This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52005PC0712
Proposal for a Council Decision of extending the period of application of Decision 82/530/EEC authorising the United Kingdom to permit the Isle of Man authorities to apply a system of special import licences to sheepmeat and beef and veal
Proposal for a Council Decision of extending the period of application of Decision 82/530/EEC authorising the United Kingdom to permit the Isle of Man authorities to apply a system of special import licences to sheepmeat and beef and veal
Proposal for a Council Decision of extending the period of application of Decision 82/530/EEC authorising the United Kingdom to permit the Isle of Man authorities to apply a system of special import licences to sheepmeat and beef and veal
[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER | Bruxelles, den 9.1.2006 KOM(2005) 712 endelig BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET om anvendelsen af Rådets beslutning om bemyndigelse til Det forenede Kongerigetil at tillade myndighederne på øen Man at anvende en ordningmed særlige importlicenser for fårekød og oksekød Forslag til RÅDETS BESLUTNING om forlængelse af anvendelsesperioden for beslutning 82/530/EØF om bemyndigelse til Det Forenede Kongerige til at tillade myndighederne på øen Man at anvende en ordning med særlige importlicenser for fårekød og oksekød (forelagt af Kommissionen) BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET om anvendelsen af Rådets beslutning om bemyndigelse til Det forenede Kongerige til at tillade myndighederne på øen Man at anvende en ordning med særlige importlicenser for fårekød og oksekød Indledning Denne rapport er udarbejdet i henhold til artikel 2 i Rådets beslutning 82/530/EØF[1]. Beslutningen bemyndiger Det Forenede Kongerige til at tillade øen Mans regering at anvende en ordning med særlige importlicenser for produkter fra fåre- og oksekødsektoren. Denne ordning skal anvendes på en sådan måde, at der sikres ligebehandling af alle produkter, uanset hvor de kommer fra, og af alle kødimportører og -eksportører, samtidig med at de traditionelle handelsmønstre så vidt muligt bevares og der tages hensyn til EF's dyresundhedsregler. Re LEVANTE RETSREGLER Øen Man, der ligger i Det Irske Hav, er ikke en del af Det Forenede Kongerige, men et selvstyrende afhængigt område under den britiske krone. Øen Man er ikke medlem af EU, men underlagt en særlig ordning, som er fastsat i protokol nr. 3 i tiltrædelsestraktaten[2]. Ifølge denne særlige ordning godkender øen Man frie varebevægelser, men bidrager ikke til EU's fonde og kan heller ikke modtage støtte fra dem. Øen er finansielt uafhængig, og dens støtteforanstaltninger til landbruget finansieres af øen Mans regering ved hjælp af lokale skatter. I henhold til protokol nr. 3 vedtog Rådet forordning (EØF) nr. 706/73 af 12. marts 1973 om de fællesskabsbestemmelser, der skal finde anvendelse på Kanaløerne og øen Man for samhandel med hensyn til landbrugsvarer[3]. I henhold til artikel 1, stk. 2, i protokol nr. 3 og forordning (EØF) nr. 706/73 fastsatte Rådet ved beslutning 82/530/EØF, at øen Mans regering bemyndiges til at anvende en særlig ordning for import af fårekød og oksekød med oprindelse i tredjelande og i EF's medlemsstater for at beskytte øens produktion og landbrugsordning. Ovennævnte beslutning om undtagelsesordningen for import til øen Man er flere gange blevet forlænget midlertidigt, siden den trådte i kraft i 1982. Den seneste forlængelse skete i henhold til Rådets beslutning 2000/665/EF[4]. Øen Mans