Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52008TA1205(014)

    Beretning om årsregnskabet for Det Europæiske Jernbaneagentur for regnskabsåret 2007, med agenturets svar

    EUT C 311 af 5.12.2008, p. 92–99 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    5.12.2008   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 311/92


    BERETNING

    om årsregnskabet for Det Europæiske Jernbaneagentur for regnskabsåret 2007, med agenturets svar

    (2008/C 311/14)

    INDHOLD

    1-2

    INDLEDNING

    3-6

    REVISIONSERKLÆRING

    7-11

    BEMÆRKNINGER

    Tabel 1-4

    Agenturets svar

    INDLEDNING

    1.

    Det Europæiske Jernbaneagentur (herefter »agenturet«) blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 881/2004 af 29. april 2004 (1). Agenturets mål er at forbedre jernbanesystemernes interoperabilitet og at udvikle en fælles strategi for sikkerhed for dermed at bidrage til at øge den europæiske jernbanesektors konkurrenceevne og sikre et højt sikkerhedsniveau.

    2.

    Tabel 1 er en oversigt over agenturets beføjelser og virksomhed. De centrale data i agenturets regnskab for regnskabsåret 2007 vises i tabel 2, 3 og 4 til orientering.

    REVISIONSERKLÆRING

    3.

    Retten afgiver denne revisionserklæring til Europa-Parlamentet og Rådet i overensstemmelse med artikel 185, stk. 2, i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 (2). Den er udarbejdet på grundlag af en gennemgang af agenturets regnskab i overensstemmelse med artikel 248 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.

    4.

    Agenturets regnskab for det regnskabsår, der afsluttedes den 31. december 2007 (3), er opstillet af agenturets administrerende direktør i overensstemmelse med artikel 39 i forordning (EF) nr. 881/2004 og sendt til Retten, der skal afgive en revisionserklæring om regnskabernes rigtighed og om de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed.

    5.

    Revisionen blev gennemført i overensstemmelse med IFAC’s og ISSAI's (4) internationale revisionsstandarder og etiske kodekser, i det omfang de finder anvendelse på de særlige forhold, der gør sig gældende i Det Europæiske Fællesskab. Sigtet med revisionsarbejdet var at give Retten rimelig sikkerhed for, at årsregnskabet er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige.

    6.

    Revisionen gav Retten et rimeligt grundlag for nedenstående erklæring:

    Regnskabernes rigtighedAgenturets regnskab for det regnskabsår, der afsluttedes den 31. december 2007, er på alle væsentlige punkter rigtigt.De underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighedTaget under ét er de transaktioner, der ligger til grund for agenturets årsregnskab, lovlige og formelt rigtige.Uden at det ændrer ved ovenstående erklæringer, henleder Retten opmærksomheden på bemærkningerne i punkt 7 og 8.

    BEMÆRKNINGER

    7.

    Agenturets endelige budget for 2007 beløb sig til 16,6 millioner euro (inklusive en reserve på 1,9 millioner euro) mod 14,4 millioner euro i 2006. 3,4 millioner euro bortfaldt ved udgangen af 2007, herunder reserven på 1,9 millioner euro, som ikke var blevet brugt. Herudover blev 2,7 millioner euro fremført til 2008. Hermed var mere end 35 % af de endelige bevillinger for 2007 ikke blevet anvendt i regnskabsårets løb. Det viser, at agenturets planlægning og budgetlægning var behæftet med alvorlige svagheder.

    8.

    På trods af de mange uudnyttede bevillinger i 2007 havde agenturet bedt om yderligere likvide midler svarende til summen af hele dets budget. At så betydelige beløb ikke blev udnyttet, viser, at agenturets likviditetsprognoser ikke var blevet udarbejdet med den fornødne omhu, hvilket ikke er i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning.

    9.

    Agenturet har endnu ikke foretaget en fysisk opgørelse over sine anlægsaktiver. Kontrol af en stikprøve af varer indkøbt i regnskabsåret viste, at nogle af varerne ikke var mærket og dermed ikke registreret korrekt i lageropgørelsen.

    10.

