Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52006PC0339

    Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om ændring og forlængelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 804/2004/EF af 21. april 2004 om et EU-handlingsprogram til fremme af aktioner til beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser (Hercule II-programmet) {SEK(2006) 826}

    /* KOM/2006/0339 endelig udg. - COD 2006/0114 */

    52006PC0339

    Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om ændring og forlængelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 804/2004/EF af 21. april 2004 om et EU-handlingsprogram til fremme af aktioner til beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser (Hercule II-programmet) {SEK(2006) 826} /* KOM/2006/0339 endelig udg. - COD 2006/0114 */


    [pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

    Bruxelles, den 28.6.2006

    KOM(2006) 339 endelig

    2006/0114 (COD)

    MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

    om gennemførelse af Hercule-programmet og om dets forlængelse for perioden 2007-2013

    Forslag til

    EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

    om ændring og forlængelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 804/2004/EF af 21. april 2004 om et EU-handlingsprogram til fremme af aktioner til beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser (Hercule II-programmet)

    (forelagt af Kommissionen) {SEK(2006) 826}

    MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

    om gennemførelse af Hercule-programmet og om dets forlængelse for perioden 2007-2013

    Ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 804/2004/EF af 21. april 2004 indføres et EU-handlingsprogram til fremme af aktioner til beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser (Hercule-programmet). Afgørelsen udgør en basisretsakt i henhold til artikel 49 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget.

    I. Evaluering af gennemførelsen af Hercule-programmet 2004-2005 [se bilag][1]:

    I henhold til artikel 7, litra a), i afgørelse nr. 804/2004/EF forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet senest den 30. juni 2006 en rapport fra OLAF om gennemførelsen af programmet og det formålstjenlige i at videreføre det. Denne meddelelse indeholder konklusionerne fra OLAF-rapporten, og på grundlag heraf fremlægges et forslag til forlængelse og ændring af den gældende afgørelse.

    Ved denne evaluering blev der draget følgende konklusioner:

    - Inden for "teknisk bistand" blev der ydet tilskud til 10 medlemsstater, herunder 4 nye medlemsstater. Disse tilskud har gjort det muligt at yde teknisk bistand til foranstaltninger vedrørende: a) bekæmpelse af svig, som anslås til i alt ca. 800 mio. EUR, b) bekæmpelse af smugling og forfalskning af 100 mio. cigaretter, c) bekæmpelse af smugling af over 2 mia. l benzin eller alkohol. Endvidere blev der afholdt to internationale møder om udveksling af oplysninger om teknisk bistand. På det andet møde var der 109 deltagere, som repræsenterede 54 kompetente nationale myndigheder fra de 25 medlemsstater.

    - Inden for "uddannelse" blev der ydet tilskud til 19 foranstaltninger, heraf 3 i de nye medlemsstater. 2 236 personer fra de 25 medlemsstater, fra tredjelande og EU-institutionerne deltog i eller på anden måde nød godt af disse aktiviteter.

    - Inden for "europæiske juristforbund" blev der ydet tilskud til 28 aktiviteter. 1 852 personer fra de 25 medlemsstater, fra 5 tredjelande og EU-institutionerne deltog i eller på anden måde nød godt af disse aktiviteter.

    Både i og uden for Den Europæiske Union er der sket en generel styrkelse af beskyttelsen af Fællesskabets finansielle interesser. Samarbejdet med de nationale partnere er takket været en målrettet teknisk bistand bl.a. vedrørende udvekslingen af oplysninger og specialiseret faglig viden blevet forbedret og konsolideret, der er sket en kontinuerlig kvalitetsforbedring af uddannelsen af aktører inden for bekæmpelse af svig, og der er foretaget en mere tilbundsgående analyse af de juridiske aspekter, som er resulteret i en bedre fællesskabslovgivning på området.

    På baggrund heraf anbefaler rapporten om gennemførelse af Hercule-programmet:

    1. at forlænge Hercule-programmet for at konsolidere det hidtidige arbejde og give de nye medlemsstater lejlighed til bedre at udnytte programmets muligheder

    2. at udpege en koordinator eller nedsætte et udvalg, som skal overvåge programmets gennemførelse, fastlægge indikatorer til forbedring af evalueringen af aktiviteterne, udveksle oplysninger med henblik på at gennemføre konsekvensanalyser på dette område i fremtiden, bistå med koordineringen af programmets målsætninger, den geografiske fordeling af tilskudsmodtagerne og de opnåede resultater

    3. at fremme deltagelsen af tilskudsmodtagere fra de nye medlemsstater og støtteansøgere, som hidtil ikke er kommet i betragtning for at sikre, at alle programmets målsætninger kan realiseres

    4. at sikre, at de nuværende budgetbevillinger, der er afsat til programmet, opretholdes; hvis der i programmet skal tilføjes nye aktiviteter, skal finansieringsrammen for programmet forhøjes med udgifterne hertil.

    5. at forlænge Hercule-programmet ud over den treårige periode, der er fastsat for det gældende program.

