Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52008DC0394

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget - "Tænk småt først" En "Small Business Act" for Europa {SEK(2008) 2101} {SEK(2008) 2102}

/* KOM/2008/0394 endelig udg. */

52008DC0394




[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 25.6.2008

KOM(2008) 394 endelig

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

"Tænk småt først" En "Small Business Act" for Europa

{SEK(2008) 2101}{SEK(2008) 2102}

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

"Tænk småt først" En "Small Business Act" for Europa

1. INDLEDNING

Det at styre udviklingen hen imod en videnbaseret økonomi er i øjeblikket en af de vigtigste udfordringer i EU. Lykkes det, vil det sikre en konkurrencedygtig og dynamisk økonomi med flere og bedre arbejdspladser og en større grad af social samhørighed.

Dynamiske iværksættere befinder sig i en særlig gunstig position med hensyn til at høste gevinsterne ved globaliseringen og den stadig hurtigere teknologiske udvikling. Vores evne til bygge på de små og mellemstore virksomheders (SMV'ernes) potentiale for vækst og innovation vil derfor være af afgørende betydning for EU's fremtidige velstand. I et landskab, der ændrer sig globalt og kendetegnes ved kontinuerlige strukturændringer og øget konkurrencepres, er SMV'ernes rolle i samfundet blevet endnu vigtigere som jobskabere og nøglespillere til fordel for de lokale og regionale samfund. Hvis SMV'erne har det godt, vil Europa blive mere modstandsdygtig over for den usikkerhed, der opstår i dagens globaliserede verden.

EU har derfor placeret SMV'erne centralt i Lissabonstrategien for vækst og beskæftigelse, især efter 2005 med anvendelsen af partnerskabsordningen[1], som har ført til håndgribelige resultater. Nu er det tid til én gang for alle at cementere SMV'ernes behov øverst i EU's politik og at omsætte de visioner, som EU's stats- og regeringschefer gav udtryk for i 2000, til virkelighed - nemlig det at skabe verdens bedste miljø for SMV'er i EU[2].

De nationale og lokale miljøer, som SMV'erne opererer i, er meget forskellige, og SMV'erne selv er også meget forskellige (håndværkere, mikrovirksomheder, familieforetagender og virksomheder i den sociale økonomi). I politikker, der beskæftiger sig med SMV'ernes behov, er det derfor nødvendigt fuldt ud at gøre sig denne forskelligartethed klar og overholde subsidiaritetsprincippet.

2. DER SKAL SKE ET GENNEMBRUD I EU'S POLITIK TIL FORDEL FOR SMV'ERNE

Midtvejsevalueringen af EU's moderne SMV-politik[3] fra 2005 til 2007 viste, at både medlemsstaterne og EU har gjort fremskridt med hensyn til at skabe et mere SMV-venligt erhvervsmiljø. Kommissionen har gjort en stor indsats for at afbureaukratisere SMV'ernes arbejde og har i betydeligt omfang sat større fokus på SMV'erne i de vigtigste EU-støtteprogrammer i perioden 2007-2013. Medlemsstaterne har også i høj grad forbedret erhvervsmiljøet for SMV'er med inspiration i bedste praksis udvekslet med baggrund i det europæiske charter for små virksomheder, der blev vedtaget i Feira i 2000, og ved at gennemføre konklusionerne fra Det Europæiske Råds forårsmøde i 2006, f.eks. ved at indføre kvikskranker for virksomhedsregistreringer og reducere den tid og de omkostninger, der kræves for at starte en virksomhed.

Desuden er EU's strategi for bedre lovgivning[4] af afgørende betydning for SMV'erne, som i høj grad får fordel af moderniseringen og forenklingen af den eksisterende EU-lovgivning og af det ambitiøse program, der skal reducere de administrative byrder som følge af EU-lovgivningen med 25 % i 2012.

Til trods for disse opmuntrende fremskridt, er det nødvendigt, at EU gennemfører yderligere foranstaltninger, for at SMV'erne fuldt ud kan udnytte deres potentiale[5]. Generelt har SMV'erne i EU stadig en lavere produktivitet end SMV'erne i USA, og deres vækst er også langsommere. I USA har de virksomheder, der overlever, i gennemsnit øget antallet af ansatte med 60 % i deres syvende år, mens den øgede beskæftigelse for overlevende virksomheder i Europa er i størrelsesordenen 10 til 20 %. SMV'erne står stadig over for markedssvigt, der underminerer de betingelser, som de driver virksomhed under, og under hvilke de konkurrerer med andre spillere, på områder som finansiering (især risikovillig kapital), forskning, innovation og miljø. For eksempel anfører ca. 21 % af SMV'erne, at det er et problem at få adgang til finansiering[6], og i mange medlemsstater er denne procentsats meget højere for mikrovirksomheder. I sammenligning med større virksomheder, er det også færre europæiske SMV'er, der gennemfører vellykket innovation. Situationen forværres af strukturelle problemer som mangel på ledelsesfærdigheder og teknisk kunnen samt den manglende fleksibilitet på de nationale arbejdsmarkeder, der stadig findes på nogle områder.

SMV'ernes rolle i den europæiske økonomi er gentagne gange blevet bekræftet på højeste politiske niveau. På Det Europæiske Råds møde i marts 2008 blev der udtrykt stor støtte til et initiativ til en yderligere støtte af SMV'ernes bæredygtige vækst og konkurrenceevne i form af initiativet "Small Business Act", og man opfordrede til hurtigt at vedtage dette initiativ. I evalueringen af det indre marked (Single Market Review[7]) blev det også anført, at der var behov for yderligere initiativer for bedre at tilpasse det indre marked til SMV'ernes behov og derved opnå bedre resultater og større fordele. Sidst men ikke mindst bekræftede den offentlige høring og den online-høring, der blev gennemført i forbindelse med forberedelse af Small Business Act[8], behovet for et større politisk initiativ for fuldt ud at frigøre de europæiske SMV'ers potentiale. Det er på denne baggrund, at Kommissionen tager et afgørende skridt fremad ved at forelægge en "Small Business Act" for Europa.

3. EN AMBITIØS POLITISK DAGSORDEN FOR SMV'ERNE: EN "SMALL BUSINESS ACT" FOR EUROPA

Et helt centralt element i Small Business Act er den overbevisning, at skabelsen de bedste rammebetingelser for SMV'er først og fremmest er afhængig af, at samfundet anerkender iværksætterne. Den generelle samfundsklima bør føre til, at enkeltpersoner ser muligheden af at starte egen virksomhed som en attraktiv mulighed og til en anerkendelse af, at SMV'erne i væsentlig grad bidrager til øget beskæftigelse og økonomisk velstand. Et centralt bidrag til skabelsen af et SMV-venligt miljø er derfor, at opfattelsen af iværksætternes rolle og af det at tage en risiko ændres i EU: iværksætterånd og den dermed forbundne vilje til at tage en risiko bør bakkes op af de politiske ledere og medierne og støttes af myndighederne. Det at være SMV-venlig bør gøres til mainstream-politik, byggende på den overbevisning, at regler skal respektere flertallet af dem, der kommer til at anvende dem: princippet "tænk småt først".

Det er derfor, at "Small Business Act" sigter mod at forbedre den overordnede indfaldsvinkel i iværksættervirksomhed, for en gang for alle at forankre princippet "tænk småt først" i arbejdet med uformningen af politikker, lige fra reglerne til den offentlige service, og derved fremme SMV'ernes vækst ved at hjælpe dem med at tackle de tilbageværende problemer, som hæmmer deres udvikling.

