Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52008PC0523

Forslag til Rådets forordning om afslutning af undersøgelsen vedrørende en ny eksportør indledt ved forordning (EF) nr. 1659/2005 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse former for magnesiasten med oprindelse i Folkerepublikken Kina.

/* KOM/2008/0523 endelig udg. */

52008PC0523

Forslag til Rådets forordning om afslutning af undersøgelsen vedrørende en ny eksportør indledt ved forordning (EF) nr. 1659/2005 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse former for magnesiasten med oprindelse i Folkerepublikken Kina. /* KOM/2008/0523 endelig udg. */


[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 18.8.2008

KOM(2008) 523 endelig

Forslag til

RÅDETS FORORDNING

om afslutning af undersøgelsen vedrørende en ny eksportør indledt ved forordning (EF) nr. 1659/2005 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse former for magnesiasten med oprindelse i Folkerepublikken Kina.

(forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

Baggrunden for forslaget |

Begrundelse og formål Dette forslag vedrører anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab, senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 2117/2005 af 21. december 2005 (i det følgende benævnt "grundforordningen"). |

Generel baggrund Forslaget fremsættes som led i gennemførelsen af grundforordningen og som resultat af en undersøgelse, der blev foretaget i overensstemmelse med de indholdsmæssige og proceduremæssige krav i grundforordningen. |

Gældende bestemmelser på det område, som forslaget vedrører Rådets forordning (EF) nr. 1659/2005 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse former for magnesiasten med oprindelse i Folkerepublikken Kina (i det følgende benævnt "Kina"). |

Overensstemmelse med andre EU-politikker og -mål Ikke relevant. |

Høring af interesserede parter og konsekvensanalyse |

Høring af interesserede parter |

De interesserede parter, der er berørt af proceduren, har haft mulighed for at forsvare deres interesser i forbindelse med undersøgelsen i overensstemmelse med grundforordningen. |

Ekspertbistand |

Der har ikke været behov for ekstern ekspertbistand. |

Konsekvensanalyse Forslaget er et resultat af gennemførelsen af grundforordningen. Grundforordningen foreskriver ikke en evaluering af de generelle konsekvenser, men indeholder en udtømmende liste over de forhold, der bør evalueres. |

Forslagets retlige aspekter |

Resumé af forslaget Den 21. december 2007 indledte Kommissionen en undersøgelse vedrørende en ny eksportør i forbindelse med antidumpingforanstaltninger på importen af visse former for magnesiasten med oprindelse i Kina. Undersøgelsen bekræftede, at ansøgeren var en ny eksportør, men det blev konstateret, at ansøgeren ikke fuldt ud samarbejdede, idet denne ikke i tide fremlagde oplysninger om, at der fandtes to forretningsmæssigt forbundne virksomheder. Oplysningerne om disse virksomheder fremkom sent i undersøgelsen, hvilket fratog Kommissionen muligheden for at kontrollere de forelagte oplysninger. Den ene af disse virksomheder var involveret i salget af visse former for magnesiasten, den anden var en kommende producent af visse former for magnesiasten. Det var således ikke muligt at vurdere, om ansøgeren ville have været berettiget til en individuel told. Af den grund bør den resttold, der blev fastsat i den oprindelige undersøgelse, finde anvendelse på ansøgeren. Det foreslås derfor, at Rådet vedtager vedlagte forslag til forordning med henblik på at afslutte sagen uden nogen ændring i forhold til den oprindelige undersøgelse. |

Retsgrundlag Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab, senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 2117/2005 af 21. december 2005. |

Subsidiaritetsprincippet Forslaget henhører under Fællesskabets enekompetence. Subsidiaritetsprincippet finder derfor ikke anvendelse. |

Proportionalitetsprincippet Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet af følgende grunde: |

Foranstaltningens form er beskrevet i grundforordningen og giver ikke mulighed for nationale beslutninger. Det er ikke relevant at forklare, hvordan byrder af finansiel eller administrativ art, der pålægges Fællesskabet, nationale regeringer, regionale og lokale myndigheder, erhvervsdrivende og borgere, begrænses mest muligt og står i rimeligt forhold til forslagets mål. |

Reguleringsmiddel/reguleringsform |

Foreslået reguleringsmiddel: forordning. |

Andre midler ville ikke være egnede, fordi grundforordningen ikke fastsætter andre muligheder. |

Budgetmæssige konsekvenser |

Forslaget har ingen konsekvenser for Fællesskabets budget. |

1. Forslag til

RÅDETS FORORDNING

om afslutning af undersøgelsen vedrørende en ny eksportør indledt ved forordning (EF) nr. 1659/2005 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse former for magnesiasten med oprindelse i Folkerepublikken Kina.