    II. Ved udarbejdelsen af forslaget til afgørelse om ændring og forlængelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 804/2004/EF af 21. april 2004 om et EU-handlingsprogram til fremme af aktioner til beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser (Hercule-programmet) er der netop taget højde for disse anbefalinger.

    Forslaget indeholder desuden bestemmelser om en udvidelse af programmet til at omfatte kontrakter, der tildeles ved udbud, således at alle finansieringsformer inden for beskyttelse af finansielle interesser er omfattet. Hercule II-programmet skal navnlig dække aktioner til bekæmpelse af smugling og forfalskning af cigaretter. Det vil ligeledes blive udvidet til at omfatte visse tredjelande.

    Bilag: OLAF’s “Report on the implementation of the “Hercule” Programme - Article 7 (a) of PE/COUNCIL Decision (804/2004/EC) 21st April 2004”.

    BEGRUNDELSE

    Ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 804/2004/EF af 21. april 2004 indføres et EU-handlingsprogram til fremme af aktioner til beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser (Hercule-programmet). Hercule-programmet udgør en basisretsakt i henhold til artikel 49 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget.

    Hensigten med Hercule-programmet er at sikre ensartet og effektiv beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser og udveksling af eksempler på bedste praksis. Med henblik herpå finansierer programmet tilskud, der ydes til punktuelle initiativer som f.eks. undersøgelser, konferencer eller uddannelsesforanstaltninger og desuden driftstilskud til organer, som er aktive på dette område som f.eks. sammenslutninger til fremme af beskyttelsen af Fællesskabets finansielle interesser.

    I overensstemmelse med artikel 7, litra a), i afgørelse nr. 804/2004/EF har OLAF udarbejdet en rapport om gennemførelsen af programmet og det formålstjenlige i at videreføre det. Da det af gennemførelsesrapporten fremgår, at programmets målsætning er opfyldt, især forbedring af beskyttelsen af Fællesskabets finansielle interesser, blev det i rapportens konklusioner anbefalet at videreføre programmet.

    På baggrund af anbefalingerne i denne rapport har Kommissionen besluttet at fremsætte et forslag om forlængelse og ændring af afgørelse nr. 804/2004/EF for perioden 2007-2013. Der ændres ikke ved hovedmålet for Hercule II-programmet, men programmet foreslås ændret på følgende områder:

    - "Offentlige kontrakter" indføjes i basisretsakten, der hidtil kun har omfattet tilskud. Alle aktionsudgifter til generelle foranstaltninger til bekæmpelse af svig skal således samles i en enkelt basisretsakt, som gør det muligt at rationalisere og forenkle det eksisterende retsgrundlag. Kontrakterne skal ud over indkaldelsen af forslag bidrage til at nå programmets mål. I henhold til EF-traktatens artikel 280, stk. 3, skal medlemsstaterne således som led i samordningen af deres indsats for at beskytte Fællesskabets finansielle interesser sammen med Kommissionen etablere et snævert løbende samarbejde mellem de kompetente myndigheder. Kommissionen iværksætter dette samarbejde bl.a. ved at udvikle og stille særligt it-udstyr til rådighed, udveksle og behandle data, indkøbe specialiseret udstyr og yde teknisk support til overvågning af ulovlige aktiviteter, og den (OLAF) afholder seminarer og konferencer. Indgåelsen af offentlige kontrakter vedrørende bekæmpelse af svig gør det muligt at erhverve goder og tjenesteydelser (som forbliver Fællesskabets ejendom) og at understøtte koordineringen med medlemsstater på dette område. De kontrakter, som er relevante for Hercule-programmet, omfatter "it-support", "teknisk bistand" og "uddannelse, seminarer og konferencer".

    - I denne forbindelse blev det anset for hensigtsmæssigt at sammenlægge budgetposterne for OLAF fra 2007 med undtagelse af budgetposten "AFIS" (budgetpost nr. 24 02 03). Forpligtelses- og betalingsbevillingerne vedrørende de generelle foranstaltninger til bekæmpelse af svig vil således blive opført i en enkelt budgetpost for OLAF for perioden 2007-2013. Dette vil forbedre gennemsigtigheden i tildelingen af midler i form af tilskud eller offentlige kontrakter og understreger den vægt, der lægges på kvaliteten af de afgivne tilbud og udvælgelsesproceduren.

    - Driftstilskuddene er fjernet fra basisretsakten, eftersom der ikke blev ydet tilskud under Hercule-programmet 2004-2006. Det blev således anset for hensigtsmæssigt fortrinsvis at yde finansielle midler til aktioner frem for til organer.

    - Målene for programmets sektorer er klart defineret. Det generelle mål vedrørende bekæmpelse af svig og enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Fællesskabets finansielle interesser, opfyldes gennem specifikke mål fra tre aktivitetssektorer, "teknisk bistand", "uddannelse, seminarer og konferencer" og "it-support".

