Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52008DC0449

Beretning fra Kommissionen - Generaldirektoratet for Humanitær Bistand (ECHO): Årsberetning 2007 {SEC(2008) 2236}

/* KOM/2008/0449 endelig udg. */

52008DC0449

Beretning fra Kommissionen - Generaldirektoratet for Humanitær Bistand (ECHO): Årsberetning 2007 {SEC(2008) 2236} /* KOM/2008/0449 endelig udg. */


[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 9.7.2008

KOM(2008) 449 endelig

BERETNING FRA KOMMISSIONEN

Generaldirektoratet for Humanitær Bistand - (ECHO) Årsberetning 2007

{SEC(2008) 2236}

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. I NDLEDNING 3

2. GENERELLE POLITIKASPEKTER 4

3. SAMLET OVERBLIK OVER GD ECHO'S HUMANITÆRE OPERATIONER I 2007 6

3.1. Generelt 6

3.2. Hovedinterventioner i 2007 efter region og fordeling af midler 8

3.3. Komparativ analyse 10

3.4 Temafinansiering 10

3.5. Katastrofeberedskabsaktiviteter 11

3.6. Sammenkobling af nødhjælp, rehabilitering og udvikling (LRRD) 12

3.7. Vigtigste partnere i humanitære operationer 12

4. FORBINDELSER MED ANDRE EU-INSTITUTIONER, MEDLEMSSTATER, STØRRE HUMANITÆRE PARTNERE OG DONORER FRA TREJDELANDE 12

5. ANDRE AKTIVITETER 13

6. KONKLUSION 13

Bilag:

Detaljeret landegennemgang vedrørende humanitære operationer, forbindelser med partnere, evalueringsresultater og finansielle tabeller.

1. INDLEDNING

GD ECHO er Kommissionens tjenestegren med ansvar for humanitær bistand i tredjelande til ofre for konflikter og katastrofer, både natur- og menneskeskabte . Dette overordnede mål bidrager til at virkeliggøre Kommissionens strategiske mål vedrørende "Europa som en partner på verdensplan", der indgår i det overordnede mål for EU's optræden udadtil[1], som er fastsat i EU-traktaten. GD ECHO har til opgave at redde og bevare liv, at mindske eller forebygge lidelser og at værne om integriteten og værdigheden hos befolkninger, der er ramt af humanitære kriser, som beskrevet i Rådets forordning (EF) nr. 1257/96.

Det skønnes, at EU via sit budget for humanitær bistand i 2007 ydede humanitær bistand til 127 mio. støttemodtagere i tredjelande[2]. Yderligere 19,5 mio. mennesker var omfattet af katastrofeberedskabsaktioner og forbedring af indsatskapaciteten over for mulige risici.

Det fremgår af disse tal, at Den Europæiske Union fortsat er verdens største donor af humanitær bistand.

GD ECHO støtter humanitære hjælpeaktioner, der er i tråd med internationalt aftalte humanitære principper, og som gennemføres neutralt , upartisk og uden forskelsbehandling i overensstemmelse med international humanitær ret ("IHL[3]"), og forsvarer det humanitære rum og principper, som i stigende grad trues. For GD ECHO bevares dette humanitære rum bedst ved, at man nøje efterlever principperne for god humanitær donoradfærd (GHD[4]), forpligter sig til at yde bistand af høj kvalitet og opretholder en åben dialog med andre nøgleaktører .

ECHO tager udelukkende beslutninger og initiativer ud fra vurderinger af de humanitære behov og styres eller påvirkes ikke af politiske overvejelser, men af Den Europæiske Unions solidaritet med folk i nød. Bistanden skal gå direkte til de nødlidende, uanset deres race, tro eller politiske overbevisning.

GD ECHO gennemfører ikke selv bistandsprogrammer. Det er en donor, som finansierer EU's humanitære aktioner gennem partnere , der enten har underskrevet partnerskabsrammeaftalen (FPA), som f.eks. europæiske ngo'er og internationale organisationer (Røde Kors-bevægelsen), eller den finansielle og administrative rammeaftale (FAFA) for FN's agenturer (i 2007 især UNICEF[5], UNHCR[6] og WFP[7]).