    For så vidt angår fire af de reviderede udvælgelsesprocedurer konstaterede Retten, at nogle af medlemmerne af bedømmelsesudvalget ikke tilhørte samme funktionsgruppe som den tilbudte stilling, og at de heller ikke var indplaceret i en lønklasse, som mindst svarede til den stilling, der skulle besættes, hvilket er et krav i henhold til personalevedtægten. Endvidere var agenturet endnu ikke færdig med at udarbejde sine ansættelsesprocedurer.

    11.

    Der blev konstateret svagheder i forbindelse med indkøb. I ét tilfælde (5) var der ingen begrundelse for, at kontrakten blev tildelt efter forhandling. I et andet tilfælde havde agenturet ikke anvendt konsekvente og klare tildelingskriterier med det resultat, at kontrahenternes finansielle evne og tekniske kapacitet ikke var blevet vurderet objektivt (6). En anden kontrakt var blevet forlænget to gange, selv om den kun kunne forlænges én gang (7). I ét tilfælde var den forhandlingsprocedure, der var fulgt, ikke i overensstemmelse med kravene i de gældende forordninger og regler (8) for offentlige indkøb.

    Vedtaget af Revisionsretten i Luxembourg på mødet den 18. september 2008.

    På Revisionsrettens vegne

    Vítor Manuel da SILVA CALDEIRA

    Formand


    (1)  EUT L 220 af 21.6.2004, s. 3.

    (2)  EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.

    (3)  Regnskabet er dateret den 27. juni 2008, og Retten modtog det den 1. juli 2008.

    (4)  International Federation of Accountants (IFAC) og International Standards of Supreme Audit Institutions (ISSAI).

    (5)  En kontrakt om telekommunikations- og internetydelser (70 272 euro).

    (6)  En undersøgelseskontrakt om oprettelse af en database over alvorlige togulykker (158 380 euro).

    (7)  Forlængelse af en konsultentkontrakt (30 000 euro).

    (8)  En kontrakt om ydelser i forbindelse med en ny udformning af agenturets websted (24 980 euro).


     

    Tabel 1

    Det Europæiske Jernbaneagentur (Lille/Valenciennes)

    Fællesskabets kompetenceområder i henhold til traktaten

    Agenturets beføjelser som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 881/2004

    Ledelse

    Agenturets disponible ressourcer i 2007

    Produkter og tjenesteydelser i 2007

    Fælles transportpolitik

    Med henblik på gennemførelsen af artikel 70 og under hensyntagen til transportspørgsmålenes særlige karakter fastsætter Rådet efter fremgangsmåden i artikel 251 og efter høring af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget:

    a)

    fælles regler for international transport til eller fra en medlemsstats område eller gennem en eller flere medlemsstaters områder

    b)

    de betingelser, under hvilke transportvirksomheder har adgang til at udføre interne transporter i en medlemsstat, hvor de ikke er hjemmehørende

    c)

    foranstaltninger til forbedring af transportsikkerheden

    d)

    alle andre formålstjenlige bestemmelser.

    (Traktatens artikel 71)

    Mål

    At yde teknisk bistand til gennemførelsen af EF-retsforskrifter, der tager sigte på at:

    forbedre jernbanesektorens konkurrenceevne udvikle en fælles strategi for det europæiske jernbanesystems

    sikkerhed for dermed at bidrage til oprettelsen af et integreret europæisk jernbanesystem og sikre et højt sikkerhedsniveau.

    Opgaver

    1.   At rette henstillinger til Kommissionen om:

    de fælles sikkerhedsmetoder og de fælles sikkerhedsmål, som er fastsat i jernbanesikkerhedsdirektivet (2004/49/EF)

    sikkerhedscertifikater og sikkerhedsforanstaltninger

    udvikling, gennemførelse og overvågning af jernbaneinteroperabiliteten

    overvågning af interoperabiliteten

    certificering af værksteder

    faglige kompetencer

    registrering af det rullende materiel.

    2.   At afgive udtalelser om:

    nationale sikkerhedsforskrifter

    overvågning af de bemyndigede organers arbejde

    interoperabiliteten i det transeuropæiske net.

    3.   Koordinering af nationale organer:

    koordinering af nationale sikkerhedsmyndigheder og nationale undersøgelsesorganer (som beskrevet i direktiv 2004/49/EF, artikel 17 og 21).

