This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52005PC0625
Proposal for a Regulation of the European Parliament and of the Council concerning the production and development of statistics on education and lifelong learning
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om udarbejdelse og udvikling af statistikker over uddannelse og livslang læring
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om udarbejdelse og udvikling af statistikker over uddannelse og livslang læring
/* KOM/2005/0625 endelig udg. - COD 2005/0248 */
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om udarbejdelse og udvikling af statistikker over uddannelse og livslang læring /* KOM/2005/0625 endelig udg. - COD 2005/0248 */
[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER | Bruxelles, den 6.12.2005 KOM(2005) 625 endelig 2005/0248 (COD) . Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om udarbejdelse og udvikling af statistikker over uddannelse og livslang læring . (forelagt af Kommissionen) BEGRUNDELSE BAGGRUNDEN FOR FORSLAGET | 110 | Begrundelse og formål På Det Europæiske Råds møde i foråret 2005 blev man enige om at skabe et nyt afsæt for Lissabon-strategien. Rådet konkluderede, at EU bør skabe et nyt grundlag for sin konkurrenceevne, forøge både sit vækstpotentiale og sin produktivitet og styrke den sociale samhørighed ved først og fremmest at satse på viden, innovation og udnyttelse af den menneskelige kapital. I denne forbindelse understregede Det Europæiske Råd, at ”den menneskelige kapital er EU's vigtigste aktiv”. Sammenlignelige statistikker og indikatorer vedrørende uddannelse og livslang læring er af stadig større betydning for EU for at understøtte den åbne koordinationsmetode inden for uddannelsespolitikken. De er også nødvendige i forbindelse med politiske drøftelser vedrørende menneskelige ressourcer, innovation og konkurrenceevne i forbindelse med beskæftigelse, forskning og innovation samt økonomisk politik. Der er det seneste årti blevet udviklet udannelsesstatistikker på grundlag af landenes aftale om en indsats på dette område (gentlemanaftale) som en reaktion på Rådets resolution af 5. december 1994 om fremme af uddannelsesstatistikker i Den Europæiske Union (94/C 374/02). Siden det Europæiske Råds møde i Lissabon er behovet imidlertid blevet større, og både medlemsstater og Kommissionen anerkender behovet for at præcisere og formalisere kravene i form af et retsgrundlag, således at man kan planlægge, hvilke ressourcer, der er nødvendige for at opnå kvalitetsforbedringer og om nødvendigt gennemføre nye undersøgelser. | 120 | Generel baggrund Som deres bidrag til Lissabon-strategien vedtog undervisningsministrene i 2001 en ”rapport om uddannelsessystemernes konkrete fremtidige mål”, hvor de for første gang blev enige om fælles mål, der skal være opfyldt i 2010. Et år senere godkendte Rådet (uddannelse) og Kommissionen et 10-årigt arbejdsprogram (kaldet ”Uddannelse-2010”-arbejdsprogrammet), der skal gennemføres ved hjælp af den åbne koordinationsmetode. Det Europæiske Råd i Barcelona den 15. og 16. marts 2002 godkendte arbejdsprogrammet, herunder en vejledende fortegnelse over indikatorer, der skal bruges til at måle resultaterne af arbejdet med gennemførelsen af de tretten konkrete mål gennem den åbne koordinationsmetode med det formål at gøre de europæiske uddannelsessystemer til "en kvalitetsreference på verdensplan inden 2010”. Disse aftaler udgør Fællesskabets nye og sammenhængende strategiske rammer for samarbejde på uddannelsesområdet. Indikatorer og referenceværdier for europæiske gennemsnitsresultater (benchmarks) er nogle af instrumenterne i den åbne koordinationsmetode. Undervisningsministrene tog et afgørende skridt i maj 2003, da de blev enige om 5 europæiske benchmarks, der skulle nås inden 2010, samtidig med at de understregede, at de ikke fastsætter nationale mål eller træffer afgørelser, som skal træffes af de nationale regeringer[1]. Kommissionen og Rådet vedtog i februar 2004 en fælles midtvejsrapport, hvori de understregede behovet for at forbedre kvaliteten og sammenligneligheden af de eksisterende indikatorer, især inden for livslang læring. I november 2004 blev der vedtaget et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der fastlægger strategierne for udvikling af nye uddannelsesindikatorer, der dækker de behov, som Rådet har givet udtryk for. | 130 | Gældende bestemmelser på det område, som forslaget vedrører Rådets resolution af 5. december 1994 om fremme af uddannelsesstatistikker i Den Europæiske Union (94/C 374/02). Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.1552/2005 om statistikker over efter- og videreuddannelse i virksomheder. En undersøgelsesspecifik forordning, der kun dækker en nærmere bestemt del af den virksomhedsbaserede erhvervsfaglige uddannelse. Denne forordning vil snart blive offentliggjort, idet der er opnået enighed mellem Rådet og Europa-Parlamentet. | 141 | Overensstemmelse med EU's andre politikker og mål Ikke relevant. | HØRING AF DE INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSE | Høring af de interesserede parter | 219 | Ikke relevant. | Ekspertbistand | 221 | Videnskabelige områder/ekspertiseområder De hørte eksperter er fra de nationale statistiske systemer, og repræsenterer de nationale statistiske kontorer, undervisningsministerier og andre organer, der beskæftiger sig med udarbejdelse af statistikker over uddannelse og livslang læring. | 222 | Anvendt metodologi Skriftlig høring og drøftelser på møder i arbejdsgrupper. | 223 | De vigtigste organisationer/eksperter, der er blevet hørt Et første udkast til den foreslåede retsakt blev i november 2004 udsendt til de delegerede i Arbejdsgruppen vedrørende Uddannelsesstatistik (en arbejdsgruppe med deltagelse af de nationale koordinatorer for