Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52006IP0113

    Europa-Parlamentets beslutning om de økonomiske partnerskabsaftalers (ØPA'ers) virkning på udviklingen (2005/2162(INI))

    EUT C 292E af 1.12.2006, p. 121–127 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

    52006IP0113

    Europa-Parlamentets beslutning om de økonomiske partnerskabsaftalers (ØPA'ers) virkning på udviklingen (2005/2162(INI))

    EU-Tidende nr. 292 E af 01/12/2006 s. 0121 - 0127


    P6_TA(2006)0113

    Økonomiske partnerskabsaftalers virkning på udviklingen

    Europa-Parlamentets beslutning om de økonomiske partnerskabsaftalers (ØPA'ers) virkning på udviklingen (2005/2162(INI))

    Europa-Parlamentet,

    - der henviser til partnerskabsaftalen mellem på den ene side staterne i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS) og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000 [1] (Cotonou-aftalen),

    - der henviser til Den Afrikanske Unions ministererklæring om forhandlingerne om ØPA fra den tredje ordinære samling i Den Afrikanske Unions handelsministerkonference i Kairo den 5.- 9. juni 2005,

    - der henviser til Cape Town-erklæringen, som blev vedtaget af Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU på dens fjerde samling den 21. marts 2002 [2],

    - der henviser til erklæringen fra AVS-Ministerrådets 81. møde i Bruxelles den 21.- 22. juni 2005,

    - der henviser til Sir John Kaputins afsluttende erklæring på de regionale ØPA-forhandleres møde i London den 4. oktober 2005,

    - der henviser til Kommissionens arbejdsdokument af 9. november 2005 om handels- og udviklingsaspekter af ØPA-forhandlingerne (SEK(2005)1459),

    - der henviser til den fælles betænkning fra Bruxelles den 2. oktober 2003 om den fase af ØPA-forhandlingerne, hvor alle AVS-lande og EU deltager (ACP/00/118/03 Rev.1, ACP-EC/NG/43),

    - der henviser til De Forenede Nationers millenniumerklæring af 18. september 2000, hvor millenniumudviklingsmålene opstilles som det internationale samfunds fælles kriterier for fattigdomsudryddelse,

    - der henviser til slutdokumentet fra FN's 2005-verdenstopmøde (Millennium+5) vedtaget i New York den 16. september 2005 [3],

    - der henviser til rapporten fra FN's Taskforce for Millenniumprojektet, som ledes af professor Jeffrey Sachs, om investering i udvikling — En praktisk plan for opfyldelse af millenniumudviklingsmålene,

    - der henviser til Kommissionens rapport af 29. oktober 2004 om millenniumudviklingsmålene 2000-2004 (SEK(2004)1379),

    - der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. april 2005 til Rådet, Europa-Parlamentet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om hurtigere opfyldelse af millenniumudviklingsmålene — Den Europæiske Unions bidrag (KOM(2005)0132),

    - der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. juli 2005 til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om forslag til fælleserklæring fra Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen om Den Europæiske Unions udviklingspolitik — Den europæiske konsensus (KOM(2005)0311),

    - der henviser til den økonomiske Afrika-rapport for 2004 om mobilisering af Afrikas handelspotentiale fra FN's Økonomiske Kommission for Afrika,

    - der henviser til fremskridtsrapporten fra G8's personlige repræsentanter for Afrika om gennemførelsen af handlingsplanen for Afrika, som G8 udsendte den 1. juli 2005 i London,

    - der henviser til Gleneagles-kommunikéet, som G8 udsendte den 8. juli 2005 i Gleneagles,

    - der henviser til konklusionerne fra Rådets (almindelige anliggender) møde den 23.- 24. maj 2005,

    - der henviser til forretningsordenens artikel 45,

    - der henviser til betænkning fra Udviklingsudvalget (A6-0053/2006),

    A. der henviser til, at EU's handelsforbindelser med AVS-landene i perioden 1975-2000 var baseret på Lomé-konventionerne, hvormed AVS-landene opnåede ikke-gensidig præferenceadgang til EU's marked,

