv

Betragtning 1 a (ny)

 

(1a)

Mineralolie er og vil i de kommende årtier fortsat være en af de vigtigste primære energikilder. Samtidig vil det i stigende grad være en udfordring for medlemsstaterne at sikre en konstant forsyning med mineralolie til en rimelig pris.

Ændring 3

Forslag til direktiv

Betragtning 2

(2)

Den voksende produktionskoncentration, de faldende oliereserver og stigningen i verdens forbrug af mineralolieprodukter bidrager til at øge risikoen for forsyningsvanskeligheder.

(2)

Den voksende produktionskoncentration, de faldende oliereserver og den stadige stigning i verdens forbrug af mineralolieprodukter bidrager i høj grad til atøge risikoen for forsyningsvanskeligheder.

Ændring 4

Forslag til direktiv

Betragtning 2 a (ny)

 

(2a)

Sideløbende med foranstaltninger til etablering af et gunstigt investeringsklima med henblik på prospektering efter og udnyttelse af oliereserver inden for og uden for Den Europæiske Union, som er altafgørende for at sikre olieforsyningerne på lang sigt, er opbygningen af oliereserver et gennemprøvet middel til kompensation for forsyningsafbrydelser på kort sigt.

Ændring 5

Forslag til direktiv

Betragtning 2 b (ny)

 

(2b)

Medlemsstaterne er ekstremt afhængige af olieimport for at kunne opfylde deres energibehov.

Ændring 6

Forslag til direktiv

Betragtning 4 a (ny)

 

(4a)

EU er en global aktør og dens politik til styrkelse af energiforsyningssikkerheden bør derfor indgå i de politiske målsætninger i EU's forbindelser med kandidat- og nabolandene.

Ændring 7

Forslag til direktiv

Betragtning 4 b (ny)

 

(4b)

Kommissionen bør sikre, at de otte medlemsstater, der ikke er medlemmer af Det Internationale Energiagentur (IEA)  (1) , deltager på lige fod i de beslutninger, der vedtages, og de foranstaltninger der træffes af EU i samråd med IEA.

Ændring 8

Forslag til direktiv

Betragtning 5 a (ny)

 

(5a)

Kommissionen bør i behørigt omfang repræsentere og varetage interesserne for de otte EU-medlemsstater, der ikke er medlem af IEA.

Ændring 9

Forslag til direktiv

Betragtning 7

(7)

Det hedder i formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 8.-9. marts 2007, at det i stigende grad er nødvendigt og presserende, at EU indfører en integreret energipolitik, der kombinerer en indsats på europæisk plan og medlemsstatsplan. Det er derfor væsentligt at tilnærme de forskellige medlemsstaters oplagringsmekanismer til hinanden .

(7)

Det hedder i formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 8.-9. marts 2007, at det i stigende grad er nødvendigt og presserende, at EU indfører en integreret energipolitik, der kombinerer en indsats på europæisk plan og medlemsstatsplan. Det er derfor væsentligt at sikre kompatibilitet mellem de forskellige medlemsstaters oplagringsmekanismer.

Ændring 10

Forslag til direktiv

Betragtning 7 a (ny)

 

(7a)

I formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde den 15. og 16. oktober 2008 understreges Unionens ønske om at fastlægge mekanismer for solidaritet blandt medlemsstaterne i tilfælde af afbrydelser i energiforsyningen, og det foreslås at fastlægge alle nødvendige instrumenter med henblik herpå. Et effektivt system til opretholdelse af lagre af mineralolie og/eller mineralolieprodukter, som koordineres på fællesskabsplan, er også en vigtig del af gennemførelsen af princippet om energisolidaritet i praksis.

Ændring 11

Forslag til direktiv

Betragtning 8

(8)

Olielagrenes tilgængelighed og beskyttelsen af energileverancer er væsentlige betingelser for medlemsstaternes og EU's offentlige sikkerhed. Med centrale oplagringsorganer eller -tjenester i EU bliver det muligt at nærme sig disse mål . For at give de forskellige berørte medlemsstater mulighed for at udnytte deres nationale ret til at definere vedtægterne for deres centrale oplagringsenhed og samtidig lempe den finansielle byrde, som disse oplagringsaktiviteter medfører for de endelige forbrugere, er det tilstrækkeligt at forbyde det lukrative formål , eftersom olielagrene kan opbevares et hvilket som helst sted i Fællesskabet og kan ejes af et hvilket som helst centralt organ eller tjeneste.