    4.   Publikationer og databaser:

    rapport om sikkerhedsniveauer (hvert andet år)

    rapport om fremskridt med hensyn til interoperabilitet (hvert andet år)

    offentlig database med sikkerhedsdokumenter

    offentligt register over dokumenter om interoperabilitet.

    1.   Bestyrelsen

    En repræsentant for hver medlemsstat, fire repræsentanter for Kommissionen og seks repræsentanter uden stemmeret fra de berørte sektorer.

    2.   Den administrerende direktør

    Udnævnes af bestyrelsen på forslag af Kommissionen.

    3.   Ekstern revision

    Revisionsretten

    4.   Dechargemyndighed

    Europa-Parlamentet efter henstilling fra Rådet.

    Endeligt budget:

    16,6 millioner euro

    Ansatte pr. 31. december 2007:

    Stillinger i stillingsfortegnelsen: 116

    Besatte stillinger: 95

    Andre ansatte: 4

    Ansatte i alt: 99

    der er ansvarlige for:

    operationelle opgaver: 66

    administrative opgaver: 33

    Sikkerhed

    oprettelse og ibrugtagning af sikkerhedsdatabasen

    færdiggørelse og fremsendelse til Kommissionen af det første sæt fælles sikkerhedsmetoder

    udkast til henstilling om valg af metode til fastsættelse af fælles sikkerhedsmål

    oprettelse af en task force om en peer-reviewundersøgelse med henblik på at fremme gensidig anerkendelse af sikkerhedscertifikater

    udvikling af en fælles fremgangsmåde med hensyn til sikkerhedsindberetninger.

    Interoperabilitet — Tekniske specifikationer for interoperabilitet (TSI)

    færdiggørelse af et første udkast til TSI om infrastruktur og TSI om energi

    midtvejsrapport om TSI om rullende materiel

    arbejde på en revision af TSI om drift og TSI om godsvogne

    arbejde på en TSI om telematik for passagerer

    rapport om autorisation af værksteder

    undersøgelse af forholdet mellem jernbanesystemerne med henholdsvis 1 435 mm og 1 520 mm sporvidde

    udarbejdelse af et register over rullende materiel

    Det europæiske system til styring af jernbanetrafikken (ERTMS)

    udpeget som systemmyndighed for ERTMS

    database over anmodninger om ændringer i ERTMS

    henstilling om opdatering af ERTMS baseline version 2.3.0

    en undersøgelse om sikkerhedsgodkendelser af ERTMS-systemerne

    Økonomisk vurdering

    implementering af en metode til udarbejdelse af »applied methodology«-dokumenter

    iværksættelse af DREAM database-initiativet (Database for Rail Economic Analysis Monitoring)

    støtte til Europa-Kommissionen

    Kilde: Agenturet.


    Tabel 2

    Det Europæiske Jernbaneagentur (Lille/Valenciennes) — Budgetgennemførelse i regnskabsåret 2007

    (1000 euro)

    Indtægter

    Udgifter

    Indtægternes art

    Indtægter opført på regnskabsårets endelige budget

    Oppebårne indtægter

    Udgifternes fordeling

    Bevillinger på det endelige budget

    Bevillinger fremført fra foregående regnskabsår

    bevillinger

    forpligtelser

    betalinger

    fremførte bevillinger

    bortfaldne bevillinger

    forpligtelser

    betalinger

    bortfaldne bevillinger

    Tilskud fra Det Europæiske Fællesskab

    14 744

    17 025

    Afsnit I

    Personale

    9 499

    8 831

    8 677

    154

    668

    129

    95

    34

    Andre indtægter

    p.m.

    9

    Afsnit II

    Driftsudgifter

    1 798

    1 731

    969

    762

    66

    426

    328

    97

    Reserve

    1 901

     

    Afsnit III

    Aktionsudgifter

    3 448

    2 699

    920

    1 779

    749

    2 165

    1 570

    595

     

     

     

    Afsnit IX

    Reserver

    1 901

    0

    0

    0

    1 901

    I alt

    16 645

    17 033

    I alt

    16 645

    13 261

    10 566

    2 695

    3 384

    2 719

    1 993

    726

    Kilde: Agenturet. Tabellen er udarbejdet på grundlag af agenturets eget årsregnskab. Overslagene over oppebårne indtægter og betalinger er beregnet efter kasseregnskabsprincippet.