    B. der henviser til, at undertegnelsen af Cotonou-aftalen i 2000 indvarslede en ny epoke i forbindelserne mellem AVS og EU, herunder bestemmelser om nye forbindelser på handelsområdet,

    C. der henviser til, at det vigtigste formål med AVS-EU-partnerskabet og Cotonou-aftalen er en forbedring af AVS-landenes muligheder for social og økonomisk udvikling,

    D. der henviser til, at det fortsat ligger EU på sinde at få opfyldt millenniumudviklingsmålene, men at de kun bør betragtes som et første skridt på vejen til udryddelse af fattigdommen,

    E. der henviser til, at målene for Cotonou-aftalen og EU er klare, men at ØPA'ernes rolle i opfyldelsen af disse mål i stigende grad er blevet tvivlsom ud fra deres forventede konsekvenser i deres nuværende skikkelse for de skrøbelige økonomier i AVS-landene og forskellene i udviklingsniveau mellem økonomierne i EU- og i AVS-landene, hvilket flere aktører har givet udtryk for, herunder afrikanske ministre, nogle EU-medlemsstater og civilsamfundet i Europa og udviklingslandene,

    F. der henviser til, at markedsintegrationen inden for EU har været ledsaget af samhørighedsforanstaltninger til støtte for økonomisk svagere lande,

    G. der henviser til, at det i Cotonou-aftalen understreges, at der er behov for at bygge på AVS-landenes regionale integrationsinitiativer, da større regionale markeder og bedre regional integration vil udgøre et incitament for handlende og investorer,

    H. der henviser til, at det i Cotonou-aftalen fastsættes, at parterne er enige om at indgå nye handelsordninger, der er forenelige med Verdenshandelsorganisationen (WTO)'s bestemmelser, og gradvis fjerne handelshindringer mellem dem samt styrke samarbejdet på alle handelsrelevante områder,

    I. der henviser til, at de eksisterende handelsordninger (Cotonou-aftalens bilag V: Handelsordning gældende i den i artikel 37, stk. 1, omhandlede forberedelsesperiode) er dækket af en WTO-fritagelsesklausul, der efter planen udløber i slutningen af 2007,

    J. der henviser til, at sigtet med ØPA'erne er, at der skal defineres nye handelsforbindelser mellem EU-medlemsstaterne og AVS-landene, selv om det har vist sig, at liberalisering af handelen mellem ulige partnere historisk har været ineffektiv og ligefrem har givet bagslag,

    K. der henviser til, at de regionale aspekter i ØPA'erne er afgørende for styrkelsen af ikke kun nord-sydhandelen, men også syd-syd-handelen,

    L. der henviser til, at de mindst udviklede lande blandt AVS-landene har opnået adgang til EU's marked i kraft af Alt undtagen våben-initiativet,

    M. der henviser til, at Cotonou-aftalens artikel 19 giver mulighed for at tilpasse rammerne for AVS-EU-samarbejdet til hvert enkelt AVS-lands individuelle forhold,

    N. der henviser til, at EU-medlemsstaterne i konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i november 2005 blev enige om, at der skal iværksættes og gennemføres en bedre overvågningsmekanisme til måling af fremskridt hen imod udviklingsmålene som led i ØPA-processen,

    O. der henviser til, at AVS-lande i henhold til Cotonou-aftalens artikel 37, stk. 6, har ret til at undersøge alternativer til ØPA'er,

    P. der henviser til, at ØPA-forhandlingerne nu foregår på fjerde år, men at der tilsyneladende fortsat er mange hindringer, der skal fjernes, hvis de skal kunne afsluttes inden den 31. december 2007 som fastsat i Cotonou-aftalen, og henviser til artikel XXIV i GATT, hvorefter der skal fastsættes en plan og en tidsplan for gennemførelsen af et frihandelsområde "inden for en rimelig frist",