(8)

Olielagrenes tilgængelighed og beskyttelsen af energileverancer er væsentlige betingelser for medlemsstaternes og EU's offentlige sikkerhed. De centrale oplagringsorganer eller -tjenester i EU kunne bidrage til at nå disse mål på en omkostningseffektiv måde . Medlemsstaterne bør kunne udnytte deres nationale ret til at definere vedtægterne for deres centrale oplagringsenhed og de betingelser, på grundlag af hvilke de delegerer deres oplagring til andre medlemsstater eller andre oplagringsenheder, og samtidig lempe den finansielle byrde, som disse oplagringsaktiviteter medfører for de endelige forbrugere, eftersom olielagrene kan opbevares et hvilket som helst sted i Fællesskabet og kan ejes af et hvilket som helst centralt organ eller tjeneste.

Ændring 12

Forslag til direktiv

Betragtning 8 a (ny)

 

(8a)

For at lette de endelige brugere for den finansielle byrde bør medlemsstaterne etablere et tættere samarbejde mellem de centrale oplagringsenheder og oprette regionale oplagringsenheder.

Ændring 13

Forslag til direktiv

Betragtning 9

(9)

På baggrund af EF-lovgivningens mål med mineralolielagrene, nogle medlemsstaters eventuelle sikkerhedsmæssige bekymringer og ønsket om at øge disciplin og gennemsigtighed i solidaritetsmekanismerne mellem medlemsstaterne er det nødvendigt at begrænse aktionsområdet for de centrale enheder, der handler uden mellemled, til det nationale område.

udgår

Ændring 14

Forslag til direktiv

Betragtning 12

(12)

På grund af de behov, der opstår ved iværksættelsen af nødforanstaltninger, tilnærmelsen af de nationale oplagringsmekanismer og nødvendigheden af at sikre en større synlighed af lagrenes størrelse, navnlig i tilfælde af krise, er det nødvendigt, at medlemsstaterne og EU har midler til at sikre en øget kontrol med disse lagre.

(12)

På grund af de behov, der opstår ved iværksættelsen af nødforanstaltninger, hvorved der sikres kompatibilitet mellem de nationale oplagringsmekanismer og nødvendigheden af at sikre en større synlighed af lagrenes størrelse, navnlig i tilfælde af krise, er det nødvendigt, at medlemsstaterne har midler til at sikre en øget kontrol med disse lagre.

Ændring 15

Forslag til direktiv

Betragtning 12 a (ny)

 

(12a)

Der bør gives medlemsstaterne tilstrækkelig fleksibilitet til at vælge de oplagringsordninger, som passer bedst til deres geografiske og organisatoriske særpræg samtidig med, at alle nødvendige mekanismer aktiveres, således at der på et hvilket som helst tidspunkt kan stilles nøjagtige og pålidelige oplysninger til rådighed for Kommissionen om lagrenes størrelse.

Ændring 16

Forslag til direktiv

Betragtning 12 b (ny)

 

(12b)

Medlemsstaternes rolle i forbindelse med opretholdelse og forvaltning af obligatoriske olielagre med henblik på nødsituationer bør styrkes.

Ændring 17

Forslag til direktiv

Betragtning 14

(14)

For at styrke forsyningssikkerheden i Fællesskabet bør de lagre, medlemsstaterne eller de centrale enheder erhverver ejendomsretten til, de såkaldte “specifikke lagre”, der oprettes på beslutning af medlemsstaterne, svare til de faktiske behov i tilfælde af krise. Det er desuden nødvendigt, at de har deres egen retlige status, så det sikres, at de er absolut tilgængelige i tilfælde af krise. Med henblik herpå bør de berørte medlemsstater sørge for at træffe de nødvendige foranstaltninger for ubetinget at beskytte de pågældende lagre mod enhver tvangsfuldbyrdelse.

