Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52006PC0258

Forslag til Rådets direktiv om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af kalve (kodificeret udgave)

/* KOM/2006/0258 endelig udg. - CNS 2006/0097 */

52006PC0258

Forslag til Rådets direktiv om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af kalve (kodificeret udgave) /* KOM/2006/0258 endelig udg. - CNS 2006/0097 */


[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 1.6.2006

KOM(2006) 258 endelig

2006/0097 (CNS)

Forslag til

RÅDETS DIREKTIV

om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af kalve (kodificeret udgave)

(forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

1. I forbindelse med Borgernes Europa lægger Kommissionen stor vægt på at forenkle fællesskabslovgivningen for at gøre den klarere og lettere tilgængelig for almindelige borgere, således at de får nye muligheder og kan udnytte de specifikke rettigheder, som fællesskabslovgivningen giver dem.

Dette mål kan ikke nås, så længe en lang række bestemmelser, som er blevet ændret gentagne gange, ofte ganske væsentligt, stadig ikke er samlet, men skal findes dels i den oprindelige retsakt og dels i senere ændringsretsakter. Det er således nødvendigt at foretage omfattende undersøgelser af mange forskellige dokumenter, der skal sammenholdes, før det kan fastslås, hvilke regler der gælder.

Som følge heraf er det af afgørende betydning, at bestemmelser, der ofte er blevet ændret, kodificeres, hvis fællesskabslovgivningen skal være klar og gennemsigtig.

2. Den 1. april 1987 besluttede Kommissionen[1] derfor at pålægge sine medarbejdere at kodificere alle retsakter senest efter den tiende ændring af dem, idet den understregede, at dette var et minimumskrav, og at tjenestegrenene skulle bestræbe sig på at kodificere de tekster, de var ansvarlige for, med endnu kortere mellemrum for at sikre, at fællesskabsreglerne var klare og lette at forstå.

3. Dette blev bekræftet i formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Edinburgh (december 1992)[2], hvori det understreges, at en kodifikation er vigtig, fordi den giver sikkerhed med hensyn til, hvilke retsforskrifter der gælder vedrørende et bestemt spørgsmål på et bestemt tidspunkt.

Kodifikationen skal foretages under fuldstændig overholdelse af Fællesskabets normale lovgivningsprocedure.

Eftersom der ved kodifikation ikke må foretages nogen ændringer af indholdet i de berørte retsakter, har Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen i en interinstitutionel aftale af 20. december 1994 fastsat, at der kan anvendes en hasteprocedure til hurtig vedtagelse af de kodificerede retsakter.

4. Formålet med dette forslag er at foretage en kodifikation af Rådets direktiv 91/629/EØF af 19. november 1991 om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af kalve[3]. Det nye direktiv træder i stedet for de forskellige retsakter, som er indarbejdet i det[4]; forslaget ændrer ikke indholdet af de retsakter, der kodificeres, men er blot en sammenskrivning af dem, og der foretages kun de formelle ændringer , der er nødvendige af hensyn til selve kodifikationen.

5. Forslaget til kodifikation er udarbejdet på grundlag af en foreløbig konsolidering på alle de officielle sprog af direktiv 91/629/EØF og retsakterne om ændring heraf, som er foretaget af Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer ved hjælp af et edb-system . Hvor artiklerne har fået nye numre, vises sammenhængen mellem de gamle og de nye numre i en tabel i bilag III til det kodificerede direktiv.

ê 91/629/EØF (tilpasset)

2006/0097 (CNS)

Forslag til

RÅDETS DIREKTI

om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af kalve

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel Ö 37 Õ,

under henvisning til forslag fra Kommissionen[5],

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet[6], og

ud fra følgende betragtninger:

ê

(1) Rådets direktiv 91/629/EØF af 19. november 1991 om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af kalve[7] er blevet ændret væsentligt ved flere lejligheder[8]. Direktivet bør af klarheds- og rationaliseringshensyn kodificeres.

ê 91/629/EØF Betragtning 1 (tilpasset)

(2) Ö De fleste Õ medlemsstater har ratificeret den europæiske konvention om beskyttelse af dyr under opdræt. Fællesskabet har også godkendt konventionen ved Rådets afgørelse 78/923/EØF[9].