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab[1], (i det følgende benævnt "grundforordningen"), særlig artikel 9, stk. 4, og artikel 11, stk. 4,

under henvisning til forslag fra Kommissionen efter høring af det rådgivende udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

2. PROCEDURE

3. Gældende foranstaltninger

4. Ved Rådets forordning (EF) nr. 1659/2005[2] (i det følgende benævnt " den endelige forordning") indførtes en endelig antidumpingtold på importen af visse former for magnesiasten med oprindelse i Folkerepublikken Kina (i det følgende benævnt "Kina"). Foranstaltningerne består af en værditold på 39,9 %, undtagen for seks virksomheder, der specifikt er nævnt i den oprindelige forordning, og som pålægges en individuel toldsats.

5. Anmodning om en fornyet undersøgelse

6. Efter indførelsen af de endelige foranstaltninger modtog Kommissionen en anmodning om en fornyet undersøgelse vedrørende en ny eksportør af forordning (EF) nr. 1659/2005, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 4, fra en kinesisk eksporterende producent, Yingkou Dalmond Refractories Co. Ltd. (i det følgende benævnt "ansøgeren"). Ansøgeren hævdede, at virksomheden ikke var forretningsmæssigt forbundet med de eksporterende producenter i Kina, som er omfattet af de gældende antidumpingforanstaltninger vedrørende magnesiasten. Ansøgeren hævdede endvidere, at den ikke havde eksporteret magnesiasten i den oprindelige undersøgelsesperiode (fra 1. april 2003 til 31. marts 2004), men at den efter denne periode havde eksporteret dem til Fællesskabet.

7. Indledning af en fornyet undersøgelse vedrørende en ny eksportør

8. Kommissionen undersøgte den prima facie dokumentation, der var fremlagt af ansøgeren, og fandt den tilstrækkelig til at berettige indledningen af en fornyet undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 4. Efter høring af det rådgivende udvalg og efter at have givet den pågældende EF-erhvervsgren mulighed for at fremsætte bemærkninger indledte Kommissionen ved forordning (EF) nr. 1536/2007[3] en fornyet undersøgelse af forordning (EF) nr. 1659/2005 for så vidt angår ansøgeren.

9. I henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 1536/2007 blev antidumpingtolden på 39,9 %, som var indført ved forordning (EF) nr. 1659/2005, ophævet, for så vidt angår import af magnesiasten fremstillet og solgt til eksport til Fællesskabet af ansøgeren. Samtidig blev det i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 5, pålagt toldmyndighederne at træffe passende foranstaltninger til at registrere denne import.

10. Den pågældende vare og samme vare

11. Den pågældende vare er den samme som beskrevet i den oprindelige forordning, dvs. kemisk agglomererede, ubrændte magnesiasten, hvis magnesiakomponent indeholder mindst 80 % MgO, også med indhold af magnesit, med oprindelse i Folkerepublikken Kina, henhørende under KN-kode ex 6815 91 00, ex 6815 99 10 og ex 6815 99 90 (Taric-kode 6815 91 00 10, 6815 99 10 20 og 6815 99 90 20).

12. Samme vare svarer også til den vare, som er defineret i den oprindelige forordning.

13. De berørte parter

14. Kommissionen underrettede officielt EF-erhvervsgrenen, ansøgeren og repræsentanterne for eksportlandet om indledningen af den fornyede undersøgelse. Interesserede parter fik lejlighed til at fremsætte deres synspunkter skriftligt og til at blive hørt.

