Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52008IP0475

    Sociallovgivningen for vejtransport Europa-Parlamentets beslutning af 9. oktober 2008 om gennemførelse af sociallovgivningen for vejtransport (2008/2062(INI))

    EUT C 9E af 15.1.2010, p. 44–47 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    15.1.2010   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    CE 9/44


    Torsdag, den 9. oktober 2008
    Sociallovgivningen for vejtransport

    P6_TA(2008)0475

    Europa-Parlamentets beslutning af 9. oktober 2008 om gennemførelse af sociallovgivningen for vejtransport (2008/2062(INI))

    2010/C 9 E/08

    Europa-Parlamentet,

    der henviser til Kommissionens beretning til Rådet og Europa-Parlamentet af 23. maj 2007 om følgerne af at udelukke selvstændige chauffører fra anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/15/EF af 11. marts 2002 om tilrettelæggelse af arbejdstid for personer, der udfører mobile vejtransportaktiviteter (KOM(2007)0266),

    der henviser til Kommissionens 23. beretning af 12. oktober 2007 om gennemførelsen i 2003-2004 af forordning (EØF) nr. 3820/85 om harmonisering af visse bestemmelser på det sociale område inden for vejtransport (KOM(2007)0622),

    der henviser til Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 af 20. december 1985 om harmonisering af visse bestemmelser på det sociale område inden for vejtransport (1),

    der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/15/EF af 11. marts 2002 om tilrettelæggelse af arbejdstid for personer, der udfører mobile vejtransportaktiviteter (2),

    der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 af 15. marts 2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 og (EF) nr. 2135/98 samt ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 (3),

    der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/22/EF af 15. marts 2006 om minimumsbetingelser for gennemførelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 og (EØF) nr. 3821/85 med hensyn til bestemmelser inden for vejtransport på det sociale område og om ophævelse af Rådets direktiv 88/599/EØF (4),

    der henviser dom af 24. september 2004 i de forenede sager C-184/02 og C-223/02 (Kongeriget Spanien og Republikken Finland mod Europa-Parlamentet og Rådet (5)), hvori De Europæiske Fællesskabers Domstol fastslår, at selvstændige chauffører ikke bør udelukkes permanent fra anvendelsesområdet for direktiv 2002/15/EF,

    der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet — Hold Europa i bevægelse — Bæredygtig mobilitet på vores kontinent — Midtvejsevaluering af Europa-Kommissionens hvidbog fra 2001 om transportpolitikken (6),

    der henviser til skrivelser af 21. juni 2007 og 29. juni 2007 fra formanden for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender til kommissionsmedlem Vladimir Spidla og næstformand i Kommissionen Jacques Barrot og svaret af 3. oktober 2007 fra Jacques Barrot,

    der henviser til rapporten fra Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene med titlen »Impact of the working time directive on collective bargaining in the road transport sector« (7),

    der henviser til forretningsordenens artikel 45,

    der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelse fra Transport- og Turismeudvalget (A6-0357/2008),

    A.

    der henviser til, at nogle medlemsstater ikke rettidigt forelagde de oplysninger om kontrol- og gennemførelsesforanstaltninger i perioden 2003-2004, der er påkrævet i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85, med det resultat at Kommissionens beretning om gennemførelsen af denne forordning i nævnte periode (KOM(2007)0622) blev forelagt med halvandet års forsinkelse,

    B.

    der henviser til, at gennemsnitstallet for de registrerede overtrædelser har været stabilt, men at det samlede antal registrerede overtrædelser i nogle medlemsstater er steget betydeligt, idet der generelt er sket en stigning i antallet af overtrædelser af om pause- og hviletidsbestemmelserne, mens antallet af overtrædelser af køretidsbestemmelserne er faldet,

    C.

    der henviser til, at den næste toårige beretning for første gang skal indeholde oplysninger om gennemførelsen af direktiv 2002/15/EF,

    D.

    der påpeger, at det er i almenhedens interesse, at bestemmelserne om arbejdstid, kørsel og hvile bliver overholdt, både for de mobile arbejdstageres og de selvstændige chaufførers vedkommende,

    E.

    der henviser til, at formålet med direktiv 2002/15/EF er at fastsætte minimumsforskrifter for tilrettelæggelsen af arbejdstiden for at forbedre beskyttelsen af sikkerheden og sundheden for personer, der udfører mobile vejtransportaktiviteter, samt forbedre færdselssikkerheden og harmonisere konkurrencevilkårene,

    F.

    der henviser til, at direktiv 2002/15/EF trådte i kraft den 23. marts 2002, og at medlemsstaterne fik en tidsfrist på tre år, som udløb den 23. marts 2005, til at gennemføre direktivet, men at de fleste medlemsstater ikke har gennemført direktivet i løbet af denne treårige overgangsperiode,

    G.

    der henviser til, at der to år efter udgangen af overgangsperioden for gennemførelsen af direktiv 2002/15/EF stadig er visse medlemsstater, der ikke har gennemført alle direktivets bestemmelser,

    H.

