52003PC0818

Forslag til RÅDETS FORORDNING om foranstaltninger til genopretning af bestandene af sydlig kulmule og jomfruhummer i Det Cantabriske Hav og ud for den vestlige del af Den Iberiske Halvø og om ændring af forordning (EF) nr. 850/98

(forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

Ved dette forslag indføres der foranstaltninger for genopretning af den sydlige kulmulebestand og jomfruhummerbestandene i Det Cantabriske Hav og ud for den vestlige del af Den Iberiske Halvø i forlængelse af Kommissionens og Rådets erklæring om flerårige planer på rådsmødet i december 2002 (SN 107/02, s. 6). Forslaget tager også udgangspunkt i artikel 5 i Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik, som vedrører genopretningsplaner for fiskerier efter bestande uden for sikre biologiske grænser.

Den sydlige kulmulebestand og jomfruhummerbestandene, der er omfattet af dette forslag, overlapper hinanden i en sådan grad, at det er logisk at inkludere dem i den samme tekst. Formålet med denne genopretningsplan er at sikre, at bestandene genoprettes til et niveau, der ligger inden for sikre biologiske grænser, inden for en periode på fem til ti år.

Forslaget er opdelt i seks kapitler:

I kapitel I fastsættes det, hvilke bestande der er omfattet af forslaget, ligesom der fastsættes kriterier for opfyldelsen af planens mål, således at Rådet efter forslag fra Kommissionen træffer beslutning om at ophæve planen, når bestandene baseret på en udtalelse fra Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri kan anses for at befinde sig inden for sikre biologiske grænser.

I kapitel II fastsættes det for den sydlige kulmulebestand, hvor stor fiskeridødeligheden højst må være for at sikre, at bestanden genoprettes inden for den fastlagte periode. Den samlede tilladte fangstmængde vil derpå blive beregnet på grundlag heraf. For jomfruhummer vil den samlede tilladte fangstmængde blive fastsat således, at den deraf følgende indskrænkning af fiskeriet relativt set svarer til indskrænkningen for sydlig kulmule.

Videnskabsmændene har anført, at den anslåede relative udvikling i størrelsen af den sydlige kulmulebestand er meget præcis, men at overslagene over denne bestands absolutte størrelse er meget usikre. Der foreligger ingen overslag over de absolutte bestandsstørrelser, når det gælder jomfruhummerbestandene. Videnskabsmændene har derfor anbefalet, at der ikke anvendes biomassereferencepunkter som mål for genopretningen, og har i stedet foreslået, at målene for genopretningen udtrykkes i fiskeridødelighed.

Referencepunktet for fiskeridødelighed F0.1, som er baseret på kriterier for udbyttet pr. rekrut og derfor ikke påvirkes af ændringer i de absolutte overslag over bestandsstørrelse, er blevet valgt som genopretningsgrænse. F0.1 er tilstrækkeligt lavt til, at det, hvis det opnås, resulterer i en stor sandsynlighed for genopretning. Den tilstræbte fiskeridødelighed skal efter planen opnås ved, at fiskeriindsatsen gradvis nedsættes, og at TAC'erne fastsættes i overensstemmelse hermed, således at der sandsynligvis kan opnås en genopretning i løbet af den samme periode som den, der er foreslået for genopretningen af torskebestandene, nemlig fem til ti år. Under alle omstændigheder er F0.1 en grænse, ikke et mål. Det betyder, at der kan opnås en genopretning, og at genopetningsplanen kan afsluttes, når de pågældende bestande anses for at befinde sig inden for sikre biologiske grænser, uanset om grænsen F0.1 er nået eller ej.

Langtidsudbyttet pr. rekrut ved fiskeri på F0.1 ligger tæt på maksimumsudbyttet, og selv om nedsættelsen af fiskeridødeligheden hen imod F0.1 vil resultere i en nedgang i udbyttet på kort sigt, forventes udbyttet at stige på mellemlang til lang sigt.