uddannelsesstatistikker), taskforcen for voksenundervisningsundersøgelser (repræsentanter for medlemsstaterne involveret i udviklingen af voksenundervisningsundersøgelsen) og UOE-underudvalget (repræsentanter for medlemsstaterne involveret i administrativ indsamling af data vedrørende uddannelsessystemer) med anmodning om skriftlige kommentarer. Det andet udkast blev derefter udarbejdet og udsendt til anden runde af skriftlige kommentarer i december 2004. I januar 2005 blev udkastet til forslag drøftet i Arbejdsgruppen vedrørende Uddannelsesstatistik, som i princippet accepterede udkastet, men fremsatte yderligere forslag til forbedringer. En ny version blev den 2. marts fremsendt til de nationale koordinatorer for uddannelsesstatistik. Et revideret forslag blev forelagt på mødet i Udvalget for Det Statistiske Program i København den 25. – 27. maj 2005, hvor lederne af de nationale statistiske kontorer udtrykte støtte til forslaget. | 2249 | Sammendrag af rådgivning, der er modtaget og anvendt Det har ikke været nævnt, at der skulle eksistere potentielt alvorlige risici med uoprettelige konsekvenser. | 225 | De fleste af de kommentarer, der er modtaget i dette forløb, er blevet accepteret og har bidraget til at tydeliggøre, justere og forenkle den foreslåede retsakt. | 226 | Tiltag til at gøre ekspertrådgivningen offentligt tilgængelig En punkt for punkt-besvarelse af kommentarer er blevet forelagt de hørte grupper, og indgår, hvor det er relevant, i de tilsvarende mødereferater. | 230 | Konsekvensanalyse Den vigtigste alternative løsning ville være at fortsætte med at arbejde under gentlemanaftalen om udarbejdelse af statistikker over uddannelse og livslang læring. Dette ville dog ikke føre til et bæredygtigt system til udarbejdelse af statistikker, og det ville ikke kunne garantere, at de statistikker og indikatorer, der er nødvendige for udarbejdelse af politikker på EU-plan og for drøftelser på sagligt grundlag inden for den åbne koordinationsmetode, vil være til rådighed. Det andet alternativ, der er blevet overvejet, var at udarbejde særlige retsakter for hver af de allerede eksisterende eller planlagte statistiske aktiviteter (undersøgelser eller dataindsamling). Det var imidlertid opfattelsen, at dette skulle ske, efter at man var nået til enighed om, hvorledes omfanget og målene for EU-statistikker over uddannelse og livslang læring skulle afgrænses. På denne måde vil specifikke aktioner kunne udvikles og gennemføres under hensyntagen til forholdet mellem de enkelte identificerede mål og det overordnede mål, der er klart fastlagt i den foreslåede forordning. | FORSLAGETS RETLIGE ASPEKTER | 305 | Resumé af forslaget Formålet med dette retsgrundlag er at skabe rammerne for alle nuværende og forudseelige aktiviteter vedrørende statistikker for livslang læring, bortset fra efter- og videreuddannelse i virksomheder (som omfatter CVTS-undersøgelsen), idet der af Europa-Parlamentet og Rådet snart vil blive vedtaget en forordning, der dækker dette område. Aktionen omfatter især metodologiske udviklinger, fordi det er vigtigt at formulere en ramme af sammenhængende begreber og sammenlignelige foranstaltninger, særlige dataindsamlinger, især vedrørende udannelsessystemer og voksenundervisning samt de generelle mål om forbedring af kvaliteten og spredningen af data vedrørende uddannelse. Det er hensigten at skabe et retsgrundlag for et bæredygtigt system til udarbejdelse af data vedrørende uddannelse til støtte for politiske drøftelser inden for forskellige områder på EU-plan. | 310 | Retsgrundlag Traktatens artikel 285 er retsgrundlaget for EF-statistikker. Rådet vedtager i henhold til den fælles beslutningsprocedure de foranstaltninger til udarbejdelse af statistikker, der er nødvendige, for at Fællesskabet kan udøve sin virksomhed. Ifølge denne artikel skal udarbejdelsen af statistikkerne være karakteriseret ved upartiskhed, pålidelighed, objektivitet, videnskabelig uafhængighed, omkostningseffektivitet og de statistiske oplysningers fortrolighed. | 320 | Subsidiaritetsprincippet Subsidiaritetsprincippet finder anvendelse, for så vidt som forslaget ikke hører ind under Fællesskabets enekompetence. | Målene med forslaget kan ikke opfyldes på tilfredsstillende vis af medlemsstaterne, hvilket skyldes følgende: | 321 | I overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, som er omhandlet i EF-traktatens artikel 5, kan målsætningen for den foreslåede forordning, nemlig systematisk udarbejdelse af sammenlignelige EF-statistikker over uddannelse og livslang læring, ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne individuelt og kan derfor bedre gennemføres på fællesskabsplan. Kommissionen er bedst egnet til at organisere indsamlingen af EF-statistikker, mens medlemsstaterne har kompetence til at organisere og administrere de nationale statistiske systemer. Forslaget vedrører kun statistikker om uddannelse og livslang læring, der skal leveres til Kommissionen med henblik på udarbejdelse af EF-statistikker. Forslaget har ikke direkte indflydelse på udarbejdelsen af statistikker til nationale formål. De relevante regler er fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 322/97 af 17. februar 1997 om EF-statistikker. | En indsats på fællesskabsplan vil af nedenstående grunde være et mere effektivt redskab til at nå målene med forslaget: | 324 | Den videre udvikling af harmoniserede EF-statistikker over uddannelse og livslang læring skal kunne opfylde Fællesskabets politiske behov og tage hensyn til relevant international praksis, aktiviteter og klassifikationer samt de praktiske muligheder for at anvende definitionerne i den særlige kontekst i de enkelte medlemsstater. Dette kræver høring, koordinering og planlægning på EU-niveau, hvilket Kommissionen bedst vil kunne varetage. De omfattede statistikker bygger i vidt omfang