30.6.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 146/63

—

mener, at tilstedeværelsen af bredbåndsadgang til overkommelige priser i hele EU er afgørende for at kunne sikre offentlige tjenester af høj kvalitet, fremme den regionale konkurrenceevne og produktivitet og bane vejen for en balanceret udvikling af informations- og vidensamfundet selv i områder, der traditionelt er udelukket derfra. Det mener, at leveringen af bredbåndsforbindelser bør være garanteret på lige fod med forsyningspligtydelserne, som f.eks. drikkevands- og elforsyningen;

—

anser Kommissionens henvisninger til udviklingen af landdistrikterne, anvendelsen af strukturfondene og vurderingen af, hvorvidt offentligt finansierede projekter vedrørende bredbåndsadgang er i overensstemmelse med EU-lovgivningen for særdeles vigtige;

—

ser gerne, at den nye lovramme for elektronisk kommunikation bevirker, at der udvikles en politik for anvendelse af radiofrekvenser, som støtter indførelse af trådløs bredbåndsteknologi;

—

støtter Kommissionens opfordring til medlemsstaterne om at styrke deres nationale bredbåndsstrategier gennem en øget inddragelse af de lokale og regionale myndigheder;

—

mener, at inddragende e-forvaltning såvel handler om at bekæmpe eventuelle nye marginaliseringer, der måtte opstå, når tjenester leveres via nettet (den digitale infrastruktur- og kulturkløft), som at styrke politikkerne til social inddragelse ved hjælp af ikt;

—

bemærker, at anvendelsen af ikt bør sigte mod såvel at omorganisere og ajourføre de offentlige tjenesteydelser som at gennemføre målsætninger om effekt, effektivitet, omkostningseffektivitet, upartiskhed, gennemsigtighed, forenkling og deltagelse. Det mener, at der er et klart behov for, at offentlige forvaltninger deler deres viden om bedste praksis;

—

mener derfor, at det ville være hensigtsmæssigt at fremme samarbejdet, udveksling af viden, deling af løsninger, der kan bruges i andre sammenhænge, og initiativer, der sigter mod større gennemsigtighed og deltagelse i de offentlige beslutninger, specielt i de parlamentære beslutningsprocesser;

1.1

anser Internettet for at være en af de mest spektakulære opfindelser i vor tid og mener, at dets økonomiske udviklingspotentiale fortsat kan skabe væsentlige fordele i form af nye serviceydelser, nye arbejdspladser og investeringsmuligheder, større produktivitet, omkostningsbesparelser og bedre livskvalitet;

1.2

vurderer, at udbredelsen af informationsteknologier spiller en afgørende rolle for gennemførelsen af Lissabon- og Göteborgstrategierne, dels fordi de forbedrer de eksisterende virksomheders funktionsmåde og skaber fremvækst af nye, innovative virksomheder, dels fordi de kan yde et afgørende bidrag til uddannelsen af arbejdstagerne og borgerne generelt;

1.3

anfører, at det er vigtigt at øge udbredelsen af de eksisterende informationsteknologier på alle niveauer i den offentlige administration, og særligt i de sammenhænge, hvor offentlige instanser arbejder med at levere serviceydelser direkte til borgerne;

1.4

understreger imidlertid, at online-tjenester så som e-forvaltning, e-sundhed, e-læring og e-indkøb først for alvor kan blive virkelig inddragende og interaktive, hvis de er bredt tilgængelige for EU's borgere og virksomheder via bredbåndsforbindelser;

1.5

mener derfor, at tilstedeværelsen af bredbåndsadgang til overkommelige priser i hele EU er afgørende for at kunne sikre offentlige tjenester af høj kvalitet, fremme den regionale konkurrenceevne og produktivitet og bane vejen for en balanceret udvikling af informations- og vidensamfundet selv i områder, der traditionelt er udelukket derfra;

1.6

sætter pris på, at Kommissionen i sin meddelelse adskillige gange henviser eksplicit til udviklingen af landdistrikterne, inklusive indførelse af ad hoc-finansiering, idet det viser, at Kommissionen er opmærksom på potentialet i udbredt bredbåndsadgang, når det handler om at øge konkurrenceevnen i landområder og en afbalanceret udvikling af området — og generelt i områder med permanente geografiske og naturlige handicap — samt den betydelige merværdi, det kunne bibringe de virksomheder, der traditionelt er beliggende i disse områder;