GD ECHO's opgave er at sikre, at varer og tjenester hurtigt kommer ud til de kriseramte områder gennem disse partnere. De særlige bestemmelser i finansforordningen og gennemførelsesbestemmelserne hertil gør det muligt at yde bistanden hurtigere. De strukturelle foranstaltninger gør det også muligt for GD ECHO at anvende tekniske eksperter (ECHO-eksperter) i marken, som kan udpege de sårbare dele af samfundet, foretage en nøjagtig vurdering af behov og hurtigt at finde frem til egnede partnere og projekter, der opfylder de foreliggende behov. Dette arbejde følges herefter op af overvågning på stedet af partnernes resultater og projektresultaterne for at sikre sund finansiel forvaltning til støtte for revisionserklæringen om ressourcernes anvendelse til de planlagte formål.

GD ECHO's bistand har også til formål sammen med andre støtteinstrumenter at hjælpe de berørte befolkninger med at blive selvforsynende igen, hvor og i det omfang det kan lade sig gøre, og at muliggøre en hensigtsmæssig nedtrapning af GD ECHO's finansiering. GD ECHO medvirker i den forbindelse aktivt til at gennemføre en strategi til sammenkobling af nødhjælp, rehabilitering og udvikling ("LRRD"), og er med til at etablere et tættere samarbejde med andre af Kommissionens tjenestegrene eller andre donorer.

På grundlag af sine erfaringer med katastrofebistand arbejder GD ECHO også på at forbedre katastrofeberedskabet for at mindske befolkningernes sårbarhed og eksponering for risici og katastrofer og samtidigt mindske de økonomiske omkostninger ved sådanne katastrofer. For at løse sin opgave effektivt kan GD ECHO i nødvendigt omfang støtte kapacitetsopbygningen hos sine gennemførelsespartnere.

I denne beretning opsummeres GD ECHO's vigtigste aktiviteter i 2007. Bilaget indeholder et samlet overblik over de foranstaltninger, der finansieres i de forskellige lande og regioner, hvor GD ECHO yder bistand via sine partnere, samt statistikker hidrørende fra den finansielle beretning for 2007[8].

Beretningen er udarbejdet i henhold til artikel 19 i forordningen om humanitær bistand:

"Efter hvert regnskabsårs afslutning forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en årsberetning, der indeholder et resumé af de foranstaltninger, som er finansieret i løbet af regnskabsåret. Resuméet indeholder bl.a. oplysninger om de aktører, sammen med hvilke de humanitære foranstaltninger er blevet gennemført. Beretningen indeholder desuden et resumé af eventuelle eksterne evalueringer vedrørende særlige foranstaltninger."

2. OVERORDNEDE POLITIKASPEKTER

Omfanget og antallet af naturkatastrofer er i løbet af de seneste årtier generelt taget til. Antallet af berørte personer er også steget, og de fattigste har været berørt uforholdsmæssigt meget. Ifølge prognoserne ventes denne tendens at blive øget yderligere fremover.

Samtidig er antallet af konflikter stort set uforandret, men de nuværende konflikter har en tendens til at vare længere , og de bliver stadigt mere ødelæggende, selv om antallet af flygtninge er faldet i de seneste år.

Den internationale kontekst for ydelse af humanitær bistand har ændret sig betydeligt, og der er dukket nye aktører op på scenen. Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen undertegnede på den baggrund i december 2007 en Europæiske Konsensus om Humanitær bistand[9], hvori det blev påpeget, at der er et stadigt voksende behov for humanitær bistandsindsats, og hvori der slås til lyd for en mere effektiv og koordineret EU-indsats. Denne konsensus følges i 2008 op med en handlingsplan, der er udtryk for konkret og operationel virkeliggørelse af en lang række politiske tilsagn i EU's konsensus om humanitær bistand.