ê 91/629/EØF

(3) Kalve er som levende dyr anført på listen over varer i traktatens bilag I.

(4) Kalveopdræt udgør en integrerende del af landbrugets aktiviteter. Det er en indkomstkilde for en del af landbrugsbefolkningen.

(5) Forskelle, som kan fordreje konkurrencevilkårene, hindrer, at den fælles markedsordning for kalve og afledte produkter kan fungere tilfredsstillende.

(6) Der bør derfor fastsættes fælles mindstekrav med hensyn til beskyttelse af avls- og fedekalve for at sikre en rationel produktionsudvikling.

ê 97/2/EF Betragtning 4

(7) Det er videnskabeligt anerkendt, at kalve bør holdes i omgivelser, der svarer til deres behov som flokdyr. De bør derfor opdrættes gruppevis. Kalve har, uanset om de opstaldes gruppevis eller i enkeltbokse, behov for plads nok til at røre sig, til kontakt med andet kvæg og til normale bevægelser, når de står eller ligger.

ê 91/629/EØF Betragtning 7

(8) De officielle myndigheder, producenterne, forbrugerne og andre bør holdes underrettet om udviklingen på dette område. Kommissionen bør følgelig på grundlag af en udtalelse fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet aktivt fortsætte den videnskabelige forskning for at finde frem til det eller de opdrætssystemer, som bedst kan sikre kalvenes velfærd. Der bør derfor fastlægges en foreløbig periode, inden for hvilken Kommissionen kan udføre denne opgave.

ê

(9) De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen[10].

(10) Nærværende direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag II, del B, angivne frister for gennemførelse i national ret af direktiverne -

ê 91/629/EØF

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

I dette direktiv fastsættes mindstekrav med hensyn til beskyttelse af kalve, der holdes indelukket med henblik på avl og opfedning.

Artikel 2

I dette direktiv forstås ved:

1) ”kalve”: et kreatur på indtil seks måneder

2) ”kompetent myndighed”: den kompetente myndighed i henhold til artikel 2, nr. 6), i Rådets direktiv 90/425/EØF[11].

Artikel 3

ê 97/2/EF Artikel 1, nr. 1)

1. Følgende bestemmelser gælder for alle nyopførte og genopførte bedrifter og bedrifter, der tages i brug for første gang efter den 1. januar 1998:

a) kalve må ikke holdes i enkeltbokse efter otteugersalderen, medmindre en dyrlæge har attesteret, at deres helbred eller adfærd kræver, at de holdes isoleret for at blive behandlet. En enkeltboks til en kalv skal være mindst lige så bred som den stående kalvs højde over skulderkammen, og den skal være mindst lige så lang som kalvens kropslængde målt fra mulens forkant til den bageste del af Tuber ischii (sædebensknuden) multipliceret med 1,1.

Enkeltbokse til kalve (med undtagelse af bokse, der benyttes til isolering af syge dyr) må ikke være forsynet med massive vægge, men skal være forsynet med skillevægge med åbninger, der giver kalvene mulighed for at se og røre andre kalve

b) når kalvene opdrættes gruppevis, skal hver kalv have et frit areal på mindst 1,5 m2 for hver kalv med en levende vægt på over 150 kilo, på mindst 1,7 m2 for hver kalv med en levende vægt på over 150 kilo, men på under 220 kilo, og på mindst 1,8 m2 for hver kalv med en levende vægt på over 220 kg.

Bestemmelserne i første afsnit gælder dog ikke for:

a) bedrifter med mindre end seks kalve

b) ammekalve, der holdes hos moderen.

2. Bestemmelserne i stk. 1 gælder for alle bedrifter fra den 31. december 2006.

ê 91/629/EØF

è1 97/2/EF Artikel 1, nr. 4)

Artikel 4

Medlemsstaterne sørger for, at kalveopdræt sker i overensstemmelse med de almindelige bestemmelser, der er fastsat i bilag I.

Artikel 5

Forskrifterne i bilag I kan ændres efter den i artikel 10, stk. 2, omhandlede procedure for at tage hensyn til den videnskabelige udvikling.