15. Kommissionen sendte også et ansøgningsskema om markedsøkonomisk behandling samt et spørgeskema til ansøgeren og modtog en rettidig besvarelse heraf. Kommissionen fortsatte med at indhente og efterprøve alle oplysninger, som den anså for nødvendige for at fastslå dumping, og aflagde kontrolbesøg hos ansøgeren og hos følgende samarbejdende forretningsmæssigt forbundne virksomheder i Kina:

16. Yingkou Dalmond Refractories Co. Ltd. (i det følgende benævnt "ansøgeren")

17. Liaoning Qunyi Gr oup Refractories Co. Ltd. (i det følgende benævnt "modervirksomheden")

18. Yingkou Guangshan Refractories Co. Ltd. (i det følgende benævnt "den forretningsmæssigt forbundne producent")

19. Dalian Dalmond Trading Co. Ltd. (i det følgende benævnt "den forretningsmæssigt forbundne eksportør").

20. Undersøgelsesperiode

21. Dumpingundersøgelsen omfattede perioden fra 1. april 2006 til 30. september 2007 (i det følgende benævnt " undersøgelsesperioden" eller "UP").

22. RESULTATER AF UNDERSØGELSEN

23. Status som ny eksportør

24. EF-erhvervsgrenen indvendte, at ansøgeren eksporterede den pågældende vare til Fællesskabet så tidligt som 2004 og underbyggede denne påstand med henvisninger til forskellige hjemmesider og kataloger fra ansøgeren, hvor salget til Fællesskabet er omtalt. Imidlertid omtaler disse dokumenter hverken specifikt den pågældende vare eller eksportdatoen, og undersøgelsen af ansøgerens og de forretningsmæssigt forbundne virksomheders salgsbog indeholdt ingen oplysninger om en sådan eksport. Undersøgelsen bekræftede, at ansøgeren ikke havde eksporteret den pågældende vare i den oprindelige undersøgelsesperiode, og at ansøgeren var begyndt at eksportere til Fællesskabet efter denne periode.

25. Ansøgeren kunne desuden godtgøre ikke at have haft nogen direkte eller indirekte forbindelse til nogen af de kinesiske eksporterende producenter, der er omfattet af de gældende antidumpingforanstaltninger for den pågældende vare.

26. I overensstemmelse hermed blev det bekræftet, at virksomheden bør anses for at være en "ny eksportør", jf. grundforordningens artikel 11, stk. 4.

27. Markedsøkonomisk behandling

28. I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), skal den normale værdi i antidumpingundersøgelser vedrørende import fra Kina fastsættes i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 1 til 6, for de producenter, som opfylder kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), dvs. hvor det godtgøres, at fremstilling og salg af samme vare finder sted på markedsøkonomiske vilkår. Disse kriterier er kort beskrevet følgende:

29. Virksomhedsbeslutninger skal træffes som reaktion på markedssignaler uden nævneværdig statslig indblanding, og udgifter skal afspejle markedsværdierne.

30. Virksomheder skal have ét klart sæt grundlæggende regnskaber, som revideres uafhængigt i henhold til internationale regnskabsstandarder (i det følgende benævnt " IAS") og anvendes til alle formål.

31. Der må ikke være videreført væsentlige fordrejninger fra det tidligere ikke-markedsøkonomiske system.

32. Love om konkurs og ejerforhold giver stabilitet og retlig sikkerhed.

33. Valutakursomregninger sker til markedskursen.

34. Ansøgeren anmodede i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), om markedsøkonomisk behandling og blev opfordret til at udfylde et ansøgningsskema om markedsøkonomisk behandling.

35. I løbet af undersøgelsen indsendte ansøgeren en række ansøgninger om markedsøkonomisk behandling for sine forretningsmæssigt forbundne virksomheder. Efter at have undersøgt ansøgningerne udpegede Kommissionen fire ansøgninger om markedsøkonomisk behandling til nærmere undersøgelse af de virksomheder, der er involveret i produktion og salg af den pågældende vare. Disse virksomheder er anført i betragtning (8) i denne forordning. Det blev imidlertid på et sent tidspunkt i undersøgelsen konstateret, at ansøgeren var forretningsmæssigt forbundet med endnu en producent og endnu en eksportør af den pågældende vare, begge med hjemsted i Kina. Disse virksomheder udfyldte ikke et særskilt ansøgningsskema om markedsøkonomisk behandling, og det var således ikke muligt at evaluere situationen for hele den gruppe, inden for hvilken ansøgeren opererer.

