This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52008PC0457
Communication from the Commission to the European Parliament pursuant to the second subparagraph of Article 251 (2) of the EC Treaty concerning the common position of the Council on the adoption of a Directive of the European Parliament and of the Council establishing a framework for Community action to achieve a sustainable use of pesticides
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet i henhold til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, andet afsnit, vedrørende rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet i henhold til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, andet afsnit, vedrørende rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider
/* KOM/2008/0457 endelig udg. - COD 2006/0132 */
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet i henhold til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, andet afsnit, vedrørende rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider /* KOM/2008/0457 endelig udg. - COD 2006/0132 */
[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER | Bruxelles, den 22.7.2008 KOM(2008) 457 endelig 2006/0132 (COD) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET i henhold til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, andet afsnit, vedrørende Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider 2006/0132 (COD) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET i henhold til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, andet afsnit, vedrørende Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider (EØS-relevant tekst) 1 SAGSFORLØB Forslag sendt til Europa-Parlamentet og Rådet (dok. KOM(2006)373 endelig – 2006/0132COD): | 14. juli 2006 | Udtalelse afgivet af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg: | 14. marts 2007 | Udtalelse afgivet af Regionsudvalget: | 13. februar 2007 | Udtalelse afgivet under Europa-Parlamentets førstebehandling: | 23. oktober 2007 | Fælles holdning vedtaget (med enstemmighed) den: | 19. maj 2008 | 2 FORMÅLET MED KOMMISSIONENS FORSLAG Formålet med forslaget er at udfylde det lovgivningsmæssige tomrum hvad angår pesticiders anvendelsesfase på EU-plan og udarbejde fælles minimumsregler for anvendelse af pesticider, så risiciene for menneskers sundhed og miljøet mindskes. Forslaget indeholder en række foranstaltninger, der gennemfører de vigtigste af de aktioner, som foreslås i temastrategien for bæredygtig anvendelse af pesticider, KOM(2006) 372 endelig af 12. juli 2006. Det er den vigtigste del af en pakke af lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige tiltag som led i strategien. 3 BEMÆRKNINGER TIL DEN FÆLLES HOLDNING 3.1 Generelle bemærkninger Kommissionen har helt, delvis eller i princippet accepteret 94 af Europa-Parlamentets 123 ændringer fra førstebehandlingen. 37 ændringer er nu enten direkte eller indirekte indføjet i den fælles holdning. Kommissionen har accepteret de ændringer, som præciserer eller forbedrer teksten eller indføjer den rette henvisning til de nye udvalgsregler. Kommissionen har ikke accepteret de ændringer, som ændrede forslagets retsgrundlag, var overflødige, manglede klarhed eller indebar retsusikkerhed, resulterede i en uforholdsmæssig stor administrativ byrde eller ikke var i tråd med direktivets overordnede mål. Rådet har givet sin tilslutning til at indarbejde Parlamentets ændringer, som navnlig vedrører de nye udvalgsbestemmelser, tilføjelsen af fremme af alternativer i direktivets anvendelsesområde, Kommissionens oprettelse af en internetportal, indføjelse af videre- og efteruddannelse, et maksimalt interval mellem inspektion af udstyr og præcisering af generelle principper for integreret bekæmpelse af skadegørere i bilaget. Efter Kommissionens opfattelse ændrer den fælles holdning ikke afgørende ved forslagets principper og sigte, og den tilslutter sig derfor den fælles holdning i uændret form. 3.2 Bemærkninger til de enkelte ændringer 3.2.1 Parlamentets ændringer, som Kommissionen har accepteret, og som helt, delvis eller i princippet er indarbejdet i den fælles holdning Ændring 17, 52, 62, 103, 137 og 155 er indarbejdet i den fælles holdning, eftersom de angiver den korrekte henvisning til de nye udvalgsbestemmelser. Ændring 6, 43, 49, 60, 61, 63, 68, 85, 93, 95, 106, 112, 114 og 122 er i princippet blevet indarbejdet i den fælles holdning. De tilføjer en henvisning til videre- og efteruddannelse, anfører generelle principper for integreret bekæmpelse af skadegørere i et nyt bilag, præciserer, at gennemførelsen af direktivets foranstaltninger skal indgå i de nationale handlingsplaner, fremhæver vigtigheden af at sikre overvågning af sprøjtning fra luften og anfører præciseringer. Dele af ændring 13, 18, 35, 36, 38, 39, 42, 48, 51, 54, 59, 64, 87, 90, 146 og 164 er indføjet for i forskelligt omfang at præcisere eller forklare. 