regering har anmodet om en yderligere forlængelse af undtagelsesordningen. Situationen på landbrugsmarkedet og markedsordningen Ca. 2 % af den erhvervsaktive befolkning på øen Man arbejder i landbruget. Ca. 80 % af øens samlede areal er udlagt til landbrug. Jorden er ikke særlig god. Klimaet er mildt, men fugtigt, selv om der er store variationer - der er mere tørt i den nordlige del. Landbruget har generelt været baseret på en meget varieret, blandet produktion, men som følge af kommercielt pres er der sket en vis grad af specialisering igennem årene. Landbrugsmetoderne er generelt ikke intensive. Der findes tre hovedproduktionstyper på øen Man: "fatstock" (kvæg og får), malkekvæg og korn. Øen Mans regering har det erklærede mål at ville give øens landbrugsproducenter den samme landbrugsstøtte som EU's landmænd får gennem den fælles landbrugspolitik. Støtteforanstaltningerne er ikke nødvendigvis de samme som dem, der anvendes i Det Forenede Kongerige, men skal give producenterne tilsvarende fordele. Disse foranstaltninger finansieres fuldt ud af øen Mans regering. Der findes for øjeblikket en række støtteordninger, som øen Mans regering har etableret og iværksat (jf. bilag 2). Der er ikke sket de store ændringer inden for øens opdrætningssektor i de fem år, der er gået siden den særlige undtagelsesordning for import sidst blev forlænget. Antallet af får og kreaturer har været uændret, hvilket har resulteret i den samme tendens inden for kødproduktionen. Selvforsyningsgraden er høj: næsten 200 % for oksekød og 400 % for fårekød. I 2003-2004 fordobledes eksporten af levende dyr inden for begge sektorer, selv om der stadig er tale om meget beskedne mængder. Producentprisen steg gennemsnitligt med 15 % for fårekød og med 10,5 % for oksekød i den samme periode i forhold til de tre foregående år (jf. bilag 1). Landmændene sælger deres produkter til officielt anerkendte markedsføringssammenslutninger. Den anerkendte organisation inden for opdrætningsordningen er "Isle of Man Fatstock Marketing Association" (FMA), og med den har producenterne indgået kontrakt om, at den skal tage imod alle de dyr, som producenterne leverer til den. FMA driver øens kødfabrik, der ejes af regeringen. Ifølge øen Mans "Agricultural Bill" kan husdyr til slagtning kun sælges til det lokale slagteri. Derfor er slagteriet den eneste kødleverandør på øen Man. Der ser ud til at være begrænsede muligheder for at etablere yderligere forarbejdningsanlæg, og der tilskyndes ikke til det. Øen Mans regering begrunder hovedsagelig sin anmodning om at få undtagelsesordningen forlænget med, at den ønsker at få tilstrækkelig tid til at forbedre slagteriets effektivitet Af de faktuelle oplysninger fremgår det, at anlæggene til forarbejdning af fersk kød på grund af undtagelsesordningens beskyttelse er blevet relativt mindre konkurrencedygtige sammenholdt med mindre beskyttede virksomheder. Detailsektoren omfatter for øjeblikket fem supermarkeder, hvoraf fire er filialer af kæder, der er hjemmehørende i Det Forenede Kongerige, og et hører til en kæde på øen Man. Det fører til en vis overkapacitet og konkurrence mellem supermarkederne. Der er nu kun 14 selvstændige små detailslagterforretninger tilbage i forhold til 20, da undtagelsesordningen sidst blev forlænget. Den undtagelsesordning for import, som øen Mans regering har indført, ser ud som følger: 1. Der er forbud mod import af fårekød. 