For at forbedre Kommissionens katastrofebistand inden for rammerne af EU's strategi til katastrofe- og krisestyring i tredjelande[10] har GD ECHO øget antallet af eksperter på stedet for at kunne foretage en hurtig behovsvurdering og reagere hurtigt ved katastrofer. Styrkelsen af GD ECHO's operationelle og kontraktuelle procedurer for gennemførelsespartnerne (europæiske ngo'er, FN-agenturer og internationale organisationer) og dets øgede kapacitet i marken har forkortet reaktionstiden[11] for humanitær bistand. Denne forbedring af indsatsydelsen er et vigtigt led i bestræbelserne på at ruste EU bedre til at håndtere kriser og katastrofer, hvilket i stigende grad bliver en politisk prioritet, således som det fremgår af meddelelserne efter tsunamien, Barnier-rapporten[12] og de relevante formandskabskonklusioner fra Rådets møde i Bruxelles i december 2007.

Princippet med " et instrument pr. politikområde ", der blev beskrevet i Kommissionens meddelelse[13], og som skulle medvirke til at gøre EU's indsats mere effektiv, samt Kommissionens meddelelse om de finansielle overslag for 2007-2013 indebar, at ansvaret for forvaltning af den humanitære fødevarebistand blev overført fra GD AIDCO til GD ECHO med virkning fra den 1. januar 2007. GD ECHO har inden for rammerne af sine beføjelser fokuseret fødevarebudgettet på at redde liv i nødsituationer og perioden umiddelbart herefter – efter princippet med behovsvurdering, som det anvender på alle sine interventioner.

Eftersom GD ECHO også fik ansvaret for områderne fødevarebistand og hjemstedsfordrevne, blev det oprindelige budget for humanitær bistand for 2007 forhøjet til 722 mio. EUR, og der forventes en årlig stigning i budgettet på 3 % (2 % inflation og 1 % nettoforhøjelse).

3. OVERBLIK OVER GD ECHO'S HUMANITÆRE INDSATS I 2007

3.1. Generelt

I modsætning til de foregående år var der i 2007 ingen større nye kriser på området humanitær støtte - det være sig naturkatastrofer eller mere komplekse nødsituationer. Naturkatastroferne, som forværres af klimaforandringerne, optræder imidlertid hyppigere og er mere alvorlige og rammer allerede sårbare befolkningsgrupper oftere og mere alvorligt. Siden 1975 er antallet af naturkatastrofer vokset fra ca. 75 til mere end 400[14] om året. Det gennemsnitlige antal af indberettede hydrologiske katastrofer (oversvømmelser o.l.) var 195 i perioden 1987-1998. Dette tal steg i perioden 2000-2006[15] med 187 % til gennemsnitligt 365.

Naturkatastrofer forvoldte i 2007 alvorlig skade: moderate jordskælv i Peru og på Salomonøerne, oversvømmelser i Afrika, Indien, Indonesien, Nordkorea, Vietnam og Latinamerika; cykloner i Nicaragua (Felix), Mozambique (Favio) og Bangladesh (Sidr); orkanen Dean i Vestindien; tropestorm i Haiti og Den Dominikanske Republik (Noel) og tørke i Moldova, Paraguay, Kenya, Somalia og Sahel-regionen. GD ECHO var nødt til at reagere hurtigt for at hjælpe tusinder af nødlidende, hvoraf nogle allerede var ramt af andre kriser.

På trods af de mange komplekse og varige nødsituationer og den skade, der forvoldtes af naturkatastroferne, betød det forhold, at der ikke indtraf store kriser, at GD ECHO kunne holde sig inden for de budgetmæssige rammer, der var fastlagt af budgetmyndigheden, og som var suppleret med EUF-midler og overførte midler. I modsætning til tidligere år var GD ECHO derfor ikke nødt til at anvende Kommissionens nødhjælpsreserve (EAR).

GD ECHO's reaktion på humanitære kriser i 2007 blev kanaliseret gennem 85 finansieringsbeslutninger. Forpligtelsesbevillingerne blev alle gennemført fuldt ud. AVS-landene modtog mest støtte (422,7 mio. EUR (dvs. 55 % af det samlede endelige budget). Herefter fulgte Asien og Latinamerika (157,4 mio. EUR – 20,5 %) og Østeuropa, De Nye Uafhængige Stater, Mellemøsten og Middelhavslandene (124,9 mio. EUR – 16,2 %).

