30.4.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 112/102

—

»Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/96/EF hvad angår visse medlemsstaters mulighed for at anvende midlertidige afgiftsfritagelser eller –lempelser for energiprodukter og elektricitet«

(KOM(2004) 42 endelig — 2004/0016 (CNS))

og om

—

»Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/96/EF hvad angår Cyperns mulighed for at anvende midlertidige afgiftsfritagelser eller -lempelser for energiprodukter og elektricitet«

(KOM(2004) 185 endelig — 2004/0067 (CNS))

1.1

Rådets direktiv 2003/96/EF om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter blev vedtaget den 27. oktober 2003 og trådte i kraft den 1. januar 2004. Direktiv 92/81/EØF og 92/82/EØF blev ophævet pr. 31. december 2003.

1.1.1

Direktiv 92/81/EØF og 92/82/EØF gennemførte minimumssatser for punktafgifter på mineralolier. Med det nye energibeskatningsdirektiv 2003/96/EF gennemføres minimumspunktafgiftssatser for næsten alle energiprodukter, herunder kul, gas og elektricitet. Desuden ajourføres minimumsafgiftssatserne for mineralolier, der ikke er blevet revideret siden 1992.

1.1.2

Formålet med energibeskatningsdirektivet var at reducere den konkurrenceforvridning mellem medlemsstaterne, der har baggrund i divergerende afgiftssatser, dvs. reducere konkurrenceforvridningen mellem mineralolier og andre energiprodukter, der ikke tidligere var underlagt EU's skattelovgivning, øge tilskyndelsen til mere effektiv energianvendelse (for at reducere afhængigheden af importeret energi og nedskære CO2-emissionerne) og gøre det muligt for medlemsstaterne at tilbyde selskaber skatteincitamenter til gengæld for særlige emissionsreducerende foranstaltninger.

1.2

Punktafgiftssatserne, der anvendes i mange tiltrædelseslande, er i nogle tilfælde langt lavere end i de nuværende medlemsstater. Nogle tiltrædelseslande overholder allerede den minimumssats, der er fastlagt i direktiv 92/82/EØF, mens andre regner med at kunne overholde deres tilsagn om at anvende minimumssatsen i nævnte direktiv fra 1. maj 2004. Polen og Cypern har forhandlet sig frem til en række undtagelser i tiltrædelsestraktaten. Minimumssatsen for blyfri benzin lå i direktiv 92/82/EØF på 287 EUR pr. 1 000 l, mens den med det nye energibeskatningsdirektiv kommer til at ligge på 359 EUR pr. 1 000 l.

1.3

Hvis energibeskatningsdirektivet ikke ændres, skal tiltrædelseslandene følge dets bestemmelser fra 1. maj 2004. Det kan få alvorlige sociale og økonomiske konsekvenser for tiltrædelseslandene at gennemføre en sådan beskatning af energiprodukter og elektricitet, da deres aktuelle afgifter på energiprodukter er meget lavere. De massive omkostningsstigninger, dette ville indebære, kunne underminere de mindre virksomheder og lægge en kæmpe byrde på erhvervslivet og forbrugerne. Mindrebemidlede familier ville blive ramt særligt hårdt. Disse lande har derfor ansøgt om midlertidige fritagelser eller lempelser for den afgift, de skal lægge på energiprodukter og elektricitet.

2.1

I november 2003 indgav alle tiltrædelseslandene, bortset fra Cypern, anmodninger til Kommissionen om fritagelser for visse krav i energibeskatningsdirektivet. Tiltrædelsestraktaten af 16. april 2003 fastslår, at tiltrædelseslandene skal have mulighed for at ansøge om fritagelse for EU-lovgivning vedtaget efter 16. maj 2003 på de punkter, hvor de finder det nødvendigt. Kommissionen skal behandle disse anmodninger og fremlægge forslag for Rådet, hvis de skønnes berettigede. Kommissionen kræver en detaljeret begrundelse for enhver ansøgning.

2.1.1

Cypern havde på det tidspunkt ikke indgivet nogen anmodning om en overgangsordning. Situationen på Cypern har imidlertid ændret sig, og de cypriotiske myndigheder indgav i begyndelsen af februar 2004 specifikke anmodninger om overgangsperioder. Derfor må Kommissionen på grundlag af artikel 93 i EF-traktaten forelægge et direktivforslag (1) til ændring af energibeskatningsdirektivet.

2.1.2

Kommissionen fandt de fleste af anmodningerne om fritagelser for EU-minimumsafgiftssatserne i energibeskatningsdirektivet velbegrundede. Kommissionen foreslog, at der blev fastlagt rimelige tidsbegrænsninger for et par anmodninger om fritagelse på ubestemt tid eller for meget lange perioder. Kommissionen afviste en anmodning om afgiftsfritagelse for olieaffald, da en sådan fritagelse ville være i modstrid med EU's miljøpolitik.