36. Det er Kommissionens faste praksis at undersøge, om en gruppe af forretningsmæssigt forbundne virksomheder som helhed opfylder betingelserne for markedsøkonomisk behandling. Det anses for nødvendigt for at undgå, at en gruppe virksomheders salg kanaliseres gennem én af de forretningsmæssigt forbundne virksomheder i gruppen, hvis denne virksomhed bliver bevilget en individuel told. I tilfælde hvor et datterselskab eller enhver anden forretningsmæssigt forbunden virksomhed er en producent og/eller en sælger af den pågældende vare, skal alle de forretningsmæssigt forbundne virksomheder derfor udfylde et ansøgningsskema om markedsøkonomisk behandling, således at det kan undersøges, om de opfylder kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c). Ansøgerens manglende fremlæggelse af oplysninger om eksistensen af sådanne virksomheder er alene tilstrækkelig til, at det ikke kan fastslås, om gruppen som helhed opfylder alle betingelser for markedsøkonomisk behandling.

37. Ikke desto mindre bør det bemærkes, at undersøgelsen afslørede, at ud af de fire virksomheder i gruppen, som indsendte formularer om fremsættelse af krav om markedsøkonomisk behandling, opfyldte kun én virksomhed alle betingelser for fremsættelsen af krav om markedsøkonomisk behandling. De resterende tre virksomheder opfyldte ikke de første tre kriterier i betragtning (13).

38. Med hensyn til modervirksomheden, kunne denne virksomhed ikke godtgøre, at den var uden statslig indblanding. For det første kunne kapitalens oprindelse for virksomheden, som var blevet etableret i 2001, ikke fastslås, og regnskaber, som viste kapitaltilførslen, kunne ikke afstemmes (kriterium nr. 1). For det andet kunne denne virksomhed ikke godtgøre, at den havde ét klart sæt grundlæggende regnskaber, som var blevet udarbejdet og revideret i overensstemmelse med IAS. Virksomheden havde navnlig ikke noget særskilt revideret regnskab. Det havde kun reviderede konsoliderede regnskaber, som var blevet udarbejdet specifikt efter anmodning fra en kreditor. Desuden fremgik det af de enkelte ureviderede regnskaber, at der var en række overtrædelser af IAS-standarderne med hensyn til anlægsaktiver og afskrivninger, bogføring af visse aktiver og opskrivning af aktiver (kriterium nr. 2).

39. Med hensyn til ansøgeren, kunne denne virksomhed ikke godtgøre, at den var uden statslig indblanding. Især indeholdt vedtægterne, som var blevet fremsendt til statens myndigheder med henblik på at få en erhvervslicens, restriktioner med hensyn til salg på hjemmemarkedet. Dertil kommer, at virksomheden ikke var i stand til at fremskaffe en kontrakt om energiforsyning (kriterium nr. 1). For det andet kunne virksomheden ikke påvise, at den havde ét klart sæt grundlæggende regnskaber, som var blevet udarbejdet og revideret i overensstemmelse med IAS (kriterium nr. 2). Endelig kunne ansøgeren ikke godtgøre, at den ikke havde videreført væsentlige fordrejninger fra det tidligere ikke-markedsøkonomiske system især som følge af, at ikke alle dens oprindelige aktiver var blevet uafhængigt evalueret, og den nød godt af betydelige afgiftslempelser (kriterium nr. 3).

40. Med hensyn til den tredje virksomhed godtgjorde den ikke, at virksomhedens beslutninger blev truffet som reaktion på markedssignaler, uden nævneværdig statslig indblanding, og at dens udgifter afspejlede markedsværdierne (kriterium nr. 1). For det andet kunne denne virksomhed ikke påvise, at den havde ét klart sæt grundlæggende regnskaber, som var blevet udarbejdet og revideret i overensstemmelse med IAS: der blev konstateret en række overtrædelser af IAS-standarderne, som f.eks. sen bogføring af indtægter eller ukorrekt afskrivning af anlægsaktiver (kriterium nr. 2). Endelig kunne virksomheden ikke godtgøre, at den ikke havde videreført væsentlige fordrejninger fra det tidligere ikke-markedsøkonomiske system, især da dens oprindelige aktiver ikke kunne betragtes som værende uafhængigt evalueret (kriterium nr. 3).