på Eurostats årlige indsamling af uddannelsesdata og den nye indsamling af individuelle data om voksnes deltagelse i læringsaktiviteter. Der gives dog mulighed for at anvende andre kilder og om nødvendigt udvikle yderligere statistiske værktøjer til at dække klart identificerede nye informationsbehov. | 325 | Det er af afgørende betydning, at der findes EU-dækkende information til overvågning af de fremskridt, der gøres med hensyn til opfyldelse af Lissabon-målene, og til understøtning af den åbne koordinationsmetode inden for rammerne af arbejdsprogrammet ”Uddannelse 2010”. | 327 | Denne forordning bidrager i høj grad til at forbedre tilgængeligheden af sammenlignelige EF-statistikker om et emne, der anses for at være højt prioriteret både på europæisk og nationalt plan. Bliver denne forordning og tilhørende gennemførelsesforanstaltninger ikke vedtaget, kan det få alvorlige følger for udviklingen og overvågningen af uddannelsespolitikken. | Forslaget er derfor i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet. | Proportionalitetsprincippet Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, hvilket begrundes således: | 331 | I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet går forordningen ikke ud over det, der er nødvendigt for at nå målet. Den identificerer arbejdsområderne og de nødvendige aktioner og giver nyttige informationer til afgrænsning af dækningsområdet, mens den overlader den detaljerede definition af de påkrævede data til gennemførelsesretsakter, der efter dens vedtagelse skal udarbejdes for hver enkel dataindsamlingsaktivitet, hvor dette er nødvendigt. Målet er at bistå Fællesskabet og de nationale myndigheder i tilrettelæggelsen af anvendelsen af deres ressourcer på grundlag af stabile rammer, inden for hvilke individuelle aktiviteter kan fastlægges mere detaljeret. På nationalt niveau ligger ansvaret for statistikker over uddannelse og livslang læring hos en lang række forskellige kontorer. Lovgivningen kan ganske vist for nogle medlemsstaters vedkommende indebære mindre ændringer i deres nuværende aktiviteter - f.eks. indsamling af yderligere variabler eller fremskyndelse af datatilgængeligheden. Eurostat vil fortsætte med at arbejde tæt sammen med de ansvarlige nationale myndigheder og vil bestræbe sig på at minimere potentielle vanskeligheder, der er affødt af rammeforordningen og de senere gennemførelsesforanstaltninger vedtaget af Kommissionen. | 332 | Med denne forordning vil der blive opstillet veldefinerede rammer for udarbejdelsen af EF-statistikker over uddannelse og livslang læring, og på denne måde fremmes rådigheden over ressourcer, planlægningen af deres anvendelse og deres effektive udnyttelse på både fællesskabsplan og andre planer (nationalt, regionalt, lokalt). | Reguleringsmiddel/-form | 341 | Foreslået middel: forordning. | 342 | Andre midler ville ikke være hensigtsmæssige af følgende grund(e): Valget af den passende kategori af retsakt udstedt af Europa-Parlamentet/Rådet afhænger af det lovgivningsmæssige mål. Databehovene på europæisk plan har resulteret i, at der til EF-statistikker primært anvendes forordninger frem for direktiver som grundretsakter. Forordningen er at foretrække, fordi der herved indføres samme lovgivning i hele Fællesskabet, således at medlemsstaterne ikke har beføjelser til kun at anvende bestemmelserne i et vist omfang eller selektivt. Den gælder direkte i alle medlemsstater, hvilket vil sige, at den ikke skal gennemføres i national ret. Direktiver, som sigter mod harmonisering af nationale lovgivninger, er bindende for medlemsstaterne, for så vidt angår direktivernes formål, men det er op til medlemsstaterne at vælge form og metoder til at nå målet, som man er nået til enighed om på fællesskabsplan. De skal gennemføres i national ret. | BUDGETMÆSSIGE KONSEKVENSER | 409 | I perioden 2007 til 2012 forventes de budgetmæssige konsekvenser at beløbe sig til 5,4 mio. euro, først og fremmest for at muliggøre samfinansieringen af den første voksenundervisningsundersøgelse, der forventes gennemført i 2011. For denne periode skønnes omkostningerne til det nødvendige personale i forbindelse med gennemførelsen af forordningen at ville beløbe sig til 6,8 mio. euro. De nødvendige bevillinger vil imidlertid blive dække af de beløb, der indgår i Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2367/2002/EF af 16. december 2002 om Fællesskabets statistiske program 2003-2007[2] og det efterfølgende femårige statistiske program. | YDERLIGERE OPLYSNINGER | 560 | Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde Den foreslåede retsakt er relevant for EØS og bør derfor omfatte hele EØS-området. | 1. 2005/0248 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om udarbejdelse og udvikling af statistikker over uddannelse og livslang læring (EØS-relevant tekst) EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 285, stk. 1, under henvisning til forslag fra Kommissionen[3], under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[4], efter proceduren i traktatens artikel 251, og ud fra følgende betragtninger: 2. I Rådets resolution af 5. december 1994 om fremme af uddannelsesstatistikker i Den Europæiske Union[5] blev Kommissionen og medlemsstaterne opfordret til at udvikle statistikker på dette område. 3. På Det Europæiske Råds møde i foråret 2005 blev man enige om at skabe et nyt afsæt for Lissabon-strategien. Rådet konkluderede, at EU bør skabe et nyt grundlag for sin konkurrenceevne, forøge både sit vækstpotentiale og sin produktivitet og styrke den sociale samhørighed ved først og fremmest at satse på viden, innovation og udnyttelse af den menneskelige kapital. I denne forbindelse er borgernes beskæftigelsesegnethed, tilpasningsevne og mobilitet er af afgørende betydning. 