25.6.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 162/88

A.

EØSU glæder sig over, at den foreslåede revision af de tekniske retningslinjer for Kul- og Stålforskningsfondens (RFCS) forskningsprogram, som Kommissionen har fremlagt med henblik på en rådsbeslutning (o.a: KOM (2007) 393 endelig), ser ud til yderligere at forbedre de allerede positive resultater. Efter Kommissionens opfattelse er der ikke behov for nogen større omlægning. Kommissionen er indstillet på at gøre programmet så ligetil for deltagerne som muligt.

B.

EØSU er enig med EU-kommissær Janez Potočnik i, at RFCS's program fortsat skal være adskilt fra og fungere som et supplement til forskningsrammeprogrammet og dække samtlige aspekter inden for kul og stål.

C.

EØSU hilser den kendsgerning velkommen, at forslaget til beslutning forenkler de administrative procedurer bl.a. ved at ophæve nogle af ledsageforanstaltningerne, eftersom disse allerede er dækket af det 7. rammeprogram og øger den finansielle støtte fra 40 til 50 % for pilot- og demonstrationsprojekter. Forslaget giver desuden kul- og stålindustrierne mulighed for at fremsætte forslag til prioriteter ud fra deres strategiske behov, som er i overensstemmelse med det 7. forskningsrammeprogram, og som går i spænd med de europæiske teknologiplatformes strategiske forskningsdagsordener.

D.

EØSU understreger behovet for at imødekomme industrisektorernes anmodning om at give såvel Den Rådgivende Gruppe For Kul som Den Rådgivende Gruppe For Stål en større og mere foregribende rolle i forvaltningen af RFCS-forskningsprogrammet, så de kan:

E.

EØSU opfordrer Kommissionen til, at man endnu en gang i reglerne for høring af Kul- og Ståludvalget (COSCO) genoptager kommentarer og forslag om evaluering af forsknings- og pilot/demonstrationsprojekter fra henholdsvis Den Rådgivende Gruppe for Kul og Den Rådgivende Gruppe for Stål.

1.1

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg besluttede den 1. juli 2004 under henvisning til forretningsordenens artikel 29, stk. 2, at udarbejde en initiativudtalelse om:

Perspektiverne for den europæiske kul- og stålforskning

1.2

Den rådgivende Kommission for Industrielle Ændringer, som havde ansvaret for at forberede udvalgets arbejde med emnet, vedtog sin udtalelse (CCMI/018 — CESE 845/2005) den 13. juni 2005. Ordføreren var Göran Lagerholm og Enrico Gibellieri var medordfører.

1.3

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 419. plenarforsamling den 13.-14. juli 2005 (mødet den 13. juli) ovennævnte udtalelse med 57 stemmer for, 0 imod og 3 hverken for eller imod.

1.4

Mere end to år efter offentliggørelsen af ovennævnte EØSU-udtalelse er der ændringer på vej for Kul- og Stålforskningsfondens forskningsprogram. Kommissionen vedtog faktisk den 10. juli 2007, efter at have hørt Kul- og Ståludvalget, sit forslag til Rådets beslutning om revision af de tekniske retningslinjer for Kul- og Stålforskningsfonden.

1.5

Denne revision sker i henhold til Rådets beslutninger 2003/76/EF, 2003/77/EF, 2003/78/EF fra februar 2003, hvormed Kul- og Stålforskningsfonden blev oprettet. Der henvises til, at Rådets beslutninger 2003/76/EF også overførte EKSF's aktiver og passiver til det Europæiske Fællesskab og bevilgede disse aktivers nettoværdi til forskning inden for kul- og stålsektorerne.

2.1

Kul- og Stålforskningsfonden har et årligt budget på mellem 50 mio. EUR og 60 mio. EUR til forskning inden for disse to områder, som finansieres af renteafkastet fra aktiverne i den nu udløbne EKSF-traktat. Kul- og Stålforskningsfondens program er et særskilt og supplerende program til forskningsrammeprogrammet og dækker alle aspekter af kul og stål lige fra produktionsprocessen til den egentlige anvendelse. Programmet ser på anvendelse og omdannelse af ressourcer, sikkerhed på arbejdspladsen og miljøbeskyttelse gennem forbedret anvendelse af kul som ren energikilde og gennem reduktion af CO2-udledningerne fra kul og stålproduktionen.

2.2

Forslaget til beslutning forenkler de administrative procedurer bl.a. ved at:

2.3

Det er enkelt at deltage. Der kan når som helst fremsættes forslag, når blot den 15. september overholdes som den årlige frist. Der er ikke noget loft for hverken projektets budget eller for antallet af deltagere i hvert enkelt projekt. Tredjelande kan også deltage, men modtager dog ingen europæisk økonomisk støtte. Projekterne evalueres af eksterne eksperter og udvælges ud fra kvaliteten i den foreslåede forskning. Projekterne overvåges i henhold til en årlig »peer review«.