I kapitlet fastsættes der også nærmere enkeltheder om princippet om, at den største årlige ændring, det være sig i op- eller nedadgående retning, at en TAC fra det ene år til det andet ikke må overstige 15 % efter det første år af en genopretningsplans gennemførelse. Det første år øges disse grænser til 25 % for at muliggøre en eventuel større genopretning i første fase.

Kapitel III indeholder Kommissionens forslag til forvaltning af en ordning for begrænsning af fiskeriindsatsen - dvs. begrænsning af den tid de pågældende fiskerfartøjer må fiske, så den kommer til at svare til TAC'erne. Ordningen er den samme som den, der er foreslået i planen for genopretning af torskebestandene, og indebærer, at medlemsstaterne kan være fleksible i forvaltningen og fordelingen af fiskeriindsatsen til de enkelte fiskerfartøjer.

Kort fortalt fungerer ordningen således:

* først beregnes den samlede historiske fiskeriindsats for alle fartøjer, der fisker efter sydlig kulmule og/eller jomfruhummer

* derpå beregnes det, hvor meget fiskeriindsatsen skal nedsættes i forhold til indsatsen i referenceperioden for at svare til den valgte TAC, og den fordeles så på medlemsstaterne i forhold til hver medlemsstats andel af de samlede landinger af sydlig kulmule og under hensyntagen til forskelle i fangstmuligheder.

Medlemsstaterne fordeler så denne indsatsbegrænsning, udtrykt i kW-dage, på deres fartøjer. kW-dagene kan overføres i fuldt omfang og kan anvendes hele året.

Kapitel IV indeholder foranstaltninger til forbedret overvågning, inspektion og kontrol af fartøjer, der er omfattet af indsatsforvaltningsordningen. I disse foranstaltninger indgår der nærmere bestemmelser om forudgående meddelelse, om krav om landing i bestemte havne og om stuvnings- og transportforhold.

Kapitel V indeholder de tekniske foranstaltninger, der skal iværksættes for at supplere de ovennævnte foranstaltninger, såsom lukkede områder og mere selektive fangstredskaber i de vigtigste fiskerier. Der er også taget hensyn til den betydning, de eksisterende nationale foranstaltninger har for bevarelsen.

Kapitel VI - Afsluttende bestemmelser

Foranstaltningerne i denne forordning til genopretning af den sydlige kulmulebestand og jomfruhummerbestandene berører direkte dem, der fisker efter tilknyttede arter, som følge af den foreslåede indsatsbegrænsningsordning. Det skal bemærkes, at foranstaltningerne, selv om det ikke siges direkte i forordningen, også vil få indvirkning på de samlede tilladte fangstmængder for andre arter og bestande, der lever sammen med disse bestande.

2003/0318 (CNS)

Forslag til RÅDETS FORORDNING om foranstaltninger til genopretning af bestandene af sydlig kulmule og jomfruhummer i Det Cantabriske Hav og ud for den vestlige del af Den Iberiske Halvø og om ændring af forordning (EF) nr. 850/98

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 37,

under henvisning til forslag fra Kommissionen [1],

[1] EUT C ... af ... , s.....

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet [2], og

[2] EUT C ... af ... , s.....

ud fra følgende betragtninger:

(1) Nylig videnskabelig rådgivning fra Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) har vist, at fiskeridødeligheden for bestandene af sydlig kulmule og jomfruhummer i ICES-afsnit VIII c og IX a har været så stor, at mængden af kønsmodne individer i havet er blevet reduceret så meget, at disse bestande måske ikke længere er i stand til genopbygge sig selv ved formering, og at bestandene derfor er truet af sammenbrud.

(2) Det er nødvendigt at træffe foranstaltninger til opstilling af flerårige planer for genopretning af disse bestande i overensstemmelse med artikel 5 i Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik [3].

[3] EFT L 358 af 31.12.2002, s. 59.