(14)

For at styrke forsyningssikkerheden i Fællesskabet bør de tilgængelige lagre i overensstemmelse med dette direktiv være tilstrækkelige til at dække efterspørgslen i det mindste i den fastlagte periode. Det er desuden nødvendigt, at de har deres egen retlige status, så det sikres, at de er absolut tilgængelige i tilfælde af kriser. Med henblik herpå bør de berørte medlemsstater sørge for at træffe de nødvendige foranstaltninger for ubetinget at beskytte de pågældende lagre mod enhver tvangsfuldbyrdelse.

Ændring 18

Forslag til direktiv

Betragtning 15

(15)

De beholdninger, disse centrale enheder eller medlemsstaterne bør være ejere af, fastsættes på nuværende tidspunkt til et niveau, som hver af de berørte medlemsstater beslutter uafhængigt og frivilligt.

(15)

De beholdninger, disse centrale enheder eller medlemsstaterne bør være ejere af, fastsættes på nuværende tidspunkt til et niveau, som hver af de berørte medlemsstater på forhånd beslutter uafhængigt og frivilligt.

Ændring 19

Forslag til direktiv

Betragtning 18

(18)

Der ser ud til at være forskel på, hvor tit der skal foretages lageropgørelse, og på fristen for at stille dem til rådighed i henhold til direktiv 2006/67/EF sammenlignet med forskellige olielagerordninger i andre dele af verden. I en beslutning om de makroøkonomiske virkninger af de stigende energipriser gav Europa-Parlamentet udtryk for sin støtte til indførelse af en større informationsfrekvens.

(18)

Der ser ud til at være forskel på, hvor tit der skal foretages lageropgørelse, og på fristen for at stille dem til rådighed i henhold til direktiv 2006/67/EF sammenlignet med forskellige olielagerordninger i andre dele af verden. I en beslutning om de makroøkonomiske virkninger af de stigende energipriser gav Europa-Parlamentet udtryk for sin støtte til indførelse af en større informationsfrekvens. Det er samtidigt nødvendigt at sikre, at oplysningerne er nøjagtige og ikke kræver ugentlige eller månedlige tilpasninger, hvilket ofte er tilfældet i Den Europæiske Union.

Ændring 20

Forslag til direktiv

Betragtning 21

(21)

For at opfylde de samme mål skal der ligeledes udarbejdes og sendes statistiske opgørelser til andre lagre end sikkerhedslagrene og de specifikke lagre, og de bør udsendes ugentligt.

(21)

For at opfylde de samme mål skal der ligeledes udarbejdes og sendes statistiske opgørelser til andre lagre end sikkerhedslagrene og de specifikke lagre, og de bør udsendes månedligt . Kommissionen bør, idet den tager hensyn til en feasibility-undersøgelse, som iværksættes, om de ugentlige indberetningers indvirkning på kommercielle olielagre, have beføjelse til at anmode medlemsstaterne om at udsende disse opgørelser ugentligt, for så vidt som der kan gives garanti for, at det kun vil være nødvendigt med mindre tilpasninger, og at dette giver tydelige fordele med hensyn til markedsgennemsigtigheden.

Ændring 21

Forslag til direktiv

Betragtning 23

(23)

Der kan opstå forskelle eller fejl i de opgørelser, der sendes til Kommissionen. De personer, der er ansat af eller har fuldmagt fra Kommissionens tjenestegrene, bør derfor kunne kontrollere lagrene og de dokumenter, som medlemsstaternes myndigheder gør gældende.

(23)

Der kan opstå forskelle eller fejl i de opgørelser, der sendes til Kommissionen. De personer, der er ansat af eller har fuldmagt fra Kommissionens tjenestegrene, bør i tilfælde af begrundet mistanke sammen med medlemsstatens kontrolmyndigheder derfor kunne kontrollere lagrene og de dokumenter, som medlemsstaternes myndigheder gør gældende.

Ændring 22

Forslag til direktiv

Betragtning 25

(25)

Beskyttelsen af fysiske personer i forbindelse med medlemsstaternes behandling af personoplysninger er sikret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger, og beskyttelsen af fysiske personer i forbindelse med Kommissionens behandling af personoplysninger er sikret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger. I henhold til disse retsakter skal behandling af personoplysninger være begrundet i et legitimt formål, og personoplysninger, der indsamles tilfældigt, skal omgående slettes.