41. Ud fra ovennævnte forhold og betragtninger kan der ikke indrømmes markedsøkonomisk behandling til ansøgeren og den gruppe af virksomheder, inden for hvilken den opererer.

42. EF-erhvervsgrenen, ansøgeren og myndighederne i det eksporterende land fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til resultaterne i forbindelse med markedsøkonomisk behandling. Der blev kun indsendt bemærkninger fra ansøgeren.

43. Ansøgeren indvendte først, at de to virksomheder, der blev opdaget på et sent tidspunkt i undersøgelsen som omtalt i betragtning (15), ikke var nødt til at indsende ansøgninger om markedsøkonomisk behandling. Ifølge ansøgeren bør ansøgninger om markedsøkonomisk behandling indsendes af producenter og forhandlere af den pågældende vare i undersøgelsesperioden. De to omtalte virksomheder var ikke involveret i produktion eller salg af den pågældende vare i undersøgelsesperioden eller derefter, idet den forretningsmæssigt forbundne eksportørvirksomhed blev afviklet i begyndelsen af 2008, og den forretningsmæssigt forbundne producentvirksomhed ikke var fuldt operationel i undersøgelsesperioden, da den ikke havde fået en produktionstilladelse.

44. I den forbindelse bemærkes det, at ansøgeren havde mulighed for at søge om markedsøkonomisk behandling for de fleste af de forretningsmæssigt forbundne virksomheder hvilket ansøgeren i forbindelse med de fleste virksomheder også gjorde. Ansøgeren havde imidlertid undladt at oplyse om disse to virksomheders eksistens inden for den dertil fastsatte frist, jf. betragtning (25) og (26).

45. Kommissionen fik kendskab til eksistensen af den eksportørvirksomhed, der blev påstået afviklet, og det blev bekræftet af ansøgeren umiddelbart inden et kontrolbesøg i Kina. Virksomheden indsendte ikke en ansøgning om markedsøkonomisk behandling, og ansøgeren fremlagde heller ikke regnskaber og andre relevante oplysninger med henblik på at klarlægge denne virksomheds nøjagtige aktiviteter i undersøgelsesperioden på trods af en anmodning herom fra Kommissionen. Følgelig var Kommissionen ikke i stand til at fastslå, om denne virksomhed var involveret i salg af den pågældende vare i undersøgelsesperioden.

46. Med hensyn til den forretningsmæssigt forbundne producent blev Kommissionen informeret om dens eksistens under kontrolbesøget i Kina, og da denne producent havde hjemsted i en anden provins, var Kommissionen således ikke i stand til at kontrollere den nøjagtige form for aktiviteter på stedet, endsige om virksomheden havde påbegyndt produktionen af den pågældende vare. Det blev konstateret, at selv om virksomheden endnu ikke havde opnået en produktionstilladelse, gælder dens erhvervslicens, som blev bevilget i 2007, dvs. i undersøgelsesperioden, fremstillingen af den pågældende vare. Denne forretningsmæssigt forbundne producent burde derfor have indsendt et krav om markedsøkonomisk behandling.

47. Undladelsen af fremlæggelsen af oplysninger om eksistensen af disse to virksomheder og af indsendelsen af ansøgning om markedsøkonomisk behandling fratog Kommissionen muligheden for at kontrollere de efterfølgende indsendte oplysninger om aktiviteter og for at evaluere, om gruppen af virksomheder opfyldte betingelserne for bevilling af markedsøkonomisk behandling.

48. Ansøgeren påstod også, at modervirksomheden ikke burde have været omfattet af undersøgelsen om markedsøkonomisk behandling, idet den hverken er producent eller eksportør af den pågældende vare.