Small Business Act bygger på resultaterne af Kommissionens og medlemsstaternes politik, skaber nye politikrammer, som samler de allerede eksisterende instrumenter for virksomhedspolitik, og er først og fremmest baseret på det europæiske charter for små virksomheder og initiativet vedrørende moderne SMV-politik. For at gennemføre denne ambitiøse politiske dagsorden foreslår Kommissionen et ægte politisk partnerskab mellem EU og medlemsstaterne, som respekterer principperne for subsidiaritet og proportionalitet.

At det engelske ord "Act", der på dansk betyder "lov", indgår i initiativet understreger den politiske vilje til at anerkende SMV'ernes centrale rolle i EU-økonomien og til for første gang skabe fuldt dækkende politikrammer for EU og medlemsstaterne gennem:

- et sæt af 10 principper for udformning og gennemførelse af politikker i både EU og medlemsstaterne. Disse principper, der beskrives nærmere i kapitel 4, er af afgørende betydning for at opnå "merværdi" på EU-niveau, skabe lige vilkår for SMV'erne og forbedre lovgivning og administration i hele EU. Principperne er:

I Skabelse af et miljø, hvor iværksættere og familieforetagender kan trives, og hvor iværksætterånd belønnes

II Sikring af at en ærlig iværksætter, der har været gennem en konkurs, hurtigt får en ny chance

III Udarbejdelse af regler ud fra princippet "tænk småt først"

IV Skabe forståelse for SMV'ernes behov hos de offentlige myndigheder

V Tilpasning af offentlige politikværktøjer til SMV'ernes behov: gøre det lettere for SMV'er at deltage i offentlige indkøbskontrakter og udnytte statsstøttemulighederne bedre til fordel for SMV'erne

VI Give SMV'erne lettere adgang til finansiering og udvikle et lovgivnings- og erhvervsmiljø, der fremmer rettidig betaling i forretningstransaktioner

VII Hjælpe SMV'erne til bedre at udnytte de muligheder, som det indre marked giver

VIII Fremme en opgradering af viden og kompetencer i SMV'erne sammen med alle former for innovation

IX Sætte SMV'erne i stand til at gøre miljøudfordringer til nye muligheder

X Tilskynde SMV'erne til at udnytte væksten i markederne og støtte dem i dette arbejde

- et sæt af nye lovgivningsforslag efter princippet "tænk småt først":

- En gruppefritagelsesforordning vedrørende bestemmelserne for statsstøtte

Denne forordning, der snart vil blive vedtaget, vil fritage kategorier af statsstøtte, der allerede er omfattet af den nuværende forordning, fra forudgående anmeldelse i forbindelse med støtte til SMV'er til uddannelse, beskæftigelse, FoU og regionalstøtte samt eventuelt også nye kategorier af støtte. Den nye forordning vil forenkle og harmonisere de eksisterende regler for SMV'er og øge intensiteten af investeringsstøtte til SMV'er.

- En forordning om en statut for et europæisk privat selskab

Denne forordning indfører en statut for et europæisk privat selskab, der skal kunne oprettes og fungere efter samme ensartede principper i alle medlemsstater. Kommissionen vil også fremsætte de nødvendige ændringsforslag for at sikre, at denne nye selskabsform også kan drage fordel af de eksisterende selskabsskattedirektiver.

- Direktiv om reducerede momssatser

Dette direktiv, som der snart vil blive fremsat forslag om, giver medlemsstaterne mulighed for at anvende reducerede momssatser for først og fremmest lokale tjenesteydelser, som hovedsageligt leveres af SMV'er.

Som led i Small Business Act vil følgende forslag desuden blive udarbejdet:

- Et lovgivningsforslag om yderligere modernisering, forenkling og harmonisering af de nuværende regler om momsfakturering for at lette byrderne for virksomhederne.

- En ændring af direktiv 2000/35/EF om forsinket betaling for at sikre, at SMV'er betales til tiden i alle handelstransaktioner.

- et sæt af nye politikforanstaltninger, som implementerer disse 10 principper i overensstemmelse med SMV'ernes behov på fællesskabsplan og i medlemsstaterne.

4. FRA PRINCIPPER TIL PRAKSIS

I EU og medlemsstaterne bør skabe et miljø, hvor iværksættere og familieforetagender kan trives, og hvor iværksætterånd belønnes.

De skal i højere grad bekymre sig om fremtidens iværksættere, især ved at fremme iværksætterinteresse og –talent, ikke mindst blandt de unge og kvinderne, og ved at forenkle betingelserne for virksomhedsoverdragelser.

Af Flash Eurobarometer 2007[9] om iværksætterånd fremgår det, at 45 % af europæerne ville foretrække at være selvstændige, sammenlignet med 61 % i USA. Dette har ikke ændret sig i mange år. Det er nødvendigt at europæerne bliver mere bevidste om, at det at være selvstændig er en potentielt attraktiv karrieremulighed, og at de får de nødvendige færdigheder til at omsætte deres ambitioner til vellykkede initiativer.

Uddannelsessystemet, og især læseplanerne, fokusere ikke nok på iværksætterånd og giver ikke de grundlæggende kompetencer, som iværksættere har brug for. Børn kan lære at sætte pris på iværksætterånd fra begyndelsen af deres uddannelse.

Det skønnes, at 6 millioner ejere af små virksomheder vil trække sig tilbage i løbet af de kommende ti år. Europa har ikke råd til at risikere at miste disse virksomheder alene som følge af vanskeligheder i forbindelse med virksomhedsoverdragelser og manglende anerkendelse af familieforetagendernes traditionelle rolle. En forøgelse af antallet af virksomhedsoverdragelser ville have en øjeblikkelig positiv virkning for den europæiske økonomi: vellykkede virksomhedsoverdragelser bevarer i gennemsnit flere arbejdspladser end dem, der skabes ved nyetablerede virksomheder. Virksomhedsoverdragelser bør derfor støttes på samme måde som etableringen af nye virksomheder. Anerkendelse af SMV'ernes og især de familiebaserede virksomheders særlige rolle, deres typiske rod i lokalsamfundet, deres socialt ansvarlige holdninger og deres evne til at kombinere tradition med innovation underbygger betydningen af at forenkle overdragelsen af virksomheder og de kompetencer, der følger med.

Iværksætternes potentiale skal udnyttes bedre. Der er fortsat en ulighed mellem kønnene med hensyn til iværksættervirksomhed, idet det er et underskud af kvindelige iværksættere. Dertil kommer også et uudnyttet potentiale for iværksættervirksomhed blandt indvandrere[10].

Endelig bør Small Business Act også ses som en mulighed for iværksætterne selv til at bidrage til et bedre erhvervsmiljø ved at optrappe deres samarbejde og netværksdannelse, ved i større grad at udnytte SMV'ernes, og især familieforetagenders, potentiale som vigtige oplæringssteder for iværksættere, og ved at handle på en socialt ansvarlig måde.

Hvordan omsættes dette princip til praksis?