(3) Formålet med planerne er at genopbygge disse bestande til et niveau, der ligger inden for sikre biologiske grænser, inden for fem til ti år.

(4) Målet bør anses for at være nået, når de pågældende bestande baseret på en vurdering foretaget af Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) på baggrund af den seneste rådgivning fra ICES anses for at være inden for sikre biologiske grænser.

(5) Tallene for bestandenes absolutte størrelse ifølge STECF's og ICES' vurdering er for usikre til, at de kan anvendes som mål for genopretning, og målene bør udtrykkes i fiskeridødelighed.

(6) For at nå dette mål må fiskeridødeligheden styres, så der kan skabes stor sandsynlighed for, at den nedsættes fra år til år.

(7) Fiskeridødeligheden kan styres ved, at der indføres en passende metode til fastsættelse af størrelsen af de samlede tilladte fangstmængder (TAC'er) for de pågældende bestande og en ordning, herunder lukkede områder og en begrænsning af antallet af kW-dage, hvorved fiskeriindsatsen i forbindelse med disse bestande begrænses så meget, at det er usandsynligt, at TAC'erne overskrides.

(8) Efter genopretningen bør Rådet på forslag af Kommissionen træffe beslutning om opfølgningsforanstaltninger i overensstemmelse med artikel 6 i forordning (EF) nr. 2371/2002.

(9) Der kræves yderligere kontrolforanstaltninger end dem, der er fastsat ved Rådets forordning (EØF) nr. 2847/93 af 12. oktober 1993 om indførelse af en kontrolordning under den fælles fiskeripolitik [4], for at sikre, at foranstaltningerne i nærværende forordning overholdes.

[4] EFT L 261 af 20.10.1993, s. 1. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 806/2003 (EUT L 122 af 16.5.2003, s. 1).

(10) Genopretningen af jomfruhummerbestandene kræver, at visse områder, hvor arten formerer sig, beskyttes mod fiskeri. Derfor bør Rådets forordning (EF) nr. 850/98 af 30. marts 1998 om bevarelse af fiskeressourcerne gennem tekniske foranstaltninger til beskyttelse af unge marine organismer [5] ændres tilsvarende -

[5] EFT L 125 af 27.4.1998, s. 1. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 973/2001 (EFT L 137 af 19.5.2001, s. 1)

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

KAPITEL I EMNE OG FORMÅL

Artikel 1

Emne

Ved denne forordning opstilles der en genopretningsplan for følgende bestande (i det følgende benævnt "de pågældende bestande"):

a) den sydlige kulmulebestand i afsnit VIII c og IX a som afgrænset af Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES)

b) jomfruhummerbestanden i ICES-afsnit VIII c

c) jomfruhummerbestanden i ICES-afsnit IX a.

Artikel 2

Genopretningsplanens formål

Genopretningsplanen har til formål at genoprette de pågældende bestande, så de kommer til at ligge inden for sikre biologiske grænser.

Artikel 3

Vurdering af genopretningsforanstaltningerne

1. På grundlag af rådgivning fra ICES og Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) vurderer Kommissionen genopretningsforanstaltningernes indvirkning på de pågældende bestande og på fiskeriet efter disse bestande i det andet år for denne forordnings anvendelse og i hvert af de følgende år.

2. Hvis Kommissionen på grundlag af den årlige vurdering fastslår, at målet i henhold til artikel 2 er nået for en af de pågældende bestande, træffer Rådet med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen beslutning om for den pågældende bestand at udskifte den genopretningsplan, der er fastsat i denne forordning, med en forvaltningsplan i overensstemmelse med artikel 6 i forordning (EF) nr. 2371/2002.

3. Hvis Kommissionen på grundlag af den årlige vurdering fastslår, at en af de pågældende bestande ikke viser tilfredsstillende tegn på genopretning, træffer Rådet med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen beslutning om supplerende og/eller alternative foranstaltninger for at sikre genopretningen af den pågældende bestand.