2. Øen har en importkvote svarende til 20 % af øens anslåede forbrug af oksekød. Øen Mans myndigheder har indført regler, der begrænser eksporten af levende dyr. Hindringerne omfatter ophævelse eller nedskæring af den direkte støtte til landmændene, høje dyrlægegebyrer, administrative gebyrer og uoverkommelige transportudgifter (der er kun en færge i drift). Evaluering af de aktuelle ordninger Inden for sektorer, hvor produktionen er henholdsvis dobbelt så stor som øens forbrug (oksekød) og fire gange så stor (fårekød), er ønsket om at begrænse importen forståeligt. Importrestriktionerne medfører dog knappe forsyninger til detailhandelen og manglende valgmuligheder for forbrugerne ifølge flere erhvervsdrivende, især små slagtere og handlende. Det forhold, at forbrugerpriserne er relativt høje, mens producentpriserne er relativt lave, tyder på ineffektivitet i forarbejdnings-/detailleddet, hvilket antagelig skyldes manglende konkurrence. Øens høje selvforsyningsgrad med hensyn til fårekøds- og oksekødsprodukter viser, at der fortsat er landbrugsproduktion på øen. Undtagelsesordningen for import er dog midlertidig og har som allerede nævnt en række negative konsekvenser. Varebevægelserne mellem øen Man og andre dele af det indre marked burde resultere i øgede forretningsmuligheder og større forbrugertilfredshed, hvilket de aktuelle praktiske handelsbegrænsninger dog kan være med til at modvirke. Endvidere går tendensen i EU og på internationalt plan i retning af, at landbruget skal være mere markedsorienteret, ikke blot for at efterkomme forbrugernes behov, men også for at give landbrugsproducenterne frie valgmuligheder. Med den nuværende ordning er der risiko for, at der ikke skabes øgede afsætningsmuligheder for øen Mans landmænd (eksport til EU), og de lokale landmænd er fanget i systemet. Den manglende konkurrence kan være en hindring for den påkrævede omstrukturering af de pågældende sektorer. På den anden side har den nuværende ordning givet øen Mans landmænd mulighed for at opretholde produktionen af fåre- og oksekød og dermed bidrage til øens økonomi. Konklusioner Landbruget i almindelighed og husdyrproduktionen i særdeleshed er meget vigtige for landområdernes levedygtighed og bevarelse på øen Man. For at sikre bæredygtighed på lang sigt bliver øen Man nødt til at tilpasse sig den udvikling, der finder sted i EU's landbrug. Markedsorientering er et meget vigtigt element i de seneste reformer. På øen Man ser det ud til, at de gældende restriktioner med hensyn til import af fåre- og oksekød kombineret med monopollignende tilstande inden for forarbejdnings- og transportsektoren har ført til ineffektivitet, som resulterer i relativt høje forbrugerpriser og lave producentpriser. Dette er ikke i tråd med udviklingen i EU og vil antagelig ikke være bæredygtigt på længere sigt. Kommissionen er efter at have set nøje på de forskellige elementer i rapporten af den opfattelse, at den særlige ordning ikke bør forlænges på ubestemt tid. De berørte erhvervsdrivende bør lægge sig i selen for at forbedre konkurrenceevnen på mellemlang sigt. Derfor foreslår Kommissionen, at den nuværende midlertidige særlige importordning forlænges for sidste gang indtil den 31. december 2010, således at der bliver mulighed for at gennemføre en regulær omstrukturering af fåre- og oksekødssektoren. Det forventes, at forlængelsen af undtagelsesordningen vil være til hjælp i forsøget på at gøre ferskkødsektoren på øen Man mere konkurrencedygtig, så den kan overleve fremover i konkurrence med andre virksomheder på EU's indre marked, og at der ikke bliver brug for at forlænge den yderligere. På den baggrund opfordrer Kommissionen øen Mans regering til at træffe foranstaltninger til