Kommissionen: fremmer iværksætterkultur og udvekslingen af bedste praksis inden for virksomhedsuddannelse vil lancere en "europæisk SMV-uge" i 2009 – en paraply for mange kampagneforanstaltninger i hele Europa lancerer initiativet "Erasmus for unge entreprenører" i 2008, som sigter mod at fremme udvekslingen af erfaringer og uddannelse ved at give iværksættere in spe mulighed for at lære af erfarne værtsiværksættere og samtidig forbedre deres sprogkundskaber vil etablere et EU-netværk for kvindelige iværksætterambassadører, fremme mentor-ordninger for at give kvinder inspiration til at starte egen virksomhed og fremme iværksætterånden blandt kvinder med videregående uddannelse. |

Medlemsstaterne opfordres til: at stimulere innovative holdninger og iværksætterånd hos de unge ved at indføre iværksætterånd som en central kompetence i undervisningsplanerne, især inden for almen undervisning på sekundærniveau, og sikre at dette kommer korrekt til udtryk i undervisningsmaterialet at sikre, at iværksætternes betydning kommer korrekt til udtryk i uddannelsen af lærere at intensivere samarbejdet med erhvervslivet for at udvikle systematiske strategier for iværksætteruddannelse på alle niveauer at sikre, at beskatningen (især gaveafgifter, beskatning af udbytte og formuebeskatning) ikke hæmmer overdragelsen af virksomheder unødigt at indføre ordninger til at "matche" virksomheder, der er klar til overdragelse, med potentielle nye ejere at tilbyde mentorinitiativer og støtte i forbindelse med virksomhedsoverdragelser at tilbyde mentorinitiativer og støtte for kvindelige iværksættere at tilbyde mentorinitiativer og støtte for indvandrere, der ønsker at blive iværksættere. |

- II Medlemsstaterne bør sikre, at en ærlig iværksætter, der har været gennem en konkurs, hurtigt får en ny chance

Konkurser er skyld i 15 % af alle virksomhedslukninger. I gennemsnit berøres omkring 700 000 SMV'er hvert år, og dette involverer ca. 2,8 millioner arbejdspladser pr. år for hele Europa[11]. I EU sker der stadig en stigmatisering af dem, det ikke lykkes for, og samfundet undervurderer det erhvervspotentiale, som de, der forsøger at starte forfra igen, udgør. I dag ville 47 % af europæerne være tilbageholdende med at bestille noget fra en virksomhed, der tidligere har været gået konkurs. Samtidig er det kompliceret at starte på en frisk som følge af den langvarige konkursbehandling. Gennemsnitstiden for en afslutning af en konkursbehandling varierer i EU mellem 4 måneder og 9 år.

Hvordan omsættes dette princip til praksis?

Kommissionen: vil fortsat arbejde for en politik, der fremmer en ny chance ved at lette udvekslingen af bedste praksis mellem medlemsstaterne Medlemsstaterne opfordres til: at fremme en positiv holdning i samfundet med hensyn til at give iværksættere en ny chance, f.eks. gennem offentlige oplysningskampagner at sætte det som mål at afslutte alle retlige procedurer for likvidering af en virksomhed inden for et år, hvis der ikke er tale svigagtig konkurs at sikre, at personer, der starter endnu en gang, behandles på lige fod med nystartende, herunder i forbindelse med støtteordninger. |

- III EU og medlemsstaterne bør udarbejde regler efter princippet "tænk småt først" ved at tage hensyn til SMV'ernes særegenheder ved udformning af lovgivningen og ved at forenkle reglerne.

SMV'erne angiver, at det at opfylde de administrative krav, udgør deres største byrde. SMV'ernes byrde med hensyn til regler og administration er da også uforholdsmæssig stor i forhold til de store virksomheders byrde. Det er blevet anslået, at mens en stor virksomhed bruger 1 euro pr. ansat til opfyldelse af regelkrav, skal en lille virksomhed måske bruge indtil 10 euro pr. ansat[12]. 36 % af SMV'erne angiver, at bureaukrati har været med til at begrænse deres aktiviteter de sidste to år.

Hvordan omsættes dette princip til praksis?

Hvordan bringes fremtidig lovgivning i overensstemmelse med princippet "tænk småt først"? Kommissionen: er i færd med at stramme vurderingen af overholdelsen af protokollen om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet i kommende lovgivningsmæssige og administrative initiativer vil, når det er praktisk muligt, anvende fælles iværksættelsesdatoer for regler og bestemmelser, der berører virksomhederne, og vil offentliggøre en årlig opgørelse over den lovgivning, der vil træde i kraft. Kommissionen vil foretage nedenstående, og medlemsstaterne opfordres til at gøre det samme: sikre, at politikresultater opnås med mindst mulige omkostninger og byrder for virksomhederne, herunder ved brug af en intelligent blanding af værktøjer som gensidig anerkendelse og selv- eller samregulering nøje vurdere kommende lovgivningsmæssige og administrative initiativers konsekvenser for SMV'erne ("SMV-testen") og tage hensyn til de relevante resultater ved udformningen af forslag høre de berørte parter, herunder SMV'ernes organisationer, mindst 8 uger forud for fremsættelse af et lovgivningsmæssigt eller administrativt forslag med konsekvenser for virksomhederne anvende særlige foranstaltninger for små virksomheder og mikrovirksomheder, som f.eks. dispensationer, overgangsperioder og fritagelser, især med hensyn til oplysnings- og indrapporteringskrav, samt andre skræddersyede tilgange, når dette er hensigtsmæssigt. Medlemsstaterne opfordres til: at overveje, om det ville være nyttigt at indføre fælles ikrafttrædelsesdatoer og en årlig opgørelse over, hvilken lovgivning der vil træde i kraft gøre brug af fleksibilitetsbestemmelser til fordel for SMV'er ved gennemførelse af EU-lovgivning og undgå overregulering. Hvordan forbedres lovgivningsmiljøet efter princippet "tænk småt først"? Kommissionen: vil fremsætte alle de forslag til reduktion af virksomhedernes administrative byrde, som er nødvendige for at opfylde EU's mål om en reduktion på 25 % senest i 2012 vil inden udgangen af 2008 gennemføre en screening af gældende bestemmelser og lade resultaterne indgå i det opdaterede rullende forenklingsprogram, der skal forelægges i begyndelsen af 2009. Der vil blive lagt særlig vægt på at identificere forslag, hvor lovgivningen kunne forenkles til fordel for SMV'erne, herunder navnlig selskabsret. Medlemsstaterne opfordres til: hvis de endnu ikke har gjort dette, at vedtage mål på samme ambitionsniveau som målet om at reducere administrative byrder med 25 % på EU-niveau senest i 2012 og gennemføre disse mål at sikre en hurtig vedtagelse af de forslag, der vedrører en reduktion af den administrative byrde i fællesskabslovgivningen at vedtage det forslag fra Kommissionens, der vil gøre det muligt for medlemsstaterne at øge grænseværdien for momsregistrering til 100 000 EUR. |

- IV EU og medlemsstaterne bør skabe forståelse for SMV'ernes behov hos de offentlige myndigheder, så livet for SMV'erne bliver så enkelt som muligt, især ved at fremme løsninger med e-forvaltning og kvikskranker.

Moderne og ansvarlige offentlige myndigheder kan i høj grad bidrage til SMV'ernes succes og vækst ved at spare dem for tid og penge og derved frigøre ressourcer til innovation og jobskabelse. Især e-forvaltning og kvikskranker har potentialet til at bidrage til at forbedre servicen og reducere omkostningerne.

Den igangværende gennemførelse af tjenesteydelsesdirektivet vil bidrage til at gøre livet lettere for SMV'erne og kræver af medlemsstaterne, at de opretter kvikskranker, at de reducerer antallet af og letter godkendelsesordningerne, og at de fjerner regelhindringer for udvikling af tjenesteydelsesaktiviteter. Det giver også mulighed for at gå videre end kravene og sætte mere fart i opstarten af erhvervsvirksomhed.

Hvordan omsættes dette princip til praksis?