49. Modervirksomheden udøver kontrol af sine forretningsmæssigt forbundne virksomheder, herunder deres aktiviteter i relation til den pågældende vare. Således vil enhver konklusion, der viser, at modervirksomheden ikke følger markedsøkonomiske principper have en direkte indvirkning på hele virksomhedsgruppen. Af undersøgelsen fremgik det, at der fandtes stærke forbindelser mellem modervirksomheden og dens dattervirksomheder, især til ansøgeren og en anden samarbejdende virksomhed i den virksomhedsgruppe, der var involveret i den pågældende vare. Der var mange transaktioner mellem de omtalte virksomheder. Dertil kommer, at aktiver og generalomkostninger ikke var klart adskilt. Desuden anførte modervirksomheden under kontrolbesøget, at den agtede at fremstille magnesiasten i fremtiden, og der var intet i dens erhvervslicens, der kunne forhindre virksomheden deri. På den baggrund måtte denne påstand også afvises.

50. Ansøgeren anerkendte, at den i betragtning (20) nævnte virksomhed ikke opfylder alle de krav, der stilles i forbindelse med markedsøkonomisk behandling, men påstod, at den ikke længere burde betragtes som producent, da den for øjeblikket lejede sine produktionsfaciliteter ud til en forretningsmæssigt forbunden producent.

51. I den forbindelse blev det konstateret, at virksomheden har kapacitet til selv at genoptage produktionen på et hvilket som helst tidspunkt i fremtiden. Derfor måtte denne påstand afvises.

52. Ansøgeren fremsatte yderligere krav og fremlagde nye elementer, der skulle vise, at den i betragtning (19) nævnte virksomhed opfylder alle krav i forbindelse med markedsøkonomisk behandling. Disse krav beskrives og gennemgås i det efterfølgende.

53. Med hensyn til kriterium nr. 1 indvendte ansøgeren yderligere, at restriktioner i vedtægterne er en helt privat aftale mellem aktionærerne, som staten ikke blandede sig i. Ansøgeren hævdede også, at den kinesiske aftaleret ikke indeholdt en forpligtelse om at indgå en skriftlig aftale om energiforsyning.

54. I den forbindelse bemærkes det, at den kinesiske selskabsret fastlægger, at virksomhedernes vedtægter er bindende for virksomheden, aktionærerne, direktørerne, de tilsynsførende og den øverste ledelse. Desuden skal vedtægter og ændringer heraf registreres hos de statslige myndigheder. I modsætning til ansøgerens påstand blev det også konstateret, at den kinesiske aftaleret har en klar henvisning til kontrakter om forsyning og anvendelse af energi og indeholder klare bestemmelser om indholdet af sådanne kontrakter. På den baggrund blev påstandene med hensyn til kriterium nr. 1 afvist.

55. Med hensyn til kriterium nr. to fremlagde ansøgeren dokumentation for, at de mangler, der var blevet konstateret i regnskaberne, især vedrørende en transaktion mellem forretningsmæssigt forbundne virksomheder, var blevet udbedret senere i april 2008, og at betingelserne for kriterium nr. to dermed var opfyldt.

56. I den forbindelse bemærkes det, at eventuelt afhjælpende foranstaltninger, der var blevet anvendt i 2008, ikke kan ændre ved den omstændighed, at ansøgerens regnskaber, der var vedlagt ansøgningsskemaet, ikke var troværdige, jf. betragtning (19). På den baggrund måtte påstanden afvises.

57. Med hensyn til kriterium nr. 3 påstod ansøgeren, at rapporten om kapitalkontrol, som var vedlagt kravet om markedsøkonomisk behandling, burde være tilstrækkelig til i sig selv at attestere evalueringen af aktiverne. Ansøgeren påstod endvidere, at der ikke skulle have været taget højde for afgiftslempelserne i forbindelse med den nuværende antidumpingundersøgelse, da dette kun er relevant for antisubsidieundersøgelser.

58. Det skal bemærkes, at det i forbindelse med undersøgelsen blev konstateret, at rapporten om kapitalkontrol var behæftet med fejl og derfor ikke kunne betragtes som et pålideligt og uafhængigt grundlag for evalueringen af aktiver. Med hensyn til de afgiftslempelser, som ansøgeren havde opnået, var det opfattelsen, at de i væsentligt omfang forvrænger virksomhedens finansielle situation og bestemt har en indvirkning på det tredje kriterium i forbindelse med markedsøkonomisk behandling. På den baggrund måtte påstandene vedrørende kriterium nr. 3 afvises.