at støtte sektoren i forbindelse med omstruktureringen. BILAG I FORSYNINGSOPGØRELSE FOR FÅRE- OG OKSEKØD PÅ ØEN MAN (Skøn fra april 2005) FÅR | enhed | 2000 | 2001 | 2002 | 2003 | 2004 | Antal får i juni | (1 000 dyr) | 176 | 169 | 171 | 169 | 171 | Øens bruttoproduktion | ton | 1 417 | 1 401 | 1 291 | 1 419 | 1 362 | Import "levende dyr" | ton | 9 | 9 | 9 | 13 | 14 | Eksport "levende dyr" | ton | 119 | 114 | 103 | 267 | 234 | Slagtninger | ton | 1 308 | 1 297 | 1 197 | 1 165 | 1 141 | Import "kød" | ton | 1 | 1 | 1 | 1 | 1 | Eksport "kød" | ton | 962 | 982 | 846 | 832 | 798 | Forbrug | ton | 347 | 316 | 353 | 334 | 344 | Forbrug pr. indbygger | kg | 4,6 | 4,2 | 4,6 | 4,4 | 4,5 | Selvforsyningsgrad | % | 409 | 443 | 366 | 425 | 396 | Pris pr. 100 kg slagtekropsækvivalent | EUR | 283 | 286 | 281 | 334 | 317 | OKSEKØD | enhed | 2000 | 2001 | 2002 | 2003 | 2004 | Antal kreaturer i juni | (1 000 dyr) | 14 | 14 | 15 | 15 | 16 | Øens bruttoproduktion | ton | 1 630 | 1 676 | 1 726 | 1 767 | 1 989 | Import "levende dyr" | ton | 59 | 78 | 85 | 114 | 124 | Eksport "levende dyr" | ton | 86 | 90 | 90 | 180 | 252 | Slagtninger | ton | 1 604 | 1 664 | 1 721 | 1 701 | 1 861 | Import "kød" | ton | 165 | 204 | 222 | 238 | 196 | Eksport "kød" | ton | 792 | 830 | 828 | 1 074 | 995 | Forbrug | ton | 977 | 1 038 | 1 115 | 865 | 1 062 | Forbrug pr. indbygger | kg | 12,9 | 13,7 | 14,7 | 11,4 | 14,0 | Selvforsyningsgrad | % | 167 | 161 | 155 | 204 | 187 | Pris pr. 100 kg slagtekropsækvivalent | EUR | 221 | 225 | 226 | 241 | 254 | Kilder: DAFF, Fatstock Marketing Association, Annual Census | importen af levende dyr er omregnet til 45 kg slagtet vægt pr. dyr omregningerne til euro er beregnet efter den faste vekselkurs på 70p/EUR. | BILAG II KORT BESKRIVELSE AF STØTTEORDNINGERNE PÅ ØEN MAN Fårepræmieordningen Ifølge denne ordning betales der støtte til præmieberettigede dyr, der slagtes på kødfabrikken (slagteriet). Beløbet differentieres efter slagtekroppens kvalitet for at opnå, at udbuddet tilpasses efter efterspørgslen. Støtten består af en fast del, der betales for hvert præmieberettiget dyr, og en variabel del, der beregnes ugentligt som en procentdel af den gennemsnitlige markedspris i Det Forenede Kongerige. Bjergfårsordningen Ifølge denne ordning ydes der støtte til opdræt af et bestemt antal moderfår under naturlige forhold på godkendte bjergarealer. Formålet er at øge græsningens indflydelse i det usædvanligt stærkt lyngbevoksede højland ved omhyggelig kontrol af den græssende bestands tæthed, som skal ligge på under 1 moderfår pr. 2 acres (0,8 ha). Ammekopræmieordningen for kødkvæg Der ydes støtte til køer, der får en kalv, som får lov til at gå sammen med moderen og er egnet til opdræt til kødproduktion. Formålet med ordningen er at støtte produktionen af kalve, der er egnet til opdræt til kødproduktion, og den omfatter ikke malkeracer. Der kan betales et tillægsbeløb for køer, der holdes på marginaljorder. Kødkvægpræmieordningen Der ydes støtte til støtteberettigede færdigfedede kreaturer, som slagtes på kødfabrikken. Beløbet differentieres efter slagtekroppens kvalitet og det sæsonbetingede udbud for at opnå, at udbuddet tilpasses efter efterspørgslen. BEGRUNDELSE Kommissionens rapport til Rådet er udarbejdet i henhold til artikel 2 i Rådets beslutning 82/530/EØF, og efter at øen Mans regering har anmodet om, at den særlige undtagelsesordning for import forlænges. Formålet med rapporten er at vurdere, hvilken indflydelse undtagelsesordningen har haft på øen Mans oksekøds- og fårekødssektor, og at foreslå hvilke