(25)

Beskyttelsen af fysiske personer i forbindelse med medlemsstaternes behandling af personoplysninger er sikret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger, og beskyttelsen af fysiske personer i forbindelse med Kommissionens behandling af personoplysninger er sikret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger. Bestemmelserne i dette direktiv bør gælde uanset bestemmelserne i direktiv 95/46/EF og forordning (EF) nr. 45/2001.

Ændring 23

Forslag til direktiv

Betragtning 29

(29)

Da der ikke findes et ensartet obligatorisk minimumsniveau på EU-plan for de specifikke lagre, og der med dette direktiv indføres en række nye mekanismer, bør gennemførelsen af direktivet evalueres relativt hurtigt efter ikrafttrædelsen heraf.

(29)

Da der ikke findes et ensartet obligatorisk minimumsniveau på EU-plan for de specifikke lagre og i betragtning af den nuværende undersøgelse af udgifterne til og fordelene ved foranstaltninger til øget gennemsigtighed på oliemarkedet, især ved ugentlig beretninger om de kommercielle olielagre, og da der med dette direktiv indføres en række nye mekanismer, bør gennemførelsen af direktivet evalueres inden for højst tre år efter ikrafttrædelsen heraf.

Ændring 24

Forslag til direktiv

Artikel 2 – stk. 1 - litra e

e)

“faktisk international beslutning om ibrugtagning af lagre”: enhver gældende beslutning truffet af Styrelsesrådet for Det Internationale Energiagentur med det formål at sikre ibrugtagning af en medlemsstats lagre af mineralolie eller mineralolieprodukter

e)

“faktisk international beslutning om ibrugtagning af lagre”: enhver gældende beslutning truffet af Styrelsesrådet for IEA med det formål at sikre ibrugtagning af et IEA-medlemslands lagre af mineralolie eller mineralolieprodukter

Ændring 25

Forslag til direktiv

Artikel 2 – stk. 1 – litra l a (nyt)

 

la)

“nødsituationer”: omstændigheder, under hvilke der sker væsentlige afbrydelser af forsyningen af mineralolie eller mineralolieprodukter

Ændring 26

Forslag til direktiv

Artikel 3 – stk. 4

4.   Beregningsmåden for de i denne artikel anførte oplagringsforpligtelser kan ændres efter forskriftsproceduren i artikel 24, stk. 2.

4.   Beregningsmåden for de i denne artikel anførte oplagringsforpligtelser kan ændres efter forskriftsproceduren i artikel 24, stk. 2 , og efter at eksperter og aktører er blevet hørt .

Ændring 27

Forslag til direktiv

Artikel 4 – stk. 3

3.   Beregningsmåden for størrelsen af de i stk. 1 og 2 anførte lagre kan ændres efter forskriftsproceduren i artikel 24, stk. 2.

3.   Beregningsmåden for størrelsen af de i stk. 1 og 2 anførte lagre kan ændres efter forskriftsproceduren i artikel 24, stk. 2 , og efter at eksperter og aktører er blevet hørt .

Ændring 28

Forslag til direktiv

Artikel 5 – stk. 1 – afsnit 1

1.   Medlemsstaterne sørger for, at de sikkerhedslagre og specifikke lagre, jf. artikel 9, de har på deres nationale område, til stadighed er fysisk tilgængelige og til rådighed. De fastsætter de nærmere bestemmelser for identifikation, regnskabsføring og kontrol vedrørende disse lagre, så de til enhver tid kan tjekkes. For de sikkerhedslagre og specifikke lagre, der indgår i lagre, som opbevares af økonomiske aktører, eller som er blandet med sådanne lagre, skal der føres separat regnskab.

1.   Medlemsstaterne sørger for, at de sikkerhedslagre og specifikke lagre, jf. artikel 9, de har på deres nationale område, til stadighed er fysisk tilgængelige og til rådighed. De fastsætter de nærmere bestemmelser for identifikation, regnskabsføring og kontrol vedrørende disse lagre, så de til enhver tid kan tjekkes. Disse ordninger etableres efter forudgående godkendelse af Kommissionen . For de sikkerhedslagre og specifikke lagre, der indgår i lagre, som opbevares af økonomiske aktører, eller som er blandet med sådanne lagre, skal der føres separat regnskab.

