Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52007SC1312

    Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene - Ledsagedokument til Forslag til Rådets forordning om en EF-ordning, der skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri - Resumé af konsekvensanalysen {KOM(2007) 602 endelig} {SEK(2007) 1310} {SEK(2007) 1336}

    /* SEK/2007/1312 endelig udg. */

    52007SC1312

    Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene - Ledsagedokument til Forslag til Rådets forordning om en EF-ordning, der skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri - Resumé af konsekvensanalysen {KOM(2007) 602 endelig} {SEK(2007) 1310} {SEK(2007) 1336} /* SEK/2007/1312 endelig udg. */


    [pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

    Bruxelles, den 17.10.2007

    SEK(2007) 1312

    ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE

    Ledsagedokument til Forslag til RÅDETS FORORDNING om en EF-ordning, der skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN {KOM(2007) 602 endelig}{SEK(2007) 1310}{SEK(2007) 1336}

    RESUMÉ

    Rapporten om konsekvensanalysen af Kommissionens forslag til en ny EF-strategi, der skal forbygge, afværge og standse IUU-fiskeri, indeholder mulige løsninger på, hvordan EF-politikken kan gøres mere effektiv, så ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU-fiskeri) kan bekæmpes, og de miljømæssige og samfundsøkonomiske virkninger af sådant fiskeri kan reduceres mest muligt.

    I rapporten fokuseres der på de store skader, som IUU-fiskeri forårsager på havmiljøet og fiskerierhvervets økonomiske situation (både i og uden for Fællesskabet). Rapporten indeholder data, der dokumenterer problemets omfang, og gør det klart, hvilke faktorer der tilskynder aktører til at udøve IUU-fiskeri.

    Rapporten sammenfatter de væsentligste resultater, som Fællesskabet har opnået med sin politik mod IUU-fiskeri, siden handlingsplanen på dette område blev vedtaget i 2002. I rapporten beskrives det, hvilke nuværende udfordringer Fællesskabet må tage op for at gøre sin indsats mere effektiv (forebygge import til Fællesskabet af fiskevarer, der stammer fra IUU-fiskeri, afskrække fiskere og stater fra at støtte eller udøve IUU-fiskeri, især via anvendelse af "ikke-overholdelsesflag", og forbedre overholdelsen af den fælles fiskeripolitiks regler i EF-farvande).

    I rapporten analyseres effektiviteten og konsekvenserne af fire valgmuligheder, som Fællesskabet har for fremtidige tiltag:

    1. at fortsætte den nuværende politik og fokusere på gennemførelse og håndhævelse udelukkende af den eksisterende rammelovgivning uden at fremsætte nye lovgivningsforslag

    2. at fokusere udelukkende på fiskeri uden for EF (gennem internationale tiltag og tiltag iværksat af regionale fiskeriforvaltningsorganisationer)

    3. at anvende en fremgangsmåde, hvor hver enkelt tilfælde håndteres for sig alt efter de specifikke bestande og områder, der er udsat for markant IUU-fiskeri

    4. at sammensætte en omfattende pakke, der består af såvel lovgivningsmæssige foranstaltninger som politiske principper for EF-politikken gældende for både EF-farvande og tredjelandsfarvande, kompletterer de nuværende rammebestemmelser og sikrer større forenelighed med de gældende regler samt gør det muligt for EF at vedtage unilaterale ambitiøse foranstaltninger, når multilaterale foranstaltninger ikke lever op til EF's forventninger.

    I rapporten foreslås sidstnævnte valgmulighed som den eneste anvendelige, hvis Fællesskabet ønsker effektivt at tage de nuværende udfordringer op med hensyn til at gøre indsatsen mod IUU-fiskeri mere effektiv. Sidstnævnte valgmuligheds omfattende anvendelsesområde gør det muligt at lukke de nuværende smuthuller, der har negativ indvirkning på EF-ordningen og tilskynder til fortsat IUU-fiskeri. Med denne valgmulighed kan der træffes vidtrækkende foranstaltninger på alle berørte områder (importlicensordning, mulighed for Fællesskabet for at iværksætte unilaterale foranstaltninger over for stater eller fiskerfartøjer, der udøver eller støtter IUU-fiskeri, og tilnærmelse af de maksimale sanktionsniveauer i forbindelse med alvorlige overtrædelser af den fælles fiskeripolitiks regler). En sådan løsning vil medføre store ændringer og sandsynligvis også visse udgifter, især i forbindelse med den kommercielle side af den tilskyndede fremgangsmåde, ligesom der bliver behov for ledsageforanstaltninger for visse udviklingslande. Det tyder dog på, at den ambitiøse tilgang, der tilskyndes til via denne valgmulighed, er den eneste, der står i rimeligt forhold til problemets omfang.

    Top