4. Livslang læring er en central faktor til udvikling og fremme af en veluddannet, velkvalificeret og smidig arbejdsstyrke. På Det Europæiske Råds møde i foråret 2005 blev understreget, at ”den menneskelige kapital er EU's vigtigste aktiv”[6]. De integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse, herunder de retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker, der blev godkendt af Rådet den 12. juli 2005[7], sigter mod bedre at bidrage til Lissabon-strategien og opstille omfattende strategier for livslang læring. 5. Vedtagelsen af Rådets rapport om ”uddannelsessystemernes konkrete fremtidige mål” i februar 2001 og vedtagelsen af arbejdsprogrammet for dette tiår for opfølgningen af denne rapport i februar 2002 er vigtige skridt i bestræbelserne på at modernisere og forbedre kvaliteten af medlemsstaternes uddannelsessystemer. Indikatorer og referenceværdier for europæiske gennemsnitsresultater (benchmarks) er nogle af værktøjerne i den åbne koordinationsmetode, som er af stor betydning for ”Uddannelse-2010”-arbejdsprogrammet[8] Undervisningsministrene tog et afgørende skridt i maj 2003, da de blev enige om fem europæiske benchmarks, der skulle nås inden 2010, samtidig med at de understregede, at de ikke fastsætter nationale mål eller træffer afgørelser, som skal træffes af de nationale regeringer[9]. 6. Rådet vedtog i juni 2005 konklusioner om ”nye indikatorer inden for uddannelse og erhvervsuddannelse”[10]. I disse konklusioner opfordrer Rådet Kommissionen til at forelægge Rådet strategier og forslag til udvikling af nye indikatorer inden for ni nærmere bestemte områder inden for uddannelse og erhvervsuddannelse. 7. Rådet vedtog også i november 2004 konklusioner om det europæiske samarbejde om erhvervsuddannelse, og man var enige om, at man på europæisk plan bør prioritere "forbedring af erhvervsuddannelsesstatistikkernes omfang, præcision og troværdighed, så man kan foretage en evaluering af fremskridtene”[11]. 8. Sammenlignelige statistiske oplysninger på fællesskabsplan er af afgørende betydning for udviklingen af strategier for uddannelse og livslang læring og for overvågningen af gennemførelsen af sådanne strategier. Fremstillingen af statistikker bør baseres på et sæt af sammenhængende begreber og sammenlignelige data med henblik på etablering af et europæisk statistisk informationssystem for uddannelse og livslang læring. 9. Kommissionen (Eurostat) indsamler data om efter- og videreuddannelse i virksomheder i henhold til ”Europa-Parlamentet og Rådets forordning om statistikker over efter- og videreuddannelse i virksomheder”[12]. Det er dog nødvendig med et bredere retsgrundlag for at sikre en bæredygtig udarbejdelse og udvikling af statistikker over uddannelse og livslang læring, der mindst omfatter alle relevante nuværende og planlagte aktiviteter. Kommissionen (Eurostat) indsamler årlige data om uddannelse fra medlemsstaterne på frivilligt grundlag gennem en fælles aktion, der gennemføres i samarbejde med OECD og UNESCO’s statistiske kontor (UIS), og denne indsamling omtales normalt som ”UOE-dataindsamlingen”. Kommissionen (Eurostat) indsamler også oplysninger om uddannelse og livslang læring gennem husholdningsundersøgelser som stikprøveundersøgelsen vedrørende arbejdsstyrken i Fællesskabet[13] og EF-statistikker over indkomstforhold og levevilkår[14] samt gennem disses ad hoc-moduler. 10. Da målene med denne forordning, nemlig skabelsen af fælles statistiske standarder, der gør det muligt at producere harmoniserede data, ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne, men bedre kan opfyldes på fællesskabsplan, kan Fællesskabet derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål. 11. Udarbejdelsen af særlige EF-statistikker er reguleret ved bestemmelserne i Rådets forordning (EF) nr. 322/97 af 17. februar 1997 om EF-statistikker[15]. 12. Fremsendelse af fortrolige statistiske oplysninger er underlagt bestemmelserne i Rådets forordning (EF) nr. 322/97 og Rådets forordning (Euratom, EØF) nr. 1588/90 af 11. juni 1990 om fremsendelse af fortrolige statistiske oplysninger til De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor[16]. 13. Kommissionens forordning (EF) nr. 831/2002 af 17. maj 2002 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 322/97 om EF-statistikker, for så vidt angår adgang til fortrolige data til videnskabelige formål[17], indeholder bestemmelser om betingelserne for adgang til fortrolige data, der er fremsendt til Fællesskabet. 14. Udvalget for det Statistiske Program er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 3 i Rådets afgørelse 89/382/EØF, Euratom af 19. juni 1989 om nedsættelse af et udvalg for De Europæiske Fællesskabers statistiske program - UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: Artikel 1 Formål Denne forordning fastlægger fælles retningslinjer for systematisk udarbejdelse afEF-statistikker inden for uddannelse og livslang læring. Artikel 2 Definitioner I denne forordning forstås ved: (a) ”EF-statistikker” : EF-statistikker som defineret i artikel 2, første led, i forordning (EF) nr. 322/97 (b) ”udarbejdelse af statistikker” : udarbejdelse af statistikker som defineret i artikel 2, andet led, i forordning (EF) nr. 322/97 (c) ”nationale myndigheder” : nationale myndigheder som defineret i artikel 2, tredje led, i forordning (EF) nr. 322/97 (d) ”uddannelse” : organiseret og vedvarende kommunikation med det formål at skabe læring[18] (e) ”livslang læring” : al læringsaktivitet, som man deltager i gennem hele livet, med det formål at fremme viden, færdigheder og kompetencer set i et personligt, borgermæssigt, socialt og/eller beskæftigelsesrelateret perspektiv[19]. Artikel 3 Områder Denne forordning omfatter udarbejdelse af statistikker inden for tre områder: 15. Område 1 omfatter statistikker over uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer. 16. Område 2 omfatter statistikker over voksnes deltagelse i livslang læring. 