Medlemsstaterne opfordres til: at reducere det gebyr, som myndighederne opkræver for at registrere en virksomhed, ved at lade sig inspirere af dem i EU, der gør det bedst fortsat at arbejde på at reducere den tid, der er påkrævet for at etablere en virksomhed, så den kommer ned på under en uge, hvor dette endnu ikke er sket at fremskynde starten på SMV'ernes kommercielle operationer ved at reducere og forenkle erhvervslicenser og –tilladelser. Nærmere bestemt kunne medlemsstaterne fastsætte en maksimal frist på 1 måned til udstedelse af sådanne licenser og tilladelser, hvis ikke der er tale om tilfælde, hvor der kan opstå alvorlig risiko for mennesker eller miljø at afstå fra at bede SMV'erne om oplysninger, som allerede findes hos myndigheden, medmindre der er behov for ajourføring af disse at sikre sig, at en mikrovirksomhed ikke bedes deltage i en statistisk undersøgelse, som det nationale, et regionalt eller et lokalt statistisk kontor har ansvar for, mere end én gang hvert tredje år, forudsat at behovet for statistiske eller andre oplysninger ikke kræver andet at etablere et kontaktpunkt, hvor interessenter kan gøre opmærksom på regler eller procedurer, der anses for uforholdsmæssige og/eller hæmmer SMV'ernes aktiviteter i unødigt omfang at sikre en fuldstændig og rettidig gennemførelse af tjenesteydelsesdirektivet, herunder etablering af kvikskranker, hvor virksomhederne kan indhente alle relevante oplysninger og udføre alle de nødvendige procedurer og formaliteter elektronisk. |

- V EU og medlemsstaterne bør tilpasse de offentlige politikværktøjer til SMV'ernes behov. De bør gøre brug af adfærdskodeksen for offentlige kontrakter, der giver vejledning i, hvordan de kan anvende EF-rammerne for offentlige indkøb på en sådan måde, at SMV'erne får lettere adgang til at deltage i procedurerne for offentlige indkøb. For at klare de markedssvigt, som SMV'erne står over for i hele deres livscyklus, bør de gøre bedre brug af de muligheder, som Fællesskabets statsstøtteregler giver med hensyn til at støtte virksomhedsopstarter og skabe incitamenter for SMV'erne.

SMV'erne står over for hindringer, når de deltager i udbud af offentlige indkøb, som tegner sig for 16 % af EU's BNP. Ofte skyldes dette simpelthen, at mindre virksomheder ikke er klar over mulighederne og/eller afskrækkes af procedurerne, og fordi offentlige myndigheder måske finder det mere betryggende at tildele visse kontrakter til store virksomheder, som allerede har vist deres værd, i stedet for til unge innovative virksomheder. Til trods for dette blev 42 % af værdien af offentlige indkøb over tærskelværdierne i EU i 2005 tildelt SMV'er[13]. Der er dog brug for en yderligere kraftig indsats for at reducere de tilbageværende hindringer for SMV'ernes adgang til markederne for offentlige indkøb, især ved at de krav, der pålægges af de udbydende myndigheder i udbudsproceduren, lettes.

Statsstøtte kan være til hjælp for SMV'er i hele deres livscyklus. I øjeblikket drager SMV'erne kun marginal nytte af den statsstøtte, der er tilgængelig, fordi de støttemuligheder, der findes, ikke udnyttes fuldt ud. Der er en række grunde til dette: For det første etablerer de offentlige myndigheder ikke altid alle de støttemekanismer til fordel for SMV'erne, som de har lov til i henhold til fællesskabsbestemmelserne. For det andet er processen ofte for lang og for kompliceret for SMV'erne, og for det tredje mangler SMV'erne ofte oplysninger om, hvilke ordninger der er til rådighed for dem.

Hvordan omsættes dette princip til praksis?

Kommissionen: vil forelægge en frivillig adfærdskodeks for de udbydende myndigheder for yderligere at ændre indkøbskulturen. Den vil give vejledning i, hvordan bureaukratiet kan reduceres, gennemskueligheden og informationen forbedres, og i hvordan SMV'ernes sikres lige vilkår er i færd med yderligere at lette adgangen til oplysninger om muligheder i forbindelse med offentlige indkøb ved at supplere de eksisterende EU-websteder for offentlige indkøb med en række initiativer som f.eks. frivillig offentliggørelse af meddelelser om indkøbskontrakter under tærskelværdierne, et online-værktøj til søgning af forretningspartnere samt øget gennemskuelighed med hensyn til kravene i forbindelse med offentlige indkøb vil offentliggøre et vademecum for statsstøtte til SMV'er for at øge kendskabet til de eksisterende muligheder for støtte. Medlemsstaterne opfordres til: at oprette elektroniske portaler for at give bredere adgang til oplysninger om offentlige indkøb under EU-tærskelværdierne at tilskynde deres udbydende myndigheder til at opdele kontrakter i partier, hvor dette er hensigtsmæssigt, og gøre mulighederne for anvendelse af underleverandører tydeligere at minde deres udbydende myndigheder om deres pligt til at undgå uforholdsmæssige krav med hensyn til kvalifikationer og finansiering at fremme en konstruktiv dialog og gensidig forståelse mellem SMV'er og store indkøbere gennem aktiviteter som oplysning, uddannelse, overvågning og udveksling af god praksis at omlægge fokus i statsstøttepolitikken, så det bedre svarer til SMV'ernes behov, herunder udformning af mere målrettede foranstaltninger. |

- VI EU og medlemsstaterne bør give SMV'erne lettere adgang til finansiering, især til risikovillig kapital, mikrolån og mezzanin-finansiering, og udvikle et juridisk miljø og et erhvervsmiljø, der er til støtte for rettidig betaling i forretningstransaktioner.

Det at skaffe den rette finansiering kan være et af de største problemer for iværksættere og SMV'er, og det kommer ind som nummer to på listen over deres problemer, efter de administrative byrder. Dette til trods for offentlig EU-støtte i form af bl.a. rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation, som stiller over 1 mia. EUR til rådighed til støtte for SMV'ernes adgang til finansiering, idet en stor del af dette beløb formidles via EIB-gruppen. Når vi når frem til 2013, vil samhørighedspolitikken give omkring 27 mia. EUR, udtrykkeligt øremærket til støtte for SMV'er. Ca. 10 mia. EUR vil blive bidraget gennem finansieringstekniske foranstaltninger, herunder JEREMIE, mens ca. 3,1 mia. EUR vil blive bidraget i form af risikovillig kapital. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne er også til gavn for SMV'erne, fordi den bl.a. fremmer iværksættervirksomhed og tilskynder til diversificering af de økonomiske aktiviteter i landdistrikterne.

En manglende risikovillighed får ofte investorer og banker til at afholde sig fra at finansiere firmaer i opstartsfasen og de tidlige ekspansionsfaser. Eventuelle markedssvigt med hensyn til SMV-finansiering skal identificeres og afhjælpes for yderligere at udvikle det europæiske marked for risikovillig kapital, forbedre SMV'ernes adgang til mikrolån og mezzanin-finansiering og udvikle nye produkter og tjenester. Desuden har mange iværksættere brug for vejledning om og undervisning i fordele og ulemper ved forskellige finansieringsformer og om, hvordan de bedst præsenterer deres investeringsprojekter for potentielle investorer.

Desuden står mange SMV'er ofte svagt med hensyn til egenkapital, hvilket undermineres yderligere af en kultur for sen betaling i Europa. Afhængigt af landet, skal SMV'erne i gennemsnit vente mellem 20 og 100 dage, før de får deres regninger betalt. En ud af hver fire insolvenser skyldes for sen betaling. Det medfører et tab af 450 000 arbejdspladser og 25 mia. EUR hvert år.

