Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52005XC0917(01)

    Meddelelse om indledning af en undersøgelsesprocedure vedrørende handelshindringer som defineret i Rådets forordning (EF) nr. 3286/94 bestående af foranstaltninger og handelspraksis, som Indien har indført i handelen med vin og spiritus

    EUT C 228 af 17.9.2005, p. 6–8 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

    17.9.2005   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 228/6


    Meddelelse om indledning af en undersøgelsesprocedure vedrørende handelshindringer som defineret i Rådets forordning (EF) nr. 3286/94 bestående af foranstaltninger og handelspraksis, som Indien har indført i handelen med vin og spiritus

    (2005/C 228/03)

    Den 20. juli 2005 modtog Kommissionen en klage i henhold til artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 3286/94 (1), i det følgende benævnt »forordningen«.

    1.   Klagerne

    Klagen blev indgivet af Comité européen des enterprises vins (CEEV) og Confédération européenne des producteurs de spiritueux (CEPS) i fællesskab.

    CEPS er det repræsentative organ i EU for producenter af spiritus. Medlemmerne består af 38 nationale sammenslutninger, der repræsenterer erhvervsgrenen i 21 EU-medlemsstater. CEEV er det repræsentative organ i EU for de nationale handelssammenslutninger i EF-medlemsstaterne, som repræsenterer erhvervsgrenen og/eller forhandlere af vin, aromatiseret vin, mousserende vin, hedvin og andre vinprodukter. Medlemmerne består af 12 nationale sammenslutninger og Schweiz.

    CEEV og CEPS er sammenslutninger, der optræder på vegne af en eller flere virksomheder i Fællesskabet, jf. artikel 4, stk. 1, og artikel 2, stk. 6, i forordningen.

    2.   Varen

    De EU-varer, der berøres af de indiske foranstaltninger er vin, vermouth, aromatiseret vin og spiritus, der tariferes under HS pos. 2204, 2205, 2206 og 2208. Disse omfatter ikke-mousserende og mousserende vin, vermouth og anden vin tilsat alkohol såsom portvin og sherry samt spiritus destilleret af landbrugsråvarer såsom brandy, vinbrændevin, whisky, gin, vodka, rom og likør.

    Kommissionens undersøgelse kan dog også omfatte andre varer, især hvis interesserede parter, der giver sig tilkende inden for nedenstående frist (se punkt 8), kan påvise, at de pågældende varer lider skade af den praksis, der hævdes at finde sted.

    3.   Klagens indhold

    Klagen fokuserer på tre forskellige aspekter af Indiens retsregler for importeret vin og spiritus.

    (a)   Tillægstold

    Ifølge indisk lov har regeringen i de 26 indiske delstater bemyndigelse til at pålægge alkoholholdige drikkevarer punktafgifter. I princippet opkræves punktafgifter kun af varer, som har været igennem en fremstillingsproces i Indien. Derfor pålægges importeret vin og spiritus på flaske i princippet ikke punktafgifter. Kun hjemmeproduktion og importeret uaftappet vin, der kommes på flasker i Indien, beskattes (til satser, der veksler betydeligt i de 26 indiske delstater).

    Indien indførte således den 1. april 2001 ved meddelelse nr. 37/2001 i henhold til afsnit 3 i toldloven en forbundsstatslig tillægstold på importeret vin og spiritus for at udligne virkningerne af den statslige punktafgift, der var betalt eller skulle betales for hjemmeproducerede varer. Ifølge afsnit 3 i toldloven bør den forbundsstatslige tillægstold »svare« til den punktafgift, der opkræves på hjemmeproducerede varer. Tillægstolden opkræves som en værditold til forskellige satser. Ifølge toldmeddelelse nr. 32/2003 af 1. marts 2003 er de gældende satser for tillægstold på importeret vin inddelt i tre forskellige niveauer på 75 %, 50 % og 20 % (afhængigt af importværdien) og i fire niveauer på 150 %, 100 %, 50 % og 25 % (igen afhængigt af importværdien) for tillægstold på importeret spiritus.

    (b)   Statslige punktafgifter og andre afgifter

    Som nævnt tidligere har de indiske delstater ikke jurisdiktion til at pålægge importeret vin og spiritus punktafgifter. Klagerne hævder imidlertid, at adskillige delstater ikke desto mindre pålægger salget af importeret vin og spiritus punktafgifter eller lignende afgifter af forskelligt navn og størrelse. Ifølge klagerne opkræves visse punktafgifter og andre afgifter endvidere kun af importerede varer, eller importerede varer pålægges en højere sats end hjemmeproducerede varer.