Anvendelsen af behovsbaserede principper førte til følgende geografiske fordeling[16] af de midler, der var afsat til humanitær bistand i 2007. Det skal bemærkes, at tallene for 2006 ikke omfatter fødevarebistand, da den på dette tidspunkt stadig blev forvaltet af GD AIDCO (i mio.):

Humanitær bistand i 2007 (herunder fødevarebistand) | Sammenlignet med 2006 |

Afrikas Horn | 217,950 | 161,050 |

De Store Søer | 89,500 | 84,050 |

Vestafrika | 46,600 | 56,150 |

Vestindien og Stillehavet | 16,310 | 1,610 |

Det sydlige Afrika og Det Indiske Ocean | 50,400 | 19,200 |

Mellemøsten, Middelhavslandene | 99,090 | 144,900 |

Latinamerika | 40,065 | 24,600 |

Ikke-geografiske instrumenter |

Temafinansiering + gavebistand | 28,900 | 3,8 % | 20,500 | 3,1 % |

Faglig bistand (eksperter og lokalkontorer) | 25,400 | 3,3 % | 19,000 | 2,8 % |

Anvendelse af omfordelte indtægter | 307 | 817 |

Støtteudgifter (revision, evaluering, information osv.) | 8,900 | 1,2 % | 6,189 | 1,0 % |

I ALT |768,530 |100 % |671,006 |100 % | |

[pic]

GD ECHO yder finansiel bistand til ofre for konflikter eller naturkatastrofer i tredjelande på baggrund af en vurdering af de humanitære behov . Med den anvendte metode[17] inddeles tredjelandene i grupper efter deres generelle sårbarhed (= sårbarhedsindeks[18]) og efter, om de står over for en humanitær krise (= kriseindeks[19]). Som et resultat heraf er der identificeret 50 lande/territorier, der befinder sig i en krisesituation, hvoraf 23 er identificeret som de mest sårbare, heraf 18 i de afrikanske lande syd for Sahara. Disse resultater sammenholdes derefter med den evaluering, der er foretaget ude i marken af GD ECHO's eksperter og geografiske enheder, for at fastlægge strategien for de berørte lande eller regioner.

I overensstemmelse med den anvendte metode indgik GD ECHO i 2007 forpligtelser for 94,6 % af det oprindeligt fastlagte budget under hovedposten for humanitær bistand (23.02.01) på prioriterede områder med store humanitære behov .

For at kunne programmere sin indsats til fordel for de befolkninger, der har de største humanitære behov, fokuserede ECHO fortsat sin støttestrategi på glemte kriser (situationer, hvor store humanitære behov kun får ringe opmærksomhed fra donorernes side – hvilket afspejles i den begrænsede bistand – og fra mediernes side). GD ECHO's analyser og metoder til bestemmelse af glemte kriser er baseret på både kvantitative data (manglende mediedækning eller ringe donorbistand kombineret med stort bistandsbehov) og kvalitative faktorer (vurdering på stedet foretaget af GD ECHO's eksperter og områdeansvarlige).

I 2007 blev der konstateret følgende glemte kriser: Sahrawi-flygtningene i Algeriet, Tjetjenien og naborepublikkerne, den indiske befolkning, som er berørt af uroen i Jammu og Kashmir, den vedvarende krise for bhutanske flygtninge samt det maoistiske oprør i Nepal, de befolkningsgrupper, der er berørt af konflikten i Burma/Myanmar, både i landet og i nabolandene og de grupper, der er berørt af krisen i Colombia samt i nabolandene. Bortset fra Colombia var disse kriser allerede kategoriseret som "glemte kriser" i 2006.

Der blev i 2007 afsat finansiel støtte på 60,7 mio. EUR til disse kriser, hvilket udgør 13 % af det oprindelige driftsbudget[20].

Resultaterne af vurderingerne af globale behov og glemte kriser kan findes på Europa-webstedet: http://ec.europa.eu/echo/policies/strategy_en.htm.