    - Som følge af den øgede indsats for at bekæmpe cigaretsmugling, herunder Kommissionens og en lang række medlemsstaters indgåelse af aftalen med en stor fabrikant, har det vist sig nødvendigt at præcisere målene for bekæmpelse af smugling og forfalskning a cigaretter. Dette mål stemmer i øvrigt helt i overens med konklusionerne af den risikoanalyse, som OLAF har foretaget i samarbejde med medlemsstaterne. Af analysen af risikoen for svig, som OLAF har foretaget, fremgår det: 1) at der med sikkerhed vil ske en stigning i smuglingen af forfalskede cigaretter i fremtiden, 2) at der inden for Den Europæiske Union vil blive produceret forfalskede cigaretter, 3) at det vil være nødvendigt at udbygge samarbejdet mellem de nationale kompetente myndigheder, 4) at visse ydre grænser kan betragtes som "højrisikoområder", når det drejer sig om ruter til import af forfalskede cigaretter i Fællesskabets indre marked og 5) at det øgede behov for samarbejde og støtte til medlemsstaternes foranstaltninger mod svig understreges af den aftale, der er indgået mellem på den ene side en producent og på den anden medlemsstaterne og Kommissionen om en styrkelse af indsatsen mod forfalskning og smugling af cigaretter.

    - De tiltrædelseslande, der undertegnede tiltrædelsestraktaten den 25. april 2005, samt kandidatlandene, kan deltage i programmet i henhold til et aftalememorandum, der skal udarbejdes i overensstemmelse med de respektive rammeaftaler. For at foranstaltninger til bekæmpelse af svig og enhver anden ulovlig aktivitet til skade for Fællesskabets finansielle interesser, herunder også bekæmpelse af smugling og forfalskning af cigaretter, også kan fremmes uden for Den Europæiske Unions grænser, vil udgifter til deltagelse af repræsentanter for visse tredjelande og lande omfattet af den europæiske naboskabspolitik også kunne komme i betragtning.

    - En videreførelse af programmet vil betyde en konsolidering af de hidtidige resultater. En forlængelse, som er omfattet af de finansielle overslag for 2007-2013, og i hvert fald med mere end tre år vil sikre kontinuitet og stabilitet i Kommissionens (OLAF's) aktiviteter til bekæmpelse af svig.

    Evalueringen har også vist, at der er behov for at forbedre opfølgningen af programmets gennemførelse, f.eks. nedsættelse af et opfølgningsudvalg eller fastsættelse af indikatorer. Disse anbefalinger vil blive anvendt i forvaltningen af programmet, men kræver ikke ændringer i retsgrundlaget.

    2006/0114 (COD)

    Forslag til

    EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

    om ændring og forlængelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 804/2004/EF af 21. april 2004 om et EU-handlingsprogram til fremme af aktioner til beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser (Hercule II-programmet)

    EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 280,

    under henvisning til forslag fra Kommissionen[2],

    under henvisning til udtalelse fra Revisionsretten[3],

    efter proceduren i EF-traktatens artikel 251, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1) Fællesskabet og medlemsstaterne har sat sig som mål at bekæmpe svig og andre ulovlige aktiviteter, der skader Fællesskabets finansielle interesser, herunder smugling og forfalskning af cigaretter.

    (2) Aktioner, hvis formål er at forbedre informationen, gennemføre undersøgelser, tilbyde uddannelsesforanstaltninger og yde teknisk bistand, er i høj grad med til at sikre en bedre beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser.

    (3) Støtte til sådanne initiativer i form af tilskud har i de forløbne år gjort det muligt at styrke Fællesskabets og medlemsstaternes indsats til bekæmpelse af svig og beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser og nå de mål, der er fastsat i Hercule-programmet for perioden 2004-2006.

    (4) I henhold til artikel 7, litra a), i afgørelse nr. 804/2004/EF forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport fra OLAF om gennemførelsen af Hercule-programmet og det formålstjenlige i at videreføre det. Det fremgår af rapportens konklusioner, at målene i Hercule-programmet er blevet opfyldt. I rapporten anbefales det at forlænge programmet for perioden 2007-2013.

    (5) For at konsolidere Fællesskabets og medlemsstaternes indsats til beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser, herunder bekæmpelse af smugling og forfalskning af cigaretter, bør samtlige det nye programs aktionsudgifter til Kommissionens (OLAF's) generelle foranstaltninger til bekæmpelse af svig samles i en enkelt basisretsakt.

    (6) Ydelse af tilskud og indgåelse af offentlige kontrakter til fremme og gennemførelse af programmet bør ske efter bestemmelserne i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 og dens gennemførelsesbestemmelser. Da der ikke tidligere er blevet ydet støtte til initiativerne i form af driftstilskud, bør de udelades af programmet.

    (7) De tiltrædelseslande, der undertegnede tiltrædelsestraktaten den 25. april 2005 samt kandidatlandene, bør kunne deltage i Hercule-programmet i henhold til et aftalememorandum, der skal udarbejdes i overensstemmelse med de respektive rammeaftaler -

    TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

    Artikel 1 -Ændringer

    I Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 804/2004/EF om et EU-handlingsprogram til fremme af aktioner til beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser (Hercule-programmet) foretages følgende ændringer.

