25.6.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 162/31

1.1

Kommissionens kontrol af gennemførelsen har vist, at der er væsentlige forskelle i de nationale love til gennemførelse af direktiv 1999/44/EF. Nogle af disse forskelle skyldes muligvis lovgivningsmæssige huller i direktivet, mens andre allerede på nuværende tidspunkt kan tilskrives ukorrekt gennemførelse af direktivet. Det er endnu ikke klart, i hvilken udstrækning disse forskelle påvirker det indre markeds rette funktion og forbrugernes tillid. EØSU opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at undersøge virkningerne for såvel det indre marked som forbrugernes tillid (1).

1.2

Som konsekvens af ovenstående henstiller EØSU indtrængende til Kommissionen at iværksætte håndhævelsesaktioner mod de medlemsstater, som endnu ikke har gennemført direktiv 1999/44/EF korrekt.

1.3

Grønbogen om forbrugerlovgivningen afslører en række generelle problemer. Kommissionen har ved gennemgangen indkredset visse problemer i relation til gennemførelsen af forbrugerkøbsdirektivet, særligt når det gælder direkte producentansvar.

1.4

EØSU finder, at forbrugerkøbsdirektivet også er mangelfuldt for så vidt angår reglerne om producent- og sælgergaranti, f.eks. kravene om overensstemmelse i direktivets artikel 2.

1.5

Det er ikke godtgjort, at det er nødvendigt at ændre direktiv 1999/44/EF alene med det formål at indføre direkte producentansvar. Grønbogen om gennemgang af forbrugerlovgivningen (2) indledte en offentlig høring om dette og andre emner, som var blevet indkredset af Kommissionen i forbindelse med gennemgangen af EU's forbrugerbeskyttelseslovgivning (dvs. de otte forbrugerdirektiver (3)). EØSU opfordrer derfor Kommissionen til at overveje, om det ikke er hensigtsmæssigt at indføre direkte producentansvar i en eventuel lovgivningsmæssig opfølgning på grønbogen (f.eks. et »horisontalt« direktiv), hvilket organisationer som UGAL (4) og BEUC er fortalere for. EØSU understreger imidlertid, at dette initiativ, som anført af Eurocommerce, ikke må resultere i, at erhvervslivet pålægges en urimelig byrde.

1.6

EØSU mener, at der er behov for en konsekvensanalyse, inden Kommissionen indfører et »horisontalt« direktiv.

1.6.1

For så vidt angår direktivets anvendelsesområde er EØSU enigt i, at direktivet også skal gælde for andre typer af kontrakter om levering af varer til forbrugere (f.eks. billeje) og for kontrakter om levering af digitale tjenester til forbrugere (f.eks. online-musik). Dette gælder også salg af brugte genstande, som sælges på en offentlig auktion, hvor forbrugeren selv er til stede under auktionen. Andre forhold som definition af levering, overgang af risiko, begrebet varers overensstemmelse og forlængelse af tidsfristen herfor, dækning for gentagne fejl, bevisbyrderegler og selv visse misligholdelsesbeføjelser bør overvejes under et horisontalt instrument inden for rammerne af en kombineret tilgang til revisionen af forbrugerlovgivningen. De detaljerede drøftelser om disse emner bør finde sted, når et forslag til et sådant instrument sendes i høring og til offentlig debat.

1.7

De berørte parter og medlemsstaterne har ikke samme holdning til, hvordan direkte producentansvar vil påvirke forbrugerbeskyttelsesniveauet og det indre marked. Et flertal af medlemsstaterne og en række af de berørte parter mener, at direkte producentansvar potentielt kan øge forbrugerbeskyttelsen. Andre mener, at producenten i højere grad end sælgeren er i stand til at bringe varer i overensstemmelse med aftalen. Atter andre mener, at direkte producentansvar ikke vil øge forbrugerbeskyttelsen, men derimod føre til retsusikkerhed og blive en betydelig byrde for virksomheder. EØSU finder, at der er brug for flere oplysninger herom (5).

2.1

Kommissionen vedtog den 24. april 2007 meddelelse om gennemførelsen af direktiv 1999/44/EF (»forbrugerkøbsdirektivet«) om visse aspekter af forbrugerkøb og garantier i forbindelse hermed, herunder også en undersøgelse af behovet og mulighederne for at indføre direkte producentansvar som hjemlet i artikel 12 i direktivet.

2.2

Den 8. februar 2007 vedtog Kommissionen sin grønbog om gennemgang af forbrugerlovgivningen. Direktiv 1999/44/EF er et af de otte forbrugerdirektiver, der opregnes i bilag 2 til grønbogen.

2.2.1

I bilag 1 til grønbogen opregnes der endvidere en række spørgsmål i relation til de specifikke regler, der gælder for forbrugerkøb. Hensigten med denne udtalelse er at rådgive Kommissionen på baggrund af meddelelsen KOM(2007) 210 endelig »om visse aspekter af forbrugerkøb og garantier i forbindelse hermed, herunder også en undersøgelse af behovet og mulighederne for at indføre direkte producentansvar«. EØSU fremlagde sin udtalelse om grønbogen (6) på sin plenarforsamling den 11. og 12. juli 2007 og besluttede ved den lejlighed ikke at udtale sig om de specifikke problemstillinger, dvs. de af Kommissionen rejste spørgsmål om forbrugerkøbsdirektivet, som vil indgå i Kommissionens forslag til et rammedirektiv om forbrugeres kontraktmæssige rettigheder.