3.2. Hovedinterventioner i 2007 efter region og fordeling af midler

Der opstod ikke nye komplekse kriser i 2007, men Kommissionen var stillet over for forværrede humanitære situationer – ofte langvarige, idet der allerede de foregående år forelå komplekse nødsituationer . Et eksempel er Sudan , hvor situationen forbliver meget foruroligende: den fortsatte vold og afpresning over for civilbefolkningen har igen tvunget mange til at flygte til andre dele af landet eller søge tilflugt i nabolandene. Oversvømmelser i juli 2007 i den nordlige del af Sudan, herunder Darfur, har vanskeliggjort situationen yderligere.

I Den Demokratiske Republik Congo blussede kampene og spændingerne op på ny i løbet af sommeren 2007, navnlig i den nordlige og sydlige del af Kivu, hvilket medførte mange befolkningsbevægelser og nye humanitære behov. Somalia blev også ramt af både naturkatastrofer (tørke) og væbnet konflikt, hvilket tvang mange til at forlade deres hjem.

Interventionerne i de følgende afsnit beskrives nærmere i bilaget – afsnit I.

3.2.1. Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS-landene)

GD ECHO afsatte i 2007 i alt 422 mio. EUR (dvs. 55 % af sit samlede endelige budget) til AVS-landene. Heraf fik Sudan den største andel (i alt 110,45 mio. EUR), og Den Demokratiske Republik Congo modtog 50 mio. EUR. I Afrika blev der desuden ydet støtte på over 20 mio. EUR til Chad (30,5 mio. EUR), Zimbabwe (30,2 mio. EUR), Sahel (25,5 mio. EUR), Uganda (24 mio. EUR) og Etiopien (20 mio. EUR).

3.2.2. Mellemøsten og De Nye Uafhængige Stater

I Mellemøsten blev den humanitære situation forværret yderligere i 2007. GD ECHO gav yderligere støtte på 88 mio. EUR til dækning af behovene hos de mest sårbare befolkninger på Vestbredden og i Gazastriben og hos palæstinensiske flygtninge i Libanon, Jordan og Syrien. Dette beløb blev også anvendt til at afhjælpe den interne krise i Irak, herunder situationen for flygtninge i nabolandene.

I det nordlige Kaukasus fortsatte Kommissionen med at yde bistand til ofrene for Tjetjenien-konflikten og godkendte støtte på i alt 20,8 mio. EUR.

3.2.3. Asien

I Asien blev der anvendt 27 mio. EUR til sårbare befolkningsgrupper, der er berørt af den afghanske krise, og naturkatastrofer i Afghanistan, Iran og Pakistan, og der blev afsat 19 mio. EUR til sårbare befolkninger i Myanmar og burmesiske flygtninge langs grænsen mellem Thailand og Myanmar samt 19,5 mio. EUR til genopbygning af lokalsamfund i de lande i Sydasien, der er berørt af oversvømmelserne (heri indgår ikke katastrofeberedskabsfinansiering).

3.2.4. Latinamerika

I Latinamerika blev der endelig fortsat ydet støtte til ofrene for konflikten i Colombia (12 mio. EUR). En række naturkatastrofer, der ramte både Syd- og Centralamerika (jordskælv i Peru, orkan i Nicaragua, oversvømmelser i Bolivia og Colombia, kuldebølge i Peru og tørke og naturbrande i Paraguay), nødvendiggjorde ikke-programmeret ECHO-bistand til i alt 19 mio. EUR.

3.3. Komparativ analyse

Den komparative analyse i figuren nedenfor over den geografiske fordeling af finansieringsbeslutninger for 2003-2007 viser, at AVS-landenes relative andel af midlerne er konstant stigende, bortset fra i 2005, hvor denne tendens vendte, og hvor hovedparten af midlerne gik til Asien i forbindelse med de to store kriser i denne verdensdel: tsunamien og jordskælvet i Kashmir. Hvis man betragter tallene over en femårsperiode, står det klart, at finansieringen til de forskellige regioner og områder i verden svinger meget, hvilket bekræfter, at GD ECHO's indsats pr. definition er kortsigtet. Det skal også bemærkes, at over 96 % af budgettet til humanitær bistand går til at finansiere humanitære operationer, mens mindre end 4 % bruges til støtteomkostninger og administrative udgifter (information, revision, evalueringer, støttepersonale m.v.). Se bilaget, del VI.