Artikel 6

Senest è1 den 1. januar 2006 ç forelægger Kommissionen Rådet en rapport, der udarbejdes på grundlag af en udtalelse fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, om det eller de intensive opdrætssystemer, der ud fra et patologisk, zooteknisk, fysiologisk og adfærdsmæssigt synspunkt opfylder kravene til kalves velfærd, samt om de forskellige systemers samfundsøkonomiske følgevirkninger, ledsaget af relevante forslag, der bygger på rapportens konklusioner.

Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal om disse forslag senest tre måneder efter deres forelæggelse.

Artikel 7

1. Medlemsstaterne sørger for, at der under den kompetente myndigheds ansvar føres kontrol for at sikre, at bestemmelserne i dette direktiv overholdes.

Denne kontrol, som kan finde sted i forbindelse med kontrol i andet øjemed, skal hvert år omfatte et antal statistisk repræsentative stikprøver af de forskellige opdrætssystemer i hver medlemsstat.

2. Kommissionen opstiller efter den i artikel 10, stk. 2, omhandlede procedure en kodeks med regler for gennemførelse af den kontrol, der er omhandlet i stk. 1 i denne artikel.

3. Medlemsstaterne underretter hvert andet år inden den sidste arbejdsdag i april, og første gang inden den 30. april 1996, Kommissionen om resultaterne af den kontrol, der er gennemført i de foregående to år i overensstemmelse med denne artikel, herunder antallet af kontrolbesøg i forhold til antallet af bedrifter på deres område.

Artikel 8

For at kunne indføres i Fællesskabet skal dyr fra et tredjeland ledsages af et certifikat udstedt af den kompetente myndighed i det pågældende land, hvorved det attesteres, at de mindst har fået en lige så god behandling som den, der i henhold til dette direktiv skal gives dyr af fællesskabsoprindelse.

Artikel 9

Veterinærsagkyndige fra Kommissionen kan, hvis det er nødvendigt for en ensartet gennemførelse af dette direktiv, foretage kontrol på stedet i samarbejde med de kompetente myndigheder. Ved denne lejlighed skal de personer, der udfører kontrollen, selv træffe særlige hygiejneforanstaltninger for at udelukke enhver risiko for overførsel af sygdomme.

Den medlemsstat, på hvis område der foretages kontrol, skal på enhver måde bistå de sagkyndige i den udstrækning, det er nødvendigt for udførelsen af disses opgaver. Kommissionen underretter den pågældende medlemsstats kompetente myndighed om resultatet af den foretagne kontrol.

Den pågældende medlemsstats kompetente myndighed skal træffe de foranstaltninger, som måtte vise sig nødvendige i betragtning af resultaterne af den foretagne kontrol.

For så vidt angår forbindelserne med tredjelande finder bestemmelserne i kapitel III i Rådets direktiv 91/496/EØF[12] anvendelse.

De almindelige gennemførelsesbestemmelser til denne artikel fastsættes efter den i artikel 10, stk. 2, omhandlede procedure.

ê 806/2003 Artikel 3 og bilag III, nr. 25)

Artikel 10

1. Kommissionen bistås af Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed nedsat ved artikel 58 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002[13], i det følgende benævnt ”komitéen”.

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF.

Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.

3. Komitéen vedtager selv sin forretningsorden.

ê 91/629/EØF

Artikel 11

Medlemsstaterne kan for så vidt angår beskyttelse af kalve og under overholdelse af traktatens almindelige bestemmelser på deres område opretholde eller indføre strengere bestemmelser end dette direktivs bestemmelser. De underretter Kommissionen om enhver sådan foranstaltning.

ê

Artikel 12

Direktiv 91/629/EØF, som ændret ved de retsakter, der er nævnt i bilag II, del A, ophæves, uden at dette berører medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag II, del B, angivne frister for gennemførelse i national ret af direktiverne.

Henvisninger til det ophævede direktiv gælder som henvisninger til nærværende direktiv og læses efter sammenligningstabellen i bilag III.

Artikel 13

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende .

ê 91/629/EØF

Artikel 14

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Rådets vegne

Formand

[…]

ê 91/629/EØF

BILAG I

1. De materialer, der anvendes til stalde, navnlig bokse og inventar, som kalvene kan komme i kontakt med, må ikke være skadelige for kalvene og skal kunne rengøres og desinficeres effektivt.

2. Indtil der er indført fællesskabsbestemmelser på området, skal de elektriske installationer være anbragt i overensstemmelse med gældende nationale bestemmelser for at undgå, at kalvene får elektriske stød.