    6. I artikel 1 foretages følgende ændringer:

    7. Titlen affattes således:

    "Programmets generelle mål"

    8. Stk. 2, første punktum, affattes således:

    Målet med programmet er at medvirke til at beskytte Fællesskabets finansielle interesser ved fremme af aktioner efter de generelle kriterier, der omhandles i bilaget.

    9. Følgende artikel 1 a med titlen "Programmets sektorspecifikke mål" indsættes:

    "Inden for de generelle mål fastsættes følgende sektorspecifikke mål for beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser, herunder bekæmpelse af smugling og forfalskning af cigaretter:

    10. For sektoren "teknisk bistand": udvikling og forbedring af undersøgelsesmetoder og tekniske hjælpemidler til bekæmpelse af svig og forbedring af kvaliteten af den tekniske og operationelle support i undersøgelserne.

    11. For sektoren "uddannelse, seminarer og konferencer": 1) fremme og forbedring af samarbejdet mellem medlemsstaterne og Fællesskabet via en bedre forståelse af Fællesskabets og medlemsstaternes mekanismer ved hjælp af udveksling af erfaringer mellem medlemsstaternes myndigheder og udbredelse af viden, navnlig operationel viden, 2) fremme og forbedring af samarbejdet mellem praktikere og teoretikere, bevidstgørelse af dommere, anklagere og andre jurister.

    12. For sektoren "it-support:" tilvejebringelse af oplysninger og support til aktiviteter vedrørende adgang til information, data og datakilder.

    13. I artikel 2 foretages følgende ændringer:

    14. Titlen affattes således:

    "Fællesskabsfinansiering".

    15. Stk. 1 indsættes:

    "1. Fællesskabsfinansieringen kan antage følgende former:

    - tilskud

    - offentlige kontrakter.

    16. Stk. 2 og 3 affattes således:

    "Fællesskabsfinansieringen i form af offentlige kontrakter eller ydelse af tilskud omfatter aktionsudgifter til foranstaltninger til beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser".

    17. I artikel 3 foretages følgende ændringer:

    18. Litra a) affattes således:

    "de tiltrædelseslande, der undertegnede tiltrædelsestraktaten den 25. april 2005".

    19. Litra c) og d) udgår og som nyt litra c) indsættes:

    "de kandidatlande, der er associeret med Den Europæiske Union i overensstemmelse med betingelserne i associeringsaftalerne eller tillægsprotokollerne om deltagelse i Fællesskabets programmer, der er indgået med eller vil blive indgået med disse lande."

    20. I artikel 4 foretages følgende ændringer:

    21. Titlen affattes således:

    "Gennemførelse".

    22. Stk. 1 affattes således:

    « 1. Fællesskabsfinansieringen sker i overensstemmelse med Rådets forordning EF/Euratom nr. 1605/2002 af 25. juni 2002."

    23. Stk. 3 udgår.

    24. I artikel 5 foretages følgende ændringer:

    Stk. 2 udgår.

    25. I artikel 6 foretages følgende ændringer:

    26. Stk. 1 affattes således:

    "Nærværende program forlænges fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2013."

    27. Stk. 2 affattes således:

    "Finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet er for perioden fra 2007 til 2013 på 98 525 000 EUR."

    28. I artikel 7 foretages følgende ændringer:

    29. Litra a) affattes således:

    "senest den 31. december 2010 en rapport fra OLAF om gennemførelsen af programmet og det formålstjenlige i at videreføre det"

    30. Litra b) affattes således:

    "senest den 31. december 2014 en rapport fra OLAF om, hvordan programmets målsætninger er blevet opfyldt. I denne rapport, der er baseret på de resultater, som tilskudsmodtagerne har opnået, evalueres især deres effektivitet ved gennemførelsen af de mål, der er fastsat i artikel 1 og i bilaget."

    31. Bilagets punkt 1, "Støttede aktiviteter", affattes således:

    "Formålet med det generelle mål, der er fastsat i artikel 1, og de sektorspecifikke mål, der er fastsat i artikel 1 a, er at forstærke Fællesskabets indsats til forebyggelse og bekæmpelse af svig, der er til skade for Fællesskabets finansielle interesser, herunder bekæmpelse af smugling og forfalskning af cigaretter, ved at fremme aktioner udført af enheder, der arbejder i dette øjemed.

    De aktioner, der bidrager til styrkelse og effektivisering af Fællesskabets aktiviteter, jf. artikel 2, er bl.a. følgende:

    32. afholdelse af seminarer og konferencer

    33. fremme af videnskabelige undersøgelser af Fællesskabets politikker vedrørende beskyttelse af dets finansielle interesser

    34. samordning af aktiviteter med henblik på beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser (møder)

    35. uddannelse og bevidstgørelse, bl.a. i forbindelse med fælles overvågningsforanstaltninger

    36. fremme af udveksling af fagpersonale

    37. udvikling og tilrådighedsstillelse af specifikke it-redskaber; bearbejdning af data

    38. teknisk bistand, herunder indkøb af udstyr

    39. fremme og udbygning af dataudveksling

    40. tilvejebringelse af information og support til aktiviteter vedrørende adgang til information, data og datakilder

    41. indkøb af teknisk specialudstyr og teknisk support til overvågning af ulovlige aktiviteter i forbindelse med bekæmpelse af svig."