Kommissionen deler Den Europæiske Investeringsbank-Gruppes (EIB og EIF) vurdering om, at der er behov for yderligere at forbedre SMV'ernes adgang til finansiering, og glæder sig derfor over gruppens bestræbelser på fra 2008 at modernisere dens eksisterende produkter, forenkle deres anvendelse og gøre dækningsområdet bredere. Kommissionen glæder sig også meget over EIB-gruppens oprettelse af en ny "mikrofond" med en startkapital på ca. 40 mio. EUR (heraf 16 mio. fra EIB) til støtte for mikrolån-institutioner, bortset fra banker, inden for rammerne af Kommissionens nye mikrolån-initiativ. Kommissionen bakker også kraftigt op om EIB's planer om at oprette en særlig finansieringsramme for mezzanin-finansiering for de mindre virksomheder i SMV-sektoren og særlige risikobærende finansielle instrumenter gennem forretningsbanker, som er tilpasset behovene i hurtigtvoksende innovative SMV'er og virksomheder med mellemkapitalisering (mid-cap companies), og som bør målrettes mod påviste markedssvigt.

Hvordan omsættes dette princip til praksis?

Kommissionen: vil evaluere de forskellige muligheder for at indføre en privat investeringsordning, som skal have til formål at fremme investeringer på tværs af grænserne og derved styrke de europæiske markeder for risikovillig kapital tilbyder hjælp til medlemsstaterne til udvikling af programmer af høj kvalitet for investeringsberedskab |

Medlemsstaterne opfordres til: at udvikle finansieringsprogrammer, der er rettet mod finansieringskløften mellem 100 000 EUR og 1 mio. EUR, især med instrumenter, der kombinerer gælds- og aktieaspekter, samtidig med at statsstøttereglerne overholdes at tage fat på de regelbestemte og skattemæssige hindringer, der forhindrer venturekapitalfonde, der opererer i det indre marked, i at investere på samme vilkår som indenlandske fonde at sikre at virksomhedsoverskud beskattes på en sådan måde, at det er attraktivt at investere fuldt ud at gøre brug af den finansiering, der er til rådighed i programmerne under samhørighedspolitikken og den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, til gavn for SMV'erne. |

- VII EU og medlemsstaterne bør anspore SMV'erne til bedre at udnytte de muligheder, som det indre marked giver dem, især ved at forbedre styringen af deres politik for det indre marked og spredningen af oplysninger herom, og derved give SMV'ernes interesser mulighed for at blive bedre repræsenteret ved udviklingen af standarder samt fremme SMV'ernes adgang til patenter og varemærker.

Det indre marked bør sikre virksomhedernes adgang til et stort fælles marked med over 500 millioner forbrugere, der fungerer efter et fælles sæt af regler. Den forenkling, der opnås ved at erstatte 27 forskellige nationale regelsæt med et sæt af regler for EU's indre marked, er især til fordel for SMV'erne. Et velfungerende indre marked vil skabe et konkurrencedygtigt miljø, der vil sætte SMV'erne i stand til at få større fordel af globaliseringen, fordi det åbner nye muligheder for viden og innovation. I øjeblikket drager SMV'erne dog ikke fuld fordel af de muligheder, det indre marked giver, og dette skyldes i høj grad mangel på information om erhvervsmuligheder og gældende regler i andre medlemsstater samt manglende sprogkundskaber. De omkostninger og risici, der er forbundne med at skulle håndtere flere forskellige nationale retssystemer hindrer ofte virksomheder i at udvide deres aktiviteter til udlandet.

SMV'erne kan også i høj grad drage nytte af offentlig støtte i form af rådgivning eller netværkstjenester, herunder hjælp til SMV'erne til at beskytte dem selv mod illoyal handelspraksis. Navnlig kan "Enterprise Europe Network"[14], der for nylig er blevet lanceret af Kommissionen, bl.a. bistå SMV'erne med information og rådgivning vedrørende de muligheder, som det indre marked byder på.

Desuden er det nødvendigt, at SMV'erne fuldt ud kan tage del i udviklingen af standarder og have tilfredsstillende adgang til sådanne, herunder også certificeringsprocessen.

For at understrege betydningen af intellektuelle ejendomsrettigheder for SMV'erne fortsætter Kommissionen med at arbejde på et effektivt, omkostningseffektivt, højkvalitets og retssikkert patentsystem på europæisk plan, som også omfatter et fællesskabspatent og en patentdomstolsordning på EU-plan.

Hvordan omsættes dette princip til praksis?

Kommissionen: vil sikre, at SMV'erne drager fordel af eksisterende politikker til åbning af markedet ved at indsamle information om det indre markeds funktion gennem øget anvendelse af markeds- og sektorovervågning, således at markedssvigt opdages, og således at der kan sættes ind, der hvor de økonomiske gevinster er størst forelægger en handlingsplan i 2008 for at fremme anvendelsen af interoperable elektroniske signaturer og elektronisk autentifikation og lancerer aktioner, der involverer alle relevante interessenter, i andet kvartal af 2009 for at hjælpe SMV'erne med at komme ind i globale forsyningskæder øger EU's finansielle støtte (til 1 mio. EUR i 2008 og 2,1 mio. EUR i 2009) til fremme af SMV'ernes deltagelse og forsvar af deres interesser inden for standardisering og til fremme af SMV'ernes oplysning om og anvendelse af europæiske standarder vil gøre EF-varemærkesystemet lettere tilgængeligt, navnlig gennem en mærkbar nedsættelse af gebyret for EF-varemærket som led i en omfattende løsning af de finansielle perspektiver for Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked vil arbejde for at fjerne fragmenteringen af forbrugerbeskyttelsesregler for at gøre det lettere for SMV'erne at handle på tværs af grænserne, herunder også gennem størst mulig reduktion af de administrative byrder. De europæiske standardiseringsorganisationer opfordres til: i tæt samarbejde med medlemsstaterne og Kommissionen at genoverveje deres forretningsmodel med henblik på at reducere prisen for adgang til standarder, begyndende med standarder udviklet til støtte for EU-lovgivning og -politikker at oprette en eller flere helpdeske for SMV'er, koordineret med repræsentanter for SMV-organisationer systematisk at offentliggøre abstrakter af europæiske standarder, herunder en liste over normative referencer, med ubegrænset adgang og på forskellige sprog. Medlemsstaterne opfordres til: at sikre en korrekt anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse at styrke problemløsningsystemet SOLVIT[15] for at sikre, at problemer med udøvelsen af rettigheder i det indre marked kan løses uformelt, hurtigt og pragmatisk. at tilskynde de nationale standardiseringsorganer til at genoverveje deres forretningsmodel for at reducere prisen for adgang til standarder at sikre, at sammensætningen af standardiseringsudvalgene er fair at opfordre de nationale standardiseringsorganer til sammen med de europæiske standardiseringsorganisationer at gennemføre oplysningskampagner for at få SMV'erne til at anvende standarder bedre og give feedback med hensyn til deres indhold at yde SMV'erne rådgivningsservice, herunder støtte til at forsvare sig mod illoyal handelspraksis. |

- VIII EU og medlemsstaterne bør fremme en opgradering af viden og kompetencer i SMV'erne sammen med alle former for innovation

De bør tilskynde SMV'erne til at investere i forskning og deltage i støtteprogrammer for FoU, tværnational forskning, klyngedannelser og aktiv forvaltning af intellektuelle ejendomsrettigheder.