Ændring 29

Forslag til direktiv

Artikel 6 – stk. 1 – afsnit 1

1.   Hver medlemsstat opretter en detaljeret oversigt, der til stadighed føres ajour, over alle sikkerhedslagre, som opretholdes for den, og som ikke er specifikke lagre i henhold til artikel 9. Oversigten indeholder bl.a. alle nødvendige informationer til nøjagtigt at lokalisere de pågældende lagre samt fastslå mængder, ejer og den nøjagtige art ved henvisning til kategorierne i bilag C, punkt 3.1., stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. ****** af ********* om energistatistik.

1.   Hver medlemsstat opretter en detaljeret oversigt, der til stadighed føres ajour, over alle sikkerhedslagre, som opretholdes for den, og som ikke er specifikke lagre i henhold til artikel 9. Oversigten indeholder bl.a. oplysninger om deponeringsstedet, raffinerings- eller oplagringsanlægget, hvor de pågældende lagre befinder sig, samt om de fastslåede mængder, ejeren og den nøjagtige art ved henvisning til kategorierne i bilag C, punkt 3.1., stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1099/2008 af 22. oktober 2008 om energistatistik (2).

Ændring 30

Forslag til direktiv

Artikel 6 – stk. 1 – afsnit 2

Senest tredive dage efter det kalenderår, opgørelserne vedrører, sender den berørte medlemsstat Kommissionen en kopi af oversigten over lagre pr. den sidste dag i hvert kalenderår.

Senest 45 dage efter det kalenderår, opgørelserne vedrører, sender den berørte medlemsstat Kommissionen en kopi af oversigten over lagre pr. den sidste dag i hvert kalenderår.

Ændring 31

Forslag til direktiv

Artikel 6 – stk. 1 – afsnit 3 a (nyt)

 

Kommissionen sikrer, at de enkelte oplysninger i registrene holdes fortrolige.

Ændring 32

Forslag til direktiv

Artikel 7 – stk. 3 – afsnit 2 a (nyt)

 

I tilfælde af at en aftale fastlægger, at disse forpligtelser skal delegeres til de medlemsstater, på hvis område disse lagre befinder sig, eller den centrale oplagringsenhed, som medlemsstaten har oprettet, indeholder denne aftale bestemmelser, som fastlægger:

a)

medlemsstatens eller den centrale oplagringsenheds ansvar for at sikre nøjagtige oplysninger om lagrenes størrelse på et givet tidspunkt

b)

fristen for levering af disse sikkerhedslagre, som er erhvervet, oprettet, vedligeholdt eller forvaltet på dets område, til den medlemsstat, som har delegeret disse opgaver

c)

effektive, forholdsmæssige og afskrækkende sanktioner i tilfælde af, at medlemsstaten eller den centrale oplagringsenhed ikke opfylder de betingelser, der er fastlagt i aftalen.

Ændring 33

Forslag til direktiv

Artikel 7 – stk. 4 – litra b

b)

mindst seks måneder før at offentliggøre, på hvilke betingelser den tilbyder de økonomiske aktører disse tjenesteydelser.

b)

mindst tre måneder før at offentliggøre, på hvilke betingelser den tilbyder de økonomiske aktører disse tjenesteydelser.

Ændring 34

Forslag til direktiv

Artikel 8 – stk. 1 – litra b

b)

en eller flere andre centrale oplagringsenheder, der kan opretholde sådanne lagre, eller

b)

en eller flere andre centrale oplagringsenheder, der kan opretholde sådanne lagre, forudsat at der er indgået en aftale mellem den pågældende medlemsstat og de medlemsstater, som vil opretholde lagrene, eller

Ændring 35

Forslag til direktiv

Artikel 9 – stk. 1 – afsnit 1

1.   Hver medlemsstat kan forpligte sig uigenkaldeligt til at opretholde olielagre på et minimumsniveau, der er fastlagt i antal dages forbrug under opfyldelse af betingelserne i denne artikel (herefter “specifikke lagre”).

1.   Hver medlemsstat kan forpligte sig til at opretholde olielagre på et minimumsniveau, der er fastlagt i antal dages forbrug under opfyldelse af betingelserne i denne artikel (herefter “specifikke lagre”).

