EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52007PC0044

Forslag til Rådets afgørelse om fastlæggelse af EF's holdning i Det Internationale Kornråd for så vidt angår forlængelsen af konventionen om kornhandel af 1995

/* KOM/2007/0044 endelig udg. - ACC 2007/0016 */

52007PC0044




[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 6.2.2007

KOM(2007) 44 endelig

2007/0016 (ACC)

Forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

om fastlæggelse af EF's holdning i Det Internationale Kornråd for så vidt angår forlængelsen af konventionen om kornhandel af 1995

(forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

1. Konventionen om kornhandel af 1995 (i det følgende benævnt "konventionen") blev indgået af EF ved Rådets afgørelse 96/88/EF[1] indtil den 30. juni 1998 og er siden da blevet forlænget regelmæssigt. Den blev senest forlænget ved en beslutning truffet af Det Internationale Kornråd i juni 2005 og gælder indtil 30. juni 2007.

2. Det er i EF's interesse at forlænge konventionen med yderligere to år.

3. Forlængelsen af konventionen indebærer en videreførelse af EF's bidrag til det administrative budget for den internationale kornoverenskomst, der omfatter både konventionen om kornhandel og konventionen om fødevarehjælp af 1999. Bidraget er opført under post 05 06 01 i EU's budget (internationale aftaler på landbrugsområdet).

4. Formålet med dette forslag er at bede Rådet om at bemyndige Kommissionen til på EF's vegne i Det Internationale Kornråd at stemme for en forlængelse af konventionen om kornhandel indtil den 30. juni 2009.

2007/0016 (ACC)

Forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

om fastlæggelse af EF's holdning i Det Internationale Kornråd for så vidt angår forlængelsen af konventionen om kornhandel af 1995

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 133 sammenholdt med artikel 300, stk. 2, andet afsnit,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

ud fra følgende betragtning:

5. Konventionen om kornhandel af 1995 blev indgået af EF ved Rådets afgørelse 96/88/EF[2] og er siden da blevet forlænget for to år ad gangen. Konventionen blev senest forlænget ved en beslutning truffet af Det Internationale Kornråd i juni 2005 og gælder indtil 30. juni 2007. Det er i EF's interesse at forlænge den yderligere. Kommissionen, der repræsenterer EF i konventionen om kornhandel, bør derfor bemyndiges til at stemme for en sådan forlængelse -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Eneste artikel

EF's holdning i Det Internationale Kornråd er at stemme for en forlængelse på højst to år af konventionen om kornhandel af 1995.

Kommissionen bemyndiges til at give udtryk for denne holdning i Det Internationale Kornråd.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Rådets vegne

Formand

FINANSIERINGSOVERSIGT TIL FORSLAGET

Politikområde: Landbrug og udvikling af landdistrikter Aktivitet: Internationale aspekter af politikområdet landbrug og udvikling af landdistrikter |

TITEL: FORLÆNGELSE AF KONVENTIONEN OM KORNHANDEL AF 1995 |

1. BUDGETPOST (NUMMER OG BETEGNELSE)

Udgiftsområde 4 - EU som global partner

05 06 01: Internationale aftaler på landbrugsområdet

2. SAMLEDE TAL

2.1. Samlet rammebevilling (del B): 937 000 EUR

2.2. Gennemførelsesperiode: 1.7.2007 til 30.6.2009

2.3. Samlet flerårigt skøn over udgifterne

2008 | 2009 | I alt |

Forpligtelser | 464 000 | 473 000 | 937 000 |

Betalinger | 464 000 | 473 000 | 937 000 |

2.4. Forenelighed med den finansielle programmering og de finansielle overslag

X Forslaget er foreneligt med den gældende finansielle programmering

2.5. Virkninger for budgettets indtægtsside

X Ingen (vedrører tekniske aspekter ved en foranstaltnings gennemførelse)

3. BUDGETSPECIFIKATIONER

Udgifternes art | Nye | EFTA-deltagelse | Kandidatlandenes deltagelse | Udgiftsområde i de finansielle overslag |

Oblig. | Opdelte | NEJ | NEJ | NEJ | 4: EU som global partner |

4. RETSGRUNDLAG

Traktatens artikel 133 sammenholdt med artikel 300, stk. 2.

5. BESKRIVELSE OG BEGRUNDELSE

5.1. Behov for EU-foranstaltninger

På grund af sin økonomiske betydning især i landbrugssektoren bør EU deltage i de internationale aftaler på landbrugsområdet for at kunne følge udviklingen på verdensplan og forsvare sine interesser med hensyn til de pågældende produkter.