59. Ud fra ovenstående fastholdt Kommissionen sine resultater og konklusioner i forbindelse med kriterium nr. 1 til 3. Det bekræftes hermed, at der ikke kan indrømmes markedsøkonomisk behandling til ansøgeren og den gruppe af virksomheder, inden for hvilken den opererer.

60. Individuel behandling

61. I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, indføres der om nødvendigt en landsdækkende told for lande henhørende under nævnte artikel undtagen i tilfælde, hvor virksomheder kan påvise, at de opfylder alle kriterier for individuel behandling i grundforordningens artikel 9, stk. 5. Disse kriterier er kort fortalt følgende:

62. Eksportørvirksomheder, som er helt eller delvist udenlandsk ejede virksomheder eller joint ventures, kan frit tilbageføre kapital og fortjeneste.

63. Eksportpriser og -mængder og salgsbetingelser fastsættes frit.

64. Størstedelen af aktierne skal tilhøre private, og det skal påvises, at virksomheden er tilstrækkelig uafhængig af statslig indgriben.

65. Valutaomregninger foretages til markedskursen.

66. Statens indgriben er ikke af en sådan art, at der er mulighed for omgåelse af foranstaltningerne, hvis der fastsættes forskellige toldsatser for individuelle eksportører.

67. Ud over den markedsøkonomiske behandling anmodede ansøgeren også om individuel behandling for det tilfælde, at den pågældende ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling.

68. Jf. betragtning (16) er det Kommissionens faste praksis at undersøge, om en gruppe af forretningsmæssigt forbundne virksomheder som helhed opfylder betingelserne for individuel behandling. Som anført i betragtning (15) var der endnu en producent og en eksportør, der var forretningsmæssigt forbundet med ansøgeren i undersøgelsesperioden, som ikke fuldt ud samarbejdede i den nuværende undersøgelse. Der kunne således ikke drages nogen konklusion om, hvorvidt disse to virksomheder opfyldte kriterierne for individuel behandling.

69. Det konkluderes derfor, at ansøgeren hverken bør indrømmes markedsøkonomisk eller individuel behandling.

70. Ansøgeren og myndighederne i det eksporterende land samt de interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til ovennævnte resultater. Der blev kun indsendt bemærkninger fra ansøgeren.

71. Ansøgeren gentog sin påstand om, at undersøgelsen af både markedsøkonomisk og individuel behandling kun burde fokusere på producenter og forhandlere af den pågældende vare i undersøgelsesperioden, og påstod, at de to virksomheder, som ikke samarbejdede, ikke var involveret i produktion eller salg af den pågældende vare. Dernæst påstod ansøgeren, at Kommissionens tjenestemænd fik alle de nødvendige oplysninger til brug for afgørelsen om eventuel individuel behandling med hensyn til de to samarbejdende virksomheder, mens de udførte deres kontrolbesøg.

72. For så vidt angår den første påstand, bemærkes det, at disse to virksomheders nøjagtige aktivitet i undersøgelsesperioden ikke kunne efterprøves under kontrolbesøget som følge af manglende samarbejde, jf. især betragtning (15). Derfor påviste ansøgeren ikke, at de to ikke-samarbejdende virksomheder ikke havde produceret eller været involveret i salg af den pågældende vare i undersøgelsesperioden. Det bemærkes også, at uanset producentens aktivitet i undersøgelsesperioden bør den medtages i evalueringen af gruppen af de i betragtning (16) nævnte grunde. Det fastholdes således, at disse to virksomheder burde have samarbejdet i undersøgelsen.

73. Som nævnt i betragtning (24) til (27) var de oplysninger, der blev tilvejebragt under kontrolbesøgene ikke tilstrækkelige til at foretage en evaluering med hensyn til individuel behandling for de to ikke-samarbejdende virksomheder. Dertil kommer, at disse oplysninger ikke blev fremskaffet inden for tidsfristen for forelæggelsen af kravet om individuel behandling og blev fremlagt så sent, at det ikke var muligt for Kommissionen at kontrollere dem. Påstanden blev derfor afvist.