2.4

Det har også været nødvendigt at foretage nogle ændringer i reglerne for medlemskab af de rådgivende grupper og medlemsstaternes rolle i Kul- og Ståludvalget, navnlig i lyset af de seneste EU-udvidelser (revisionsperioder, mandatperioder, system til udvælgelse af forslag og overvågning af projekter for at undgå interessekonflikter o.lign.)

2.5

Denne revision er påkrævet i henhold til den lovgivningsmæssige beslutning, som oprettede Kul- og Stålforskningsfonden. I henhold til Kommissionen har Kul- og Stålforskningsfonden indtil nu fungeret godt, og der er derfor ikke behov for nogen omlægning.

2.6

Imens har ESTEP (den europæiske stålteknologiplatform) fortsat sit eget arbejde. ESTEP's pressemeddelelse fra juli 2007 viser de første resultater af dets langsigtede forpligtelse til en bæredygtig fremtid. ESTEP fremsatte i december 2003 forslag om en strategisk forskningsdagsorden, som blev indledt i marts 2004.

2.7

ESTEP var blandt de første teknologiplatforme, som stod frem og offentliggjorde sit syn på fremtiden. Prioriteterne for den strategiske forskningsdagsorden fokuserer på bæredygtig vækst: man fremhæver industriens vedvarende konkurrenceevne baseret på innovation, partnersamarbejde, stor miljøbevidsthed og tætte forbindelser til stålproducenterne. Det er sådan, det bidrager til EU's forskningsprogram.

2.8

I overensstemmelse med forslaget i det 7. rammeprogram om at prioritere el-produktion med »nær-nul«-emission (ZEP) er det platformens oprindelige målsætning at definere og fjerne hindringer for oprettelse af højeffektive kraftværker med »nær nul«-emissioner, som vil reducere de fossile brændstoffers miljøpåvirkning drastisk. Det vil indebære CO2-opsamling og –lagring såvel som rene omdannelsesteknologier, der bidrager til betragtelige forbedringer med hensyn til kraftværkernes effektivitet, driftssikkerhed og omkostninger.

2.9

For så vidt angår industrien er der henvisninger til det Europæiske Kul- og Stålfællesskabs tid (EKSF udløb i juli 2002), hvor F&U-projekter, der var omfattet af relevante F&U-støtteprogrammer, i det store og hele blev evalueret og udvalgt i samarbejde med de involverede stålproducenter. Den del af programmet, der vedrørte kul, blev behandlet på samme måde i henhold til gældende tekniske retningslinjer. Industriens rolle var berettiget ved, at EKSF-midlerne udelukkende kom fra afgifter for kul- og stålindustrien.

2.10

Situationen ændrede sig betragteligt, da Kul- og Stålforskningsfonden blev oprettet i 2003 (Rådets beslutninger 2003/76/EF, 2003/77/EF, 2003/78/EF af 1. februar 2003, offentliggjort i EUT L 29/22, EUT L 29/25, EUT L 29/28 af 5. februar 2003). På det tidspunkt blev de overskydende EKSF-midler overført til den nye fond, og Kommissionen fik til opgave at administrere midlerne og sikre, at F&U-programmerne stemte overens med de vigtigste elementer i de tidligere EKSF-forskningsprogrammer.

2.11

Kommissionen har en anden opfattelse af kul- og stålindustriens indflydelse på Kul- og Stålforskningsfondens program, end industrien har. I henhold til Rådets beslutning 2003/78/EF bør Kul- og Ståludvalget og de to rådgivende grupper være i stand til fuldt ud at udføre deres respektive opgaver. De bør ikke indskrænkes, ved at man ændrer disse organers indflydelse fra direkte evaluering til kun at omfatte de områder, der går forud for den offentlige udbudsprocedure.

2.12

Som følge af sit seneste forslag om at revidere de tekniske retningslinjer for Kul- og Stålforskningsfondens program forsøger Kommissionen, hvor den finder det hensigtsmæssigt, at tilpasse de formelle procedurer og strukturer til dem, der anvendes i EU's 7. forskningsrammeprogram. Enhver harmonisering med rammeprogrammets regler og procedurer bør strengt begrænses til områder, hvor der kan påvises en reel forenkling og/eller øget effektivitet. Selvom der i videst muligt omfang bør drages fordel af eksisterende synergier mellem de to programmer, er det vigtigt at holde fast ved, at Kul- og Stålforskningsfonden forbliver et uafhængigt program, der supplerer det 7. rammeprogram (se del 1, punkt B).