17. Område 3 omfatter andre statistikker over uddannelse og livslang læring, som f.eks. statistikker over menneskelig kapital og sociale og økonomiske gevinster af uddannelse, som ikke er omfattet af område 1 og 2. Udarbejdelsen af statistikker på disse områder finder sted i overensstemmelse med bilaget. Artikel 4 Statistiske aktioner 1. Udarbejdelsen af EF-statistikker på området uddannelse og livslang læring gennemføres ved hjælp af individuelle statistiske aktioner som følger: - regelmæssige indberetninger inden for fastsatte tidsfrister fra medlemsstaterne af statistikker over uddannelse og livslang læring for område 1 og 2 - anvendelse af andre statistiske informationssystemer og undersøgelser til fremskaffelse af yderligere statistiske variabler og indikatorer for uddannelse og livslang læring inden for område 3 - udvikling, forbedring og ajourføring af standarder og manualer vedrørende statistiske rammer, begreber og metoder - forbedring af kvaliteten af data, især sammenlignelighed, nøjagtighed og aktualitet - forbedring af spredningen af, adgangen til og dokumentationen vedrørende statistiske oplysninger. Kommissionen vil tage hensyn til medlemsstaternes kapacitet med hensyn til indsamling og bearbejdning af data samt udvikling af begreber og metoder. Hvor det er relevant, lægges der særlig vægt på de indsamlede datas regionale aspekter og kønsaspekter. 2. Når det er muligt, søger Kommissionen (Eurostat) at samarbejde med Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), UNESCO’s statistiske kontor (UIS) og andre internationale organisationer for at sikre dataenes internationale sammenlignelighed og undgå dobbeltarbejde, især for så vidt angår udviklingen og forbedringen af statistiske begreber og metoder og medlemsstaternes indberetninger af statistikker. 3. Når der konstateres betydelige nye behov for data eller mangler med hensyn til dataenes kvalitet, indleder Kommissionen (Eurostat) før en eventuel indsamling af data, pilotundersøgelser med frivillig deltagelse af medlemsstaterne. Sådanne pilotundersøgelser gennemføres for at vurdere gennemførligheden af de relevante dataindsamlinger, idet der tages hensyn til fordelene ved tilvejebringelsen af de pågældende data set i forhold til omkostningerne ved indsamlingen og den byrde, der pålægges respondenterne. Artikel 5 Fremsendelse af mikrodata for enkeltpersoner Når det er nødvendigt for udarbejdelsen af EF-statistikker, fremsender medlemsstaterne mikrodata for enkeltpersoner til Kommissionen (Eurostat) i overensstemmelse med bestemmelserne om fremsendelse af fortrolige data i forordning (EF) nr. 322/97 og forordning (Euratom, EØF) nr. 1588/90. Medlemsstaterne sikrer, at de fremsendte data ikke muliggør direkte identifikation af de statistiske enheder (enkeltpersoner). Artikel 6 Gennemførelsesforanstaltninger 18. De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning, herunder foranstaltninger for at tage højde for den økonomiske og tekniske udvikling med hensyn til indsamling, fremsendelse og bearbejdning af dataene, vedtages efter proceduren i artikel 7, stk. 2. 19. Gennemførelsesforanstaltningerne for de statistiske aktioner, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, vedrører: a) udvælgelse og definition, tilpasning og ændring af de emner, der er omfattet af områderne, og disses kendetegn b) opdeling af kendetegn c) hyppighed af og frister for indberetning af resultaterne. 20. Foranstaltningerne vedtages under særlig hensyntagen til følgende: a) for område 1, de seneste aftaler mellem UIS, OECD og Kommissionen (Eurostat) vedrørende begreber, definitioner, dataindsamlingsformat og databehandling b) for område 2, resultaterne af den første gennemførelse af voksenundervisningsundersøgelsen i 2005-2007 og senere tiltag c) for område 3, den specifikke gennemførelseskontekst for de anvendte kilder efter behørig undersøgelse af, at der er behov for de pågældende statistikker, og at de ikke findes i allerede eksisterende kilder. Artikel 7 Udvalg 1. Kommissionen bistås af Udvalget for det Statistiske Program. 2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF i overensstemmelse med samme afgørelses artikel 8.Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF, fastsættes til tre måneder. 3. Udvalget vedtager selv sin forretningsorden. Artikel 8 Ikrafttræden Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne Formand Formand BILAG Områder OMRÅDE 1: UDDANNELSES- OG ERHVERVSUDDANNELSESSYSTEMER 1. Formål Formålet med denne dataindsamling er at fremskaffe sammenlignelige data om centrale aspekter af uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer, nærmere bestemt om deltagelse i og gennemførelse af uddannelsesprogrammer, samt om omkostningerne ved og typerne af de ressourcer, der anvendes til uddannelse og erhvervsuddannelse. 2. Dækningsområde Dataindsamlingen skal omfatte alle indenlandske uddannelsesaktiviteter uanset de pågældende institutioners ejerskab eller sponsorering (offentlige eller private, nationale eller udenlandske), og uanset hvilken mekanisme der anvendes til formidling af undervisningen. Tilsvarende skal dataindsamlingerne omfatte alle typer studerende og aldersgrupper. 3. Dækkede emner Der skal indsamles data om studerende, personale og udgifter, der gør det muligt at beregne indikatorer for uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemernes input, forløb og output. Passende oplysninger (metadata) skal fremsendes af medlemsstaterne med beskrivelse af særegenheder i de nationale uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer og med oplysninger om, hvordan de svarer til internationale klassifikationer, og angivelse af eventuelle afvigelser fra de data, der er anmodet om, samt alle andre oplysninger, der er afgørende for fortolkningen af data og udarbejdelsen af sammenlignelige indikatorer. 