Ændring 36

Forslag til direktiv

Artikel 9 – stk. 3 - indledning

3.   De specifikke lagre klassificeres udelukkende i følgende produktkategorier som defineret i bilag B, punkt 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. ******* af ******* om energistatistik :

3.   De specifikke lagre kan klassificeres udelukkende i følgende produktkategorier , som skal overholde fællesskabslovgivningen, især vedrørende brændstofnormer og miljøbeskyttelse, som defineret i bilag B, punkt 4, i forordning (EF) nr. 1099/2008 :

Ændring 37

Forslag til direktiv

Artikel 9 – stk. 5 – afsnit 1

5.   Hver medlemsstat, der har besluttet at opretholde specifikke lagre, sender Kommissionen en meddelelse, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, med angivelse af størrelsen af de specifikke lagre, den uigenkaldeligt forpligter sig til vedvarende at opretholde for hver af kategorierne. Det således meddelte obligatoriske minimumsniveau er individuelt og gælder på samme måde for alle kategorier af specifikke lagre, medlemsstaten bruger.

5.   Hver medlemsstat, der har besluttet at opretholde specifikke lagre, sender Kommissionen en meddelelse, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, med angivelse af størrelsen af de specifikke lagre, den forpligter sig til vedvarende at opretholde for hver af kategorierne og for den periode, som den indgår en forpligtelse for . Det således meddelte obligatoriske minimumsniveau er individuelt og gælder på samme måde for alle kategorier af specifikke lagre, medlemsstaten bruger.

Ændring 38

Forslag til direktiv

Artikel 10 – stk. 1 – afsnit 1

1.   Hver medlemsstat etablerer en detaljeret oversigt, der til stadighed ajourføres, over alle de specifikke lagre på sit nationale område. Oversigten indeholder bl.a. alle oplysninger til nøjagtigt at lokalisere de pågældende lagre.

1.   Hver medlemsstat etablerer en detaljeret månedlig oversigt, der til stadighed ajourføres, over alle de specifikke lagre på sit nationale område. Oversigten indeholder bl.a. oplysninger om deponeringsstedet, raffinerings- eller oplagringsanlægget, hvor de pågældende lagre befinder sig .

Ændring 39

Forslag til direktiv

Artikel 10 – stk. 1 – afsnit 2

Medlemsstaten sender Kommissionen en kopi af oversigten senest otte dage efter en anmodning herom fra Kommissionens tjenestegrene, der fremsættes senest ti år efter den dato, de ønskede oplysninger vedrører.

Medlemsstaten sender Kommissionen en kopi af oversigten senest ti arbejdsdage efter en anmodning herom fra Kommissionens tjenestegrene, der fremsættes senest tre år efter den dato, de ønskede oplysninger vedrører

Ændring 40

Forslag til direktiv

Artikel 11 – stk. 1 a (nyt)

 

Enhver aftale mellem medlemsstaterne og en central oplagringsenhed skal omfatte bestemmelser, hvori fastlægges:

a)

medlemsstatens eller den centrale oplagringsenheds ansvar for at sikre nøjagtige oplysninger om lagrenes størrelse på et givet tidspunkt

b)

fristen for levering af disse sikkerhedslagre, som er erhvervet, oprettet, vedligeholdt eller forvaltet på dens område, til den medlemsstat, som har delegeret disse opgaver

c)

effektive, forholdsmæssige og afskrækkende sanktioner i tilfælde af, at medlemsstaten eller den centrale oplagringsenhed ikke opfylder de betingelser, der er fastlagt i aftalen.

Ændring 41

Forslag til direktiv

Artikel 15

1.   Medlemsstaterne sender Kommissionen en ugentlig statistisk opgørelse over omfanget af de kommercielle lagre, der opbevares på deres nationale område. De sørger i den forbindelse for at beskytte følsomme oplysninger og afholder sig fra at nævne navne på ejerne af de pågældende lagre.

1.   Medlemsstaterne sender Kommissionen en månedlig statistisk opgørelse over omfanget af de kommercielle lagre, der opbevares på deres nationale område. De sørger i den forbindelse for at beskytte følsomme oplysninger og afholder sig fra at nævne navne på ejerne af de pågældende lagre.

2.   Kommissionen offentliggør en ugentlig statistisk opgørelse over de kommercielle lagre i Fællesskabet på grundlag af de opgørelser, medlemsstaterne har indsendt, under anvendelse af aggregerede niveauer.