Mere end 60 % af de virksomheder, der reagerede under høringen, mener, at skolen ikke giver de kompetencer, som iværksætterne og deres personale har brug for. Dette resultat understeger samfundets behov for altid at sikre, at de unge opnår grundlæggende færdigheder med hensyn til læsning, skrivning, naturfag, ledelse, teknik, ikt og sprog, og at de bliver i stand til at være kreative. SMV'er lider især af manglen på faglært arbejdskraft inden for de nye teknologier. I denne forbindelse er det nødvendigt, at den europæiske referenceramme for nøglekompetencer for livslang læring[16], som har til formål at tilbyde de nødvendige grundlæggende færdigheder til alle unge, implementeres.

Den europæiske samhørighedspolitik støtter aktioner til forbedring af arbejdstagernes, iværksætternes og virksomhedernes tilpasningsevne med omkring 13,5 mia. EUR i perioden 2007-2013. En betydelig del af dette beløb er direkte målrettet mod SMV'erne. Desuden vurderes det, at støtte til selvstændig erhvervsvirksomhed og virksomhedsetableringer vil beløbe sig til i alt 2,8 mia. EUR. Sidst men ikke mindst arbejder Kommissionen på en oversigt over fremtidige kompetencebehov i EU.

I sammenhæng med kompetencemanglen er der også et uudnyttet potentiale for forskning og innovation. Kun ca. 3 ud af 10 SMV'er i EU angav i 2007, at de havde nye produkter eller indtjening fra nye produkter. Det er derfor vigtigt at integrere SMV'erne bedre i forskningsmiljøet og fremme forbindelserne mellem SMV'er og universiteter.

Det er også nødvendigt at tilskynde til SMV'ernes aktive forvaltning af intellektuelle ejendomsrettigheder, f.eks. ved at muliggøre e-fakturering og e-forvaltningstransaktioner.

Hvordan omsættes dette princip til praksis?

Kommissionen: vil yderligere udvide en ordning til fremme af lærlinges mobilitet som led i Leonardo Da Vinci-programmet for 2010 støtter de berørte parters udvikling af en online-portal for e-kvalifikationer og jobmuligheder i 2008, som vil sætte virksomhederne i stand til selv at vurdere deres behov for e-kvalifikationer og finde ud af, hvordan de kan udvikle deres ansattes karrierer og kvalifikationer, og i 2008 vil Kommissionen offentliggøre en online e-Business Guide, der skal hjælpe virksomhederne med at selvdiagnosticere deres behov inden for e-handel vil videreføre bestræbelserne på gennem forenkling, bedre oplysning og en højere finansieringsgrad at optimere SMV'ernes deltagelse i det syvende FTU-rammeprogram (FP7) fremmer SMV'ernes vækst ved at sikre, at en SMV, der deltager i et FP7-projekt, kan nyde godt af at blive behandlet som en SMV i hele projektets varighed, også selv om virksomheden overskrider tærskelværdierne for SMV'er i løbet af denne periode vil forenkle statsstøttereglerne for medlemsstater for at støtte forskning, udvikling og innovation, navnlig gennem gruppefritagelsesforordningen fremmer fremkomsten af virksomheder i hurtig vækst ved at støtte SMV'ernes kapacitet inden for forskning og innovation, først og fremmest gennem øget koordination af nationale programmer og initiativer vil i samråd med medlemsstaterne udvikle en klyngedannelsesstrategi, herunder initiativer til at fremme tværnationalt klyngesamarbejde, lette klyngernes adgang til nye markeder og gennemføre foranstaltninger til fremme af større SMV-deltagelse i innovative klynger vil søge at støtte SMV'ernes deltagelse i videnoverførsel, delvis gennem lancering af et pilotprojekt, der skal hjælpe med til at finansiere kommercialiseringen af intellektuelle ejendomsrettigheder vil tilskynde til SMV'ernes aktive deltagelse i de aktiviteter, der udføres af Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) for at gøre det muligt for dem at drage fordel af de videnoverførsler, der fostres af EIT. Medlemsstaterne opfordres til: at fremme SMV'ernes bestræbelser på at blive internationale og blive virksomheder i hurtig vækst, herunder gennem deltagelse i innovative klynger at fremme udviklingen af SMV'ernes kompetencer inden for forskning og innovation gennem f.eks. forenklet adgang til den offentlige forskningsinfrastruktur, brug af FoU-tjenester, rekruttering af faglærte arbejdstagere og uddannelse, således som der gives mulighed for i de nye EF-rammebestemmelser for statsstøtte til forskning, udvikling og innovation at åbne for adgang til nationale forskningsprogrammer, hvor dette er til gensidig fordel for SMV'er fra andre medlemsstater og bidrage til SMV'ernes adgang til tværnationale forskningsaktiviteter, f.eks. gennem fælles programtilrettelægning ved gennemførelsen af programmet for samhørighedspolitikken at sikre let adgang for SMV'erne til finansiering relateret til iværksættervirksomhed, innovation og viden at støtte udvikling af en elektronisk identitet for virksomheder for at muliggøre e-fakturering og e-forvaltningstransaktioner at tilskynde virksomheder, især SMV'er og andre interessenter, herunder indkøbsmyndigheder, til at deltage i aktioner, der bidrager til en hurtig gennemførelse af lead market-initiativet. |

- IX EU og medlemsstaterne bør sætte SMV'erne i stand til at gøre miljøudfordringer til nye muligheder.

De bør derfor sørge for mere information, ekspertise og finansielle incitamenter med henblik på fuld udnyttelse af mulighederne for nye "grønne" markeder og øget energieffektivitet, delvis ved gennemførelse af miljøstyringssystemer i SMV'erne.

Klimaændringer, knappe energiforsyninger og bæredygtig udvikling er centrale udfordringer for SMV'erne, som skal indføre en mere bæredygtig produktion og mere bæredygtige forretningsmodeller. Efterspørgslen efter miljøvenlige produkter og tjenesteydelser åbner også vejen for nye erhvervsmuligheder.

Kun 29 % af SMV'erne har truffet foranstaltninger til energibesparelser og bedre udnyttelse af råvarer (sammenlignet med 46 % af de større virksomheder). Kun 4 % af SMV'erne har indført et energieffektivitetssystem for virksomheden som helhed, sammenlignet med 19 % af de større virksomheder. SMV'erne er særligt sårbare over for de seneste tendenser med stigende priser på energi og råvarer og over for de forudsagte klimaændringer, og det er nødvendigt for dem at øge effektiviteten og tilpasse sig til disse udfordringer for at gøre dem til nye muligheder.

Hvordan omsættes dette princip til praksis?

Kommissionen: letter SMV'ernes adgang til fællesskabsordningen for miljøledelse og miljørevision (EMAS) gennem lettere miljøprocedurer, lavere gebyrer og muligheden for klyngeregistrering vil finansiere et netværk af eksperter inden for miljø og energieffektivitet inden for Enterprise Europe Network, der skal rådgive om økoeffektiv drift, markedspotentiale og finansieringsmuligheder for mere effektiv drift, især for SMV'er udvikler nye former for støtte til innovative virksomhedsetableringer og SMV'er inden for området øko-innovation med henblik på at lette markedsadgangen, teknologioverførsel, anvendelsen af standarder og adgangen til finansiering i overensstemmelse med de eksisterende statsstøttebestemmelser. Medlemsstaterne opfordres til: at give incitamenter til øko-effektive virksomheder og produkter (f.eks. skatteincitamenter og prioritering af støtte til finansiering af bæredygtige virksomheder) i overensstemmelse med EF-retningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse og at gøre brug af den forenklede tilgang for miljøstøtte til SMV'er under gruppefritagelsesforordningen fuldt ud at udnytte de ca. 2,5 mia. EUR der er afsat i samhørighedsprogrammerne til støtte for økovenlige produkter og processer i SMV'er. |

- X EU og medlemsstaterne bør støtte og tilskynde SMV'erne til at udnytte væksten i markederne uden for EU, navnlig gennem markedsspecifik støtte og erhvervsuddannelsesaktiviteter.

