This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52007DC0362
Report from the Commission - Annual Report from the Commission on the Guarantee Fund and its Management in 2006 {SEC(2007) 869}
Beretning fra Kommissionen - Kommissionens årsberetning om garantifondens situation og om forvaltningen af fonden i 2006 [SEK(2007) 869]
Beretning fra Kommissionen - Kommissionens årsberetning om garantifondens situation og om forvaltningen af fonden i 2006 [SEK(2007) 869]
/* KOM/2007/0362 endelig udg. */
[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER | Bruxelles, den 28.6.2007 KOM(2007) 362 endelig BERETNING FRA KOMMISSIONEN Kommissionens årsberetning om garantifondens situation og om forvaltningen af fonden i 2006 [SEK(2007) 869] INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Retsgrundlag 3 2. Situationen pr. 31. december 2006 3 2.1 Finansiel analyse 3 2.2 Regnskabsfremlæggelse 5 2.3 Garantifondens forkonsoliderede regnskab pr. 31. december 2006 5 2.3.1 Garantifondens forkonsoliderede balance 6 2.3.2 Garantifondens forkonsoliderede økonomiske resultat 9 3. Fondens midler 11 3.1. Overførsler fra Den Europæiske Unions almindelige budget i løbet af regnskabsåret 11 3.2. Renteafkast af fondens likvide aktiver 12 3.3. Inddrivelse hos debitorer, der har misligholdt deres forpligtelser 13 4. Fondens forpligtelser 13 4.1. Betaling af forfaldne fordringer 13 4.2. EIB’s vederlag 13 1. Retsgrundlag Ved Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2728/94 af 31. oktober 1994 (i det følgende benævnt "forordningen") oprettedes en garantifond for aktioner i forhold til tredjelande (i det følgende benævnt ”fonden”) med henblik på at betale Fællesskabets kreditorer, såfremt modtageren af et lån, der er ydet eller garanteret af Fællesskabet, ikke opfylder sine forpligtelser (EFT L 293 af 12.11.1994, s. 1). Forordningen blev ændret ved Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1149/1999 af 25. maj 1999 (EFT L 139 af 2.6.1999, s. 1), ved Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2273/2004 af 22. december 2004 (EUT L 396 af 31.12.2004, s. 28) og senest ved Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 89/2007 af 30. januar 2007 (EUT L 22 af 31.1.2007, s. 1) (herefter benævnt "den ændrede forordning"). Den seneste ændring gælder fra 1. januar 2007. I overensstemmelse med artikel 6 i forordningen har Kommissionen overdraget den finansielle forvaltning af fonden til Den Europæiske Investeringsbank (EIB) ved en aftale indgået mellem Fællesskabet og EIB den 23. november 1994 i Bruxelles og den 25. november 1994 i Luxembourg (i det følgende benævnt "aftalen"). I artikel 8, stk. 2, i aftalen hedder det, at EIB hvert år inden den 1. marts tilsender Kommissionen en beretning om fondens situation og om forvaltningen af fonden samt fondens forvaltningsregnskab og balance for det foregående år. Et uddrag af beretningen for 2006 kan læses i afsnit 2 i Kommissionens arbejdsdokument (i det følgende benævnt "bilaget")[1]. Endvidere hedder det i artikel 7 i den ændrede forordning, at Kommissionen senest den 31. maj hvert år skal forelægge Europa-Parlamentet, Rådet og Revisionsretten en beretning om garantifondens virke og om forvaltningen af fonden i det foregående regnskabsår. 