    Tabel 3

    Det Europæiske Jernbaneagentur (Lille/Valenciennes) — Resultatopgørelse for regnskabsåret 2007 og 2006

    (1000 euro)

     

    2007

    2006

    Indtægter

    Tilskud fra Det Europæiske Fællesskab

    12 576

    11 920

    Andre tilskud

    166

    363

    I alt (a)

    12 742

    12 284

    Driftsudgifter

    Personaleudgifter

    8 896

    6 694

    Udgifter vedrørende anlægsaktiver

    269

    168

    Andre administrative udgifter

    1 253

    1 322

    Aktionsudgifter

    2 697

    1 330

    I alt (b)

    13 115

    9 514

    Driftsoverskud/(-underskud) (c = a – b)

    – 373

    2 770

    Indtægter vedrørende finansielle operationer (e)

    1

    3

    Udgifter vedrørende finansielle operationer (f)

    11

    –2

    Overskud/(-underskud) fra ikke-driftsmæssige aktiviteter (g = e – f)

    –10

    1

    Ekstraordinære indtægter (h)

    Ekstraordinære tab (i)

    37

    Overskud/(-underskud) fra ekstraordinære poster (j = h – i)

    –37

    Økonomisk resultat for regnskabsåret (k = c + g + j)

    – 421

    2 771

    Kilde: Agenturet. Tabellen er udarbejdet på grundlag af agenturets eget årsregnskab: Dette regnskab er opstillet efter periodiseringsprincippet.


    Tabel 4

    Det Europæiske Jernbaneagentur (Lille/Valenciennes) — Balance pr. 31. december 2007 og 2006

    (1000 euro)

     

    2007

    2006

    Anlægsaktiver

    823

    884

    Immaterielle anlægsaktiver

    450

    505

    Materielle anlægsaktiver

    373

    378

    Omsætningsaktiver

    7 594

    3 505

    Kortfristet forfinansiering

    0

    18

    Kortfristede tilgodehavender

    186

    188

    Kontanter og likvide midler

    7 408

    3 299

    Aktiver i alt

    8 417

    4 389

    Omsætningspassiver

    Hensættelser til tab og omkostninger

    100

    90

    Kreditorer

    5 966

    1 528

    Passiver i alt

    6 066

    1 618

    Nettoaktiver

    2 351

    2 771

    Reserve

    Kumuleret overskud/underskud

    2 771

     

    Økonomisk resultat for regnskabsåret

    – 421

    2 771

    Nettokapital

    2 351

    2 771

    Kilde: Agenturet. Tabellen er udarbejdet på grundlag af agenturets eget årsregnskab: Dette regnskab er opstillet efter periodiseringsprincippet.


    AGENTURETS SVAR

    7.

    På det tidspunkt, hvor budgettet for 2007 blev udarbejdet, var agenturet netop blevet finansielt uafhængigt, hvilket betød, at der ikke var nogen tidligere erfaringer, som kunne danne grundlag for beregningerne, navnlig vedrørende driftsudgifterne. Desuden betød usikkerheden om, hvorvidt og hvornår midlerne fra reserven ville blive frigjort, at agenturet måtte planlægge sine aktiviteter uden hensyntagen til reserven.

    8.

    Det beløb, Kommissionen skulle anmodes om, blev fastlagt i nært samråd med Kommissionen.

    9.

    Der blev i juni 2008 foretaget en fysisk opgørelse over samtlige anlægsaktiver, der nu er mærket og vil blive registreret i lageropgørelsen.

    10.

    På grund af det begrænsede personale og arbejdsbyrden, er det ikke altid muligt at indbyde medlemmer fra samme funktionsgruppe eller i samme lønklasse. Gennemførelsesbestemmelserne for midlertidigt personale, der bl.a. omhandler udvælgelses- og ansættelsesprocedurer for midlertidigt ansatte, blev vedtaget den 21. maj 2008. En fuldstændig beskrivelse af de procedurer, som skal følges, vil ligge klar senest i første kvartal af 2009.

    11.

    Agenturet har allerede iværksat betydelige korrigerende foranstaltninger på indkøbsområdet i 2007, men erkender, at der stadig er behov for forbedringer. Agenturet er ved at udarbejde en håndbog om indkøb, som skal ligge klar inden udgangen af 2008, med det formål at standardisere sine procedurer.


    Top