1.7

anser derfor henvisningerne til politikkerne under Kommissionens Generaldirektorat for Regionalpolitik, herunder særligt til anvendelsen af strukturfondene, og til Generaldirektoratet for Konkurrence for vigtige, og navnlig vurderingen af, hvorvidt offentligt finansierede projekter vedrørende bredbåndsadgang i landdistrikter er i overensstemmelse med EU-lovgivningen;

1.8

frygter, at der i forbindelse med udbredelsen af bredbånd er risiko for markedssvigt, når de private operatører kan se, at der vil være dårligt afkast på investeringer i infrastruktur i yderregioner, landdistrikter eller områder med lav befolkningstæthed, eller hvor topografien gør anlæggelse af infrastrukturen særlig vanskelig og dyr. Udvisningen af en sådan åbenhed og fleksibilitet er et vigtigt signal og tegner godt for fremtiden, eftersom adgang til bredbånd er afgørende for den socioøkonomiske udvikling i de pågældende områder;

1.9

minder om, at denne betragtning bestyrkes af det faktum, at Regionsudvalget efter ved forskellige lejligheder at have undersøgt og diskuteret den vifte af løsninger, som de lokale og regionale myndigheder gennemfører rundt omkring i EU, klart har fremhævet, at det ikke er muligt at finde nogen universalløsning. Specielt kan løsninger, som er velegnede i større byer, være uegnede i f.eks. ugunstigt stillede egne med et vanskeligt, ujævnt terræn eller lav befolkningstæthed, der bevirker, at levering af alle former for tjenesteydelser kræver en betydelig ekstraindsats;

1.10

noterer sig de senere års betydelige vækst i udbredelsen af bredbånd. Imidlertid er der i betragtning af EU's mål om at nå ud til mindst 90 % af EU's befolkning inden 2010 fortsat stor forskel på infrastrukturdækningen i hhv. byerne og yderregionerne og ligeledes i hhv. de gamle og de nye EU-medlemslande;

1.11

understreger dog, at målsætningen om at dække 90 % af befolkningen ikke er nok som målestok, hvis den ikke sammenkædes med andre faktorer (geografisk fordeling, befolkningstæthed, osv.). I mindre samfund, f.eks. i bjergene, som ofte har svært ved at få adgang til forsyningspligtydelser (fastnet- og mobiltelefon, kabel-TV) kan de resterende 10 % være ensbetydende med marginalisering af hele tyndt befolkede områder;

1.12

minder desuden om, at når der tales om bredbåndskløft, skal man også være opmærksom på kløften mellem bredbåndsdækningen og den faktiske udnyttelse heraf. For at mindske denne kløft skal der på lokalt plan tages ikke-teknologiske supplerende tiltag, som kan fremme anvendelsen af bredbånd hos de ældre, de dårligst stillede eller traditionelt mindst modtagelige befolkningsgrupper, som f.eks. landbobefolkningen (uddannelsestiltag, oprettelse af steder med offentlig adgang, etc.);

1.13

understreger endelig, at det i forbindelse med udviklingen af bredbåndsinfrastrukturen og -tjenesterne er vigtigt at være yderst opmærksom på, at man overholder alle sikkerhedskrav på alle niveauer, så man sikrer brugerne passende beskyttelse og overholdelse af privatlivets fred.

1.14

henleder opmærksomheden på, at der i de nye medlemsstater på regionalt plan endnu ikke findes oplysninger, der kan sammenlignes med oplysningerne om EU-15, hvad angår en vurdering af bredbåndpenetrationen, -dækningen og den reelle anvendelse af online-tjenester;

1.15

opfordrer derfor Kommissionen til hurtigt at undersøge infrastruktursituationen i de nye medlemsstaters regioner og i de mindre urbaniserede områder i de gamle medlemsstater med henblik på at indkredse, hvilke tiltag er nødvendige for at bringe den eksisterende infrastruktur op på den standard, der er nødvendig for at nå Lissabon-målene.

1.16

ser særdeles positivt på Kommissionens forslag om at revidere de juridiske rammer for elektronisk kommunikation;

1.17

ser gerne, at den nye lovramme — under hensyntagen til nærhedsprincippet — sikrer lige konkurrencevilkår for operatørerne og de eksisterende og fremtidige teknologier og bevirker, at der udvikles en politik for anvendelse af radiofrekvenser, som er baseret på princippet om »teknologisk neutralitet«. Dette er specielt vigtigt, da den seneste tids indførelse af trådløse teknologier, som er specielt egnede til at løse dækningsproblemer i landområder eller områder med særlig vanskelig topografi, gør det nødvendigt at afsætte en tilstrækkelig stor del af frekvenserne til bredbåndstjenesterne;