    42. I bilagets punkt 2 foretages følgende ændringer:

    43. I første afsnit ændres udtrykket "et tilskud fra Fællesskabet" til:

    "fællesskabsfinansiering (offentlig kontrakt eller tilskud)"

    44. Tredje afsnit udgår.

    45. I bilagets punkt 3 foretages følgende ændringer:

    Afsnittet affattes således:

    "De organer, der modtager et tilskud til en aktion i henhold til punkt 2, udvælges på grundlag af indkaldelser af forslag."

    46. I bilagets punkt 4 foretages følgende ændringer:

    Afsnittet affattes således:

    "Ansøgningerne om tilskud til aktioner evalueres på grundlag af:"

    47. I bilagets punkt 5 foretages følgende ændringer:

    48. Andet afsnit affattes således:

    "Desuden er udgifterne i forbindelse med deltagelse af repræsentanter fra Balkan-lande, som deltager i stabiliserings- og associeringsprocessen for landene i Sydøsteuropa(1), Den Russiske Føderation, lande omfattet af den europæiske naboskabspolitik(2) og visse andre tredjelande, hvormed Fællesskabet har indgået en aftale om gensidig bistand på toldområdet, støtteberettiget."

    49. Fodnote 2 affattes således:

    "Algeriet, Armenien, Aserbajdsjan, Belarus, Den Palæstinensiske Myndighed, Egypten, Georgien, Israel, Jordan, Libanon, Libyen, Marokko, Moldavien, Syrien, Tunesien, Ukraine."

    50. I bilagets punkt 6 foretages følgende ændringer:

    51. Første punktum i punkt 6.1 udgår.

    52. Punkt 6.2 affattes således:

    Kommissionen kan enten direkte ved hjælp af en af sine medarbejdere eller via et andet kvalificeret eksternt organ efter eget valg foretage en kontrol af anvendelsen af fællesskabsfinansieringen. Disse kontroller kan foretages i hele aftalens løbetid og i en periode på 5 år regnet fra tidspunktet for sidste udbetaling. Resultaterne af disse kontroller kan føre til, at Kommissionen træffer beslutning om tilbagebetaling."

    Artikel 2 Ikrafttræden

    Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende .

    Udfærdiget i Bruxelles, den [...].

    På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

    Formand Formand

    FINANSIERINGSOVERSIGT TIL FORSLAGET

    1. FORSLAGETS BETEGNELSE:

    Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om ændring og forlængelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 804/2004/EF af 21. april 2004 om et EU-handlingsprogram til fremme af aktioner til beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser (Hercule II-programmet).

    2. ABM/ABB-RAMME

    Politikområder og dermed forbundne aktiviteter:

    24 02 Bekæmpelse af svig.

    3. Budgetposter

    3.1. Budgetposternes nummer og tekst (aktionsposter og dermed forbundne poster vedrørende teknisk og administrativ bistand (tidl. B..A-poster)):

    24 020 1 Generelle foranstaltninger til bekæmpelse af svig — Hercule II.

    3.2. Foranstaltningens og de finansielle virkningers varighed:

    7 år (2007-2013).

    3.3. Budgetoplysninger:

    Budget-post | Udgifternes art | Nye | EFTA-bidrag | Bidrag fra ansøgerlandene | Udgiftsområ-de i de finansielle overslag |

    24 020 1 | Ikke-oblig. | Opdelte | NEJ | JA | JA | Nr. 1a) |

    4. SAMMENFATNING AF RESSOURCERNE

    4.1. Finansielle ressourcer

    4.1.1. Sammenfatning af forpligtelsesbevillinger (FB) og betalingsbevillinger (BB)

    i mio. EUR (3 decimaler)

    Udgiftstype | Punkt | År n | n + 1 | n + 2 | n + 3 | n + 4 | n + 5 og ff. | I alt |

    Driftsudgifter[4] |

    Forpligtelses-bevillinger (FB) | 8.1. | a | 13,725 | 13,8 | 14 | 14,1 | 14,2 | 28,7 | 98,525 |

    Betalingsbe-villinger (BB) | b | 11 | 11 | 11,5 | 11,5 | 11,6 | 41,925 | 98,525 |

    Administrative udgifter inden for referencebeløbet[5] |

    Teknisk og administrativ bistand (IOB) | 8.2.4. | c |

    SAMLET REFERENCEBELØB |

    Forpligtelsesbevillinger | a+c | 13,725 | 13,8 | 14 | 14,1 | 14,2 | 28,7 | 98,525 |

    Betalingsbe-villinger | b+c | 11 | 11 | 11,5 | 11,5 | 11,6 | 41,925 | 98,525 |

    Administrative udgifter, der ikke er medtaget i referencebeløbet[6] |

    Personaleres-sourcer og dermed forbundne udgifter (IOB) | 8.2.5. | d | 0,864 | 0,864 | 0,864 | 0,864 | 0,864 | 1,728 | 6,0480 |