2. Situationen pr. 31. december 2006 2.1 Finansiel analyse Fondens situation fremlægges i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder (IFRS) ultimo regnskabsåret 2006. Fondens midler var på i alt 1 379 697 691,89 EUR (se afsnit 3 i bilaget: fondens balance pr. 31. december 2006 som oplyst af EIB). Dette beløb har siden fondens oprettelse været sammensat af: - overførsler fra budgettet til fonden (2 799 914 500,00 EUR) - de foregående regnskabsårs nettoresultater (575 869 592,23 EUR) - inddrivelse af betalinger, der er foretaget af fonden for misligholdelser (575 673 913,77 EUR) - minus EIB's administrationsgebyrer (714 719,38 EUR); svarende til betalingen, der blev foretaget i 2007 - modtaget provision for inddrivelse af for sene betalinger i 2002 (5 090 662,91 EUR) - justering som følge af anvendelse af IFRS ved værdiansættelsen af fondens portefølje (14 996 561,86 EUR) (se posten ”Reserver” på passivsiden i garantifondens balance i afsnit 3 i bilaget) - minus udbetalte garantibeløb (477 860 856,19 EUR). - successive tilbageførsler til budgettet af overskud i fonden (1 775 870 000,00 EUR) - og en ekstraordinær tilbageførsel til budgettet på 338 831 402,07 EUR i 2005, som udgjorde 9 % af de udestående transaktioner pr. 1. maj 2004 i forhold til de ti nye medlemsstater (se i afsnit 1 2004-ændringen af forordningen om fonden). Efter fradrag af skyldige beløb til kreditorer på 743 249 38 EUR, heraf 714 719,38 EUR til forvaltningsgebyrer (vederlag til EIB), beløb fondens nettobalance sig til 1 378 954 442,51 EUR pr. 31. december 2006. Pr. 31. december 2006 androg udestående lån og lånegarantier plus påløbne renter på lån til Bulgarien og Rumænien i alt 2 899 334 719,06 EUR. Da disse lande blev medlemmer af Den Europæiske Union den 1. januar 2007 blev der pr. den dato tilbageført 260 940 124,72 EUR til budgettet den 14. februar 2007 efter den ændrede forordning. Ifølge artikel 3 i den ændrede forordning skal fondens midler være af passende størrelse, dvs. andrage et målbeløb på 9 % af Fællesskabets samlede forpligtelser (hovedstol og forfaldne, ikke-betalte renter) i forbindelse med hver enkelt transaktion. Udeståendet for lån og lånegarantier til tredjelande[2] plus påløbne renter androg således pr. 31. december 2006 i alt 11 025 065 532,58 EUR, hvoraf påløbne renter tegnede sig for 109 809 066,54 EUR. Forholdet mellem fondens kapital 1 118 014 317,79 EUR (1 378 954 442,51 EUR - 260 940 124,72 EUR) og udestående forpligtelser som defineret i den ændrede forordning var 10,1 %. Eftersom dette er højere end målbeløbet på 9 % af de samlede udestående garantiforpligtelser (afrundet beløb på 992,26 mio. EUR), skal der tilbageføres et beløb fra fonden til Den Europæiske Unions almindelige budget, jf. artikel 3, stk. 3, i den ændrede forordning i 2007. Det beløb, der skal opføres i 2007 som et overskud i det foreløbige budgetforslag for 2008, er 125 750 000,00 EUR. 2.2 Regnskabsfremlæggelse Da Kommissionen har besluttet at fremlægge sine regnskaber i overensstemmelse med de nye regnskabsregler, der er inspireret af IPSAS / IFRS-principperne, er fondens konsoliderede regnskab blevet udarbejdet efter disse principper som forklaret i bilaget. 2.3 Garantifondens forkonsoliderede regnskab pr. 31. december 2006 Den forkonsoliderede balance andrager i alt 1 380 797 489,49 EUR. Dette beløb omfatter fondens samlede midler plus restancer, der dækkes af fonden, påløbne morarenter og andre periodeafgrænsningsposter med henblik på at tilvejebringe et komplet sæt af forvaltningsregnskaber for fonden ultimo året, som konsolideres i EU’s konsoliderede balance. De vigtigste ændringer i præsentationen af regnskaberne forklares i noterne for at afstemme tallene med EIB-regnskaberne, der fremlægges i bilaget (afsnit 3.2). 