KAPITEL II Samlede tilladte fangstmængder

Artikel 4

Fastsættelse af samlede tilladte fangstmængder (TAC'er)

1. Rådet fastsætter hvert år med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen en TAC for det følgende år for hver af de pågældende bestande.

2. TAC'en for den sydlige kulmulebestand fastsættes i henhold til artikel 5.

3. TAC'en for jomfruhummerbestandene fastsættes i henhold til artikel 6.

Artikel 5

Proceduren for fastsættelse af TAC'en for den sydlige kulmulebestand

1. Hvis STECF ud fra den seneste ICES-rapport har anslået fiskeridødeligheden for den sydlige kulmulebestand til over 0,17 pr. år, må TAC'en ikke overstige en fangstmængde, der efter en videnskabelig vurdering foretaget af STECF ud fra den seneste ICES-rapport vil resultere i en nedsættelse på 10 % i fiskeridødeligheden i året for TAC'ens anvendelse i forhold til den fiskeridødelighed, der blev anslået for det foregående år.

2. Hvis STECF ud fra den seneste ICES-rapport har anslået fiskeridødeligheden for den sydlige kulmulebestand til højst 0,17 pr. år, fastsættes TAC'en til en fangstmængde, der efter en videnskabelig vurdering foretaget af STECF ud fra den seneste ICES-rapport vil resultere i en fiskeridødelighed på 0,15 pr. år i året for TAC'ens anvendelse.

Artikel 6

Proceduren for fastsættelse af TAC'erne for jomfruhummerbestandene

Baseret på STECF's seneste videnskabelige vurdering fastsættes TAC'erne for jomfruhummerbestandene på et niveau, der resulterer i den samme relative ændring af fiskeridødeligheden som den, der opnås for sydlig kulmule ved anvendelsen af artikel 5.

Artikel 7

Begrænsninger af udsvinget i TAC'er

1. I det første år af denne forordnings anvendelse gælder følgende regler:

a) hvis anvendelsen af artikel 5 eller 6 medfører en TAC, der ligger mere end 25 % over TAC'en for det foregående år, vedtager Rådet en TAC, som højst ligger 25 % over TAC'en for det pågældende år

b) hvis anvendelsen af artikel 5 eller 6 medfører en TAC, der ligger mere end 25 % under TAC'en for det foregående år, vedtager Rådet en TAC, som højst ligger 25 % under TAC'en for det pågældende år.

2. Fra det andet år af denne forordnings anvendelse gælder følgende regler:

a) hvis anvendelsen af artikel 5 eller 6 medfører en TAC, der ligger mere end 15 % over TAC'en for det foregående år, vedtager Rådet en TAC, som højst ligger 15 % over TAC'en for det pågældende år

b) hvis anvendelsen af artikel 5 eller 6 medfører en TAC, der ligger mere end 15 % under TAC'en for det foregående år, vedtager Rådet en TAC, som højst ligger 15 % under TAC'en for det pågældende år.

KAPITEL III Begrænsning af fiskeriindsatsen

Artikel 8

Fastsættelse af det maksimalt tilladte antal kW-dage

Rådet træffer med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen beslutning om det maksimalt tilladte antal kW-dage, som ikke må overstige det antal kW-dage, der er beregnet efter bilaget for grupper af fiskerfartøjer fra hver medlemsstat, der fisker efter de pågældende bestande det følgende år.

Artikel 9

Oprettelse af en database og databasens sammensætning

1. Hver medlemsstat opretter en database, som for hvert af de geografiske områder, der er nævnt i artikel 1, for hvert år i den i stk. 2 nævnte referenceperiode og for hvert fartøj, der fører medlemsstatens flag og er registreret i EF, og som i den pågældende periode har landet jomfruhummer og/eller sydlig kulmule, uanset mængde, skal indeholde følgende oplysninger:

a) fartøjets navn og nationale registreringsnummer

b) fartøjets maskineffekt i kW målt efter Rådets forordning (EØF) nr. 2930/86 [6]

[6] EFT L 274 af 25.9.1986, s. 1.

c) antal dage ude af havn, jf. artikel 13

d) den landede mængde sydlig kulmule i tons

e) den landede mængde jomfruhummer i tons

f) antal kW-dage beregnet som produkt af antal dage ude af havn og maskineffekten i kW.