3. Bygningens isolering, opvarmning og ventilation skal sikre, at luftcirkulation, støvindhold, temperatur, relativ luftfugtighed og koncentrationer af luftarter holdes på et niveau, som ikke er skadeligt for kalvene.

4. Alt automatiseret eller mekanisk udstyr, der er påkrævet for kalvenes sundhed og velfærd, skal kontrolleres mindst en gang daglig. Hvis der opdages defekter, skal disse straks udbedres, og hvis det ikke lader sig gøre, skal der træffes passende foranstaltninger til at sikre kalvenes sundhed og velfærd, indtil defekten er udbedret, bl.a. ved hjælp af alternative metoder til fodring og bevarelse af et tilfredsstillende miljø.

Anvendes der et kunstigt ventilationssystem, skal der forefindes et egnet reservesystem, således at der kan ske tilstrækkelig luftfornyelse til at beskytte kalvenes sundhed og velfærd, hvis systemet svigter, og der skal være installeret et alarmsystem til at advare opdrætteren om svigtet. Alarmsystemet skal afprøves jævnligt.

5. Kalvene må ikke til stadighed holdes i mørke. For at imødekomme kalvenes adfærdsmæssige og fysiologiske behov skal der således, under hensyn til medlemsstaternes forskellige klimaforhold, forefindes en passende naturlig eller kunstig belysning, som i sidstnævnte tilfælde mindst skal svare til varigheden af den naturlige belysning, der normalt findes mellem kl. 9 og kl. 17. Desuden skal der være en passende (fast eller mobil) lyskilde af tilstrækkelig styrke til, at kalvene til enhver tid kan tilses.

ê 97/182/EF Artikel 1, nr. 1)

6. Alle opstaldede kalve skal tilses af dyrenes ejer eller den, der har ansvar for dem, mindst to gange dagligt, og kalve, der holdes udendørs, mindst én gang dagligt. Hvis en kalv synes at være syg eller at være kommet til skade, skal den omgående behandles, og der bør snarest muligt indhentes dyrelægeråd, hvis en kalv ikke reagerer på fodermesterens pleje. Om nødvendigt skal syge eller skaderamte kalve isoleres i passende rum med tør, komfortabel strøelse.

ê 97/182/EF Artikel 1, nr. 2)

7. Staldene skal være således indrettet, at hver kalv kan lægge sig, hvile, rejse sig og holde sig selv ren uden besvær.

ê 97/182/EF Artikel 1, nr. 3)

8. Kalve må ikke bindes, undtagen flokvis opstaldede kalve, som kan bindes i perioder på højst en time på det tidspunkt, hvor de fodres med mælk eller mælkeerstatning. Hvis der benyttes bindsler, må disse ikke forårsage kalvene skade, og de skal regelmæssigt kontrolleres og om fornødent tilpasses for at sikre, at de sidder bekvemt. Bindslet skal være således udformet, at risiko for kvælning eller skade undgås, og således at kalven kan bevæge sig i overensstemmelse med nr. 7.

ê 91/629/EØF

9. Stalde, båse, inventar og redskaber til kalve skal rengøres og desinficeres på passende måde for at forebygge krydsinfektion og udvikling af sygdomsfremkaldende organismer. Ekskrementer, urin og uspist foder eller spildfoder skal fjernes så ofte, som det er muligt, for at forhindre lugt og for ikke at tiltrække fluer eller rotter og mus.

10. Gulvene må hverken være glatte eller ujævne, så der er risiko for, at kalvene kommer til skade, og de skal være konstrueret således, at kalve, der står eller ligger på dem, ikke kommer til skade eller lider. De skal være tilpasset kalvenes størrelse og vægt og danne en hård, jævn og stabil overflade. Lejearealet skal være bekvemt, rent og passende drænet og må ikke kunne skade kalvene. Der skal i passende omfang udlægges strøelse til alle kalve på under to uger.

