This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52008PC0857
Proposal for a Council Decision Concluding the Interim Partnership Agreement between the European Community, of the one part, and the Pacific States, of the other part
Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af den foreløbige partnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Stillehavslandene
Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af den foreløbige partnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Stillehavslandene
/* KOM/2008/0857 endelig udg. - AVC 2008/0250 */
Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af den foreløbige partnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Stillehavslandene /* KOM/2008/0857 endelig udg. - AVC 2008/0250 */
[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER | Bruxelles, den 16.12.2008 KOM(2008) 857 endelig 2008/0250 (AVC) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse af den foreløbige partnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Stillehavslandene (forelagt af Kommissionen) BEGRUNDELSE Vedlagte forslag udgør det retlige instrument for indgåelsen af den foreløbige partnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og AVS-staterne i Stillehavet: Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af den foreløbige partnerskabsaftale. Som det fremgår af meddelelsen til Rådet og Europa-Parlamentet af 23. oktober 2007, blev den foreløbige partnerskabsaftale forhandlet på plads for ikke at afbryde handelen med Fællesskabet ved udløbet den 31. december 2007 af den handelsordning, der er fastsat i bilag V til Cotonouaftalen, og af WTO-undtagelsen (waiver) for denne handelsordning. Forhandlingerne med Republikken Fijiøerne og Papua Ny Guinea om den foreløbige partnerskabsaftale blev afsluttet den 23. november 2007. Som et resultat blev de undertegnende Stillehavslande (Fijiøerne og Papua Ny Guinea) føjet til listen over lande i bilag I til forordningen om ØPA-markedsadgang[1], der blev vedtaget af Rådet den 20. december 2007. Disse lande har fra den 1. januar 2008 været omfattet af det tilbud om adgang til fællesskabsmarkedet, der blev fremsat inden for rammerne af ØPA'er. Landene bliver permanent opført på denne liste, når alle parter har ratificeret den foreløbige partnerskabsaftale. Den harmoniserede handelsordning, der således opnås med EU, giver forbedret markedsadgang for de undertegnende Stillehavslande. Den foreløbige partnerskabsaftale er en ramme for en ØPA og omfatter alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at etablere et frihandelsområde, som er foreneligt med bestemmelserne i artikel XXIV i GATT 1994[2], herunder bestemmelser om told og handelslettelser, tekniske handelshindringer, sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger samt tvistbilæggelse. Bestemmelserne om udviklingssamarbejde og de institutionelle bestemmelser er meget begrænsede, idet den foreløbige partnerskabsaftale hovedsagelig fokuserer på ren varehandel. Aftalen indeholder en rendezvous-klausul med henblik på at fortsætte forhandlingerne om den endelige ØPA, der også skal omfatte andre områder, f.eks. udviklingssamarbejde, tjenesteydelser, fiskeri, landbrug og handelsrelaterede bestemmelser. Forhandlingerne om en endelig ØPA fortsætter i overensstemmelse med forhandlingsdirektiverne for ØPA'er med AVS-stater, der blev vedtaget af Rådet den 12. juni 2002. Den foreløbige partnerskabsaftale indeholder en bestemmelse om, at aftalen anvendes midlertidigt, indtil den træder i kraft. Kommissionen finder resultaterne af forhandlingerne tilfredsstillende og i overensstemmelse med Rådets forhandlingsdirektiver, og den anmoder Rådet om at indgå den foreløbige partnerskabsaftale på vegne af Fællesskabet. Europa-Parlamentet vil skulle afgive samstemmende udtalelse om indgåelse af den foreløbige partnerskabsaftale, ved hvilken der fastlægges en ramme for en ØPA. 2008/0250 (AVC) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse af den foreløbige partnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Stillehavslandene RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 133, sammenholdt med artikel 300, stk. 3, andet afsnit, under henvisning til forslag fra Kommissionen[3], under henvisning til samstemmende udtalelse fra Europa-Parlamentet[4], og ud fra følgende betragtninger: (1) Den 12. juni 2002 bemyndigede Rådet Kommissionen til at indlede forhandlinger om økonomiske partnerskabsaftaler med AVS-stater. (2) Forhandlingerne med Papua Ny Guinea og Republikken Fijiøerne om en foreløbig partnerskabsaftale (i det følgende benævnt "den foreløbige ØPA") blev afsluttet den 23. november 2007. (3) Den foreløbige ØPA har fundet midlertidig anvendelse siden […] i afventning af dens ikrafttrædelse. (4) Den foreløbige ØPA bør indgås på vegne af Det Europæiske Fællesskab - TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE: Artikel 1 Den foreløbige partnerskabsaftale mellem Stillehavslandene og Det Europæiske Fællesskab indgås herved på Fællesskabets vegne. Teksten til den foreløbige ØPA er knyttet som bilag til denne afgørelse. Artikel 2 Formanden for Rådet foranstalter på Fællesskabets vegne den notifikation, der er omhandlet i aftalens artikel 76, stk. 2. Udfærdiget i Bruxelles, den […]. På Rådets vegne […] Formand FINANSIERINGSOVERSIGT TIL FORSLAG, SOM ALENE INDVIRKER PÅ BUDGETTETS INDTÆGTSSIDE 1. FORSLAGETS BETEGNELSE RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse af den foreløbige partnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Stillehavslandene 2. BUDGETPOSTER Kapitel og artikel: 12/120 Budgetteret beløb for det pågældende år: 16 431 900 000 (budget 2008) 3. FINANSIELLE VIRKNINGER ( Forslaget har ingen finansielle virkninger ( Forslaget har ingen finansielle virkninger for udgifterne, men har følgende finansielle virkninger for indtægterne: 4. FORHOLDSREGLER MOD SVIG For at beskytte Fællesskabets finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder bemyndiges Kommissionen i overensstemmelse med artikel 17 i den foreløbige partnerskabsaftale mellem Stillehavslandene og Det Europæiske Fællesskab til at foretage kontrol og undersøgelser på stedet. Om nødvendigt gennemfører Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) undersøgelser i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999. Kommissionen foretager regelmæssigt dokumentbaserede undersøgelser og undersøgelser på stedet. 5. ANDRE BEMÆRKNINGER Al resterende told på produkter med oprindelse i de AVS-regioner eller -stater, som har afsluttet forhandlinger om økonomiske partnerskabsaftaler eller aftaler indeholdende WTO-forenelige handelsordninger, blev afskaffet ved vedtagelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1528/2007. Forslaget har derfor ikke nogen yderligere finansielle virkninger. [1] Rådets forordning (EF) nr. 1528/2007. [2] Den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (1994). [3] EUT C […] af […], s. […]. [4] EUT C […] af […], s. […].