Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52007PC0636

    Henstilling med henblik på Rådets afgørelse om Den Europæiske Kulturhovedstad i 2011

    /* KOM/2007/0636 endelig udg. */

    52007PC0636




    [pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

    Bruxelles, den 23.10.2007

    KOM(2007) 636 endelig

    Henstilling med henblik på

    RÅDETS AFGØRELSE

    om Den Europæiske Kulturhovedstad i 2011

    (forelagt af Kommissionen)

    BEGRUNDELSE

    Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1622/2006/EF af 24. oktober 2006 om en fællesskabsaktion vedrørende "Den Europæiske Kulturhovedstad" 2007-2019 [1] fastlægger proceduren for udpegelse af De Europæiske Kulturhovedstæder. I henhold til artikel 2 i afgørelsen udpeges to byer i to medlemsstater til Europæiske Kulturhovedstæder efter tur fra 2009, i overensstemmelse med den rækkefølge, der er fastsat i bilaget til afgørelsen.

    I henhold til artikel 14 er udpegelsen af Europæiske Kulturhovedstæder for 2011 underlagt følgende overgangsbestemmelser:

    Senest fire år før starten på det pågældende arrangement forelægger de pågældende medlemsstater byernes ansøgninger for Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og Regionsudvalget.

    Kommissionen indkalder en jury, som udarbejder en rapport om ansøgningerne i lyset af aktionens mål og karakteristika. Denne jury består af uafhængige højtstående personer, som er eksperter med baggrund inden for den kulturelle sektor. Juryen forelægger sin rapport for Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet.

    Europa-Parlamentet kan inden for en frist på tre måneder fra modtagelsen af rapporten fremsende en udtalelse om ansøgningerne til Kommissionen.

    Rådet, der træffer afgørelse på grundlag af en henstilling, som Kommissionen udarbejder i lyset af juryens rapport, udpeger officielt de pågældende byer som Europæiske Kulturhovedstæder for det år, ansøgningen vedrører.

    I overensstemmelse med artikel 2 og bilaget gav Finland og Estland inden udgangen af 2006 meddelelse om ansøgningerne fra henholdsvis Åbo (Turku) og Tallinn som kandidatbyer for 2011.

    Juryen trådte sammen den 4. juni 2007 for at behandle ansøgningerne. Behandlingen omfattede en høring af repræsentanter for kandidatbyerne. Juryen forelagde sin rapport for Kommissionen den 11. juni 2007; på juryens anmodning fremsendte Kommissionen rapporten til de øvrige institutioner.

    På grundlag af en samlet evaluering af de to byers ansøgninger nåede juryen – sammen med en række forslag til forbedringer – til enighed om at anbefale Den Europæiske Unions institutioner, at Tallinn og Åbo (Turku) skal være Europæiske Kulturhovedstæder i 2011.

    Europa-Parlamentets Kultur- og Uddannelsesudvalg sendte som opfølgning af juryens rapport et brev til Generaldirektoratet for Uddannelse og Kultur den 13. september, hvori det fremhævede de relevante aspekter af den meningsudveksling, der havde fundet sted i udvalget vedrørende kulturhovedstæderne. I overensstemmelse med artikel 14 i afgørelse nr. 1622/2006/EF forelægger Kommissionen hermed vedlagte henstilling for Rådet om den officielle udpegelse af Åbo (Turku) og Tallinn til Europæiske Kulturhovedstæder i 2011.

    Henstilling med henblik på

    RÅDETS AFGØRELSE

    om Den Europæiske Kulturhovedstad i 2011

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1622/2006/EF om en fællesskabsaktion vedrørende "Den Europæiske Kulturhovedstad" 2007-2019[2], særlig artikel 14,

    under henvisning til juryens rapport af september 2007 til Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet i overensstemmelse med artikel 14, stk. 2, i afgørelse nr. 1622/2006/EF,

    i betragtning af at kriterierne i artikel 14, stk. 3, i afgørelse nr. 1622/2006/EF er helt opfyldt, og

    under henvisning til Kommissionens henstilling af 2007 -

    TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Åbo (Turku) og Tallinn udpeges officielt til "Europæiske Kulturhovedstæder 2011" i overensstemmelse med artikel 14 i afgørelse nr. 1622/2006/EF.

    Artikel 2

    De udpegede byer træffe r de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at arrangementet opfylder kravene i artikel 3 i afgørelse nr. 1622/2006/EF.

    Udfærdiget i Bruxelles, den […].

    På Rådets vegne

    […]

    Formand

    [1] EUT L 304 af 3.11.2006, s. 1.

    [2] EUT L 304 af 3.11.2006, s. 1.

    Top