2.   Kommissionen offentliggør en månedlig statistisk opgørelse over de kommercielle lagre i Fællesskabet på grundlag af de opgørelser, medlemsstaterne har indsendt, under anvendelse af aggregerede niveauer.

3.   Kommissionen vedtager gennemførelsesbestemmelserne for stk. 1 og 2 efter forskriftsproceduren i artikel 24, stk. 2.

3.   Kommissionen vedtager gennemførelsesbestemmelserne for stk. 1 og 2 efter forskriftsproceduren i artikel 24, stk. 2.

 

3a.     Hvis en tilbundsgående undersøgelse af de ugentlige statistiske opgørelsers gennemførlighed og effektivitet viser, at de medfører tydelige fordele i form af markedsgennemsigtighed, og at der ikke normalt er behov for at foretage større efterfølgende justeringer i de indhentede oplysninger i disse opgørelser, kan Kommissionen efter sin evaluering i henhold til artikel 23, kræve, at medlemsstaterne sender en ugentlig (i stedet for en månedlig) statistisk opgørelse over niveauet i de kommercielle olielagre.

Ændring 42

Forslag til direktiv

Artikel 19 – stk. 1

1.   Kommissionens tjenestegrene kan til enhver tid beslutte at foretage kontrol af sikkerhedslagre og specifikke lagre i medlemsstaterne. Kommissionens tjenestegrene kan rådføre sig med koordinationsgruppen ved forberedelsen af denne kontrol.

1.   Kommissionens tjenestegrene kan , hvis der er begrundet mistanke, beslutte at foretage kontrol af sikkerhedslagre og specifikke lagre i medlemsstaterne. Kommissionens tjenestegrene kan rådføre sig med koordinationsgruppen ved forberedelsen af denne kontrol.

Ændring 43

Forslag til direktiv

Artikel 19 – stk. 2

2.   Målene med kontrolforanstaltningerne, jf. stk. 1, omfatter ikke indsamling af personoplysninger. Personoplysninger, der måtte blive fundet eller afdækket under kontrollen, bliver hverken indsamlet eller inddraget og skal i tilfælde af tilfældig indsamling omgående destrueres.

2.   Målene med kontrolforanstaltningerne, jf. stk. 1, omfatter ikke behandling af personoplysninger. Personoplysninger, der måtte blive fundet eller afdækket under kontrollen, bliver hverken indsamlet eller inddraget og skal i tilfælde af tilfældig indsamling omgående destrueres.

Ændring 44

Forslag til direktiv

Artikel 19 – stk. 4

4.   Ved iværksættelse af kontrolforanstaltninger, jf. stk. 1, sørger medlemsstaterne for, at de personer, som er ansvarlige for vedligeholdelse og forvaltning af sikkerhedslagrene og de specifikke lagre på deres område, samarbejder med de personer, der er ansat af eller har fuldmagt fra Kommissionens tjenestegrene.

4.   Ved iværksættelse af kontrolforanstaltninger, jf. stk. 1, sørger medlemsstaterne for, at de personer, som er ansvarlige for vedligeholdelse og forvaltning af sikkerhedslagrene og de specifikke lagre på deres område, samarbejder med de befuldmægtigede personer, der er ansat af Kommissionens tjenestegrene, eller har fuldmagt fra Kommissionens tjenegrene.

Ændring 45

Forslag til direktiv

Artikel 19 – stk. 7

7.   Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at opbevare oplysninger, bilag, opgørelser og dokumenter vedrørende sikkerhedslagrene og de specifikke lagre i en periode på mindst ti år .

7.   Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at opbevare oplysninger, bilag, opgørelser og dokumenter vedrørende sikkerhedslagrene og de specifikke lagre i en periode på mindst tre år .

Ændring 46

Forslag til direktiv

Artikel 21 – stk. 3 og 4

3.   Når der foreligger en faktisk international beslutning om ibrugtagning af lagre, kan hver berørt medlemsstat bruge sine sikkerhedslagre og specifikke lagre til at opfylde de internationale forpligtelser, der følger af denne beslutning. I så fald underretter medlemsstaten straks Kommissionen, der kan indkalde koordinationsgruppen eller foretage en elektronisk høring af gruppens medlemmer, navnlig med henblik på at vurdere virkningerne af ibrugtagningen.