    Administrati-ve udgifter, undtagen udgifter til personaleres-sourcer og dermed forbundne udgifter, ikke medtaget i referencebeløbet (IOB) | 8.2.6. | e | 0,035 | 0,035 | 0,035 | 0,035 | 0,035 | 0,070 | 0,245 |

    Samlede anslåede finansielle omkostninger ved foranstaltningen |

    FB I ALT, inkl. udgifter til personale-ressourcer | a + c + d + e | 14,624 | 14,699 | 14,899 | 14,999 | 15,099 | 30,498 | 104,818 |

    BB I ALT, inkl. udgifter til personale-ressourcer | b + c + d + e | 11,899 | 11,899 | 12,399 | 12,399 | 12,499 | 43,723 | 104,818 |

    Samfinansiering

    Hvis forslaget indebærer samfinansiering med medlemsstaterne eller med andre organer (oplys hvilke), angives der et skøn i tabellen nedenfor over beløbet for denne samfinansiering (der kan indsættes flere rækker, hvis der forventes samfinansiering med flere organer):

    i mio. EUR (3 decimaler)

    Samfinansierende organ | År n | n + 1 | n + 2 | n + 3 | n + 4 | n + 5 og ff. | I alt |

    …………………… | f |

    FB I ALT, inkl. samfinansiering | a+c+d+e+f |

    4.1.2. Forenelighed med den finansielle programmering

    ( Forslaget er foreneligt med den gældende finansielle programmering.

    ( Forslaget kræver omprogrammering af det relevante udgiftsområde i de finansielle overslag.

    ( Forslaget kan kræve anvendelse af bestemmelserne i den interinstitutionelle aftale[7] (dvs. fleksibilitetsinstrumentet eller revision af de finansielle overslag).

    4.1.3. Finansielle virkninger på indtægtssiden

    ( Forslaget har ingen indflydelse på indtægterne

    ( Forslaget har finansielle virkninger - virkningerne for indtægterne er som følger:

    i mio. EUR (1 decimal)

    Forud for foran-stalt-ningen[År n-1] | Efter foranstaltningens iværksættelse |

    Personaleressourcer i alt | 8 | 8 | 8 | 8 | 8 | 8 |

    5. SÆRLIGE FORHOLD OG MÅL

    5.1. Behov, der skal dækkes på kort eller lang sigt

    Kommissionen (OLAF) stiller den nødvendige support og tværfaglige tekniske knowhow til rådighed for medlemsstaterne for at bistå dem i bekæmpelsen af svig, herunder bekæmpelsen af cigaretsmugling. Den bestræber sig på at bidrage til udformningen af EU's strategi til bekæmpelse af svig og ulovlige aktiviteter og tager de nødvendige initiativer til at forbedre den relevante lovgivning.

    Hovedmålene er:

    1. at forbedre samarbejdet gennem en bedre forståelse af de nationale, internationale og EU-interne mekanismer inden for bekæmpelse af svig. Kommissionen anser det for væsentligt at støtte medlemsstaternes foranstaltninger mod svig, herunder bekæmpelsen af cigaretsmugling, navnlig ved at samfinansiere uddannelsesforanstaltninger i form af workshops, seminarer, konferencer og udveksling af personale.

    2. at forbedre samarbejdet mellem de kompetente nationale myndigheder inden for bekæmpelse af svig. I denne forbindelse anser Kommissionen (OLAF) det for væsentligt at støtte nationale organer, de bekæmper svig, især ved at samfinansiere anskaffelsen af avanceret teknisk udstyr til bekæmpelse af svig.

    5.2. Merværdien af Fællesskabets engagement og forslagets sammenhæng med andre finansielle instrumenter og eventuel synergi

    Uddannelse, konferencer og seminarer vedrørende bekæmpelse af svig: Aktiviteten spiller en vigtig rolle ved at informere medlemsstaternes myndigheder om OLAF's opgaver og behovet for aktivt at beskytte Fællesskabets finansielle interesser. Komplementære foranstaltninger indgår i Agis- og Fiscalis-programmet.

    Teknisk bistand vedrørende bekæmpelse af svig: Aktiviteten spiller en vigtig rolle i støtten til de nationale retshåndhævende myndigheder, der herved får mulighed for at anvende nye hjælpemidler og metoder i bekæmpelsen af svig og modtage bistand hertil. Aktiviteten styrker også samarbejdet mellem myndighederne, der herved får mulighed for at anvende avancerede tekniske hjælpemidler til bekæmpelse af svig. Den er samtidigt et diskussionsforum vedrørende tekniske metoder til bekæmpelse af svig, herunder cigaretsmugling og korruption, for hvilke der ikke findes andre fora. Koordineringen med Europols mål og opgaver vil løbende blive overvåget for at undgå overlapning mellem programmets aktiviteter og Europols arbejde.