1.18

er, hvad angår frekvensforvaltningen, helt enigt i de udtalelser, Kommissionen har fremsat i sine seneste fire meddelelser, som blev offentliggjort i september og november 2005 og i marts og juni 2006, dvs. at målet er teknologisk neutralitet, gennemsigtighed, effektiv anvendelse af frekvensressourcerne og fremme af et konkurrencepræget og innovativt miljø, der levner plads til udvikling af nye teknologier;

1.19

er enigt med Kommissionen i, at frekvensanvendelsen ikke længere bør følge en logik, som siger, at det enkelte bånd er allokeret til en specifik teknologi, hvor tjenesterne formidles via den tildelte frekvens (f.eks. 900 MHz, der anvendes af mobiltelefonien med eTacs);

1.20

anmoder derfor Kommissionen om at følge en strategi, der er fleksibel med hensyn til, hvilken teknologi der kan anvendes inden for et bestemt frekvensspektrum;

1.21

understreger, at det er vigtigt, at gennemførelsen og overholdelsen af den nye lovramme, som er baseret på teknologisk neutralitet fører til, at der stilles frekvenser til rådighed til trådløse kommunikationer og til bredbåndsadgang, så man kunne mindske de alvorlige uligheder, som områder med permanente geografiske og naturlige handicap lider under;

1.22

gør opmærksom på, at nye teknologier til udbredelse af bredbåndstjenester som f.eks. WiMAX ville gøre det muligt at finde effektive løsninger selv i disse geografisk ugunstigt stillede områder. I den sammenhæng er det interessant som eksempel at nævne, at denne trådløse teknologi for øjeblikket er genstand for meget store investeringer fra operatører på det amerikanske marked.

1.23

mener, at leveringen af bredbåndsforbindelser bør være garanteret på lige fod med forsyningspligtydelserne, som f.eks. drikkevands- og elforsyningen;

1.24

bemærker, at fjernelsen af bredbåndskløften i topografisk set særligt vanskelige områder, som f.eks. områder med permanente geografiske og naturlige handicap, kræver større investeringer end i flade områder, hvilket gør det umuligt at foretage givtige investeringer;

1.25

understreger, at den offentlige høring via Forummet om Den Digitale Kløft bekræftede, at der er behov for offentlig indgriben fra såvel de nationale og de lokale myndigheder som fra erhvervslivet og foreningslivet.

1.26

er enigt med Kommissionen i, at det er vigtigt at opmuntre de lokale og regionale myndigheder til at drage optimal nytte af mulighederne under strukturfondene og Fonden til Udvikling af Landdistrikterne til såvel levering som brug af bredbånd. Regionsudvalget har ved adskillige lejligheder påpeget nødvendigheden af og fordelene ved en sådan indfaldsvinkel;

1.27

håber, at Kommissionen vil præcisere sine bestemmelser for situationer, hvor der ydes strukturfondsstøtte til etablering af trådløse bredbåndstjenester i regioner, hvor sådanne tjenester allerede delvist udbydes. I praksis er det umuligt at indføre en geografisk begrænsning af især nye trådløse teknologier, så disse kun kan anvendes i tyndtbefolkede regioner og ikke også i byområder, hvor sådanne tjenester allerede udbydes;

1.28

ønsker imidlertid at henlede opmærksomheden på, at ikke alle landområder og områder med permanente geografiske og naturlige handicap, hvor tiltag til at mindske bredbåndskløften er mere presserende og særligt vanskelige, er ugunstigt stillede områder i henhold til strukturfondenes støtteberettigelseskriterier;

1.29

mener derfor, at det er vigtigt at finde nye, fleksible løsninger for at kunne sætte effektivt ind i disse områder i form af såvel politikker, der yder økonomisk støtte til infrastrukturplaner, der er udformet på lokalt og regional plan, men som koordineres på nationalt og europæisk plan, som retningslinjer om, hvordan man takler de markedssvigt, som er almindelige i de nævnte geografiske områder, og samtidig overholder EU's principper om fri konkurrence;

1.30

understreger, at det i forbindelse med udbredelse af bredbåndstjenester i områder med permanente geografiske og naturlige handicap — hvor operatørerne som nævnt ikke investerer, fordi det ikke er økonomisk rentabelt — er vanskeligt at oprette offentlig-private partnerskaber eller moderne former for projektfinansiering, med mindre der er tale om en overvejende offentlig investering, hvilket betyder, at denne formel bør fremmes med nye incitamenter;