2.2.2

I grønbogen lægger Kommissionen en række tværgående emner ud til offentlig høring. Det drejer sig om huller og mangler i lovgivningen, som Kommissionen har konstateret ved gennemgangen af forbrugerlovgivningen, herunder også direktiv 1999/44.

2.3

Alle medlemsstater har omsat direktivet i national lov (7). Formålet med meddelelsen er at undersøge, hvordan medlemsstaterne har gennemført det. Meddelelsen indgår som et led i gennemgangen af forbrugerlovgivningen, som er i tråd med Kommissionens, Europa-Parlamentets og EØSU's målsætning om bedre lovgivning i form af en forenkling af de lovmæssige rammer.

2.4

Sigtet med direktivet er en harmonisering af de aspekter af lovgivningen om forbrugerkøbsaftaler, som vedrører retlige garantier og i mindre grad kommercielle garantier.

2.5

Alle medlemsstater skulle gennemføre direktivet i national lov inden 1. januar 2002 og kunne i øvrigt fastlægge strengere bestemmelser til fordel for forbrugeren.

2.6

Kommissionen gør opmærksom på nogle medlemsstaters mangelfulde gennemførelse af direktivet.

3.1

Meddelelsen drejer sig om medlemsstaternes gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF af 25. maj 1999 om visse aspekter af forbrugerkøb og garantier i forbindelse hermed (»forbrugerkøbsdirektivet«), herunder også en undersøgelse af behovet og mulighederne for på fællesskabsniveau at indføre direkte producentansvar som hjemlet i artikel 12 i direktivet.

3.2

Kommissionens meddelelse retter lyset mod de vanskeligheder, visse medlemsstater er stødt på under gennemførelsen af direktivet. Problemerne skyldes især forskelle i definitionen af »forbruger« og »sælger«, idet disse begreber er defineret anderledes i andre EU-retsakter.

3.3

Tilsvarende er definitionen af »forbrugsvare« i direktivets artikel 1, stk. 2, litra b) bestemmende for anvendelsesområdet. Medlemsstaterne har gennemført denne definition forskelligt. I nogle medlemsstater gælder de pågældende love også for salg af fast ejendom.

3.4

Nogle medlemsstater har udelukket »brugte genstande, som sælges på en offentlig auktion, hvor forbrugerne har mulighed for selv at være til stede under auktionen«. Andre har gjort brug af denne mulighed. Atter andre har valgt at begrænse sælgers ansvar for sådanne varer.

3.5

Alle medlemsstater har indført nationale love til gennemførelse af direktivets bestemmelser. Artikel 12 foreskriver, at Kommissionen (inden for en nærmere angivet tidsfrist) skal fremlægge en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om direktivets anvendelse i medlemsstaterne med særlig vægt på bl.a. en undersøgelse af mulighederne for at indføre direkte producentansvar, og rapporten skal i givet fald bilægges forslag. Med meddelelsen er denne forpligtelse opfyldt.

3.6

Første del af meddelelsen indeholder en redegørelse for gennemførelsen af forbrugerkøbsdirektivet i medlemsstaterne, og i anden del undersøges mulighederne for at indføre direkte producentansvar over for forbrugerne i EU-lovgivningen.

3.7

Der er konstateret en række problemer i forbindelse med direktivets gennemførelse i medlemsstaterne. Mange af disse skyldes muligvis lovgivningsmæssige huller i direktivet, mens andre allerede på nuværende tidspunkt kan tilskrives ukorrekt gennemførelse af direktivet. Kommissionens kontrol har vist, at der er store forskelle mellem de nationale love, fordi der er gjort brug af minimumsbestemmelser, og fordi direktivet åbner flere forskellige reguleringsmuligheder. Det er dog endnu ikke klart, i hvilken udstrækning disse forskelle påvirker det indre markeds rette funktion og forbrugernes tillid.

3.7.1

Med grønbogen blev en række generelle problemstillinger lagt ud til offentlig høring. Det drejer sig om huller og mangler i lovgivningen, som Kommissionen konstaterede ved gennemgangen af forbrugerlovgivningen, herunder også ved gennemgangen af direktivet. Kommissionen har derfor besluttet ikke på nuværende tidspunkt at fremlægge forslag vedrørende direktivet.

3.7.2

For så vidt angår spørgsmålet om direkte producentansvar er Kommissionen nået frem til, at der ikke er tilstrækkelig dokumentation til at afgøre, om manglen på EU-regler har nogen negativ indvirkning på forbrugernes tillid i det indre marked. Spørgsmålet behandles yderligere inden for rammerne af grønbogen.