4. Hyppighed Data og metadata skal fremsendes årligt, medmindre andet angives, inden for de frister, der aftales mellem Kommissionen (Eurostat) og de nationale myndigheder. OMRÅDE 2: VOKSNES DELTAGELSE I LIVSLANG LÆRING 1. Formål Formålet med denne dataindsamling er at fremskaffe sammenlignelige data om voksnes deltagelse og ikke-deltagelse i livslang læring. 2. Dækningsområde Den statiske enhed er enkeltpersoner, omfattende mindst aldersgruppen fra 25 til 64 år. Hvis oplysningerne indsamles gennem en undersøgelse, bør svar fra stedfortrædende respondenter undgås, når dette er muligt. 3. Dækkede emner Der skal fremsendes mikrodata til Kommissionen (Eurostat) om deltagelse i læringsaktiviteter og om disse læringsaktiviteters karakteristika. Der skal også indsamles sociale og demografiske oplysninger. Der skal også indsamles oplysninger om selvoplyste færdigheder og deltagelse i sociale og kulturelle aktiviteter, først og fremmest som forklarende variabler, der kan være nyttige ved yderligere analyse af deltageres og ikke-deltageres profiler. 4. Hyppighed Der skal indsendes data hvert femte år. OMRÅDE 3: ANDRE STATISTIKKER OVER UDDANNELSE OG LIVSLANG LÆRING 1. Formål Formålet med denne dataindsamling er at fremskaffe yderligere sammenlignelige data om uddannelse og livslang læring for at understøtte særlige politikker på fællesskabsplan, der ikke falder ind under område 1 eller 2. 2. Dækningsområde Andre statistikker over uddannelse og livslang læring vil især kunne vedrøre følgende aspekter: (a) statistikker over uddannelse og økonomi, der er nødvendige på fællesskabsniveau for at overvåge politikkerne vedrørende uddannelse, forskning, konkurrenceevne og vækst (b) statistikker over uddannelse og arbejdsmarked, der er nødvendige på fællesskabsniveau for at overvåge beskæftigelsespolitikker (c) statistikker over uddannelse og social integration, der er nødvendige på fællesskabsniveau for at overvåge politikker vedrørende fattigdom og social integration. For områderne i denne del vil dataene først og fremmest blive fremskaffet gennem eksisterende statistiske kilder eller andre datakilder (f.eks. inden for området socialstatistikker eller økonomiske statistikker). FINANSIERINGSOVERSIGT TIL FORSLAGET 1. FORANSTALTNINGENS BETEGNELSE Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om udarbejdelse og udvikling af statistikker over uddannelse og livslang læring. 2. ABM-/ABB-RAMME Politikområder og dermed forbundne aktiviteter: Uddannelse og kultur Uddannelse Beskæftigelse og socialeanliggender Beskæftigelse og Den Europæiske Socialfond Statistik Udarbejdelse af statistisk materiale 3. BUDGETPOSTER 3.1. Budgetposter (aktionsposter og dermed forbundne poster vedrørende teknisk og administrativ bistand (tidl. B..A-poster)), herunder: 29 02 01 – Politik for statistisk information 3.2. Foranstaltningens og de finansielle virkningers varighed: Aktionens ophør indgår ikke i forslaget. Aktionen omfatter årlig udarbejdelse af statistikker over uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer samt udarbejdelse af statistikker over voksnes deltagelse i livslang læring hvert femte år fra 2011. Tilskud til medlemsstaterne er begrænset til den første gennemførelse af undersøgelsen af voksnes deltagelse i livslang læring. 3.3. Budgetoplysninger ( indsæt om nødvendigt flere rækker ): Budgetpost | Udgifternes art | Nye | EFTA-deltagelse | Bidrag fra ansøgerlandene | Udgiftsområde i de finansielle overslag | 29 0201 | Ikke-oblig. | Opdelte | NEJ | JA | NEJ | Nr. 3 – interne politikker | 29 0101 | Ikke-oblig. | Ikke-opdelte | NEJ | NEJ | NEJ | Nr. 3 – interne politikker | 29 0102 | Ikke-oblig. | Ikke-opdelte | NEJ | NEJ | NEJ | Nr. 3 – interne politikker | 4. SAMMENFATNING AF RESSOURCERNE 4.1. Finansielle ressourcer Vejledende finansieringsoversigt. Beløbet til de påkrævede ressourcer indgår i Kommissionens femårige statistiske program (Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2367/2002/EF af 16. december 2002 om Fællesskabets statistiske program 2003-2007, EFT L 352 af 31.12.2002 s. 1). 4.1.1. Sammenfatning af forpligtelsesbevillinger (FB) og betalingsbevillinger (BB) i mio. EUR (tre decimaler) Udgiftstype | Punkt | 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 | I alt | Driftsudgifter[20] | Forpligtelsesbevillinger (FB) | 8.1 | a | 0,200 | 0,300 | 0,300 | 0,200 | 4,200 | 0,200 | 5,400 | Betalingsbevillinger (BB) | b | 0,100 | 0,250 | 0,300 | 0,250 | 2,125 | 2,375 | 5,400 | Administrative udgifter inden for referencebeløbet[21] | Teknisk og administrativ bistand (IOB) | 8.2.4 | c | 0 | SAMLET REFERENCEBELØB | Forpligtelsesbevillinger | a+c | 0,200 | 0,300 | 0,300 | 0,200 | 4,200 | 0,200 | 5,400 | Betalingsbevillinger | b+c | 0,100 | 0,250 | 0,300 | 0,250 | 2,125 | 2,375 | 5,400 | Administrative udgifter, der ikke er medtaget i referencebeløbet[22] | Personaleressourcer og dermed forbundne udgifter (IOB) | 8.2.5 | d | 1,134 | 1,134 | 1,134 | 1,134 | 1,134 | 1,134 | 6,804 | Andre administrative udgifter end udgifter til personaleressourcer og dermed forbundne udgifter, ikke medtaget i referencebeløbet (IOB) | 8.2.6 | e | 0,085 | 0,085 | 0,085 | 0,085 | 0,085 | 0,085 | 0,510 | Samlede anslåede finansielle omkostninger ved foranstaltningen FB I ALT, inkl. udgifter til personaleressourcer | a + c + d + e | 1,419 | 1,519 | 1,519 | 1,419 | 5,419 | 1,419 | 12,714 | BB I ALT, inkl. udgifter til personaleressourcer | b + c + d + e | 1,319 | 1,469 | 1,519 | 1,469 | 3,344 | 3,594 | 12,714 | Samfinansiering Hvis forslaget indebærer samfinansiering med medlemsstaterne eller andre organer (oplys hvilke), angives der et skøn i tabellen nedenfor over beløbet for denne samfinansiering (der kan indsættes flere rækker, hvis der forventes samfinansiering fra flere organer): i mio. EUR (tre decimaler) Samfinansierende organ | 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 | I alt | Medlemsstaterne | f | 0,000 | 0,000 | 0,000 | 0,000 | 4,000 | 0,000 | 4,000 | FB I ALT, inkl. samfinansiering | a+c+d+e+f | 1,419 | 1,519 | 1,519 | 1,419 | 9,419 | 1,419 | 16,714 | 4.1.2. Forenelighed med den finansielle programmering ( Forslaget er foreneligt med den gældende finansielle programmering og med den efterfølgende finansielle programmering (Kommissionens meddelelse fra februar 2004 om de finansielle overslag 2007-2013, KOM(2004) 101). ( Forslaget kræver omprogrammering af de relevante poster i de finansielle overslag ( Forslaget kan kræve anvendelse af bestemmelserne i den interinstitutionelle aftale[23] (dvs. fleksibilitetsinstrumentet eller revision af de finansielle overslag). 