Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52004PC0344

Udtalelse fra Kommissionen i henhold til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, tredje afsnit, litra c), om Europa-Parlamentets ændringer til Rådets fælles holdning til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer om ændring af Kommissionens forslag i henhold til EF-traktatens artikel 250, stk. 2

/* KOM/2004/0344 endelig udg. - COD 2000/0179 */

52004PC0344

Udtalelse fra Kommissionen i henhold til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, tredje afsnit, litra c), om Europa-Parlamentets ændringer til Rådets fælles holdning til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer om ændring af Kommissionens forslag i henhold til EF-traktatens artikel 250, stk. 2 /* KOM/2004/0344 endelig udg. - COD 2000/0179 */


UDTALELSE FRA KOMMISSIONEN i henhold til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, tredje afsnit, litra c), om Europa-Parlamentets ændringer til Rådets fælles holdning til forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer OM ÆNDRING AF KOMMISSIONENS FORSLAG i henhold til EF-traktatens artikel 250, stk. 2

2000/0179 (COD)

UDTALELSE FRA KOMMISSIONEN i henhold til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, tredje afsnit, litra c), om Europa-Parlamentets ændringer til Rådets fælles holdning til forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer

1. Indledning

Ifølge EF-traktatens artikel 251, stk. 2, tredje afsnit, litra c), skal Kommissionen afgive udtalelse om de ændringer, Europa-Parlamentet foreslår ved andenbehandlingen. Kommissionen forelægger hermed sin udtalelse om Parlamentets ændringsforslag.

2. Baggrund

Kommissionens vedtagelse af forslaget [1] // 14.07.2000

[1] EFT C 365 E af 19.12.2000, s. 58.

Udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg [2] // 28.03.2001

[2] EFT C 155 af 29.5.2001, s. 39.

Europa-Parlamentets udtalelse ved førstebehandlingen [3] // 15.05.2002

[3] EUT C 180 E af 31.7.2003, s. 288.

Vedtagelse af det ændrede forslag // 27.01.2003

Politisk enighed i Rådet // 16.12.2002

Vedtagelse af den fælles holdning [4] // 27.10.2003

[4] EUT C 48 E af 24.2.2004, s. 23.

Vedtagelse af Parlamentets indstilling ved andenbehandlingen // 30.03.2004

3. Formålet med forslaget

Dette er andet forslag i en pakke bestående af fem forslag, der skal konsolidere og ajourføre de gældende fællesskabsbestemmelser om fødevarehygiejne.

Det har til formål at omarbejde EF-hygiejnebestemmelserne for animalske fødevarer. Det indeholder bestemmelser om kød og kødprodukter, fiskevarer, toskallede bløddyr, mælk og mejeriprodukter, æg og ægprodukter samt animalske biprodukter til konsum.

Det primære formål med forslaget er at forenkle de eksisterende bestemmelser.

4. Kommissionens udtalelse om Parlamentets ændringsforslag

Europa-Parlamentet fik med Rådets godkendelse forelagt en kompromispakke med ændringer.

De ændringsforslag, Parlamentet har vedtaget, afspejler det kompromis, Parlamentet og Rådet er nået til enighed om, og Kommissionen kan acceptere kompromiset.

Kompromispakken indeholder følgende ændringsforslag:

* I ændringsforslag 9 (betragtning 19) understreges det, at det er nødvendigt, at Kommissionen koordinerer den procedure, hvorved medlemsstaterne får tilladelse til at fravige hygiejnebestemmelserne for at imødekomme behov hos virksomheder, der anvender traditionelle fødevareproduktionsmetoder.

* Ændringsforslag 10 er en redaktionel ændring, der beskriver Kommissionens muligheder for at ændre bilagene via komitéproceduren. Det påvirker ikke Kommissionens beføjelser til at anvende komitéproceduren.

* Ændringsforslag 11 er en redaktionel ændring, der gør det klarere, hvilke forpligtelser jægere har med hensyn til fødevaresikkerhed.

5. Konklusion

I henhold til EF-traktatens artikel 250, stk. 2, ændrer Kommissionen sit forslag som angivet.

Top