3.    Kommissionen samarbejder tæt med andre internationale organisationer, der har beføjelser til at træffe beslutning om ibrugtagning af lagre, og styrker den multilaterale og bilaterale samordning af disse anliggender på verdensplan. Når der foreligger en faktisk international beslutning om ibrugtagning af lagre, kan hver berørt medlemsstat bruge sine sikkerhedslagre og specifikke lagre til at opfylde de internationale forpligtelser, der følger af denne beslutning. I så fald underretter medlemsstaten straks Kommissionen, der kan indkalde koordinationsgruppen eller foretage en elektronisk høring af gruppens medlemmer, navnlig med henblik på at vurdere virkningerne af ibrugtagningen.

4.   Når der opstår vanskeligheder i forsyningen med mineralolie eller mineralolieprodukter i Fællesskabet eller en medlemsstat, indkalder Kommissionen hurtigst muligt koordinationsgruppen på en medlemsstats anmodning eller på eget initiativ. Koordinationsgruppen undersøger situationen. Kommissionen fastslår, om der er tale om en større forsyningsafbrydelse.

4.   Når der opstår vanskeligheder i forsyningen med mineralolie eller mineralolieprodukter i Fællesskabet eller en medlemsstat, indkalder Kommissionen hurtigst muligt koordinationsgruppen på en medlemsstats anmodning eller på eget initiativ. Hver medlemsstat sikrer, at den kan være repræsenteret personligt eller elektronisk på et møde i Koordinationsgruppen 24 timer efter indkaldelsen til et møde. Koordinationsgruppen undersøger situationen på grundlag af forpligtelsen til princippet om solidaritet mellem medlemsstaterne og på grundlag af en objektiv vurdering af den økonomiske og sociale indvirkning, og Kommissionen fastslår på grundlag Koordinationsgruppens vurdering , om der er tale om en større forsyningsafbrydelse.

Hvis der konstateres en større forsyningsafbrydelse, kan Kommissionen give tilladelse til hel eller delvis ibrugtagning af de mængder, de berørte medlemsstater har foreslået i den forbindelse.

Hvis der konstateres en større forsyningsafbrydelse, kan Kommissionen give tilladelse til hel eller delvis ibrugtagning af de mængder, de berørte medlemsstater har foreslået i den forbindelse.

Ændring 47

Forslag til direktiv

Artikel 23

Senest tre år efter dette direktivs ikrafttræden foretager Kommissionen en evaluering af dets gennemførelse og undersøger navnlig, om det er hensigtsmæssigt at pålægge alle medlemsstater et obligatorisk minimumsniveau for specifikke lagre.

Senest tre år efter dette direktivs ikrafttræden foretager Kommissionen en evaluering af dets gennemførelse og undersøger navnlig :

a)

om oplysninger om lagre er nøjagtige og forelægges rettidigt

b)

om der skal aflægges beretning om størrelsen af de kommercielle olielagre hver uge eller hver måned

c)

om det er hensigtsmæssigt at pålægge alle medlemsstater et obligatorisk minimumsniveau for specifikke lagre over en længere periode.

Ændring 48

Forslag til direktiv

Artikel 26 – stk. 1 – afsnit 1

1.   Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 31. december 20XX. De tilsender straks Kommissionen disse bestemmelser med en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv.

1.   Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 31. december 20XX med undtagelse af de medlemsstater, for hvilke der gælder en overgangsperiode for opbygningen af lagre med mineralolie eller mineralolieprodukter i henhold til traktaten om tiltrædelse af Den Europæiske Union, hvor gennemførelsesfristen er datoen for overgangsperiodens ophør. De tilsender straks Kommissionen disse bestemmelser med en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv.

Ændring 49

Forslag til direktiv

Bilag III – nr. 11

Ved beregning af deres lagre reducerer medlemsstaterne de lagerbeholdninger, der er beregnet ifølge ovenstående, med 10 % Denne reduktion gælder for samtlige beholdninger, der medtages i en bestemt beregning.

Ved beregning af deres lagre reducerer medlemsstaterne de lagerbeholdninger, der er beregnet ifølge ovenstående, med 5 % . Denne reduktion gælder for samtlige beholdninger, der medtages i en bestemt beregning.


(1)   Bulgarien, Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Rumænien og Slovenien.

(2)   EUT L 304 af 14.11.2008, s. 1.


Top