yderligere foranstaltninger der skal træffes. Rapporten giver et overblik over den retlige baggrund og markedsordningen og indeholder en evaluering af situationen på landbrugsmarkedet. På den ene side er produktionen af får og kvæg blevet opretholdt i den periode, hvor undtagelsesordningen har været gældende, og sektoren yder fortsat et vigtigt bidrag til øens økonomi. På den anden side kan der dog stilles spørgsmålstegn ved sektorernes effektivitet og markedsorientering, da kødsektoren er udsat for monopollignende tilstande, der fører til relativt høje forbrugerpriser og lave producentpriser. Man kan frygte, at dette ikke vil være i tråd med udviklingen i den fælles landbrugspolitik og måske ikke er bæredygtigt på længere sigt. Derfor bør den særlige ordning ifølge Kommissionen ikke forlænges på ubestemt tid. Kommissionen foreslår således, at den nuværende midlertidige særlige importordning forlænges for sidste gang indtil den 31. december 2010, således at der bliver mulighed for at gennemføre en regulær omstrukturering af fåre- og oksekødssektoren på øen Man. Forslag til RÅDETS BESLUTNING om forlængelse af anvendelsesperioden for beslutning 82/530/EØF om bemyndigelse til Det Forenede Kongerige til at tillade myndighederne på øen Man at anvende en ordning med særlige importlicenser for fårekød og oksekød RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til protokol nr. 3 til tiltrædelsesakten af 1972, særlig artikel 1 og artikel 5, stk. 2, under henvisning til forslag fra Kommissionen, og ud fra følgende betragtninger: 1. EF-bestemmelserne om handelen med tredjelande med landbrugsprodukter, der er omfattet af en fælles markedsordning, gælder for øen Man, jf. artikel 1, stk. 2, i protokol nr. 3 til tiltrædelsesakten og Rådets Forordning (EØF) nr. 706/73 om de fællesskabsbestemmelser, der skal finde anvendelse på Kanaløerne og øen Man for samhandel med hensyn til landbrugsvarer[5]. 2. På øen Man er der tradition for husdyrproduktion, og den er af central betydning for øens landbrug. 3. Inden for rammerne af de samhandelsordninger, der var indgået med visse tredjelande i henhold til den fælles markedsordning, som gælder for øen Man, jf. dog EF-bestemmelserne om forbindelserne mellem denne ø og EF, var det hensigtsmæssigt at give øens myndigheder mulighed for at anvende visse foranstaltninger for at beskytte øens egen produktion og landbrugsstøtteordning. 4. Derfor blev Det Forenede Kongerige ved Rådets beslutning 82/530/EØF[6] bemyndiget til at tillade øen Mans regering at anvende en ordning med særlige importlicenser for fårekød og oksekød med oprindelse i tredjelande og i EF's medlemsstater, jf. dog foranstaltningerne vedrørende handel med tredjelande i Rådets forordning (EF) nr. 1254/1999 om den fælles markedsordning for oksekød[7] og Rådets forordning (EF) nr. 2529/2001 om den fælles markedsordning for fåre- og gedekød[8]. Bemyndigelsen blev givet for en periode, der udløber den 31. december 2005. 5. Mens ordningen er blevet anvendt, er produktionen af fåre- og oksekød blevet opretholdt på øen Man. Ifølge Kommissionens rapport til Rådet kan strukturproblemer dog være til hinder for, at øens husdyrproduktion er bæredygtig på lang sigt. Derfor forlænges den aktuelle ordning for sidste gang, således at fåre- og oksekødssektoren kan blive omstruktureret på øen Man. 6. For at sikre fortsat anvendelse af ordningen efter den 31. december 2005 bør denne beslutning anvendes fra den 1. januar 2006. 