2.3.1 Garantifondens forkonsoliderede balance Balance: Aktiver (EUR) | 2006 | 2005 | Omsætningsaktiver | Kortfristede tilgodehavender | 1 099 797,60 | 1 227 798,12 | Andre | 1 099 797,60 | 1 227 798,12 | Kortfristede investeringer | 939 964 332,03 | 1 008 639 934,02 | Portefølje disponibel for salg - omkostninger | 909 631 292,30 | 946 662 502,30 | Portefølje disponibel for salg – aktuarmæssig forskel | -7 298 412,75 | -8 860 547,41 | Portefølje disponibel for salg – tilpasning til dagsværdi | 14 654 734,60 | 46 565 266,11 | Portefølje disponibel for salg - periodeafgrænsningsposter | 22 976 717,60 | 24 272 713,02 | Portefølje disponibel for salg - værdiforringelse | Kassebeholdning og tilsvarende likvide midler | 439 733 359,86 | 316 024 023,23 | Anfordringskonti | 1 158 007,44 | 1 582 089,98 | Kortfristede indskud - nominel | 436 500 000,00 | 313 500 000,00 | Påløbne renter på kortfristede indskud | 2 075 352,42 | 941 933,25 | Andre likvide midler - omkostninger | Påløbne renter på andre likvide midler | Omsætningsaktiver i alt | 1 380 797 489,49 | 1 325 891 755,37 | I ALT | 1 380 797 489,49 | 1 325 891 755,37 | Balance: Forpligtelser (EUR) | 2006 | 2005 | A. EGENKAPITAL | Kapital (Garantifond) | 685 213 097,93 | 650 303 097,93 | Overførsel fra budgettet | 559 463 097,93 | 557 573 097,93 | (overskud, der skal overføres til budgettet) | 125 750 000,00 | 92 730 000,00 | Reserver | 14 996 561,86 | 46 981 944,72 | Førstegangsanvendelse – reserve til dagsværdi | 341 827,26 | 416 678,61 | Ændring i dagsværdi for aktiver disponible for salg | 14 654 734,60 | 46 565 266,11 | Akkumuleret overskud / underskud | 627 856 153,68 | 577 197 865,26 | Fremført resultat | 627 856 153,68 | 577 197 865,26 | Årets økonomiske resultat | 51 965 637,41 | 50 658 288,42 | Egenkapital i alt | 1 380 031 450,88 | 1 325 141 196,33 | B. KORTFRISTET GÆLD | Kreditorer | 766 038,61 | 750 559,04 | Andre | 766 038,61 | 750 559,04 | Kortfristet gæld i alt | 766 038,61 | 750 559,04 | I ALT | 1 380 797 489,49 | 1 325 891 755,37 | Note til balancen: - "Andre kortfristede tilgodehavender" refererer til træk på fonden. Beløbet omfatter kapital, renter og strafrenter til fællesskabsbudgettet efter fondens intervention i forbindelse med aktivering af en garanti. - Forskellen i "Akkumuleret overskud" under egenkapitalen sammenlignet med fondens finansielle situation som præsenteret i afsnit 3.3 i bilaget forklares af tilbageførslerne af udbetalte garantibeløb og strafrenter til fonden. - "Andre kreditorer" i 2006 omfatter EIB's administrationsprovision, revisionsgebyrer, periodisering af revisionsomkostninger i forbindelse med kontoafslutning og periodeafgrænsning af inddrivelsesgebyrer til EIB efter betaling af strafgebyrer til fonden. 2.3.2 Garantifondens forkonsoliderede økonomiske resultat Garantifond – Konsolideret økonomisk resultat (EUR) | 2006 | 2005 | Indtægter fra finansielle transaktioner | 52 981 320,04 | 51 555 876,17 | Renteindkomst | Renteindkomst fra kassemidler og tilsvarende likvide midler | 11 443 127,48 | 6 280 520,69 | Renteindkomst fra aktiver disponible for salg | 41 538 192,56 | 44 158 957,25 | Anden renteindkomst | -88 004,16 | Valutagevinster | 54 152,53 | Realiserede gevinster på afhændelse af aktiver disponible for salg | 0,00 | 1 150 249,86 | Tilbageførsel af værdiforringelsestab på aktiver disponible for salg | Anden finansiel indkomst | Udgifter i forbindelse med finansielle transaktioner | -1 015 682,63 | -897 587,75 | Renteomkostninger | Renteomkostninger i forbindelse med kassemidler og tilsvarende likvide midler | Valutatab | -128 000,52 | Realiserede tab på afhændelse af aktiver disponible for salg | Værdiforringelsestab på aktiver disponible for salg | Andre finansielle omkostninger | -887 682,11 | -897 587,75 | Heraf: Administrationsgebyrer | -714 719,38 | -702 497,47 | OVERSKUD FRA IKKE-DRIFTSMÆSSIGE AKTIVITETER | 51 965 637,41 | 50 658 288,42 | OVERSKUD FRA ORDINÆRE AKTIVITETER | Ekstraordinære gevinster | Ekstraordinære tab | OVERSKUD FRA EKSTRAORDINÆRE POSTER | ÅRETS ØKONOMISKE RESULTAT | 51 965 637,41 | 50 658 288,42 | Note til det forkonsoliderede økonomiske resultat: - Tilpasningen i 2005 vedrørende "Anden renteindkomst" skyldes ændringen i værdiansættelsen af de strafrenter, der skal modtages. - "Valutagevinster" i 2005 refererer til værdiansættelsen af "Andre tilgodehavender". "Andre finansielle omkostninger" omfatter EIB's administrationsprovision, revisionsgebyrer, periodisering af revisionsomkostninger i forbindelse med kontoafslutning og periodeafgrænsning af inddrivelsesgebyrer til EIB efter betaling af de udestående strafgebyrer, der tilfalder fonden. 