1.31

finder det desuden ikke specielt nyttigt at indføre skattelettelser for abonnenterne, eftersom problemet med bredbåndsadgang i første omgang ikke handler om »efterspørgslen« men derimod »udbuddet«. Det ville derfor være mere hensigtsmæssigt at overveje skattebegunstigelser eller -lettelser til operatører i forbindelse med infrastrukturprojekter i områder med permanente geografiske eller naturlige handicap, da man dermed ville forbedre investeringens afkastkurve;

1.32

ser positivt på Kommissionens initiativ, som sigter mod yderligere at fremme udveksling af bedste praksis og befordre aggregering af efterspørgslen via et fælleseuropæisk web-sted, som skal fungere som et centralt informationsforum specielt mellem leverandørerne og de lokale og regionale regeringer, eftersom det selv altid har været meget engageret i udveksling af bedste praksis;

1.33

finder det endelig meget vigtigt, at Kommissionen aktivt søger at skabe vigtige synergier mellem sine egne sektorprogrammer og de finansieringstiltag, der er planlagt inden for strukturfondene og Fonden til Udvikling af Landdistrikterne.

1.34

støtter Kommissionens opfordring til medlemsstaterne om at styrke deres nationale bredbåndsstrategier gennem en øget inddragelse af de lokale og regionale myndigheder og gennem opstilling af målbare mål for bredbåndsdækning, specielt i relation til offentlige tjenesteydelser.

2.1

er enigt med Kommissionen i, at bredbånd er et af de vigtigste redskaber til at udbrede informationssamfundet, og specielt til at sikre lige adgang for alle borgere, styrke virksomhedernes konkurrenceevne og forbedre de offentlige myndigheders effektivitet;

2.2

mener, at tilstedeværelsen af den digitale infrastrukturkløft, eller rettere kløften mellem dem, der bor i områder, hvor der er adgang til avancerede infrastrukturer og tjenester, og dem der bor i områder med permanente geografiske og naturlige handicap, hvor der ikke er adgang til sådanne infrastrukturer og tjenester, udgør en stor hindring for, at alle kan deltage i informationssamfundet (e-inddragelse) og for, at specielt den offentlige sektor kan udtænke nye innovative former for interaktion med sine kunder, borgerne og virksomhederne;

2.3

mener endvidere, at der fortsat er en stor »kulturel it-kløft«, dvs. at der hvad angår den viden, der giver adgang til at bruge de tjenester, der formidles via informations- og kommunikationsteknologierne, er stor forskel mellem de nye og gamle medlemsstater, mellem de forskelle medlemsstater, mellem byområderne og landdistrikterne, samt mellem de forskellige generationer og socialklasser i det europæiske samfund, og at det derfor er afgørende at finde nogle passende politiske instrumenter, så man kan bibringe flest muligt borgere de nødvendige grundlæggende forudsætninger, der kan sætte dem i stand til at drage nytte af den udvikling, der er sket på dette område.

2.4

mener, at inddragende e-forvaltning såvel handler om at bekæmpe eventuelle nye marginaliseringer, der måtte opstå, når tjenester leveres via nettet (den digitale infrastruktur- og kulturkløft), som at styrke politikkerne til social inddragelse ved hjælp af informations- og kommunikationsteknologi (ikt);

2.5

bemærker, at for at undgå marginalisering i forbindelse med adgangen til offentlige tjenester bør de offentlige myndigheder anvende forskellige kanaler, således at brugerne kan vælge deres foretrukne kontaktform (fysisk skranke, web-sted, digitalt TV, mobiltelefoni osv.);

2.6

finder det hensigtsmæssigt at planlægge målrettede uddannelses- og støttetiltag for at sikre lige muligheder og for at fremme de socialt dårligst stillede borgeres e-adgang til tjenesterne;

2.7

erkender nødvendigheden af, at de offentlige myndigheders web-portaler bringes til at overholde de generelle standarder for brugervenlighed på nettet, som er fastsat af W3C. Overholdelsen af disse standarder bør vurderes af særlige, internationalt anerkendte certificeringsorganer;

2.8

finder det vigtigt, at alle inddragelsesprojekter samles i et overordnet rammeprogram for at mindske risikoen for isolerede tiltag uden synergieffekt.