7. Beslutning 82/530/EØF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed - VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING: Artikel 1 Artikel 2 i beslutning 82/530/EØF affattes således: "Denne beslutning anvendes indtil den 31. december 2010." Artikel 2 Denne beslutning anvendes fra den 1. januar 2006. Artikel 3 Denne beslutning er rettet til Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland. Udfærdiget i Bruxelles, den På Rådets vegne Formand FINANSIERINGSOVERSIGT | 1. | BUDGETPOST: Artikel 05 02 14: Fårekød og gedekød Kapitel 10 Landbrugstold | BEVILLINGER: pm. (FBF 2006) 763,5 mio. EUR | 2. | FORANSTALTNINGENS BETEGNELSE: Forslag til Rådets beslutning om forlængelse af anvendelsesperioden for beslutning 82/530/EØF om bemyndigelse til Det Forenede Kongerige til at tillade myndighederne på øen Man at anvende en ordning med særlige importlicenser for fårekød og oksekød | 3. | RETSGRUNDLAG: Protokol nr. 3 til tiltrædelsesakten af 1972, særlig artikel 1 og artikel 5, stk. 2 Rådets forordning (EØF) nr. 706/73 af 12. marts 1973 om de fællesskabsbestemmelser, der skal finde anvendelse på Kanaløerne og øen Man for samhandel med hensyn til landbrugsvarer. | 4. | FORANSTALTNINGENS FORMÅL: I denne beslutning foreslås det (uden ændringer) at forlænge bemyndigelsen af Det Forenede Kongerige til at tillade ordningen med særlige importlicenser for fårekød og oksekød, der importeres til øen Man fra Det Forenede Kongerige og tredjelande. Det foreslås, at bemyndigelsen skal gælde indtil den 31. december 2010. | 5. | FINANSIELLE VIRKNINGER | 12-MÅNEDERSPERIODE (mio. EUR) | INDEVÆRENDE REGNSKABSÅR 2005 (mio. EUR) | FØLGENDE REGNSKABSÅR 2006 (mio. EUR) | 5.0 | UDGIFTER – OVER EU-BUDGETTET (RESTITUTIONER/INTERVENTIONER) – OVER NATIONALE BUDGETTER – AF ANDRE | – | – | – | 5.1 | INDTÆGTER – EU's EGNE INDTÆGTER (AFGIFTER/TOLD) – NATIONALE KILDER | – | – | – | 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 5.0.1 | UDGIFTSOVERSLAG | – | – | – | – | 5.1.1 | INDTÆGTSOVERSLAG | – | – | – | – | 5.2 | BEREGNINGSMÅDE: | 6.0 | ER FINANSIERING MULIG OVER DE BEVILLINGER, DER PÅ DET LØBENDE BUDGET ER OPFØRT UNDER DET RELEVANTE KAPITEL? | uoplyst | 6.1 | ER FINANSIERING MULIG VED OVERFØRSEL MELLEM KAPITLER PÅ DET LØBENDE BUDGET? | uoplyst | 6.2 | ER ET TILLÆGSBUDGET NØDVENDIGT? | JA / NEJ | 6.3 | BEVILLINGER TIL OPFØRSEL PÅ KOMMENDE BUDGETTER? | JA / NEJ | BEMÆRKNINGER: Foranstaltningen får ingen finansiel indflydelse hverken på budgetudgifterne eller -indtægterne. | [1] Rådets beslutning 82/530/EØF af 19. juli 1982 om bemyndigelse til Det forenede Kongerige til at tillade myndighederne på øen Man at anvende en ordning med særlige importlicenser for fårekød og oksekød og kalvekød (EFT L 234 af 9.8.1982, s. 7). [2] EFT L 73 af 27.3.1972 , s. 1. [3] EFT L 68 af 15.3.1973, s. 1. Ændret ved forordning (EØF) nr. 1174/86 (EFT L 167 af 24.4.1986, s. 1). [4] Rådets beslutning 2000/665/EF af 23. oktober 2000 om forlængelse af anvendelsesperioden for beslutning 82/530/EØF om bemyndigelse af Det Forenede Kongerige til at tillade myndighederne på øen Man at anvende en ordning med særlige importlicenser for fårekød og oksekød (EFT L 278 af 31.10.2000, s. 25. [5] EFT L 68 af 15.3.1973, s. 1. Senest ændret ved forordning (EØF) nr. 1174/86 (EFT L 167 af 24.4.1986, s. 1). [6] EFT L 234 af 9.8.1982, s. 7. Senest ændret ved beslutning 2000/665/EF (EFT L 278 af 31.10.2000, s. 25). [7] EFT L 160 af 26.6.1999, s. 21. Senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 (EUT L 270 af 21.10.2003, s. 1). [8] EFT L 341 af 22.12.2001, s. 3. Senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 (EUT L 270 af 21.10.2003, s. 1).