3. Fondens midler 3.1. Overførsler fra Den Europæiske Unions almindelige budget i løbet af regnskabsåret Retsgrundlaget for tilførslen af midler til fonden er beskrevet i bilagets afsnit 1. I henhold til Rådets forordning (EF) nr. 2040/2000 af 26. september 2000 om budgetdisciplin (EFT L 244 af 29.9.2000, s. 27) opføres der en reserve til lån og lånegarantier på det almindelige budget. Denne budgetpost, på hvilken der i 2006 blev opført bevillinger på 229 mio. EUR, benyttes til at tilføre fonden midler ved overførsler til den budgetpost, hvorfra der overføres midler til fonden. På dette retsgrundlag vedtog budgetmyndigheden i 2006 en bevillingsoverførsel til garantifonden på i alt 127 640 000,00 EUR. - Overførsel DEC20/2006[3]: 127 640 000,00 EUR: formålet med denne overførsel var at tilføre fonden midler i medfør af Rådets afgørelser af 22. december 1999, 6. november 2001 og 22. december 2004 og i overensstemmelse med de nærmere regler, der er fastsat i bilaget til forordningen. De for denne overførsel relevante afgørelser er anført i bilagets afsnit 1. Overførslen på 127 640 000,00 EUR blev betalt gennem udligningsmekanismen med tilbageførsel af fondens overskud på 92 730 000,00 EUR. Følgelig blev der betalt et nettobeløb på 34 910 000,00 EUR til fonden den 31. juli 2006. Den 30. januar 2007 vedtog Rådet en ændring (se første afsnit under 1. Retsgrundlag ovenfor), der gælder fra 1. januar 2007. Hovedsigtet med denne ændring er at effektivisere anvendelsen af budgetmidlerne ved at tilføre fonden midler på grundlag af de konstaterede udestående garanterede lån. I overensstemmelse med den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og sund finansforvaltning[4] vil det beløb, der er disponibelt til finansiering af fonden, blive overført via en budgetpost under udgiftsområde 4 (eksterne forbindelser) og ikke som i øjeblikket via en specifik reserve[5]. 3.2. Renteafkast af fondens likvide aktiver Fondens midler investeres i overensstemmelse med principperne for forvaltning af fondens midler, der er fastlagt i bilaget til aftalen af 23./25. november 1994 mellem Fællesskabet og EIB, som ændret ved tillægsoverenskomst nr. 1 af 17./23. september 1996 og tillægsoverenskomst nr. 2 af 26. april/8. maj 2002. Ved tillægsoverenskomst nr. 2 blev investeringsprincipperne ændret i 2002 for at korrigere overskudslikviditeten, der var vokset til over 50 % af fondens aktiver, og som begrænsede fondens afkast. Samtidig med at reglen om, at mindst en tredjedel af fondens midler skal placeres i kortfristede investeringer (højst et år), blev fastholdt, blev listen over instrumenter, hvori der kan foretages kortfristede kapitalanbringelser, udvidet. De omfatter nu værdipapirer med variabel rente uanset deres løbetid og fastforrentede værdipapirer med en restløbetid på højst et år uanset deres oprindelige løbetid. Ved udløb indløses de fastforrentede papirer nemlig til 100 % af deres nominelle værdi, mens de variabelt forrentede papirer uanset deres restløbetid til enhver tid kan sælges til en pris i nærheden af 100 %. Af hensyn til ligevægten mellem de forskellige instrumenter, for hvilke likviditeten overvåges, placeres mindst 18 % (svarende til det dobbelte af indbetalingssatsen) på pengemarkedet, især som bankindskud. Denne nye struktur bidrog til at forøge fondens afkast og sikrede samtidig et forsigtigt likviditetsniveau. Ved udgangen