ê 97/182/EF Artikel 1, nr. 4)

11. Alle kalve skal have foder, der passer til deres alder, vægt og adfærdsmæssige og fysiologiske behov af hensyn til deres sundhed og velfærd. For at sikre dette skal foderet indeholde tilstrækkeligt jern til at sikre en gennemsnitlig hæmoglobinkoncentration i blodet på mindst 4,5 mmol/l, og der skal gives en minimumsration af fiberholdigt foderstof hver dag for alle kalve, der er over to uger gamle, idet mængden øges fra 50 g til 250 g om dagen for kalve, der er fra otte til 20 uger gamle. Kalve må ikke forsynes med mundkurv.

ê 91/629/EØF

è1 97/182/EF Artikel 1, nr. 5)

è2 97/182/EF Artikel 1, nr. 6)

12. Alle kalve skal fodres mindst è1 to gange ç daglig. Hvis kalvene opdrættes flokvis og ikke fodres efter ædelyst eller ved hjælp af et automatisk fodringssystem, skal hvert dyr have adgang til foder på samme tid som de andre i flokken.

13. Kalve på over to uger skal have adgang til frisk vand i tilstrækkelig mængde eller kunne stille deres væskebehov ved at drikke andre drikke. è2 I meget varmt vejr eller for syge kalve skal der dog være frisk drikkevand til rådighed til enhver tid. ç

14. Udstyr til fodring og vanding skal være udformet, fremstillet, placeret og vedligeholdt på en sådan måde, at der er mindst mulig risiko for forurening af kalvenes foder og vand.

ê 97/182/EF Artikel 1, nr. 7)

15. Kalve skal have råmælk snarest muligt efter fødslen og i hvert fald inden for de første seks levetimer.

_____________

é

BILAG II

Del A

Ophævet direktiv med ændringer(jf. artikel 12)

Rådets direktiv 91/629/EØF (EFT L 340 af 11.12.1991, s. 28) |

Rådets direktiv 97/2/EF (EFT L 25 af 28.1.1997, s. 24) |

Kommissionens beslutning 97/182/EF (EFT L 76 af 18.3.1997, s. 30) |

Rådets forordning (EF) nr. 806/2003 (EUT L 122 af 16.5.2003, s. 1) | Udelukkende bilag III, nr. 25) |

Del B

Liste over frister for gennemførelse i national ret(jf. artikel 12)

Direktiver | Gennemførelsesfrist |

91/629/EØF | 1. januar 1994 |

97/2/EF | 31. december 1997 |

_____________

BILAG III

Sammenligningstabel

Direktiv 91/629/EØF | Nærværende direktiv |

Artikel 1 og 2 | Artikel 1 og 2 |

Artikel 3, stk. 1 | - |

Artikel 3, stk. 2 | - |

Artikel 3, stk. 3, første afsnit | Artikel 3, stk. 1, første afsnit |

Artikel 3, stk. 3, andet afsnit, indledning | Artikel 3, stk. 1, andet afsnit, indledning |

Artikel 3, stk. 3, andet afsnit, første led | Artikel 3, stk. 1, andet afsnit, litra a) |

Artikel 3, stk. 3, andet afsnit, andet led | Artikel 3, stk. 1, andet afsnit, litra b) |

Artikel 3, stk. 3, tredje afsnit | Artikel 3, stk. 2 |

Artikel 3, stk. 4 | - |

Artikel 4, stk. 1 | Artikel 4 |

Artikel 5 til 10 | Artikel 5 til 10 |

Artikel 11, stk. 1 | - |

Artikel 11, stk. 2 | Artikel 11 |

- | Artikel 12 |

- | Artikel 13 |

Artikel 12 | Artikel 14 |

Bilag | Bilag I |

- | Bilag II |

- | Bilag III |

_____________

[1] KOM(87) 868 PV.

[2] Se bilag 3 til del A i konklusionerne.

[3] Foretaget i henhold til meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet - Kodificering af gældende fællesskabsret, KOM(2001) 645 endelig.

[4] Se bilag II, del A, til dette forslag.

[5] EUT C […] af […], s. […].

[6] EUT C […] af […], s. […].

[7] EFT L 340 af 11.12.1991, s. 28. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 806/2003 (EUT L 122 af 16.5.2003, s. 1).

[8] Se bilag II, del A.

[9] EFT L 323 af 17.11.1978, s. 12.

[10] EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

[11] EFT L 224 af 18.8.1990, s. 29.

[12] EFT L 268 af 24.9.1991, s. 56.

[13] EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1.

Top