Betaling af EU's bidrag til Det Internationale Kornråd (IGC) gør det muligt at nå de mål, der er opstillet for de internationale aftaler. IGC, der er ansvarlig for forvaltningen af aftalerne i forbindelse med konventionen om kornhandel af 1995 og konventionen om fødevarehjælp af 1999, arbejder på at opfylde aftalernes målsætninger, herunder internationalt samarbejde, udveksling af statistiske oplysninger, markedsprognoser osv, og hvad angår konventionen om fødevarehjælp at yde garanti for, at udviklingslandene er sikret en mindstemængde af fødevarehjælp fra EU. Det er derfor i EU’s interesse at deltage i aftalerne.

Medlemsbidraget fastlægges på årsbasis og skal erlægges, så længe EU er medlem.

Det er klart, at hvis EU på egen hånd skulle udføre de samme opgaver, som IGC udfører, ville de samlede omkostninger være meget større end omkostningerne ved medlemsbidraget.

5.2. Påtænkte indsatsområder og nærmere bestemmelser for budgetbevillingerne

EU betaler medlemsbidraget til IGC på årsbasis.

Bidraget betales, så længe EU er tilsluttet aftalerne.

EU-Kommissionen deltager fuldt ud i IGC's aktiviteter og drager fuld fordel af medlemskabet.

6. FINANSIELLE VIRKNINGER

6.1. Samlede finansielle virkninger for del B

Forpligtelser: 937 000 EUR for den toårige periode, det vil sige 464 000 EUR for 2008 og 473 000 EUR for 2009.

6.2. Beregning

Udgifterne til anvendelsen af de to konventioner dækkes af de årlige bidrag fra alle medlemmer af konventionen om kornhandel.

Hvert bidrag fastsættes i forhold til det pågældende medlems antal stemmer og til medlemmets betydning for det internationale marked.

Konventionen råder over i alt 2 000 stemmer, hvoraf EU har 406 (efter udvidelsen). Det samme tal forventes for 2008 og 2009. De forventede udgifter pr. stemme for 2008 er på 1 143 EUR, hvilket resulterer i et EU-bidrag på 464 000 EUR.

Under hensyn til justeringen af udgifterne pr. stemme forventes EU-bidraget i 2009 at beløbe sig til 473 000 EUR.

7. VIRKNINGER FOR PERSONALERESSOURCER OG ADMINISTRATIONSUDGIFTER

7.1. Personalemæssige virkninger

Stillingstyper | Medarbejdere, der skal forvalte foranstaltningen med de eksisterende ressourcer | I alt | Beskrivelse af de opgaver, der følger af foranstaltningen |

Faste stillinger | Midlertidige stillinger |

Tjenestemænd eller midlertidig ansatte | A B C | 0,2 0,1 – | – – – | 0,2 0,1 – | Forberedelse til deltagelse i og opfølgning af møder i IGC |

Andre personaleressourcer | – | – | – |

I alt | 0,3 | – | 0,3 |

7.2. Samlede finansielle virkninger af personaleforbruget

Arten af personaleressourcer | Beløb i EUR | Beregningsmetode |

Tjenestemænd Midlertidigt ansatte | 35 400 | 0,3 x 118 000 |

Andre personaleressourcer |

I alt | 35 400 |

8. RESULTATOPFØLGNING OG EVALUERING

8.1. Resultatopfølgningssystem

Kommissionens tjenestegrene deltager fuldt ud i arbejdet i Det Internationale Kornråd og dets administrative udvalg, som er ansvarlige for fastlæggelsen af budgetbidragene.

Rapporter om disse møder og de afgørelser, der træffes på møderne, offentliggøres, og medlemmerne har fri adgang til dem.

9. FORHOLDSREGLER MOD SVIG

Anvendelsen af og kontrollen med EU-bidragene efterprøves efter de regler, der er fastsat i IGC-overenskomsten.

Retsgrundlaget for denne internationale organisation indeholder særlige revisions- og kontrolregler.

Organisationens regnskaber attesteres af en uafhængig ekstern revisor. Attesteringen forelægges for det kompetente organ i IGC med henblik på godkendelse og efterfølgende offentliggørelse.

[1] EFT L 21 af 27.1.1996, s. 47.

[2] EFT L 21 af 27.1.1996, s. 47.

Top