74. Ansøgeren indvendte yderligere, at Kommissionens nuværende praksis med at undersøge kriterier i forbindelse med individuel behandling er en overtrædelse af artikel 2.3 i WTO-aftalen om antidumping, idet denne aftale bør betragtes som en integreret del af EF-retssystemet.

75. I betragtning af det manglende samarbejde fra de to forretningsmæssigt forbundne virksomheder blev kriterierne for individuel behandling imidlertid ikke yderligere undersøgt i denne undersøgelse, og deres kompatibilitet i forbindelse med WTO-bestemmelserne var således irrelevant i denne sag. Derfor kunne denne påstand ikke tages yderligere i betragtning.

76. Ud fra ovennævnte kendsgerninger og betragtninger bekræftes det derfor, at der ikke kan indrømmes individuel behandling til ansøgeren og den gruppe af virksomheder, inden for hvilken ansøgeren opererer.

77. KONKLUSION

78. Formålet med denne fornyede undersøgelse var at fastsætte den individuelle dumpingmargin for ansøgeren, som angiveligt var forskellig fra den nuværende restmargen, som gælder for importen af den pågældende vare fra Kina. Anmodningen var hovedsagelig baseret på påstanden om, at ansøgeren opfyldte kriterierne for markedsøkonomisk behandling.

79. Idet undersøgelsen især konkluderede, at ansøgeren hverken blev indrømmet markedsøkonomisk eller individuel behandling som følge af den forretningsmæssigt forbundne producents eller eksportørs manglende samarbejde, kunne Kommissionen ikke fastslå, at ansøgerens individuelle dumpingmargen rent faktisk var forskellig fra den restmargen, der var blevet fastsat i den oprindelige undersøgelse. Derfor bør ansøgerens anmodning afvises, og den fornyede undersøgelse vedrørende ny eksportør afsluttes. Følgelig bør restantidumpingtolden fra den oprindelige undersøgelse, dvs. 39,9 %, opretholdes, for så vidt angår ansøgeren.

80. OPKRÆVNING AF ANTIDUMPINGTOLD MED TILBAGEVIRKENDE KRAFT

81. Da den fornyede undersøgelse har ført til den konklusion, at der forekommer dumping, for så vidt angår virksomheden, bør antidumpingtolden for virksomheden opkræves med tilbagevirkende kraft for den import af den pågældende vare, der er blevet registreret i henhold til artikel 3 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1536/2007.

82. FREMLÆGGELSE AF OPLYSNINGER OM FORANSTALTNINGERNE OG DERES VARIGHED

83. Ansøgeren blev underrettet om de kendsgerninger og betragtninger, som lå til grund for, at det påtænktes at indføre en endelig antidumpingtold på dens import til Fællesskabet og fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger hertil.

84. Denne fornyede undersøgelse berører ikke udløbsdatoen for forordning (EF) nr. 1659/2005, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 2, -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

85. Undersøgelsen vedrørende en ny eksportør, som blev indledt ved forordning (EF) nr. 1536/2007, afsluttes hermed, og den antidumpingtold, der jf. artikel 1 i forordning (EF) nr. 1659/2005 gælder for "alle andre selskaber" i Folkerepublikken Kina, pålægges hermed den import, der er fastlagt i artikel 1 i forordning (EF) nr. 1536/2007.

86. Den antidumpingtold, der i henhold til artikel 1 i forordning (EF) nr. 1659/2005 gælder for "alle andre selskaber" i Folkerepublikken Kina, opkræves hermed med virkning fra den 22. december 2007 på importen af visse former for magnesiasten, som er blevet registreret i henhold til artikel 3 i forordning (EF) nr. 1536/2007.

87. Det pålægges herved toldmyndighederne at ophøre med den registrering af importen, der er blev udført i henhold til artikel 3 i forordning (EF) nr. 1536/2007.

88. Gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende . Artikel 1, stk. 2, anvendes fra den 22. december 2007.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Rådets vegne

Formand

[1] EFT L 56 af 6.3.1996, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2117/2005 (EUT L 340 af 23.12.2005, s. 17).

[2] EUT L 267 af 12.10.2005, s. 1.

[3] EUT L 337 af 21.12.2007, s. 42.

Top