2. Databasen skal være oprettet senest:

a) den 31. oktober 2004, for så vidt angår den treårige referenceperiode 2001, 2002 og 2003

b) den 15. juli hvert år efter 2004, for så vidt angår den foregående treårige referenceperiode.

3. Databasen skal meddeles til Kommissionen i skriftlig og elektronisk form senest den 15. november 2004, for så vidt angår referenceperioden i stk. 2, litra a), og senest den 31. juli i det pågældende år, for så vidt angår referenceperioden i stk. 2, litra b).

Artikel 10

Beregninger, der skal foretages af medlemsstaterne

1. Hver medlemsstat beregner følgende størrelser:

a) det gennemsnitlige antal kW-dage for referenceperioden for hvert fartøj i den database, der er omhandlet i artikel 9

b) det samlede gennemsnitlige antal kW-dage for fartøjerne i den database, der er omhandlet i artikel 9, dvs. summen af de gennemsnitlige kW-dage beregnet i henhold til litra a).

2. Medlemsstaterne sørger for, at beregningerne efter stk. 1, litra a), om nødvendigt justeres for at tage højde for eventuelle begrænsninger af fiskeriindsatsen i henhold til Rådets beslutning 97/413/EF. [7]

[7] EFT L 175 af 3.7.1997, s. 27.

3. Resultatet af beregningerne skal meddeles Kommissionen inden udløbet af de frister, der er fastsat i artikel 9, stk. 3.

Artikel 11

Tildeling af kW-dage

Hver medlemsstat beslutter hvert år, hvordan det maksimalt tilladte antal kW-dage skal fordeles mellem de fartøjer, der fører dens flag og er registreret i EF.

Artikel 12

Fartøjsliste

1. Senest to måneder efter Rådets beslutning som omhandlet i artikel 8 sender hver medlemsstat, for hvert af de geografiske områder som omhandlet i artikel 1, Kommissionen en liste med navn og nationalt registreringsnummer på de fartøjer, der har fået tildelt kW-dage.

2. Indtil en medlemsstat sender Kommissionen lister i henhold til stk. 1, gælder den senest fremsendte liste fortsat.

Hvis der ikke er tidligere er fremsendt sådanne lister til Kommissionen, anses listen for at omfatte de fartøjer, hvis navne og nationale registreringsnumre er optaget i den database, der er omhandlet i artikel 9, for den seneste referenceperiode.

Artikel 13

Dage ude af havn

1. De kW-dage, der er tildelt et individuelt fartøj, omregnes til det dertil svarende antal dage ude af havn ved at dividere kW-dagene med fartøjets maskineffekt i kW og lægge 0,5 til dette resultat, idet der i den herved opnåede værdi ses bort fra decimaler og brøkdele.

2. Ved en dag ude af havn forstås enhver sammenhængende periode på 24 timer fra tidspunktet for indsejling i af de et geografiske områder, der er nævnt i artikel 1, eller enhver del af en sådan periode.

Artikel 14

Medlemsstaternes forpligtelser

Medlemsstaterne sørger for, at ethvert fartøj, der er opført på den liste, som er omhandlet i artikel 12, ikke er ude af havn og befinder sig i et af de geografiske områder, der er nævnt i artikel 1, i mere end det antal dage, der er beregnet efter artikel 13, stk. 1.

Artikel 15

Forbud mod landing og omladning

1. For fartøjer, der ikke er opført på listen i henhold til artikel 12 er det forbudt at lande eller omlade sydlig kulmule eller jomfruhummer, der er fanget i de geografiske områder, der er nævnt i artikel 1.