    1. erkender, at ØPA-forhandlingerne udspringer af behovet for at bringe AVS-EU-handelsforbindelserne i overensstemmelse med WTO-bestemmelserne, men opfordrer Kommissionen til at være opmærksom på, at denne overensstemmelse ikke kommer til at overskygge det overordnede mål, som er udvikling; anmoder Kommissionen om ikke kun at fokusere på overensstemmelse med WTO-bestemmelserne, men også at sigte mod i samarbejde med udviklingslandene at forbedre WTO-bestemmelserne så de i højere grad bidrager til udvikling;

    2. mener, at ØPA'erne, hvis de udformes hensigtsmæssigt, er en lejlighed til at give handelsforbindelserne mellem EU og AVS-landene en saltvandsindsprøjtning, fremme økonomisk diversificering i AVS-landene og regional integration og mindske fattigdommen i disse lande;

    3. glæder sig over Kommissionens gentagne understregning af, at udvikling er det vigtigste mål med alle ØPA'er;

    4. udtrykker sin bekymring over, at ØPA-/frihandelsaftaleforhandlingerne er blevet iværksat og bevæger sig hen imod en væsentlig fase uden egentlig demokratisk debat i de fleste AVS-lande; opfordrer derfor til en reel offentlig debat, der omfatter civilsamfund, lovgivere og statslige institutioner og reelle feedback- og høringsmekanismer for at ændre forholdene og skabe mulighed for demokratisk deltagelse;

    5. mener, at ØPA'er, for at disse udviklingsmål skal kunne nås, bør sigte mod at skabe en god økonomisk styring, fremme regional integration af AVS-landenes økonomier og tiltrække og bibeholde høje investeringsniveauer inden for AVS-landene;

    6. opfordrer derfor Kommissionen og AVS-regionerne til at udforme ØPA'er på grundlag af princippet om asymmetri til fordel for AVS-regionerne, støtte den regionale integration i AVS-landene, etablere forsvarlige og forudsigelige rammebetingelser for fremme af handel og investering i AVS-regionerne;

    7. konstaterer imidlertid, at der mangler konkrete udviklingsvenlige resultater i forhandlingerne, hvilket fremgår af AVS-landenes stigende bekymring og utilfredshed med, at der ikke træffes de udviklingsstøttende foranstaltninger, der er nødvendige for at opnå konkrete fordele ved en ØPA, såsom bindende forpligtelser til udviklingssamarbejde, konkrete tilpasningsforanstaltninger for at overvinde virkningerne af præferenceudhuling, samt teknologioverførsel og forbedret konkurrenceevne;

    8. understreger, at et resultat af ØPA-forhandlingerne bør være, at der gives tilstrækkelig tid til, at AVS-producenternes indenlandske og regionale markeder kan tilpasse sig, og at AVS-landene får det nødvendige politiske råderum til at følge deres egne udviklingsstrategier;

    9. opfordrer Kommissionen til at handle i overensstemmelse med Cotonou-målet at udrydde fattigdom og til at støtte den sociale og økonomiske udvikling i hver regional gruppe og navnlig de økonomisk svagere lande i hver gruppe, da de ellers kan blive marginaliseret, og til at acceptere behovet for større fleksibilitet, hvad angår tidsplanen for forhandlingerne vedrørende den gradvise åbning for handel, længden af overgangsperioden og spørgsmålet om, hvor mange produkter der skal omfattes, hvis slutresultatet af ØPA'erne skal være en langsigtet bæredygtig udvikling; understreger, at ØPA'erne bør gøre det lettere for AVS-landene at integrere sig i verdensøkonomien ved at fremme udvikling gennem handel og tage højde for asymmetrien i deres økonomier;

    10. understreger, at den udviklingspolitiske erklæring, især punkt 36, indeholder retningslinjer for ØPAforhandlerne; opfordrer i denne forbindelse indtrængende Generaldirektorat for Handel til at overholde princippet om asymmetri og fleksibilitet, at lade "udviklingslande fastsætte og reformere handelspolitikken i overensstemmelse med deres bredere nationale udviklingsplaner" samt til i fuld udstrækning at tilpasse dets forhandlingsstrategi, til den udviklingspolitiske erklærings overordnede princip om en sammenhængende udviklingspolitik;