[pic]

3.4. Temafinansiering

Da de større internationale organisationer med et humanitært mandat (FN-agenturer, Den Internationale Røde Kors Komité (ICRC), Det Internationale Forbund af Røde Kors- og Røde Halvmåne-selskaber (IFRC) m.v.) spiller en central rolle i forbindelse med ydelse af humanitær bistand, har GD ECHO også i 2007 ydet støtte til deres institutionelle kapacitet gennem temafinansierede programmer.

GD ECHO støttede i 2007 FN-agenturer og Røde Kors-organisationer, som er de hovedansvarlige agenturer, med et samlet beløb på 27,5 mio. EUR.

Der er foretaget en prioritering af følgende områder med henblik på at skabe en effektiv beredskabskapacitet: evaluering af sektorkapacitet, styrkelse af spidsbelastningskapaciteten, kapacitetsopbygning, styrkelse af de disponible nødhjælpsforsyninger til nye nødsituationer, fastlæggelse af standardprocedurer, anvendelse af benchmarks til måling af resultater og forbedring af koordinering og støtte til FN's cluster approach (klyngemetode) i forbindelse med de ovennævnte indsatsområder.

3.5. Katastrofeberedskabsaktiviteter

I overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 1257/96 fremmer GD ECHO, sideløbende med sin humanitære bistand, katastrofeberedskab gennem koordinering, støtte og det specifikke DIPECHO-program. Konsekvenserne af katastroferne og den mere åbne anerkendelse af den globale opvarmning og dens konsekvenser viser, hvor relevant og tiltrængt dette engagement er.

På strategisk plan har GD ECHO fortsat styrkelsen af sine institutionelle ressourcer til katastrofeberedskab, som skal være med til at sikre en mere sammenhængende og omfattende metode til generel integrering af katastrofeberedskab i humanitære hjælpe- og genopbygningsprogrammer. Dette er helt i tråd med de humanitære donorers og udviklingsdonorernes globale fokus på at mindske risikoen for katastrofer og med den planlagte opfølgning af Hyogo-handlingsrammen for 2005-2015 .

GD ECHO fortsatte i 2007 sit engagement i støtteaktiviteter, der havde til formål at sikre, at udviklingsdonorerne integrerer katastroferisikobegrænsning i deres arbejde i de regioner, hvor der er risiko for naturkatastrofer som jordskælv, oversvømmelser, cykloner m.v., og ECHO blev ved med at støtte praktiske initiativer til at mindske disse risici. GD ECHO er derudover en konsekvent fortaler for lokale tiltag til begrænsning af katastroferisici, der styrker de udsatte samfunds evne til at klare sig selv.

Udviklingslandene er særligt følsomme over for katastrofer på grund af væsentlige svagheder ved den nationale udrykningskapacitet og lokalsamfundenes problemer med at afhjælpe de negative konsekvenser af katastroferne. DIPECHO-projekterne er lokalt baserede katastrofeberedskabsprogrammer, der fokuserer på de samfund, der er mest udsat for naturkatastrofer og kun har begrænset beredskabskapacitet. Projekterne har et demonstrationsformål og kan kopieres af andre, således at de kan indgå i langsigtet udvikling og nationale strategier. DIPECHO omfatter både projekter for lande og for regioner, da naturkatastrofer ofte er grænseoverskridende. I 2007 bevilligede GD ECHO i alt 19,5 mio. EUR til DIPECHO-handlingsplaner i Mellemamerika, Latinamerika, Sydasien og Vestindien.

Når det er muligt og hensigtsmæssigt integrerer GD ECHO desuden katastrofeberedskab i sin humanitære indsats over for naturkatastrofer. I 2007 var dette tilfældet for 18 finansieringsafgørelser, der blev truffet i forbindelse med naturkatastrofer i 17 lande (Salomonøerne, Haiti, Jamaica, Den Dominikanske Republik, Belize, Dominica, Saint Lucia, Indien, Nepal, Bangladesh, Sri Lanka, Afghanistan, Vietnam, Nicaragua, Paraguay, Peru og Colombia), og som vedrørte kontrakter til en værdi af ca. 2,135 mio. EUR. GD ECHO afsatte desuden 4 mio. EUR til styrkelse af IFRC's indsatskapacitet over for naturkatastrofer i udvalgte højrisikoregioner.