    5.3. Forslagets mål, forventede resultater og øvrige indikatorer set i forbindelse med ABM-rammen

    Bevidstgørelse, forbedret samarbejde, antallet af deltagere i uddannelsesforanstaltninger, etablering af nye samarbejdsnetværk, afholdelse af møder, udbredelse af information, retssammenlignende undersøgelser, udvidelse af mulighederne for at løse tekniske problemer, information om nye metoder.

    5.4. Gennemførelsesmetode (vejledende)

    ( Central forvaltning

    ( Direkte af Kommissionen:

    ( Indirekte ved delegation til:

    ( Forvaltningsorganer

    ( Organer oprettet af Fællesskaberne, jf. artikel 185 i finansforordningen

    ( Nationale organer/organer med forpligtelse til offentlig tjeneste

    ( Fælles eller decentral forvaltning

    ( med medlemsstaterne

    ( med tredjelande

    ( Fælles forvaltning med internationale organisationer (angiv nærmere)

    Relevante bemærkninger:

    6. OVERVÅGNING OG EVALUERING

    6.1. Overvågningssystem

    Overvågning og evaluering er kontinuerlige processer og justeres løbende. Overvågningssystemet er fuldt operationelt fra starten og anvendes gennem hele forløbet frem til den endelige rapport.

    Følgende evalueringer skal foretages:

    • Alle forslag underkastes en forudgående evaluering i et udvalg bestående af personer med erfaring inden for dette tilskudsprogram og i budgetspørgsmål. Hvert forslag gives en bedømmelse og vægtes, og de endelige afgørelser vil blive truffet på evalueringsudvalgets møde(r).

    • Evaluering foretaget af modtageren på grundlag af en standardevalueringsformular leveret af Kommissionen (OLAF).

    • Evaluering på stedet for at kontrollere, at foranstaltningen finder sted, at den dækker de emner, der er nævnt i forslaget, at det/den følger projektet/programmet, der er beskrevet i forslaget.

    • Evaluering på stedet for at kontrollere, at anskaffelsen har fundet sted, at udstyret er driftsklart og svarer til bestemmelserne. I denne forbindelse foretages også stikprøvekontrol af den nationale andel.

    • Kommissionen (OLAF) foretager en endelig evaluering af foranstaltningen, aktionen, den tekniske bistand.

    6.2. Evaluering

    6.2.1. Forudgående evaluering

    I 2005 blev en intern forudgående evaluering af Hercule-programmet baseret på evalueringsrapporter vedrørende projekter, der blev gennemført i perioden 2003-2005.

    6.2.2. Forholdsregler efter en midtvejsevaluering eller efterfølgende evaluering (konklusioner, der kan drages af lignende tidligere erfaringer)

    Konklusioner, der er draget af tidligere erfaringer, indgår i grundlaget for enhver evaluering.

    For at forbedre gennemførelsen af programmet for så vidt angår dets aktivitetssektorer, er resultaterne blevet anvendt som reference for kommende foranstaltninger.

    6.2.3. Regler for fremtidige evalueringer og deres hyppighed

    Løbende (hvert projekt, hvert år).

    7. FORHOLDSREGLER MOD SVIG

    For at beskytte Fællesskabets finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder foretager Kommissionen de kontroller og inspektioner på stedet, som er omhandlet i dette program i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder. Om nødvendigt gennemfører Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) undersøgelser i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999.

    8. RESSOURCER

    8.1. Finansielle omkostninger i forbindelse med forslagets mål

    Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (3 decimaler)

    År n | År n+1 | År n+2 | År n+3 | År n+4 | År n+5 |

    Tjeneste-mænd eller midlertidigt ansatte[8] (XX 01 01) | A*/AD | 1,5 | 1,5 | 1,5 | 1,5 | 1,5 | 1,5 |

    B*, C*/AST | 6,5 | 6,5 | 6,5 | 6,5 | 6,5 | 6,5 |

    Personale[9], der finansieres over art. XX 01 02 |

    Andet personale[10], der finansieres over art. XX 01 04/05 |

    I ALT | 8 | 8 | 8 | 8 | 8 | 8 |

    Behovet for menneskelige og administrative ressourcer dækkes inden for tildelingen til den administrerende tjeneste i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure.

    8.2.2. Opgavebeskrivelse

    AD-personale:

    Anvisningsberettiget, udarbejdelse af basisretsakt, udarbejdelse af finansieringsafgørelser, tilsyn med gennemførelse af programmet, udpegning af evalueringsudvalg, beslutningstagning om finansiering.