    11. pointerer den betydning, som offentlige tjenesteydelser har for udvikling og demokrati, og opfordrer derfor Kommissionen til altid at prioritere alles adgang til overkommelige priser i forbindelse med overvejelserne om liberalisering eller alternative muligheder på områder som vandforsyning og sanitet, sundhed, uddannelse, transport og energi;

    12. erkender, at der er stor forskel på det økonomiske udviklingsniveau i EU og AVS-landene, og er derfor stærkt foruroliget ved tanken om, at en for hurtig gensidig handelsliberalisering mellem EU og AVS ville kunne få meget negative konsekvenser for de skrøbelige økonomier og samfund i AVS-landene på et tidspunkt, hvor det internationale samfund burde gøre mest muligt for at bistå landene i deres indsats for at nå millenniumudviklingsmålene; opfordrer derfor Kommissionen til at sikre, at AVS-landene i ØPA'erne får en speciel og differentieret behandling, jf. Cotonou-aftalens artikel 34, stk. 4;

    13. understreger, at respekt for arbejdstagernes rettigheder er et vigtigt element i bekæmpelse af fattigdom og i bestræbelserne på at nå millenniumudviklingsmålene, idet man på den måde fremmer udviklingen af bæredygtige levevilkår og sociale forhold, hvor lighed og demokrati kan styrkes;

    14. betoner, at det ikke er lykkedes Lomé-konventionerne at stimulere en hensigtsmæssig udvikling i AVS-landene, at bedre markedsadgang alene ikke er nok til at fremme udviklingen, og at udhulningen af præferencer kræver, at man tager nye instrumenter i brug; understreger dog, at ØPA'erne ikke vil medføre gode resultater, hvis de ikke fuldt ud sigter mod bæredygtig udvikling, og mener derfor, at ØPA-forhandlingerne rent faktisk skal skabe nye og bedre muligheder for markedsadgang for eksport af varer og tjenesteydelser fra AVS-landene;

    15. understreger vigtigheden af et initiativ fra Kommissionens side med henblik på at stimulere produktdiversificering og forædling af produkter;

    16. opfordrer indtrængende Kommissionen til at støtte mekanismer, der, når det er muligt, skal involvere og inddrage producenter i prisfastsættelse, jf. Cotonou-aftalekompendiet; opfordrer EU til at fremme fair handel som en mekanisme til forbedring af betingelserne for små og marginaliserede producenter og fattige arbejdstagere;

    17. henstiller indtrængende til Kommissionen at tage hensyn til toldindtægternes betydning for budgettet i mange AVS-lande, idet disse indtægter vil blive drastisk begrænset med enhver aftale om gensidighed med EU; opfordrer Kommissionen til at foreslå og støtte omfattende skattereformer, før der gennemføres en fuldt ud gensidig markedsåbning; kræver, at der indføres WTO-forenelige beskyttelsesordninger, der åbner mulighed for midlertidige importbegrænsninger, hvis en indenlandsk industri bliver skadet eller trues på grund af en voldsom importstigning;

    18. erkender, at der kan kompenseres for dette provenutab ved indførelse af andre direkte afgifter eller moms, men peger på det regressive i nogle af disse afgiftssystemer, som i uforholdsmæssig grad vil kunne ramme de fattige, og på de tekniske problemer i tilknytning til indførelsen og den praktiske gennemførelse;

    19. opfordrer Kommissionen til at indføre beskyttelsesordninger i ØPA'erne for at give AVS-landene tilstrækkeligt politisk råderum og, om nødvendigt, muligheder for at gribe ind i tilfælde af problemer med betalingsbalancen eller makroøkonomiske chok;

    20. understreger, hvor vigtigt det er, at Kommissionen opfylder José Manuel Barrosos løfte om at give udviklingslandene 1mia. EUR i Aid for Trade (hjælp til handel), og opfordrer til om nødvendigt at stille flere midler til rådighed som et supplement til de nuværende forpligtelser fra Den Europæiske Udviklingsfond; beklager, at der i Rådets aftale om de næste finansielle overslag ikke i tilstrækkeligt omfang er taget højde for dette og for de lovede årlige 190mio. EUR til landene omfattet af sukkerprotokollen;