2.2

De foreliggende direktivforslag sikrer, at de principper, som lå til grund for at indrømme de nuværende medlemsstater overgangsperioder, ligeledes kommer til at gælde for tiltrædelseslandene. De foreslåede foranstaltninger skal derfor:

2.3

Eftersom nuværende medlemsstater har fået midlertidige fritagelser fra direktivbestemmelserne, har Kommissionen accepteret, at tiltrædelseslandene har brug for længere tid til at gennemføre bestemmelserne. Det er derfor hensigten med dette forslag at fastsætte den nøjagtige varighed og rækkevidde af midlertidige afgiftsfritagelser eller -lempelser for energiprodukter og elektricitet i hvert af de ti tiltrædelseslande. Landene vurderes enkeltvis på grundlag af deres særlige behov.

2.4

Kommissionen konkluderer, at den foreslåede revision er velbegrundet, rimelig og til fordel for tiltrædelseslandene. Den opfordrer derfor til hurtig gennemførelse af forslaget, så man undgår et retligt tomrum ved tiltrædelsen.

3.1

I sin tidligere udtalelse om »Forslag til Rådets direktiv om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter« (CESE 1194/97) var EØSU helt enig i, at miljøafgifter ikke må få lov til at øge den samlede skattebyrde. For at sikre beskatningsneutralitet skal arbejdskraftbeskatningen reduceres tilsvarende. Miljøafgifter må ikke bevirke, at europæiske virksomheder bliver mindre konkurrencedygtige og mister arbejdspladser. Lavindkomstgrupper skal ikke belastes yderligere. Disse synspunkter er også relevante for tiltrædelseslandene.

3.2

EØSU noterer med tilfredshed, at Kommissionen har givet en detaljeret begrundelse for hver enkelt af tiltrædelseslandenes ansøgninger og har afgivet en god og sammenhængende vurdering.

3.3

I de fleste tiltrædelseslande er der ikke punktafgifter på energiprodukter, der anvendes til opvarmning. Det er indlysende, at en pludselig indførelse af EU's minimumssatser for punktafgifter kunne udløse en betragtelig inflation og en akut stigning i husholdningernes omkostninger. Det ville medføre en meget negativ reaktion mod EU-projektet fra størstedelen af borgerne i tiltrædelseslandene.

3.4

Disse landes økonomier har behov for omfattende finansiel bistand for at komme på rette vej mod udvikling og integration med de nuværende 15 medlemsstater. En pludselig indførelse af EU's minimumsafgiftssatser ville forhindre social og økonomisk udvikling, især i fattige egne. Kløften mellem de mere og de mindre udviklede områder ville blive endnu bredere med mere social uro til følge.

3.4.1

Nyligt offentliggjorte tal for 2001 viser, at 90 % af regionerne i tiltrædelseslandene har et regionalt BNP pr. indbygger på under 75 % af gennemsnittet for EU-15. I 10 regioner ligger det regionale BNP pr. indbygger på under 35 % af gennemsnittet for EU-15. I Polen er der 5 regioner med et regionalt BNP pr. indbygger på under 32 % af gennemsnittet for EU-15.

3.4.2

Fem af tiltrædelseslandene har fået indrømmet overgangsperioder til at nå op på minimumsafgiftssatsen for motorbrændstof i henhold til energibeskatningsdirektivet. Dette vil indebære en alvorlig forvridning af markedet for motorbrændstoffer i grænseregioner, hvor motorbrændstof er langt billigere på tiltrædelsesstatens side af grænsen. Mange motorbrændstofforhandlere på den side af grænsen, hvor afgiftssatserne er højest, vil blive nødt til at lukke, mens forhandlerne på den anden side vil få store ekstrafortjenester.

4.1

EØSU anbefaler, at Kommissionen overvåger situationen meget nøje og om nødvendigt tager motorbrændstofkoncessionerne op til fornyet overvejelse, hvis konkurrenceforvridningen bliver for stor.

4.2

EØSU anbefaler, at Kommissionen regelmæssigt reviderer længerevarende koncessioner for at slå fast, om de fortsat sikrer effektiv energianvendelse, opfylder behovet for reduktion af CO2-emissionerne og skaber incitamenter hertil.

4.3

Da de nuværende EU-medlemsstater har fået midlertidige afgiftsfritagelser på dette område, er det kun rimeligt og velbegrundet, principielt og i betragtning af fortilfældene, at tiltrædelseslandene får mulighed for at nyde godt af midlertidige afgiftsfritagelser over en lidt længere periode, hvor der kan argumenteres herfor.

4.4

Vedtagelsen af disse direktiver inden 1. maj vil give et vigtigt politisk signal til tiltrædelseslandene om, at vi er fast besluttet på at støtte dem i deres udvikling.

4.5

EØSU anbefaler, at direktiverne vedtages.