På internationalt niveau samarbejder GD ECHO med de vigtigste aktører inden for udviklingssamarbejde. Målet er, at integrere katastroferisikobegrænsning i forbindelse med udviklingsaktiviteter og at sikre en bedre sammenknytning med indsatsen over for klimaændringerne i lande med høj risiko.

3.6. Sammenkobling af nødhjælp, rehabilitering og udvikling (LRRD)

GD ECHO har forpligtet sig til at udvikle egnede strategier for sin tilbagetrækning og sin humanitære bistand ( sammenkoblingen mellem nødhjælp, rehabilitering og udvikling, "LRRD" ). I 2007 er der indsat nye eksterne instrumenter (navnlig instrumentet for udviklingssamarbejde (DCI) og stabilitetsinstrumentet), og der er hermed skabt nye rammer for gennemførelsen af LRRD). Der blev gjort en særlig indsats af de berørte kommissionstjenestegrene for at forbedre sammenkoblingen af humanitær bistand og udviklingssamarbejde. Der blev opstillet en liste over de forsøgslande, hvor LRRD-metoden fik særlig høj prioritet. På denne ikke-udtømmende liste finder man Kenya, Liberia, Mauretanien, Sudan og Uganda. GD ECHO bidrog også til det arbejde, der blev ledet af GD Udvikling for lande, der befinder sig i en udsat situation.

3.7. Vigtigste partnere i humanitære operationer

Den humanitære bistand fra GD ECHO gennemføres via partnere. GD ECHO samarbejder med omkring 200 ngo'er, FN-agenturer og internationale organisationer, som Den Internationale Røde Kors Komité og Det Internationale Forbund af Røde Kors- og Røde Halvmåne-selskaber.

Det er vigtigt for GD ECHO at have mange forskellige partnere. Herved kan man sikre effektiv dækning af de stigende behov i hele verden. GD ECHO har udviklet effektive arbejdsforbindelser med sine partnere, både på det politiske plan og i forbindelse med selve det humanitære hjælpearbejde.

I 2007 gennemførte GD ECHO sine operationer gennem ngo'er (47 %), FN's agenturer (42 %) og internationale organisationer (11 %). Yderligere oplysninger om den årlige fordeling mellem partnerfamiliernes medlemmer findes i bilaget, del VI.6.

4. FORBINDELSER MED ANDRE EU-INSTITUTIONER, MEDLEMSSTATER, STØRRE HUMANITÆRE PARTNERE OG DONORER FRA TREJDELANDE

Som det var tilfældet de foregående år, videreførte GD ECHO sine aktive forbindelser med andre institutioner, medlemsstaterne og internationale organisationer og forsatte med at fremme respekt for international humanitær ret og humanitære principper (menneskelighed, upartiskhed, lige behandling og neutralitet), navnlig under den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, f.eks. i forbindelse med EUFOR Tchad.

GD ECHO sikrede også, at der i EU-debatten og den internationale debat blev taget hensyn til forpligtelsen til at respektere det humanitære rum i forbindelse med nødsituationer. GD ECHO udviklede herudover et velfungerende samarbejde med den nyligt udpegede humanitære rapportør fra Europa-Parlamentet.

Inden for rammerne af sine forbindelser med donorer fra tredjelande opretholdt GD ECHO kontakter med USA (USAID[21] og PRM[22]), navnlig gennem jævnlige videokonferencer, hvor man behandlede generelle politiske spørgsmål og humanitær indsats i bestemte lande med henblik på at opnå en sammenhængende og gensidigt supplerende indsats.

For at sikre en strategisk og velfungerende dialog mellem GD ECHO og dets partnere organiserer GD ECHO årlige strategiske partnerskabsdialoger på højt plan med de enkelte organisationer (FN-agenturer, ngo'er og Røde Kors-bevægelsen (ICRC og IFRC).

Flere detaljer om disse partnere kan findes i bilaget, del VI.6.