Kun 8 % af de europæiske SMV'er kan rapportere om eksportomsætning (7 % af mikrovirksomhederne rapporterede om eksport), hvilket er et betydeligt lavere tal end for de større virksomheder (28 %). Desuden er det kun 12 % af en gennemsnitlig SMV's input, der købes i udlandet.

Markeder i hurtig vækst repræsenterer et uudnyttet potentiale for mange europæiske SMV'er. Især de seneste udvidelser af EU har skabt betydelige nye forretningsmuligheder for virksomheder fra både de "gamle" og de "nye" medlemsstater. Dette viser betydningen af fuldt ud at udnytte de potentielle markedsmuligheder i kandidatlandene og EU's nabolande.

Handelshindringer påvirker SMV'erne mere end de større virksomheder som følge af deres begrænsede ressourcer og ringere kapacitet til at absorbere risici, især når de opererer på meget konkurrenceprægede markeder. For at komme ind på disse markeder har SMV'erne derfor brug for hjælp med at indhente oplysninger om potentielle partnere og åbninger på markederne. De har også brug for hjælp til at overvinde kulturelle barrierer for virksomhederne og håndtere forskelle i regler og retssystemer.

For at hjælpe SMV'erne med at opnå det fulde udbytte af de muligheder, som globaliseringen giver, skal der lægges særlig vægt på at forbedre adgangen til markederne for indkøb og håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder, at sikre en fair konkurrence og at lette markedsadgangen.

Hvordan omsættes dette princip til praksis?

Kommissionen: har oprettet grupper af markedsadgangsspecialister (Market Access Teams) for de vigtigste eksportmarkeder med deltagelse af medlemsstaternes handelsattachéer og EU-erhvervsorganisationer, som vil bidrage til at forbedre SMV'ernes informationer om handelshindringer på markeder uden for EU vil aktivt søge at åbne op for tredjelandes markeder, især i udviklede og avancerede udviklede økonomier, gennem WTO-forhandlinger og bilaterale aftaler vil især søge at åbne op for indkøbsmarkederne i ikke-EU-lande, hvilket burde medføre gensidige fordele, gennem bilaterale og multilaterale forhandlinger (WTO's aftale om offentlige indkøb), især i lande med hurtig vækst vil fremme handelslettelser både inden for rammerne af WTO og i bilaterale forhandlinger vil fortsat lette adgangen for SMV'er i EU til kandidatlandenes og andre nabolandes markeder, især gennem netværket Enterprise Europe Network og ved at fremme princippet "tænk småt først" i disse lande, herunder gennem udveksling af god praksis på grundlag af det europæiske charter for små virksomheder og "Small Business Act" har til hensigt i 2009 at oprette europæiske erhvervsfremmecentre (European Business Centres) på udvalgte markeder, begyndende med de hurtigt voksende økonomier i Indien og Kina har til hensigt at lancere en indfaldsport til Kina (Gateway to China), der skal fokusere på en uddannelsesprogram for ledere i Kina for at gøre det muligt for europæiske SMV'er at blive mere konkurrencedygtige på det kinesiske marked senest i 2010. Medlemsstaterne opfordres til: at fremme store virksomheders "coaching" af SMV'er for at få dem ud på de internationale markeder. |

- 5. GENNEMFØRELSEN AF "SMALL BUSINESS ACT"

SIDEN IDEEN OM EN "Small Business Act" for Europa blev lanceret af Kommissionen i oktober 2007 har det skabt mange forventninger. Da ideen finder bred støtte på regeringsniveau, i Europa-Parlamentet og blandt SMV'erne, er det vigtigt at gennemføre den omhyggeligt. Det kræver et fuldt politisk engagement fra både Kommissionens og medlemsstaternes side. Kommissionen opfordrer derfor, som et grundlag for et nyt engagement til fordel for SMV'erne, Det Europæiske Råd til at støtte "Small Business Act" for Europa, vedtage de 10 principper og forpligte sig til gennemførelse af de foreslåede aktioner. Kommissionen opfordrer også Rådet og Parlamentet til hurtigt at vedtage de relaterede lovgivningsforslag.

"Small Business Act" bør fuldt ud indgå i strategien for vækst og beskæftigelse for at sikre, at den gennemføres effektivt og for at give mulighed for regelmæssig ajourføring. Medlemsstaterne opfordres til at benytte sig af den ajourføring af Lissabon-cyklussen, der er planlagt for udgangen af 2008, og til at tage hensyn til "Small Business Act" i deres nationale reformprogrammer og deres årlige gennemførelsesrapporter. Medlemsstaterne kan lade sig inspirere af vedlagte oversigt over god praksis i EU, og Kommissionen vil fortsat stille en platform til rådighed for udveksling af bedste praksis.

Kommissionen vil vurdere de fremskridt, der sker med hensyn til gennemførelsen af "Small Business Act", og vil fra 2008 rapportere regelmæssigt herom inden for rammerne af strategien for vækst og beskæftigelse. Dette giver Det Europæiske Råd mulighed for at gennemgå de fremskridt, der er gjort inden for SMV-politik på både EU-niveau og medlemsstatsniveau, og drage de nødvendige konklusioner.

Bilag: Udveksling af god praksis inden for SMV-politik

Uveksling af god praksis inden for SMV-politikken har vist sig at være et velegnet værktøj i gennemførelsen af Lissabonstrategien for vækst og beskæftigelse. Siden 2000 har Kommissionen indsamlet eksempler på god praksis inden for forskellige områder. De eksempler, der er indsamlet under det europæiske charter for små virksomheder, findes på webstedet:

http://ec.europa.eu/enterprise/enterprise_policy/charter/gp.

Med Den Europæiske Iværksætterpris anerkendes exceptionelle resultater med hensyn til at fremme regionale iværksættere, og de bedste initiativer belønnes. En samling af god praksis inden for erhvervsfremme findes på webstedet:

http://ec.europa.eu/enterprise/entrepreneurship/smes/awards/download/compendium_2007_en_lowres.pdf.

Dette bilag indeholder nogle eksempler på god praksis i medlemsstaterne, der kan tjene som inspiration ved gennemførelsen af "Small Business Act".

