5.7.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 151/21

—

Et særligt kendetegn: lokal knowhow

Lingot du Nords kendetegn skyldes især den lokale knowhow, som har været anvendt i over 100 år uden at være blevet ændret. Denne knowhow består i en traditionel tørringsmetode i fri luft.

Der er tegn på, at denne tørringsmetode er blevet anvendt siden 1865.

Denne tørringsform er blevet valgt og især bevaret, fordi klimaet i Vallée de la Lys er velegnet til den. Der falder kun lidt regn i august til september, som jo er det tidspunkt, hvor tørringen finder sted. Endvidere kommer de fremherskende vinde på det tidspunkt fra øst, nord og nordøst og fremmer tørringen af bønnerne.

Desuden høstes bønnerne, før de er helt modne, for at undgå at frøene falder ud af bælgene. Tørrestativernes form gør, at bønnerne kan modnes helt under tørringen samtidig med, at de er beskyttet mod regn.

Lys-sletten er et område, med små bedrifter, hvor der dyrkes mange forskellige afgrøder. Dyrkningen af Lingot du Nord er meget arbejdskraftkrævende, slet ikke mekaniseret. Den foregår også på familiebrug, hvilket forklarer, hvorfor traditionen er gået i arv fra generation til generation.

Endelig har Lingot du Nord en tyndere hinde end andre bønner som fx flageolet. Som følge af tørringen på koniske stativer, der sikrer, at bønnerne luftes optimalt, bevares den tynde hinde omkring bønnerne uden at blive hård. Det er på grund af den tynde hinde omkring bønnerne, at de fortsat tærskes traditionelt i såkaldte »bogueuses«. Det drejer sig om gamle tærskeværk, der er bygget om, så de drejer langsommere for at undgå, at frøene knuses, hvilket ville ske i en mejetærsker.

Det er altså på grund af bedriftsstrukturen og Lys-slettens særlige klima, at denne traditionelle tørringsform, har kunnet bevares, og da Lingot du Nord-bønnerne samtidig konsumeres samme år, de er høstet, medfører det, at de bevarer deres tynde hinde, forbliver bløde og smelter på tungen.

—

Særlige kendetegn

Jordbunds- og klimaforholdene i produktionsområdet er optimale til dyrkning af Lingot du Nord.

Lys-sletten er nemlig meget frugtbar. Der er tale om et stort, lavtliggende og meget lerholdigt område, der strækker sig på begge sider af Lys. Jordens store lerindhold har betydning for bønnernes smag og gode kogeevne.

Endvidere falder der mindre nedbør på Lys-sletten end i naboområdet Lille. Den generelt lave nedbørsmængde i løbet af hele året fremmer bønnernes udvikling, fordi de kræver en bekvem jord, der hverken er for tør (hvilket forhindrer bønnerne i at spire) eller for våd (hvilket får dem til at rådne).

Klimaet er også ret mildt med stabile temperaturer, der er lidt højere især om sommeren, men dog moderate i løbet af dagen, og ikke særligt lave om natten på grund af skydækket. Luftfugtigheden er tilstrækkelig, og det er sjældent, at der er tørke. Dette klima er særligt velegnet til dyrkning af Lingot du Nord, der trives i ler- og kiselholdig jord og ikke bryder sig om alt for megen nedbør, især ikke på spirings- og modningstidspunktet, og som kræver varme og fugtig jord, for at væksten bliver regelmæssig.

Tiden efter høsten er ofte solrig, så bønnerne kan modnes fuldstændigt i bælgene under den traditionelle tørring på koniske tørrestativer i fri luft.

Dette er årsagen til, at afgrøden er blevet dyrket uafbrudt i over 100 år med anvendelse af den samme lokalt producerede frøsort, som passer fortrinligt til jordbunds- og klimaforholdene.

Denne frøsort, der med stor omhu produceres hvert år af den foregående høst, tærskes altid for sig kort før såningen. Man har nemlig registreret de bedste vækstresultater med nytærskede bælge.

Lingot du Nord er en typisk afgrøde for området, fordi der anvendes en frøsort, der passer fortrinligt til områdets jordbunds- og klimaforhold, som kombineret med de traditionelle dyrknings- og tørringsmetoder giver bønnerne en tynd og blød hinde og en blød struktur, som får dem til at smelte på tungen.

—

Omdømme

Takket være klimaet og jordbunden, der får Lingot du Nord til at trives, er denne afgrøde blevet en traditionel afgrøde for Merville-området. I arrondissementet Armentières, Hazebrouk og Merville ser denne afgrøde ud til at være blevet dyrket lige siden 1856. Det var dengang den vigtigste bønnesort, der blev dyrket i departementet Nord. Lingot du Nord blev desuden udstillet på Verdensudstillingen i 1867. I 1909 var 4 400 ha tilsået med bønner.

I 1950 bekendtgjorde hr. Cassez, at »Lingot du Nord er den mest udbredte bønne i Vallée de la Lys«.

Lingot du Nord anvendes også af regionale restauranter, der tilbyder frølår i ravioli med persillesky og Lingot du Nord eller oksehale med Lingot du Nord eller også husmandsgryde med Lingot du Nord.

Desuden står Lingot du Nord på de regionale restauranters 14-dagesmenukort med egnsspecialiteter i Nord Pas de Calais (quinzaines à caractère des Tables Régionales).

Endelig afholder man »Ducasse à Pierrots« som en årligt tilbagevendende fest i Nord Pas de Calais, navnlig i Ville de Saint André lez Lille. Ved den lejlighed serveres der en traditionel ret, som stammer tilbage fra 1920'erne, bestående af Lingot du Nord med røgede pølser.