    21. konstaterer, at investeringer er vigtige for AVS-landenes økonomiske udvikling; opfordrer Kommissionen til at forsøge at ændre brugen af Den Europæiske Investeringsbanks investeringsfacilitet for at give den mulighed for at fremme yderligere og udviklingsfremmende investeringer;

    22. anser en forbedring af uddannelsessektoren og infrastrukturerne for at være nødvendige forudsætninger for en åbning af AVS-markederne og opfordrer derfor Kommissionen til at sikre flere midler og en mekanisme, der giver mulighed for hurtig udbetaling til AVS-landene for at imødegå mangler på udbudssiden, de eksterne virkninger af reformen af den fælles landbrugspolitik og de stadig mere krævende EU-normer;

    23. opfordrer Kommissionen til at være særlig opmærksom på de mindst udviklede landes behov, give tilstrækkelig støtte til kapacitetsopbygning og prøve at afklare situationer med manglende udbud for at give disse lande mulighed for at drage fordel af den markedsadgang, som Alt undtagen våben-initiativet (EBA) giver dem;

    24. opfordrer lederne i AVS-landene til at bruge ressourcerne mere effektivt som led i større ansvarlighed, god regeringsførelse og demokrati;

    25. mener, at enhver markedsåbning inden for ØPA'ernes rammer skal være betinget af, at specifikke udviklingsmål er opfyldt, og at der tildeles tilstrækkelige midler til at afholde de yderligere omkostninger;

    26. fremhæver, at det er vigtigt, at der er opnået en betydelig grad af tværregional integration, inden der iværksættes et program for en sådan integration;

    27. insisterer på, at AVS-lande og -regioner skal garanteres rettidig og effektiv handelsrelateret støtte for at styrke deres handelskapacitet op til ØPA-forhandlingerne;

    28. konstaterer, at ØPA-forhandlingerne i nogle tilfælde har ført til dannelsen af nye regionale økonomiske grupperinger, som omfatter lande med udpræget forskellige udviklingsniveauer, hvad der fører til problemer i AVS-landene og bidrager til en overlapning mellem de regionale økonomiske fællesskaber;

    29. udtrykker tilfredshed med, at de regionale integrationsprocesser, som stimuleres af ØPA'er og prioriteres i Cotonou-aftalen, spiller en rolle ved at hjælpe lande med at udvikle indre markeder, tiltrække investorer og afklare situationer med manglende udbud; opfordrer dog Kommissionen til at tage i betragtning, at der er behov for overgangsperioder for at beskytte strategiske produkter og industrier og indføre WTO-forenelige beskyttelsesordninger og finde kompensation for mistede toldindtægter;

    30. gør Kommissionen opmærksom på, at alle regionale grupperinger måske ikke vil være i stand til gradvist at iværksætte gennemførelsen af en asymmetrisk gensidig frihandelsaftale med EU i 2008, medmindre der træffes passende støtteforanstaltninger;

    31. opfordrer Kommissionen til at sikre bedre sammenhæng og samhørighed mellem det handelsrelaterede indhold af ØPA'er, støtte- og ledsageforanstaltninger og den rettidige og effektive tildeling af støtte; opfordrer til bedre samarbejde mellem Generaldirektoraterne for Udvikling, Handel og Eksterne Forbindelser, EuropeAid-Samarbejdskontoret samt mellem EU-medlemsstater om, hvordan man bedst kan yde ØPA-udviklingsbistand;

    32. opfordrer indtrængende Kommissionen til snarere at koncentrere sin opmærksomhed om samt prioritere en forbedring af produktions- og forarbejdningskapaciteten og den regionale og nationale handel inden for AVS;

    33. beklager den hastighed, hvormed de indledende faser af de ØPA-forhandlinger, hvor alle AVS-lande og EU deltog, blev gennemført, og beklager, at der ikke er opnået egentlige konklusioner på dette stadium;