af 2006 var målstrukturen for porteføljen, der blev omdefineret i 2005 - nemlig en lige fordeling af investeringerne mellem papirer med 2 års løbetid og 10 års løbetid - næsten gennemført. Den fuldstændige gennemførelse er planlagt til at finde sted i 2007. Porteføljens afkast var højere end dens benchmark (se bilaget i afsnit 2.5.2 "Performance" for detaljer). Ved udgangen af 2006 outperformede porteføljen benchmarken med 6,45 basispoint. Kommissionen og EIB har sammen opstillet en liste over banker, der kan modtage indskud fra fonden. Den oprindelige liste er blevet revideret flere gange for at tage hensyn til de seneste ændringer i kreditvurderingen af bankerne. Der er tale om banker, der for størstedelens vedkommende er tilsluttet euro-clearingssystemet. De har alle opnået en kreditvurdering på mindst A1 (langfristet) og P1 (kortfristet) hos Moody's eller en tilsvarende kreditvurdering hos Standard & Poor's eller hos Fitch. Kapitalanbringelserne i disse banker er omfattet af bestemmelser, der skal sikre et højt afkast og forhindre en koncentration af risiciene. I 2006 androg renteindtægterne fra likvider, fra fondens anfordringskonti og fra værdipapirer i alt 52 981 320,04 EUR, som er fordelt som følger: - I ndskuds- og anfordringskonti : 11 443 127,48 EUR: dette var situationen pr. 31. december 2006, der inkluderer renter af bankindskud (10 272 574,00 EUR) og ændringer i påløbne renter i 2005 (1 133 419,17 EUR). Anfordringskontiene beløb sig til 37 134,31 EUR i tilskrevne renter. - Værdipapirer : 41 538 192,56 EUR; dette beløb omfattede 44 781 061,69 EUR i renter af værdipapirer og ændringer i påløbne renter (1 295 995,14 EUR) pr. 31. december 2006. Værdipapirafkastet stammer fra værdipapirinvesteringer foretaget i overensstemmelse med investeringsprincipperne i den aftale, der bemyndiger EIB til at forvalte fondens likvide midler. Dette afkast skal dog nedsættes med 1 946 873,99 EUR for udgifter i løbet af regnskabsåret til et beløb svarende til forskellen mellem indgangsværdien og udbetalingen, tidsmæssigt fordelt på papirernes resterende løbetid (svarende til kursreguleringen på resultatopgørelsen). Modtagne renter opføres i resultaterne for regnskabsåret. 3.3. Inddrivelse hos debitorer, der har misligholdt deres forpligtelser Der var ingen inddrivelse i 2006. Et beløb på 1 448 433,44 USD i form af ikke-betalte strafrenter mangler endnu at blive inddrevet af fonden. 4. Fondens forpligtelser 4.1. Betaling af forfaldne fordringer Der blev ikke trukket på fonden i 2006 til betaling af forfaldne fordringer. 4.2. EIB’s vederlag Det er i den anden tillægsoverenskomst af 26. april og 8. maj 2002 fastsat, at bankens vederlag beregnes ved hjælp af de degressive årlige provisionssatser, der gælder for hver af trancherne i fondens aktiver. Dette vederlag beregnes på grundlag af fondens gennemsnitlige beholdning af aktiver. Bankens vederlag for 2006 blev fastsat til 714 719,38 EUR, der er opført i resultatopgørelsen og bogført som en periodeafgrænsningspost (forpligtelser) på balancen. Vederlaget blev betalt til EIB i februar 2007. [1] SEK(2007) [2] I henhold til den ændrede forordning fortsætter de transaktioner til fordel for tiltrædelseslandene, der har været dækket af garantifonden, med at være dækket af Fællesskabernes garanti efter tiltrædelsesdatoen. Fra denne dato ophører de imidlertid med at være eksterne aktioner og dækkes derfor direkte af Den Europæiske Unions almindelige budget og ikke længere af garantifonden. [3] SEK(2006) 646 endelig. [4] EUT C 139 af 14.06.2006, s. 1. [5] Der vil dog blive sikret budgetdisciplin på følgende vis:- for lån til makrofinansiel bistand er individuelle rådsafgørelser påkrævet- for Euratom- og EIB-lånegarantier skal Rådet godkende flerårlige lånelofter.