5. ANDRE AKTIVITETER

Som led i sine aktiviteter arbejder GD ECHO også med andre spørgsmål for at støtte ydelsen og kvaliteten af den humanitære bistand:

1. Udvikling af GD ECHO's sikkerhedspolitik for medarbejdere, der yder humanitær bistand

2. Styrkelse af udrykningskapaciteten på stedet gennem oprettelse af hold fra flere sektorer

3. Kommunikationsstrategi og information.

4. Hvad angår uddannelsesinitiativer, støtter GD ECHO netværket for humanitær bistand (NOHA), som tilbyder et diplom på kandidatniveau omfattende flere discipliner.

I bilagets del IV findes der nærmere oplysninger om disse aktiviteter.

Korrekt gennemførelse af operationer, der finansieres af GD ECHO, sikres gennem adskillige kontrolinstanser på forskellige stadier i de humanitære aktiviteters projektforløb. Forskellige aspekter af GD ECHO's egen kontrolstrategi og dets tilsyns- og overvågningsprocedurer beskrives i bilaget i del V.

6. KONKLUSION

Der var ingen nye større humanitære kriser i 2007 Naturkatastrofer forvoldte imidlertid meget alvorlig skade, og det er sandsynligt, at deres omfang, styrke og hyppighed vil tage til i fremtiden på grund af klimaforandringerne. Antallet af konflikter er ligeledes uændret, men der er en tendens til længerevarende og mere ødelæggende konflikter, der stadig oftere rammer allerede sårbare befolkningsgrupper.

[1] Ny artikel 10c, stk. 2, i EU-traktaten.

[2] Heraf ydede GD ECHO bistand til 12 mio. flygtninge og 25 mio. internt fordrevne i mere end 50 lande – www.internal-displacement.org (IDMC, Internal Displacement Monitoring Centre, Global overview of Trends and Developments in 2006).

[3] http://www.icrc.org/Web/Eng/siteeng0.nsf/htmlall/section_ihl_in_brief?OpenDocument

[4] http://www.goodhumanitariandonorship.org/

[5] De Forenede Nationers Børnefond.

[6] De Forenede Nationers Højkommissariat for Flygtninge.

[7] De Forenede Nationers Verdensfødevareprogram.

[8] Findes på: http://ec.europa.eu/echo/funding/key_figures/echo_en.htm

[9] Baseret på meddelelsen " På vej mod en europæisk konsensus om humanitær bistand ", der blev vedtaget den 13.6.2007 (KOM(2007) 317 endelig).

[10] KOM(2005) 153.

[11] Antallet af eksperter blev øget fra 83 til 96 mellem 2005 og 2007.

[12] For a European civil protection force: Europe aid http://ec.europa.eu/commission_barroso/president/pdf/rapport_barnier_en.pdf

[13] KOM(2004) 101.

[14] Kilde: Centre for Research on the Epidemiology of Disasters(CRED), 2006 disasters in numbers http://www.unisdr.org/eng/media-room/press-release/2007/2006-Disaster-in-number-CRED-ISDR.pdf

[15] Kilde: id. Annual Disaster Statistical Review, Numbers and Trends, 2006 http://www.em-dat.net/documents/Annual%20Disaster%20Statistical%20Review%202006.pdf

[16] Fordeling på budgetposter, herunder EUF, af de samlede midler, for hvilke der var indgået forpligtelser i 2007, findes i del VI.

[17] http://ec.europa.eu/echo/policies/strategy_en.htm

[18] Med sårbarhedsindekset søges det at måle den nationale evne til at afhjælpe og begrænse virkningerne af en krise. Det findes ved forskellige målinger, fra indekset for menneskecentreret udvikling (HDI) til dødeligheden for børn under 5 år. http://ec.europa.eu/echo/pdf_files/strategy/2008/strategy_2008_en.pdf

[19] Med dette kriseindeks vurderes den tidsmæssige nærhed til en alvorlig begivenhed - en krig eller en naturkatastrofe – eller andelen af flygtninge eller internt fordrevne ud af den samlede befolkning i det pågældende land.

[20] Budgetpost for humanitær bistand.

[21] United States Agency for International Development (USAID)

[22] Bureau of Population, Refugees, and Migration - US (PRM)

Top