2. Indtil en medlemsstat har oprettet en database og meddelt den til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 9, er det for alle fartøjer fra den pågældende medlemsstat forbudt at lande nordlig kulmule eller jomfruhummer, der er fanget i et af de geografiske områder, som er nævnt i artikel 1.

KAPITEL IV Kontrol, inspektion og overvågning

Artikel 16

Meddelelser om fiskeriindsats

Uanset artikel 19a i forordning (EØF) nr. 2847/93 gælder artikel 19b, 19c, 19d, 19e og 19j i sidstnævnte forordning for fartøjer, der er optaget i den i artikel 9 omhandlede database, og som driver fiskeri i de geografiske områder, der er nævnt i artikel 1.

Artikel 17

Tolerancemargen

Uanset artikel 5, stk. 2, i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2807/83 af 22. september 1983 om nærmere bestemmelser for registrering af oplysninger om medlemsstaternes fangster [8] er den tilladte tolerancemargen ved vurdering af ombordværende mængder i kg 5 % af mængden anført i logbogen.

[8] EFT L 276 af 10.10.1983, s. 1.

Artikel 18

Vejning af landinger

Medlemsstaternes ansvarlige myndigheder skal sørge for, at enhver mængde sydlig kulmule og/eller jomfruhummer på over 50 kg, der er fanget i et af de områder, som er nævnt i artikel 1, vejes på vægte i en auktionshal inden salg.

Artikel 19

Separat stuvning af sydlig kulmule og jomfruhummer

1. På EF-fartøjer er det forbudt at opbevare sydlig kulmule eller jomfruhummer om bord, uanset mængde, i individuelle beholdere blandet med andre arter af marine organismer.

2. Førere af EF-fiskerfartøjer skal yde medlemsstaternes inspektører den bistand, der er nødvendig, for at de kan krydstjekke de mængder sydlig kulmule og jomfruhummer, der er anført i logbogen, med de ombordværende fangster af disse arter.

Artikel 20

Transport af sydlig kulmule og jomfruhummer

1. En medlemsstats myndigheder kan kræve, at enhver mængde sydlig kulmule på over 50 kg eller enhver mængde jomfruhummer på over 50 kg, der er fanget i de geografiske områder, som er nævnt i artikel 1, og hvis første landing finder sted i den pågældende medlemsstat, vejes, inden den transporteres til et andet sted fra den første landingshavn.

2. Uanset artikel 13 i forordning (EØF) nr. 2847/93 skal mængder af sydlig kulmule eller jomfruhummer på over 50 kg, der transporteres til et andet sted end landings- eller importstedet, ledsages af en kopi af en af de opgørelser over mængderne af de transporterede arter, der er omhandlet i artikel 8, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2847/93. Undtagelsen i henhold til artikel 13, stk. 4, litra b), i forordning (EF) nr. 2847/93 finder ikke anvendelse.

Artikel 21

Det særlige kontrolprogram

Uanset artikel 34c, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 2847/93 kan det særlige kontrolprogram for de pågældende bestande løbe i over to år.

KAPITEL V Ændringer af forordning (EF) nr. 850/98

Artikel 22

Restriktioner i fiskeriet efter jomfruhummer

I forordning (EF) nr. 850/98 foretages følgende ændringer:

Efter artikel 29a indsættes som artikel 29b:

"Artikel 29b

Restriktioner i fiskeriet efter jomfruhummer

Fiskeri med bundtrawl og tejner er forbudt i de geografiske områder, der afgrænses af en linje gennem følgende skæringspunkter:

Kasse 1

- 43°35' N, 004°45' V

- 43°45' N, 004°45' V

- 43°37' N, 005°20' V

- 43°55' N, 005°20' V

Kasse 2

- 43°37' N, 006°15' V

- 43°50' N, 006°15' V

- 44°00' N, 006°45' V

- 43°34' N, 006°45' V

Kasse 3

- 42°00' N, 009°00' V

- 42°27' N, 009°00' V

- 42°27' N, 009°30' V

- 42°00' N, 009°30' V

Kasse 4

- 37°45' N, 009°00' V

- 38°10' N, 009°00' V

- 38°10' N, 009°15' V

- 37°45' N, 009°20' V

Kasse 5

- 36°05' N, 007°00' V

- 36°35' N, 007°00' V

- 36°45' N, 007°18' V

- 36°50' N, 007°50' V

- 36°25' N, 007°50' V."