    (c)   Statslige importrestriktioner

    Klagerne hævder, at syv indiske delstater fører en politik med et reelt forbud mod import af vin og spiritus.

    4.   Påstand om handelshindringer

    Klagerne hævder, at de foranstaltninger og den praksis, der er omtalt i punkt 3, udgør en handelshindring, jf. artikel 2, stk. 1, i forordningen.

    (a)   Tillægstold

    Klagerne anfører for det første, at den forbundsstatslige tillægstold må betragtes som en importtold (eller anden told eller afgift), hvilket er et brud på Indiens forpligtelser i henhold til artikel II i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT-aftalen) af 1994 sammenholdt med dens toldliste. I denne forbindelse anfører klagerne, at Indiens WTO-toldbindinger forpligter Indien til højst at opkræve en told eller afgift på vin og spiritus på 150 %. Al importeret vin og spiritus pålægges en grundtold på 150 % (for spiritus) og 100 % (for vin). Den forbundsstatslige tillægstold lægges oven i disse satser. Hvis den forbundsstatslige tillægstold skal betragtes som en importtold (eller anden told eller afgift), overskrider den samlede toldsats for al spiritus og al vin (med undtagelse af de allerdyreste (2)) den bundne sats på 150 %. Endvidere hævder klagerne, at den forbundsstatslige tillægstold ikke kan betragtes som »svarende til en indenlandsk afgift«, jf. artikel II.2(a), og derfor ikke kan begrundes med henvisning til denne bestemmelse.

    Klagerne anfører for det andet og subsidiært, at den forbundsstatslige tillægstold giver importeret vin og spiritus en behandling, der tydeligvis er mindre gunstig end den, der gives »samme vare« (eller en »direkte konkurrerende vare eller en vare, der kan erstatte denne«) af national oprindelse, hvilket er i strid med artikel III.2 i GATT-aftalen af 1994. Klagerne hævder, at selv om importeret vin generelt ikke pålægges statslige punktafgifter, så er den forbundsstatslige tillægstoldsats væsentligt højere end den punktafgiftssats, som de fleste indiske delstater pålægger salget af hjemmeproduceret spiritus.

    Ifølge klagerne, er importeret vin og spiritus også genstand for overdreven beskatning, hvis man sammenligner den forbundsstatslige tillægstoldsats og andre indirekte afgifter, som pålægges salget af importeret vin og spiritus på statsligt niveau med summen af punktafgifter og andre indirekte afgifter, som pålægges hjemmeproduceret vin og spiritus på statsligt niveau.

    (b)   Statslige punktafgifter og andre afgifter

    Klagerne hævder, at selv om indiske delstater ikke har jurisdiktion til at opkræve punktafgifter på importeret vin og spiritus på flaske, opkræver visse delstater ikke desto mindre enten punktafgift eller lignende afgifter — af forskelligt navn og størrelse — af salget af importeret vin og spiritus. Det påstås således, at mindst tretten indiske delstater opkræver enten punktafgifter eller andre afgifter, hvilket kan betragtes som et alternativt middel til at opkræve indtægter af importerede varer, som de ikke har lov til at pålægge punktafgifter. Ifølge klagerne opkræves nogle af disse punktafgifter og andre afgifter enten kun af importerede varer, eller importerede varer pålægges en højere sats end hjemmeproducerede varer, hvilket er i strid med artikel III.2 i GATT-aftalen af 1994.

    (c)   Statslige importrestriktioner

    Klagerne hævder, at syv indiske delstater fører en politik med et reelt forbud mod import af vin og spiritus i strid med artikel III.4 eller artikel XI.1 i GATT-aftalen af 1994.

    I lyset af de foreliggende faktuelle oplysninger og fremlagte beviser finder Kommissionen, at klagen indeholder tilstrækkelige umiddelbare beviser for, at der er tale om handelshindringer i henhold til artikel 2, stk. 1, i forordningen.

    5.   Påstand om negative handelsmæssige virkninger

    Forbruget af spiritus af vestlige mærker i Indien i 2004 blev af International Wine & Spirits Record (IWSR) anslået til 87 mio. 9-liters kasser, hvilket gør det til et af verdens største spiritusmarkeder. Dette skøn omfatter 550 000 kasser importeret spiritus, mens resten (99,4 %) udgøres af hjemmeproduceret »Indian Made Foreign Liquor«. I 2004 eksporterede EU spiritus til en værdi af ca. 23 211 000 EUR til Indien.

    Det indiske vinmarked er vokset stødt og roligt i det seneste årti. I 2004 blev det anslået til 667 000 9-liters kasser, hvoraf 96 000 eller 14 % var importeret. I 2004 eksporterede EU vin til en værdi af ca. 4 167 000 EUR til Indien.