    der henviser til, at selvstændige chauffører, under alle omstændigheder frem til den 23. marts 2009, er udelukket fra anvendelsesområdet for direktiv 2002/15/EF,

    I.

    der henviser til, at Kommissionens beretning om følgerne af at udelukke selvstændige chauffører fra anvendelsesområdet for direktiv 2002/15/EF angiver fordele og ulemper ved enten at inddrage eller udelukke selvstændige chauffører, men ikke drager nogen endelig konklusion,

    J.

    der henviser til, at Parlamentet ved forskellige lejligheder har givet udtryk for, at det er vigtigt at tage fat på erhvervets uheldige praksis med at klassificere mange ansatte forkert som selvstændige chauffører,

    K.

    der henviser til, at det er vigtigt at fjerne forskelle mellem medlemsstaterne og sikre lige konkurrencevilkår i vejtransportsektoren, også for de selvstændige chauffører,

    L.

    der henviser til, at det er vigtigt at anvendelsesområdet for forordning (EØF) nr. 3820/85 forbliver konsekvent med hensyn til køretid og hvileperioder uden sondring mellem chaufførerne,

    M.

    der henviser til, at begrænsninger i arbejdstiden for vejtransportsektoren vil få en langt mere vidtrækkende positiv effekt på færdselssikkerheden, hvis de selvstændige chauffører inddrages,

    N.

    der henviser til, at inddragelsen af de selvstændige chauffører ikke mindsker deres mulighed eller behov for at udføre administrative eller ledelsesmæssige opgaver for deres virksomhed, eftersom arbejdstiden som omhandlet i direktiv 2002/15/EF er begrænset til de aktiviteter, der er direkte forbundet med vejtransport,

    O.

    der henviser til, at der blandt arbejdsmarkedets parter, der er repræsenteret i Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, er bred enighed om at inddrage de selvstændige chauffører for at sikre lighed for alle ansatte i sektoren, undgå konkurrenceforvridning og fremme bedre arbejdsforhold,

    P.

    der henviser til, at De Europæiske Fællesskabers Domstol tydeligt har fastslået, at artikel 71i EF-traktaten udgør et tilstrækkeligt retsgrundlag for at lade direktiv 2002/15/EF finde anvendelse på selvstændige chauffører, netop fordi direktivet bidrager til opfyldelsen af målsætningerne om større trafiksikkerhed og tilnærmelse af konkurrencevilkårene,

    Q.

    der henviser til, at ovennævnte meddelelse fra Kommissionen og Kommissionens beretning om følgerne af at udelukke selvstændige chauffører fra anvendelsesområdet for direktiv 2002/15/EF tydeliggør, hvor foruroligende langsomt visse medlemsstater gennemfører direktiv 2002/15/EF og andre sociale bestemmelser inden for vejtransport,

    R.

    der henviser til, at selv om nogle medlemsstater endnu ikke har gennemført direktiv 2002/15/EF, bør gennemførelsesrapporterne forelægges hvert andet år som foreskrevet i direktivet,

    1.

    beklager, at forordning (EØF) nr. 3820/85 stadig anvendes og gennemføres på meget forskellig vis; konstaterer, at medlemsstaterne bør gøre en større indsats for at sikre en effektiv og ensartet gennemførelse af de forbedrede sociale bestemmelser;

    2.

    er bekymret over manglerne og forsinkelserne i gennemførelsen af direktiv 2002/15/EF i visse medlemsstater; ønsker hurtig præcisering og udtalelser fra de pågældende medlemsstater om årsagerne til den manglende gennemførelse samt en angivelse af, hvilke hindringer der stadig måtte forekomme;

    3.

    påpeger, at direktiv 2002/15/EF opstiller mindstekrav, og at direktivets gennemførelse hverken må føre til et lavere beskyttelsesniveau for arbejdstagerne eller hindre anvendelsen af gunstigere vilkår, der måtte gælde i de enkelte medlemsstater i medfør af den generelle arbejdsmarkedslovgivning eller kollektive overenskomster;

    4.

    anmoder medlemsstaterne om at fremskynde gennemførelsesprocessen og udvise størst mulig omhu i gennemførelsen af de sociale bestemmelser inden for vejtransport for på korrekt vis at opfylde det generelle behov for færdselssikkerhed, sundhed og sikkerhed for chaufførerne samt klare rammer for fair konkurrence;

    5.

    anmoder Kommissionen om at udarbejde beretningerne om gennemførelse af direktiv 2002/15/EF inden for de foreskrevne frister på to år, selvom der stadig er medlemsstater, der endnu ikke har omsat denne retsakt i til national ret;

    6.

    er bekymret over det konstant høje gennemsnitlige antal overtrædelser, især inden for persontransportvirksomhed, og forventer, at medlemsstaterne forbedrer gennemførelsen af forskrifterne; opfordrer medlemsstaterne til i større udstrækning at gennemføre fælles initiativer til fremme af udveksling af informationer og personale samt samordnede kontrolforanstaltninger;

    7.