3.2.2 Parlamentets ændringer, som Kommissionen har afvist, men som helt, delvis eller i princippet er indarbejdet i den fælles holdning Ændring 29 , der tilføjer en definition af pesticider som plantebeskyttelsesmidler, har Kommissionen afvist, da den ikke er korrekt og ikke forenelig med Kommissionens hensigt om at indføje biocider på et senere tidspunkt. Den er principielt indarbejdet i den fælles holdning, da både Europa-Parlamentet og Rådet er enige om, at der er behov for at tilføje en definition af "pesticider". Den definitionen, som Europa-Parlamentet har vedtaget, omfatter imidlertid kun en del af den definition, som der er enighed om i den fælles holdning (hvor pesticider defineres som plantebeskyttelsesmidler og biocidholdige produkter). 3.2.3 Parlamentets ændringer, som Kommissionen og Rådet har afvist, og som ikke er indarbejdet i den fælles holdning Ændring 1 er afvist af både Kommissionen og Rådet, da den ændrer forslagets retsgrundlag. Ændring 5 er afvist, da den begrænser udveksling af erfaring til kun at omfatte de opfyldte mål. Ændring 16 kan være vildledende, da den indfører bestemmelser om ansvar, selvom der allerede eksisterer et direktiv om miljøansvar. Den afvises derfor af både Kommissionen og Rådet. Ændring 22 og 99 kan Kommissionen ikke acceptere, da de medfører retsusikkerhed. De er derfor ikke indføjet i den fælles holdning. Ændring 23, 30 og 37 afvises af både Kommissionen og Rådet på grund af manglende klarhed. Ændring 28 er ikke indføjet i den fælles holdning, da denne nye definition er unødvendig. Ændring 32 er ikke i tråd med Kommissionens forslag (mindskelse af afhængigheden henviser ikke kun til reduktion af anvendelsen, men også til generel afhængighed af pesticider) og er derfor afvist af både Kommissionen og Rådet. Ændring 40, 120 og 121 ville påføre en uforholdsmæssig stor administrativ byrde uden klare fordele og afvises af både Kommissionen og Rådet. Ændring 55 er umulig at håndtere (ikke-professionelle brugere vil ikke kunne købe produkter, og det vil systematisk være nødvendigt med rådgivning før køb) og kan derfor ikke accepteres af Kommissionen og er således ikke indarbejdet i den fælles holdning. Ændring 57 og 84 er urealistiske (det er vanskeligt at forkorte disse frister) og afvises derfor af både Kommissionen og Rådet. Ændring 58 er overflødig og blev derfor afvist af både Kommissionen og Rådet. Ændring 69 er ikke korrekt. Problemet er, hvorvidt produkter skader vandmiljøet, ikke om de optages i det. Kommissionen har ikke accepteret ændringen, der derfor ikke er indarbejdet i den fælles holdning. Ændring 72 ville have overlappet andre bestemmelser i dette direktiv (bestemmelser om uddannelse) og andre retsakter (direktiv 91/414/EØF) og er afvist af både Kommissionen og Rådet. Ændring 77 kan vise sig at være uigennemførlig (der vil måske ikke altid foreligge risikovurderinger) og er ikke i tråd med Kommissionens forslag (forsigtighedsprincippet gælder i litra a)). Ændringen kan ikke accepteres af Kommissionen og er derfor ikke indarbejdet i den fælles holdning. Ændring 88 og 102 vil gribe ind i Kommissionens beslutningsbeføjelse. Begge ændringer er derfor afvist af både Kommissionen og Rådet. Ændring 91, 96, 98 og 104 kan ikke accepteres af Kommissionen, da der ikke er behov for indikatorer til at evaluere anvendelse, eftersom data om anvendelse er relevante herfor. Ændringerne er ikke indføjet i den fælles holdning Ændring 138 og 139 er ikke i tråd med Kommissionens forslag og er afvist af både Kommissionen og Rådet. 