4.1.3. Finansielle virkninger på indtægtssiden ( Forslaget har ingen indflydelse på indtægterne ( Forslaget har finansielle virkninger - Virkningerne på indtægterne er som følger: NB: Alle enkeltheder og bemærkninger vedrørende metoden for beregning af virkningerne på indtægtssiden skal anføres i et særskilt bilag. EUR (1 decimal) Forud for aktionen[År n-1] | Efter aktionens iværksættelse | Personaleressourcer i alt | 10,5 | 10,5 | 10,5 | 10,5 | 10,5 | 10,5 | 5. BESKRIVELSE OG MÅL Baggrunden for forslaget er beskrevet i begrundelsen. I denne del af finansieringsoversigten anføres følgende specifikke supplerende oplysninger: 5.1. Behov, der skal dækkes på kort eller lang sigt Kommissionens behov i forbindelse med fastlæggelse af politikker og overvågning gennem udarbejdelse af statistikker over uddannelse og livslang læring. 5.2. Merværdien af Fællesskabets engagement og forslagets sammenhæng med andre finansielle instrumenter og eventuel synergi Uden Fællesskabets engagement ville disse statistikker ikke blive produceret. 5.3. Mål, forventede resultater med dertil knyttede indikatorer for forslaget set i forbindelse med ABM-rammen 1- Årlig udarbejdelse af statistikker over uddannelsessystemer 2- Hvert femte år udarbejdelse af statistikker over voksnes læring 3- Udarbejdelse af andre statistikker over uddannelse og livslang læring af relevans for EU's politikker. 5.4. Gennemførelsesmetode (vejledende) Central forvaltning , direkte af Kommissionen 6. OVERVÅGNING OG EVALUERING 6.1. Overvågningssystem Gennemførelsen af denne forordning vil være omfattet af udvalgsproceduren omhandlet i artikel 6 i denne forordning. I et egentligt overvågningssystem vil der for de producerede data regelmæssigt blive udarbejdet standardiserede kvalitetsrapporter, der beskriver dataene ud fra de vigtigste kvalitetsaspekter: relevans, nøjagtighed, aktualitet og overholdelse af frister, tilgængelighed og klarhed, sammenlignelighed, kohærens samt omkostninger og byrder, der er et supplerende, uløseligt tilknyttet kvalitetsaspekt. 6.2. Evaluering 6.2.1. Forhåndsevaluering Mål 2 (udarbejdelse af statistiske data over voksenuddannelse) har været genstand for intern forhåndsevaluering i Eurostat i 2004. De vigtigste konklusioner var, at en indsamling af data om voksenuddannelse er ønskelig og gennemførlig, at der burde startes et pilotprojekt i 2005-2007, og at der burde foretages en evaluering i 2008 som forberedelse af dataindsamlingen i 2011. I forhåndsevalueringen blev det desuden konkluderet, at indsamlingen af data på mellemlang sigt burde foregå inden for rammerne af en egen forordning. De to andre mål er videreførelsen af de nuværende aktioner, der nu gennemføres af medlemsstaterne på frivilligt grundlag for så vidt angår dataindsamlinger vedrørende uddannelsessystemer (mål 1) og inden for rammerne af andre allerede eksisterende forordninger (mål 3). 6.2.2. Forholdsregler efter en midtvejs-/efterfølgende evaluering (konklusioner, der kan drages af lignende tidligere erfaringer) Ikke relevant. 6.2.3. Vilkårene for fremtidige evalueringer og deres hyppighed Pilotprojektet, der skal forberede mål 2 (udarbejdelse af statistiske data over voksenuddannelse) vil blive evalueret i 2008 som forberedelse til den næste dataindsamling og vil beskrive dataene i henhold til de vigtigste kvalitetsaspekter: relevans, nøjagtighed, aktualitet og overholdelse af frister, tilgængelighed og klarhed, sammenlignelighed, kohærens samt omkostninger og byrder, der er et supplerende, uløseligt tilknyttet kvalitetsaspekt. Som anført i punkt 6.1 vil der for de udarbejdede data regelmæssigt (hvert fjerde eller femte år) blive udarbejdet standardiserede kvalitetsrapporter, der beskriver dataene ud fra de vigtigste kvalitetsaspekter: relevans, nøjagtighed, aktualitet og overholdelse af frister, tilgængelighed og klarhed, sammenlignelighed, kohærens samt omkostninger og byrder, der er et supplerende, uløseligt tilknyttet kvalitetsaspekt. 7. FORHOLDSREGLER MOD SVIG Efter Kommissionens reforminitiativ vedrørende finansiel forvaltning blev der indført et revideret system til intern forvaltning og kontrol. Dette system omfatter bl.a. bedre muligheder for intern revision. Den årlige kontrol af, hvilke fremskridt der sker i gennemførelsen af Kommissionens interne kontrolstandarder, er udformet på en sådan måde, at den sikrer, at de procedurer, der anvendes til forebyggelse og opdagelse af svig og uregelmæssigheder, fungerer effektivt. Der er indført nye regler og procedurer for de vigtigste budgetprocedurer: indkaldelse af bud, tilskud, forpligtelser, kontrakter og betalinger. Proceduremanualerne stilles til rådighed for alle, der deltager i udarbejdelsen af retsakter med finansielt indhold, så de kan få klarhed over kompetenceområderne, forenkle arbejdsgangen og informere sig om de centrale kontrolpunkter. Der undervises i anvendelsen af dem. Manualerne vil med regelmæssige mellemrum blive revideret og opdateret. 