    AST-personale:

    Gennemførelse af programmet/projektforvaltning

    • gennemførelse af finansieringsafgørelser (udformning og opdatering af materiale til indkaldelse af forslag, vejledning for ansøgere samt ansøgningsblanketter)

    • offentliggørelse af indkaldelse af forslag på Kommissionens (OLAF's) netsted

    • rådgivning af ansøgere

    • levering af al relevant materiale til medlemmerne af evalueringsudvalget

    • opfølgning af evalueringsudvalgets anbefaling

    • udarbejdelse og gennemgang af relevant materiale til ansøgere, der har fået adgang til at deltage

    • support til og løbende kontakt med modtagere om alle spørgsmål vedrørende projektgennemførelse (tekniske og finansielle spørgsmål)

    • evaluering af projekter på grundlag af evalueringsbesøg, projektrapporter, meningstilkendegivelser fra personer og Kommissionens (OLAF's) personale, som har deltaget i uddannelsesforanstaltningen

    • formidling af projektresultater inden for Kommissionen (OLAF)

    • kontrol af alle finansielle dokumenter og rapporter for at validere finansielle transaktioner (forpligtelser, betalinger og eventuelt indtægtsordrer)

    • sekretariatsfunktioner og support i forbindelse med alle opgaver, der følger af foranstaltningen

    • forpligtelser, betalinger og eventuelt indtægtsordrer.

    8.2.3. Kilde til personaleressourcer (vedtægtsomfattede)

    ( Stillinger, der i øjeblikket er afsat til forvaltningen af programmet, og som skal erstattes eller forlænges

    ( Stillinger, der er forhåndsallokeret i forbindelse med APS/FBF-proceduren for år n

    ( Stillinger, hvorom der skal ansøges i forbindelse med den næste APS/FBF-procedure

    ( Stillinger, som skal omfordeles under anvendelse af eksisterende ressourcer inden for den pågældende tjeneste (intern omfordeling)

    ( Stillinger, der er nødvendige i år n, men ikke forudset i APS/FBF-proceduren for det pågældende år

    8.2.4. Andre administrative udgifter, der er medtaget i referencebeløbet (XX 01 04/05 – udgifter til administrativ forvaltning)

    i mio. EUR (3 decimaler)

    Budgetpost (nummer og betegnelse) | År n | År n+1 | År n+2 | År n+3 | År n+4 | År n+5 og ff. | I ALT |

    Anden teknisk og administrativ bistand |

    - intern |

    - ekstern |

    Teknisk og administrativ bistand i alt |

    8.2.5. Udgifter til personaleressourcer og dermed forbundne udgifter, der ikke er medtaget i referencebeløbet

    i mio. EUR (3 decimaler)

    Arten af personaleressourcer | År n | År n+1 | År n+2 | År n+3 | År n+4 | År n+5 og ff. |

    Tjenestemænd og midlertidigt ansatte (XX 01 01) | 0,864 | 0,864 | 0,864 | 0,864 | 0,864 | 1,728 |

    Personale finansieret over artikel XX 01 02 (hjælpeansatte, nationale eksperter, kontraktansatte osv.) (oplys budgetpost) |

    Samlede udgifter til personaleressourcer og dermed forbundne udgifter (IKKE medtaget i referencebeløbet) | 0,864 | 0,864 | 0,864 | 0,864 | 0,864 | 1,728 |

    Beregning – tjenestemænd og midlertidigt ansatte |

    8 personaleomkostninger * 108 000 EUR = 864 00 * 7 år = 6 048 000 EUR |

    Beregning – personale, der finansieres over art. XX 01 02 |

    8.2.6. Andre administrative udgifter, der ikke er medtaget i referencebeløbet i mio. EUR (3 decimaler) |

    År n | År n+1 | År n+2 | År n+3 | År n+4 | År n+5 og ff. | I ALT |

    XX 01 02 11 01 – Tjenesterejser | 0,035 | 0,035 | 0,035 | 0,035 | 0,035 | 0,070 | 0,245 |

    XX 01 02 11 02 – Møder og konferencer |

    XX 01 02 11 03 - Udvalg |

    XX 01 02 11 04 – Undersøgelser og høringer |

    XX 01 02 11 05 - Informationssystemer |

    2 Andre forvaltningsudgifter i alt (XX 01 02 11) |

    3 Andre udgifter af administrativ karakter (angiv hvilke, herunder budgetpost) |

    Administrative udgifter i alt, undtagen udgifter til personaleressourcer og dermed forbundne udgifter (IKKE medtaget i referencebeløbet) | 0,035 | 0,035 | 0,035 | 0,035 | 0,035 | 0,070 | 0,245 |

    Beregning – Andre administrative udgifter, der ikke er medtaget i referencebeløbet |

    Udgifter til tjenesterejser baseret på budgetgennemførelsen i 2004, 2005 og budgetoverslaget for 2006. |

    [1] OLAF’s “Report on the implementation of the “Hercule” Programme - Article 7 (a) of PE/COUNCIL Decision (804/2004/EC) 21st April 2004” (SEK 2006/826).

    [2] EUT C […] af […], s. […].

    [3] EUT C […] af […], s. […].

    [4] Udgifter, som ikke henhører under kapitel xx 01 i afsnit xx.

    [5] Udgifter inden for artikel xx 01 04 i afsnit xx.

    [6] Udgifter, som ikke henhører under artikel xx 01 04 eller xx 01 05.

    [7] Se punkt 19 og 24 i den interinstitutionelle aftale.

    [8] Udgifter, der IKKE er medtaget i referencebeløbet.

    [9] Udgifter, der IKKE er medtaget i referencebeløbet.

    [10] Udgifter, der er medtaget i referencebeløbet.

    Top