2.9

bemærker, at anvendelsen af ikt bør sigte mod såvel at omorganisere og ajourføre de offentlige tjenesteydelser som at gennemføre målsætninger om effekt, effektivitet, omkostningseffektivitet, upartiskhed, gennemsigtighed, forenkling og deltagelse;

2.10

konstaterer, at fordele i form af mindre tidsforbrug til transport, til at stå i kø og vente på sagsbehandling, lettere udfyldning af skemaer, ét enkelt »front office« og mindre risiko for fejl takket være omgående kontrol af indlæste oplysninger kan lede leveringen af tjenesteydelser i retning af mere moderne alternativer end dem, der traditionelt anvendes;

2.11

mener, at det for at nå disse mål vil være hensigtsmæssigt at udvikle en metode til at måle omkostningerne, fordelene, indvirkningerne osv., som bygger på fælleseuropæiske indikatorer og metoder;

2.12

er overbevist om, at investeringer i den offentlige sektor, som sigter mod systemintegration og samarbejde, deling af oplysninger og levering af online-tjenester bør føre til følgende økonomisk målbare og dermed sammenlignelige vigtige fordele: tidsbesparelse for borgerne og virksomhederne og større effektivitet og produktivitet i den offentlige administration, ud over naturligvis de kvalitative fordele som f.eks. større tilfredshed med de offentlige tjenesteydelser hos brugerne og større gennemsigtighed og ansvarlighed i den offentlige administration;

2.13

mener, at det med henblik på at fastlægge et fælles vurderingssystem ville være en god idé at sammenligne de forskellige nationale eller regionale systemer, og derefter vælge den bedste løsning;

2.14

mener derfor, at der er et klart behov for, at offentlige forvaltninger deler deres viden om bedste praksis, både hvad angår forvaltning og teknologi, så de kan udnytte disponible ressourcer optimalt, men også så de kan skabe en merværdi ved at opbygge faglige e-forvaltningssamfund med en vidtfavnende tilgang. Det kan endvidere være nyttigt at se på de erfaringseksempler, som ikke har givet de forventede resultater (værste praksis), for at vurdere risikofaktorer og kritiske punkter;

2.15

foreslår, at offentlige myndigheder, som har fået udviklet særlige edb-programmer, kunne stille grundversionen og den relevante dokumentation gratis til rådighed for andre myndigheder, der måtte have brug får sådanne programmer, og som måtte ønske at tilpasse dem til deres egne behov.

2.16

mener, at det, hvis der skal ske en konkret udvikling af e-forvaltning på europæisk skala, er afgørende, at man indkredser de tjenester, som skaber en høj merværdi og som kan have stor indflydelse på borgerne, virksomhederne og de offentlige administrationer selv, og som kan fungere som katalysator for en storstilet udbredelse af de udviklingsfremmende nøglevilkår, som omtales i nedenstående punkt 2.20;

2.17

håber, hvad angår den allerede indkredsede nøgletjeneste, e-indkøb:

2.18

mener, at innovationsprocessen i den offentlige administration og udviklingen af e-forvaltningen afhænger af visse faktorer, heriblandt: organiseringen af de offentlige instanser, samordningen af lovgivningen på EU-plan, udbredelsen af en innovativ kultur blandt de menneskelige ressourcer i den offentlige forvaltning og forvaltningen af de ikt-baserede applikationer;

2.19

foreslår, at man i forhold til disse faktorer f.eks. udvikler følgende initiativer:

2.20

mener, at forbedring af og en større borgerdeltagelse i de offentlige beslutningsprocesser er afgørende for samhørigheden i det europæiske samfund. Ikt kan bidrage hertil på forskellige planer, selv om man fortsat mangler at afklare flere spørgsmål, der spænder lige fra risikoen for en ny slags udelukkelse til kvaliteten af selve beslutningsprocesserne;

2.21

mener derfor, at det ville være hensigtsmæssigt at fremme samarbejdet, udveksling af viden, deling af løsninger, der kan bruges i andre sammenhænge, og initiativer, der sigter mod større gennemsigtighed og deltagelse i de offentlige beslutninger, specielt i de parlamentære beslutningsprocesser;

2.22

finder det afgørende at rationalisere og strukturere kommunikationsformerne mellem de institutioner, der udarbejder normer, med henblik på at dele og foretage en koordineret anvendelse af samtlige ressourcer, navnlig hvad angår de tjenesteydelser, som de enkelte offentlige myndigheder tilbyder borgerne og virksomhederne;

2.23

er bevidst om, hvilke fordele der ligger i at inddrage borgerne i en løbende proces, der sigter mod at forbedre kvaliteten af det administrative arbejde og af de offentlige tjenesteydelser. Denne inddragelse kunne bl.a. fremmes ved at oprette et fast virtuelt observatorium, som gør det muligt at samle de anvisninger og forslag, som kommer fra brugerne af tjenesteydelserne.