Princip 1: | Skabelse af et miljø, hvor iværksættere og familieforetagender kan trives, og hvor iværksætterånd belønnes |

Impuls-Netzwerk Sachsen-Anhalt, Tyskland |

Websted: www.impuls-netzwerk.de |

Youth Enterprise and Entrepreneurship Strategy in Wales, Det Forenede Kongerige |

Websted: http://www.projectdynamo.co.uk; www.becauseyoucan.com. |

Cap’Ten, be captain of your project, Belgien |

Websted: www.ichec-pme.be |

Emax – den nordiske træningslejr for unge iværksættere, Sverige |

Website: www.emaxevent.com, www.startcentrum.se |

Kinder Business Week, Østrig |

Websted: www.kinderbusinessweek.at |

Iværksætterdage: Emprendemos Juntos – We are all entrepreneurs, Spanien |

Website: www.emprendemosjuntos.es |

Udvikling af iværksætterkultur blandt kvinder, Rumænien |

Website: www.animmc.ro |

Princip 2: | Sikring af at en ærlig iværksætter, der har været gennem en konkurs, hurtigt får en ny chance |

Udviklingsprogram, der skal forberede et kontrolleret generationsskifte i SMV'erne, Finland |

Website: www.te-keskus.fi, www.yrityssuomi.fi |

Hurtigere genstart efter konkurs, Danmark |

Website: www.naec.dk |

Hjælp til selvstændige og virksomhedsejere i vanskeligheder, Belgien |

Website: www.beci.be |

Princip 3: | Udarbejdelse af regler ud fra princippet "tænk småt først" |

Websted til høring af offentligheden “Teeme koos”, Estland |

Website: www.osale.ee; www.riigikantselei.ee; www.valitsus.ee |

Støttetjenester for SMV'erne på lokalt niveau gennem kvikskranker, Slovenien |

Website: www.japti.si |

Tjekliste for opfyldelse af gældende bestemmelser, Det Forenede Kongerige |

Website: www.businesslink.gov.uk |

Y4-udvalg,Finland |

Website: www.y4.fi |

Princip 4: | Skabe forståelse for SMV'ernes behov hos de offentlige myndigheder |

Den belgiske socialsektors e-forvaltningsprogram for SMV'er, Belgien |

Website: www.ksz-bcss.fgov.be |

Kvikskrankeregistrering for iværksættere, Tjekkiet |

Website: www.mpo.cz |

Kvikskranke for iværksættere, Tyskland |

Website: www.one-stop-shop-trier.de |

Ledelsescenter for økonomisk og finansiel rapportering, Frankrig |

Website: www.artifrance.eu |

Offentlig informationssite for små virksomheder, Frankrig |

Website: pme.service-public.fr |

CORE - Companies Online Registration Environment, Irland |

Website: www.cro.ie |

Kick start-projekt, Malta |

Website: www.mcmpgov.mt |

Online-virksomhedsskranke, Nederlandene |

Website: www.bedrijvenloket.nl |

KSU – Nationalt servicenetværk for SMV'er, Polen |

Website: www.euroinfo.org.pl, www.ksu.parp.gov.pl |

Enterprise online, Portugal |

Website: www.portaldaempresa.pt |

Kvikskranker for SMV'er, Slovenien |

Website: www.japti.si |

Central offentlig myndighedsportal, Slovakiet |

Website: www.telecom.gov.sk |

Lønsystem på nettet for små arbejdsgivere, Finland |

Website: www.palkka.fi |

Princip 5: | Tilpasning af offentlige politikværktøjer til SMV'ernes behov: gøre det lettere for SMV'er at deltage i offentlige indkøbskontrakter og udnytte statsstøttemulighederne bedre til fordel for SMV'erne |

Portal for e-indkøb, Luxembourg |

Website: http://www.marches.public.lu, http://www.mtp.public.lu |

Princip 6: | Give SMV'erne lettere adgang til finansiering og udvikle et lovgivnings- og erhvervsmiljø, der fremmer rettidig betaling i forretningstransaktioner |

Seed og venture capital-program, Irland |

Website: www.enterprise-ireland.com |

Lån med rentegodtgørelse til små virksomheder med, Cypern |

Website: www.bankofcyprus.com |

Offentlige venture kapital-lån, Letland |

Website: www.lga.lv |

Mikrolån til kvindelige iværksættere og virksomhedsejere, Spanien |

Website: www.ipyme.org |

Princip 7: | Hjælpe SMV'erne til bedre at udnytte de muligheder, som det indre marked giver |

Portal for erhverv og eksport, Tjekkiet |

Website: Businessinfo.cz |

Kompetencenetværk for Nederlandene/Nordrhein-Westfalen, INTER-NED, Tyskland |

Website: www.inter-ned.info |

Oplysningskampagne om standardisering, Litauen |

Website: www.lsd.lt |

CETMOS –— The Central European Trade Mark Observation Service, Østrig |

Website: www.cetmos.eu |

Princip 8: | Fremme en opgradering af viden og kompetencer i SMV'erne sammen med alle former for innovation |

National e-business strategy, Irland |

Website: www.entemp.ie |

Innovationsmanagement, Ungarn |

Website: www.chic.hu |

National innovationsfond, Bulgarien |

Website: www.sme.government.bg |

Hellenic Technology Clusters Initiative, Grækenland |

Website: www.htci.gr |

Princip 9: | Sætte SMV'erne i stand til at gøre miljøudfordringer til nye muligheder |

En ny miljøvenlig proces til "micro finishing" af overflader i den keramiske industri, Italien |

Website: http://www.fondovalle.it |

Økologisk skattereform, Estland |

Website: www.fin.ee |

EDM – Elektronisk databehandling inden for miljø og affaldsforvaltning, Østrig |

Website: www.lebensministerium.at |

Princip 10: | Tilskynde SMV'erne til at udnytte væksten i markederne og støtte dem i dette arbejde |

Internet Fair, Polen |

Website: www.euroinfo.org.pl |

Pipe – introduktion til eksportmarkedsføring, Spanien |

Website: www.portalpipe.com |

Sprint – konkurrere på verdensmarkederne ved at slutte sig sammen, Italien |

Website: www.sprint-er.it |

[1] Meddelelse fra Kommissionen "Gennemførelse af Fællesskabets Lissabon-program - Moderne SMV-politik for vækst og beskæftigelse" - KOM(2005) 551 endelig af 10.11.2005.

[2] http://ec.europa.eu/enterprise/enterprise_policy/charter/docs/charter_en.pdf

[3] Små og mellemstore virksomheder (SMV) - nøglen til øget vækst og beskæftigelse. En midtvejsevaluering af moderne SMV-politik, KOM(2007) 592 endelig af 4.10.2007.

[4] http://ec.europa.eu/enterprise/admin-burdens-reduction/home_en.htm.

[5] “Konsekvensanalyse for Small Business Act”, SEK(2008) 2101.

[6] 2007 Det Europæiske Observationscenter for SMV. http://ec.europa.eu/enterprise/enterprise_policy/analysis/observatory_en.htm

[7] "Et indre marked for Europa i det 21. århundrede", KOM(2007) 724 endelig af 20.11.2007.

[8] http://ec.europa.eu/enterprise/entrepreneurship/docs/sba_consultation_report_final.pdf.

[9] http://ec.europa.eu/enterprise/enterprise_policy/survey/eurobarometer_intro.htm

[10] "En fælles indvandringspolitik for Europa: Principper, aktioner og redskaber, KOM(2008) 359 endelig af 17.6.2008.

[11] "Afhjælpning af stigmatisering i forbindelse med virksomhedsfiasko - for en politik, der fremmer en ny chance - Gennemførelse af Lissabon-partnerskabet for vækst og beskæftigelse", KOM(2007) 584 endelig af 5.10.2007.

[12] Ekspertgruppens rapport "Modeller til at reducere de uforholdsmæssigt store byrder, der pålægges SMV’erne", maj 2007.

[13] http://ec.europa.eu/enterprise/entrepreneurship/docs/SME_public_procurement_Summary.pdf

[14] http://www.enterprise-europe-network.ec.europa.eu/

[15] http://ec.europa.eu/solvit/site/index_en.htm

[16] Kommissionens henstilling om nøglekompetencer for livslang læring af 18.12.2006.

Top