3.2.4 Parlamentets ændringer, som Kommissionen har accepteret fuldt ud, delvis eller i princippet, men som ikke er indarbejdet i den fælles holdning Ændring 2, 3, 4, 7, 8, 9, 10, 11, 15, 19, 20, 21, 24, 25, 26, 27, 31, 33, 44, 46, 47, 50, 53, 56, 65, 66, 70, 71, 74, 76, 78, 79, 81, 82, 83, 92, 94, 97, 100, 101, 105, 107, 108, 109, 110, 111, 113, 115, 116, 117, 118, 119, 133, 135, 141, 143, 151 og 153 har Kommissionen accepteret fuldt ud, delvis eller i princippet, men ikke indarbejdet i den fælles holdning. Ændringerne, der præciserer eller forbedrer de pågældende bestemmelser, vedrører kvantitative mål for nedbringelse af anvendelsen, skattemæssige foranstaltninger, baggrundsrapporter for udarbejdelse af nationale handlingsplaner, forebyggelse af ulovlig anvendelse af produkter, information til offentligheden, advarsler til naboer, før der sprøjtes, oprettelse af pesticidfri randzoner rundt om sårbare områder og emner, som uddannelsen omfatter. 3.2.5 Andre ændringer, som Rådet har foretaget i forslaget I artikel 3 fjernes definitionen på "anvendelse", da dette udtryk kun forekommer i titlen. Udtrykkene faglig kapacitet eller kommerciel tjenesteydelse er indarbejdet i definitionen af "rådgiver". Definitionen af "tilbehør til pesticidudbringning" er slettet og omfattet af definitionen af "pesticidudbringningsudstyr". Definitionen af "integreret bekæmpelse af skadegørere" er flyttet fra forslaget til en forordning om indførsel af plantebeskyttelsesmidler på markedet til nærværende forslag. Der er tilføjet en definition af "overfladevand" og "grundvand" med henvisning til vandrammedirektivet. I artikel 4 er tilskyndelse til udvikling og indførelse af alternative tilgange eller teknikker såsom integreret bekæmpelse af skadegørere føjet til målene i de nationale handlingsplaner som midler til at nedbringe afhængigheden af pesticidanvendelse. Artikel 6 er ændret med henblik på at tillade, at ansatte, der besidder et certifikat, ikke skal være til stede på salgsstedet. Artikel 8 er omarbejdet og ændret for at indføje bestemmelser om den første inspektion af nyt udstyr, for at tillade fuldstændig fritagelse for inspektion af håndholdt udstyr eller rygsprøjter og for anvendelse af forskellige tidsplaner og inspektionsintervaller for håndholdt udstyr, rygsprøjter, sprøjter eller sprøjteudstyr, der kun anvendes i meget ringe omfang (undtaget udstyr monteret på fly eller tog eller sprøjtebomme med en bredde på over 3 meter). En ændring er tilføjet for at sikre, at brugerne regelmæssigt foretager kalibreringer og teknisk kontrol af deres udstyr. Bestemmelser vedrørende gensidig anerkendelse af certifikater, der er udstedt i forskellige medlemsstater, er tilføjet. Artikel 9 er omarbejdet og ændret for at præcisere, at godkendelse af produkter skal baseres på en særlig risikovurdering, for at indføre bestemmelser om overgangsperioden, i de tilfælde, hvor certifikatsordningerne endnu ikke er kommet på plads, og for at indføje krav om certificering af den virksomhed, som er ansvarlig for sprøjtning fra luften. En ændring er tilføjet for at indføre muligheden for stiltiende at godkende ansøgninger i tilfælde af udeblevet svar efter et vist tidsrum, som fastsættes af de kompetente myndigheder. Artikel 10 er omarbejdet og ændret for at give fortrinsret til produkter, der ikke indeholder prioriterede farlige stoffer, og ikke længere lade det være obligatorisk at udlægge sprøjtefri randzoner. Artikel 11 er ændret for at indføre bestemmelser vedrørende nyligt behandlede områder, der anvendes af eller er tilgængelige for beskæftigede i landbruget, og give medlemsstaterne mulighed for at nedbringe risici i stedet for at forbyde eller nedbringe pesticidanvendelsen. Artikel 12 er ændret for at udvide bestemmelserne til at omfatte ikke alene brugere men også distributører, indføje en henvisning til indsamling eller bortskaffelse af rester og emballage, hvor det er relevant, og udtrykkeligt angive, at bestemmelserne i stk. 1 og 3 kun gælder for professionelle brugere. Artikel 13 er ændret for at erstatte udtrykket "landbrug med lav pesticidanvendelse" med "bekæmpelse af skadegørere med lavt pesticidforbrug" og præcisere, at dette begreb omfatter integreret bekæmpelse af skadegørere og økologisk landbrug. Artikel 14 er omarbejdet. En artikel 16 bis om gebyrer og afgifter er indarbejdet i forslaget. Et særligt bilag, der angiver risikoindikatorerne, er tilføjet. 4- KONKLUSION En række ændringer, som Rådet har indføjet, er med til at skabe klarhed om forslaget. Selvom visse ændringer svækker forslaget, især hvad angår inspektion af pesticidudbringningsudstyr, behandling af anmodning om undtagelse og beskyttelse af vandmiljøet, accepteres teksten som helhed. Kommissionen accepterer derfor den fælles holdning, som blev vedtaget den 19. maj 2008.