    Klagerne hævdede, at den praksis, der er genstand for klagen, forhindrer adgang af betydning til det indiske marked, sætter importeret vin og spiritus i en konkurrencemæssigt ringere situation end hjemmeproducerede varer og har forhindret en naturlig vækst i forbruget af importeret vin og spiritus i Indien.

    Klagerne påpeger i den forbindelse, at efter, at de forbundsstatslige kvantitative restriktioner på importen blev fjernet i 2001 og erstattet af de foranstaltninger, der beskrives i klagen, faldt mængden af importeret spiritus med 60-70 % i perioden fra april til august 2001 sammenlignet med samme periode det foregående år, fordi varer, der var beregnet til turisterne, blev genstand for en afgiftsbyrde, som reelt tvang dem ud af markedet. Klagerne påpeger også, at mængden af importeret vin og spiritus steg væsentligt, da der efterfølgende blev indrømmet visse afgiftsnedsættelser for varer, som blev solgt til bestemte kategorier af hoteller og restauranter. Dette kunne tyde på, at de afgiftsforanstaltninger, som er genstand for denne klage, forhindrer EU's vin og spiritus i at vinde større indpas på det indiske hjemmemarked.

    Klagerne henviser også til tal, der viser, den typiske markedsandel for spiritus i andre udviklingslande, som stort set ligner Indien, og som tyder på, at de handelshindringer, EF-erhvervsgrenen for spiritus står over for i Indien, er særligt problematiske.

    Det er Kommissionens opfattelse, at klagen indeholder tilstrækkelige umiddelbare beviser for negative handelsmæssige virkninger, jf. artikel 2, stk. 4, i forordningen.

    6.   Fællesskabets interesser

    EF-erhvervsgrenen for spiritus, som repræsenteret ved CEPS, eksporterer hvert år varer til en skønnet værdi af over 5 mia. EUR til mere end 150 lande. Spiritusindustrien beskæftiger direkte ca. 50 000 mennesker og indirekte yderligere 250 000. EU's vineksport til tredjelande vurderes til 4,5 mia. EUR svarende til 12,5 mia. hektoliter (hl) i mængde.

    Det er Kommissionens opfattelse, at det er vigtigt at sikre fair handelsvilkår for Fællesskabets eksportindustri på markeder i tredjelande, navnlig for så vidt angår indenlandske afgifter. Toldbeskyttelse bør ikke erstattes af andre protektionistiske handelshindringer i strid med internationale forpligtelser. Dette er især vigtigt for alkoholholdige drikkevarer, da de på grund af både punktafgifter og moms typisk pålægges høje afgifter.

    I lyset af ovenstående anses det for at være i Fællesskabets interesse at indlede en undersøgelsesprocedure.

    7.   Procedure

    Kommissionen har efter høring af det rådgivende udvalg, der er nedsat i henhold til forordningen, fastslået, at der foreligger tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en undersøgelsesprocedure for at fastlægge de retlige og faktuelle omstændigheder, samt at dette er i Fællesskabets interesse, og den har derfor iværksat en undersøgelse i overensstemmelse med artikel 8 i forordningen.

    Interesserede parter kan give sig til kende og skriftligt fremsætte deres mening om de specifikke spørgsmål, der er indeholdt i klagen, og fremlægge underbyggende dokumentation herfor.

    Kommissionen vil endvidere høre de parter, der skriftligt anmoder herom, når de giver sig tilkende, forudsat at de er direkte berørt af resultatet af proceduren.

    Denne meddelelse offentliggøres i overensstemmelse med artikel 8, stk. 1, litra a), i forordningen.

    8.   Frist

    Oplysninger om sagen og anmodninger om at blive hørt skal være Kommissionen i hænde senest 30 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og bedes indgivet skriftligt til:

    Europa-Kommissionen

    Generaldirektoratet for Handel

    Jean-François Brakeland, DG Trade F.2

    CHAR 9/74

    B-1049 Bruxelles

    Fax (32-2) 299 32 64


    (1)  Rådets forordning (EF) nr. 3286/94 af 22. december 1994 om fastsættelse af fællesskabsprocedurer på området for den fælles handelspolitik med henblik på at sikre udøvelsen af Fællesskabets rettigheder i henhold til internationale handelsregler, navnlig regler fastlagt i Verdenshandelsorganisationens regi (EFT L 349 af 31.12.1994, s. 71). Senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 356/95 (EFT L 41 af 23.2.1995, s. 3).

    (2)  Dvs. vin importeret til cif-priser på over 100 USD pr. kasse (12 flasker), som pålægges den laveste tillægstoldsats (20 % værditold).


    Top