8. RESSOURCER 8.1. Finansielle omkostninger i forbindelse med forslagets mål Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler) 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 | Tjeneste-mænd[24] (29 01 01) | A*/AD | 3 | 3 | 3 | 3 | 3 | 3 | B*, C*/AST | 3.5 | 3.5 | 3.5 | 3.5 | 3.5 | 3.5 | Personale[25], der finansieres over art. 29 01 02 | 4 | 4 | 4 | 4 | 4 | 4 | Andet personale[26], der finansieres over art. 29 01 04/05 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | I ALT | 10.5 | 10.5 | 10.5 | 10.5 | 10.5 | 10.5 | Stillingerne i tabellen findes allerede og er i øjeblikket afsat til arbejdsopgaver, der er omfattet af den foreslåede forordning. 8.2.2. Opgavebeskrivelse Opgaverne er traditionelle opgaver inden for udarbejdelse af statistikker og omfatter: - Udvikling af metodologien for at sikre sammenlignelighed - Pilot- og feasibility-undersøgelser - Udarbejdelse af spørgeskema og vejledninger - Dataindsamling fra medlemsstaterne - Kontrol og validering af data - Spredning og offentliggørelse af data - Kvalitetsanalyse 8.2.3. Kilde til personaleressourcer (vedtægtsomfattede) (Hvis der er tale om mere end en kilde, angives antal stillinger fra hver kilde) ( Stillinger, der i øjeblikket er afsat til forvaltningen af programmer, og som skal erstattes eller forlænges ( Stillinger, der er forhåndsallokeret i forbindelse med APS/FBF-proceduren for år n ( Stillinger, hvorom der skal ansøges i forbindelse med den næste APS/FBF-procedure ( Stillinger, som skal omfordeles under anvendelse af eksisterende ressourcer inden for forvaltningstjenesten (intern omfordeling) ( Stillinger, der er nødvendige i år n, men ikke forudset i APS/FBF-proceduren for det pågældende år 8.2.4. Andre administrative udgifter, der er medtaget i referencebeløbet (XX 01 04/05 – udgifter til administrativ forvaltning) i mio. EUR (tre decimaler) Budgetpost (nummer og betegnelse) | År n | År n+1 | År n+2 | År n+3 | År n+4 | År n+5 og ff. | I ALT | Anden teknisk og administrativ bistand | - intern | - ekstern | Teknisk og administrativ bistand i alt | 8.2.5. Finansielle omkostninger ved personaleressourcer og dermed forbundne omkostninger, der ikke er medtaget i referencebeløbet i mio. EUR (tre decimaler) Arten af personaleressourcer | 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 | Tjenestemænd og midlertidigt ansatte (29 01 01) | 0.702 | 0.702 | 0.702 | 0.702 | 0.702 | 0.702 | Personale finansieret over artikel 29 01 02 (hjælpeansatte, nationale eksperter, kontraktansatte osv.) | 0.432 | 0.432 | 0.432 | 0.432 | 0.432 | 0.432 | Omkostninger ved personale- ressourcer og dermed forbundne omkostninger (IKKE medtaget i referencebeløbet) | 1.134 | 1.134 | 1.134 | 1.134 | 1.134 | 1.134 | Beregning – tjenestemænd og midlertidigt ansatte Der henvises om fornødent til punkt 8.2.1. Et gennemsnit på 0,108 mio. EUR pr. person pr. år Beregning – personale, der finansieres over art. XX 01 02 Der henvises om fornødent til punkt 8.2.1. Et gennemsnit på 0,108 mio. EUR pr. person pr. år 8.2.6. Andre administrative udgifter, der ikke er medtaget i referencebeløbet i mio. EUR (tre decimaler) | 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 | I ALT | 29 01 02 11 01 Tjenesterejser | 0.025 | 0.025 | 0.025 | 0.025 | 0.025 | 0.025 | 0.150 | 29 01 02 11 02 Møder og konferencer | 0.060 | 0.060 | 0.060 | 0.060 | 0.060 | 0.060 | 0.360 | 29 01 02 11 03 Udvalg[28] | 29 01 02 11 04 Undersøgelser og høringer | 29 01 02 11 05 Informationssystemer | 2. Andre forvaltningsudgifter i alt (XX 01 02 11) | 3 3 Andre udgifter af administrativ karakter (angiv hvilke, herunder budgetpost) | Administrative udgifter i alt, undtagen udgifter til personaleressourcer og dermed forbundne udgifter (IKKE medtaget i referencebeløbet) | 0.085 | 0.085 | 0.085 | 0.085 | 0.085 | 0.085 | 0.510 | Beregning – Andre administrative udgifter, der ikke er medtaget i referencebeløbet [1] Rådets konklusioner af 5. maj 2003 om referenceværdier for europæiske gennemsnitsresultater på uddannelses- og erhvervsuddannelsesområdet (benchmarks). EFT C 134 af 7.6.2003. [2] EFT L 358 af 31.12.2002. [3] EUT C […] af […], s. […]. [4] EUT C […] af […], s. […]. [5] EFT C 374 af 30.12.1994, s. 4-6. [6] Dok. 7619/05, punkt 34. [7] EUT L 205 af 6.8.2005, s. 21-27. [8] Det Europæiske Råd i Bruxelles i marts 2003 understregede relevansen af ”at fastsætte referenceværdier for bedste praksis og sikre effektive investeringer i menneskelige ressourcer". [9] Rådets konklusioner af 5. maj 2003 om referenceværdier for europæiske gennemsnitsresultater på uddannelses- og erhvervsuddannelsesområdet (benchmarks). EUT C 134 af 7.6.2003. [10] EUT C 141 af 10.6.2005, s. 7-8. [11] 13832/04/EDUC 204 SOC 499, s. 6. [12] EUT L 255 af 30.9.2005, s. 1. [13] Kommissionens forordning (EF) nr. 2104/2002, EFT L 324 af 29.11.2002, s. 14. [14] Kommissionens forordning (EF) nr. 1983/2003, EUT L 298 af 17.11.2003, s. 34. [15] EFT L 52 af 22.2.1997, s. 61. [16] EFT L 151 af 15.6.1990, s. 1. Ændret ved forordning (EF) nr. 322/97. [17] EFT L 133 af 18.5.2002, s. 7. [18] I henhold til 1997-udgaven af den internationale uddannelsesnomenklatur, International Standard Classification of Education (ISCED). [19] Rådets resolution af 27.6.2002 om livslang læring, EFT C 163 af 9.7.2002, s. 1. [20] Udgifter, som ikke henhører under kapitel xx 01 i afsnit xx. [21] Udgifter inden for artikel xx 01 04 i afsnit xx. [22] Andre udgifter inden for artikel xx 01 ud over artikel xx 01 04 eller xx 01 05. [23] Se punkt 19 og 24 i den interinstitutionelle aftale. [24] Udgifter, der IKKE er medtaget i referencebeløbet. [25] Udgifter, der IKKE er medtaget i referencebeløbet. [26] Udgifter, der er medtaget i referencebeløbet. [27] Der skal henvises til den specifikke finansieringsoversigt for det eller de pågældende forvaltningsorganer. [28] Oplys, hvilken type udvalg det drejer sig om, og hvilken gruppe det tilhører.