3.8

EØSU konkluderer i sin udtalelse om grønbogen om gennemgang af forbrugerlovgivningen (8), at det ikke er overbevist om, at den foreslåede tilgang kan skabe et højt og ensartet forbrugerbeskyttelsesniveau i hele EU. Der er behov for en egentlig demokratisk legitimering og et klart retligt og begrebsmæssigt grundlag for revisionen af forbrugerbeskyttelsesreglerne. EØSU henleder opmærksomheden på det ringe regulerede digitale område. Ethvert forslag om ensartede regler på området bør bakkes op med en passende konsekvensanalyse og tage sigte på en forenkling og præcisering af de eksisterende regler. Mere effektiv håndhævelsestiltag og styrkelse af eller indførelse af klare og enkle klagemuligheder bør fremhæves som en prioritet. Det ledende princip for harmoniseringen af forbrugerlovgivningen i EU som helhed bør være vedtagelsen af det bedste og højeste forbrugerbeskyttelsesniveau, der findes i medlemsstaterne.

4.1

Kommissionens kontrol af gennemførelsen har vist, at der er væsentlige forskelle i de nationale love til gennemførelse af direktiv 1999/44/EF. Mange af disse forskelle skyldes muligvis lovgivningsmæssige huller i direktivet, mens andre allerede på nuværende tidspunkt kan tilskrives ukorrekt gennemførelse af direktivet. Det er endnu ikke klart, i hvilken udstrækning disse forskelle påvirker det indre markeds rette funktion og forbrugernes tillid. EØSU opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at undersøge virkningerne for såvel det indre marked som forbrugernes tillid og iværksætte håndhævelsesaktioner mod de medlemsstater, som ikke har opfyldt deres forpligtelser (9).

5.1

Nogle medlemsstater har indført en eller anden form for direkte producentansvar. Der er store forskelle i betingelserne og de nærmere regler herfor. Direktivet fra 1999 forpligter Kommissionen til at undersøge behovet og mulighederne for at indføre direkte producentansvar og til i givet fald at fremlægge forslag herom. Af de 17 medlemsstater, der har besvaret Kommissionens spørgeskema, har 7 indført en eller anden form for direkte producentansvar, men betingelserne for at fremsætte direkte krav over for producenten varierer betydeligt. Desuden er nogle medlemsstater og berørte parter stærkt imod idéen, og nogle antyder, at det er for tidligt at vurdere, om det har medført et behov for at ændre direktiv 1999/44/EF alene med det formål (10).

5.2

De berørte parter og medlemsstaterne har ikke samme holdning til, hvordan direkte producentansvar påvirker forbrugerbeskyttelsesniveauet og det indre marked. Et flertal af medlemsstaterne og en række af de berørte parter mener, at direkte producentansvar potentielt kan øge forbrugerbeskyttelsen. Medlemsstaterne er imidlertid ikke enige, idet nogle mener, at producenten i højere grad end sælgeren er i stand til at sikre, at varer bringes i overensstemmelse med aftalen. Andre mener, at direkte producentansvar ikke vil øge forbrugerbeskyttelsen, men derimod føre til retsusikkerhed. EØSU finder, at der er brug for flere oplysninger om disse spørgsmål.

5.3

En række af de berørte parter og nogle medlemsstater mener, at direkte producentansvar vil medføre store byrder for erhvervslivet, da producenter vil skulle udvikle systemer til at behandle klager og foretage hensættelser til afdækning af dette ansvar. Der er imidlertid ikke enighed herom, idet andre medlemsstater og berørte parter har en anden opfattelse.

5.4

De forskellige eksisterende ordninger for direkte producentansvar er et potentielt problem for det indre marked. Kommissionen kan ikke på nuværende tidspunkt drage nogen endelige konklusioner. Der er ikke tilstrækkelig dokumentation til at afgøre, om manglen på EU-regler om direkte producentansvar har en negativ indvirkning på forbrugernes tillid i det indre marked.

5.5

Behovet og mulighederne for at påbyde indførelsen af direkte producentansvar i alle medlemsstater er langt fra klart. Med direkte producentansvar ville erstatningsansvarskæden blive forlænget i forhold til, hvad tilfældet ville være, hvis der kun kunne rettes et krav mod sælgeren. Det afhænger af det pågældende produkt eller den pågældende tjenesteydelse. Handel over grænserne med luksusvarer som biler involverer direkte producenten. Men takket være EU-lovgivningen er bilforhandlerne nødt til at overholde producentens garanti, uanset hvor bilen købes. Køb af vin og spiritus på tværs af grænserne, som udgør en stadig større del af det indre marked, er vanskelige at håndhæve over for såvel sælger som »producent«, medmindre køberen ofte besøger den medlemsstat, hvor varerne blev indkøbt. Hvad angår forbrugsvarer generelt, kan indførelsen af direkte produktansvar øge forbrugerbeskyttelsen og forbrugernes tillid til det indre marked.

5.6

Der er brug for en meget mere indgående undersøgelse af problematikken omkring direkte producentansvar, og den skal være ledsaget af en detaljeret konsekvensanalyse.