    anmoder Kommissionen om at udvise størst mulig fasthed over for medlemsstater, som overtræder fællesskabslovgivningens sociale bestemmelser inden for vejtransport, træffe tvangsforanstaltninger, såfremt bestemmelserne ikke efterkommes, og træffe præventive foranstaltninger, om nødvendigt ved at indbringe sagen for de retslige instanser, for at sikre nøje overholdelse af fællesskabslovgivningen;

    8.

    opfordrer Kommissionen til som et led i komitologiproceduren i forordning (EF) nr. 561/2006 at forelægge retningslinjer for en ensartet definition og klassificering af overtrædelser inden oktober 2008;

    9.

    anmoder Kommissionen om at tage passende hensyn til færdselssikkerhedens sociale dimension samt chaufførernes sundhed og sikkerhed i forbindelse med alle øvrige aspekter i den officielle konsekvensanalyse, den skal udarbejde med henblik på forelæggelsen af et lovgivningsmæssigt forslag om ændring af direktiv 2002/15/EF som foreskrevet i direktivets artikel 2, stk. 1;

    10.

    opfordrer Kommissionen til i forbindelse med udarbejdelsen af ovennævnte officielle konsekvensanalyse at tage hensyn til de vanskelige arbejdsbetingelser, som lastbilchauffører er underlagt, når de rejser gennem Europa, på grund af utilstrækkelig adgang til egnede hvilesteder, og dette til trods for at vigtigheden af et tilstrækkeligt antal sikre hvilesteder for erhvervschauffører langs EU's motorvejsnet anerkendes i artikel 12 i forordning (EF) nr. 561/2006; opfordrer derfor Kommissionen til at følge op på pilotprojektet vedrørende sikre parkeringsområder, som Parlamentet har indledt, ved at tage hensyn til de foranstaltninger, der anbefales i Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om EU's politik for færdselssikkerhed og erhvervschauffører — sikre parkeringspladser (8);

    11.

    anmoder endvidere Kommissionen om i ovennævnte konsekvensanalyse at tage fuldt hensyn til Parlamentets holdning og begrundelse for, at selvstændige chauffører bør inddrages i anvendelsesområdet for direktiv 2002/15/EF;

    12.

    anmoder endelig Kommissionen om i ovennævnte konsekvensanalyse at tage hensyn til den almindelige holdning i transportsektoren, ifølge hvilken selvstændige chauffører bør inddrages, og mener, at det fra et juridisk synspunkt vil være yderst vanskeligt at definere begrebet falske selvstændige chauffører og træffe modforanstaltninger for ikke at nævne de praktiske og administrative vanskeligheder, som skal overvindes for at forhindre udbredt udnyttelse af dette begreb for at omgå arbejdstidsbegrænsningerne;

    13.

    anmoder Kommissionen om i tilstrækkelig god tid at fremlægge de initiativer, der er nødvendige for, at direktiv 2002/15/EF i sin helhed kan træde i kraft i fuldt omfang den 23. marts 2009, og anvendelsesområdet udvides til at omfatte selvstændige chauffører;

    14.

    opfordrer Kommissionen til at sikre, at konsekvensanalysen foretages hurtigst muligt, så der uden yderligere forsinkelse kan foretages en objektiv analyse af, hvilke ændringer der i givet fald bør overvejes;

    15.

    opfordrer Kommissionen til at foretage en fornyet behandling af trafikkontrolprocedurerne i hver enkelt medlemsstat og forelægge Parlamentet en beretning herom; opfordrer Kommissionen til, såfremt der afsløres kontrolprocedurer, der begrænser den fri bevægelighed for varer og personer, at tage den eksisterende lovgivning op til fornyet behandling og foreslå ændringer for at sikre ensartede trafikkontrolprocedurer;

    16.

    opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at forelægge oplysninger og med udgangspunkt heri gennemførelsesberetninger betydeligt hurtigere, således at der uden yderligere forsinkelser kan foretages de påkrævede retlige ændringer, som eventuelt fremgår af analysen af gennemførelsen;

    17.

    mener, at antallet af overtrædelser endnu en gang bekræfter, at der er absolut nødvendigt at tilpasse forskrifterne; er derfor under henvisning til direktiv 2006/22/EF, der trådte i kraft i maj 2006, og forordning (EF) nr. 561/2006, der trådte i kraft i april 2007 overbevist om, at der vil blive foretaget en strengere og ensartet gennemførelse af forskrifterne i fremtiden;

    18.

    pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget.


    (1)  EFT L 370 af 31.12.1985, s. 1.

    (2)  EFT L 80 af 23.3.2002, s. 35.

    (3)  EUT L 102 af 11.4.2006, s. 1.

    (4)  EUT L 102 af 11.4.2006, s. 35.

    (5)  Sml. [2004] I-7789.

    (6)  EUT C 161 af 13.7.2007, s. 89.

    (7)  http://www.eurofound.europa.eu/docs/eiro/tn0704039s/tn0704039s.pdf.

    (8)  EUT C 175 af 27.7. 2007, s. 88.


    Top