    34. mener, at AVS-Sekretariatets rolle i koordineringen af disse forhandlinger burde forstærkes, hvis det kunne give relevante oplysninger om, hvor langt forhandlingerne er nået i forskellige AVS-regioner;

    35. opfordrer Kommissionen til at respektere ønskerne fra AVS-landenes ledere, såfremt de ønsker at genåbne fasen med deltagelse af alle AVS-lande for at afklare alle resterende meningsforskelle;

    36. opfordrer Kommissionen til at indlede udviklingen af alternativer, så AVS-staterne kan foretage et velovervejet valg, og især overveje en bedre gennemførelse af en GSP+ordning;

    37. minder om, at det fremgår af Cotonou-aftalen, at et land eller en region, der ikke ønsker at indgå en ØPA/frihandelsaftale, ikke skal stilles ringere, hvad angår markedsadgang; opfordrer Kommissionen til at undersøge alle alternative muligheder, herunder ikke-gensidige ordninger som anført i Cotonou-aftalens artikel 37, stk. 6, som skal overholdes, hvis AVS-landene accepterer dette;

    38. konstaterer, at Kommissionen og AVS-landene for at opnå støre fleksibilitet må samarbejde i et partnerskab i Cotonou-aftalens ånd for at presse på for en udviklingsfremmende ændring af artikel XXIV i GATT-aftalen, så ikke-gensidige ØPA'er tillades; opfordrer Kommissionen til at betragte EU- og AVS-landene som en gruppe, der tilsammen er tilstrækkelig stor til, at den kan kræve reformer af WTO-reglerne, at gøre disse mere retfærdige og bedre tilpasset såvel udviklingslandenes som de mindre europæiske producenters behov;

    39. opfordrer Kommissionen til ikke at forsøge at opnå bestemmelser om investeringer, konkurrence og offentlige indkøb under ØPA-forhandlingerne, uden at der først er opnået enighed med AVS-regionerne;

    40. kræver større gennemsigtighed med hensyn til de opnåede fremskridt og selve indholdet i forhandlingerne såvel som tildeling af ØPA-udviklingsbistand samt en udvidet inddragelse i forhandlingerne af aktørerne i AVS-landenes civilsamfund, den private sektor, de nationale parlamenter, de lokale myndigheder, Europa-Parlamentet og Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU;

    41. udtrykker tilfredshed med den samlede undersøgelse af ØPA-forhandlingerne, der skal gennemføres i 2006 som fastsat i Cotonou-aftalens artikel 37, stk. 4, og forventer, at den vil blive betragtet som en mulighed for at gennemføre en omfattende og reel vurdering af, i hvilket omfang ØPA'erne vil fremme de rette betingelser for udryddelse af fattigdommen og for en blomstrende langsigtet social og økonomisk udvikling;

    42. henviser til og støtter Cape Town-erklæringen, som Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU vedtog enstemmigt, og som indeholdt en opfordring til udarbejdelse af referencenormer for udvikling, som kan anvendes til evaluering af forløbet og resultaterne af AVS-EU-forhandlingerne om handel; kræver, at sådanne referencenormer anvendes ved enhver evaluering af de fremskridt, der er gjort;

    43. opfordrer indtrængende Kommissionen til at fortsætte denne kurs og anvende en ny overvågningsmekanisme med fuld inddragelse af parlamentsmedlemmer og civilsamfundet for under hele forhandlingsprocessen at sikre politisk kontrol og klare ansvarsforhold ud fra udviklingsmålene eller de fastsatte referencenormer;

    44. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, regeringerne i EU-medlemsstaterne og AVS-landene, AVS-EU-Ministerrådet og Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU.

    [1] EFT L 317 af 15.12.2000, s. 3.

    [2] EFT C 231 af 27.9.2002, s. 63.

    [3] http://www.un.org/summit2005/ See also http://www.un.org/ga/59/hl60_plenarymeeting.html

    --------------------------------------------------

    Top