KAPITEL VI Afsluttende bestemmelser

Artikel 23

Ikrafttrædelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den ....

På Rådets vegne

Formand

BILAG

Det er Kommissionen, der er ansvarlig for at foretage de beregninger, som er beskrevet i dette bilag.

Beregning af det maksimalt tilladte antal kW-dage for hver medlemsstat i hvert geografisk område

Del 1: Forventet fiskeridødelighed ved en bestemt TAC

Den forventede fiskeridødelighed ved en bestemt TAC for det følgende år er lig med den værdi, der fremkommer ved opfiskning af denne TAC som anført i eller udledt af den seneste ICES-rapport. Denne værdi benævnes i det følgende "Ftac".

Del 2: Beregning af den gennemsnitlige fiskeridødelighed i referenceperioden

Værdierne for den samlede internationale fiskeridødelighed som anført i den seneste ICES-rapport for hvert af det tre år i referenceperioden adderes, og resultatet divideres med tre. Denne værdi benævnes i det følgende "Fref".

Del 3: Beregning af det maksimalt tilladte antal kW-dage for hver medlemsstat [9].

[9] Ved beregningerne i del 3 i dette bilag opnås værdierne for det maksimalt tilladte antal kW-dage for hver medlemsstat i forhold til, hvor stor en andel af den kulmule, der er landet i referenceperioden, hver medlemsstat tegner sig for. Det første trin i disse beregninger er at vurdere den samlede justering af kW-dagene for alle medlemsstater i referenceperioden for at sikre, at det fastsatte antal kW-dage til opfiskning af TAC'en og dermed fiskeridødeligheden i forbindelse med TAC'en ikke overskrides. Denne samlede justering (K) beregnes ved hjælp af følgende ligning: K= (Ftac-Fref) / (ms(Fref x P ref,ms/Dref,ms) hvor: Ftac er den i del 1 beregnede fiskeridødelighed, der kræves for at opfiske TAC'en Fref er fiskeridødeligheden i referenceperioden som beregnet i del 2 Pref,ms er den andel af samtlige medlemsstaters landinger af kulmule, som en individuel medlemsstat tegner sig for i referenceperioden Dref,ms er det gennemsnitlige antal kW-dage, som en medlemsstat i referenceperioden har brugt pr. år, beregnet af medlemsstaterne efter artikel 10, stk. 1, litra b) K er den samlede nedsættelse af antallet af kW-dage for alle medlemsstater I litra a) beregnes værdien Pref,ms for hver medlemsstat. I litra b) beregnes værdien P2ref,ms for hver medlemsstat. I litra c) beregnes værdien Fref x P2ref,ms for hver medlemsstat. I litra d) beregnes værdien Fref x P2ref,ms/Dref,ms for hver medlemsstat. I litra e) adderes de værdier for hver medlemsstat, der er fremkommet i litra d), og som er angivet med summationstegnet ((ms) i ligningen ovenfor. I litra f) divideres forskellen mellem Ftac og Fref med værdien, der er fremkommet i litra e). Herved fremkommer værdien K i ligningen ovenfor, som er den samlede justering af antallet af kW-dage i forhold til antallet af kW-dage i referenceperioden, der kræves for at sikre, at Ftac ikke overskrides. Det næste trin er at fordele den samlede justering på medlemsstaterne efter den andel af samtlige medlemsstaters landinger af kulmule, som de enkelte medlemsstater tegnede sig for i referenceperioden. I litra g) fordeles denne samlede justering mellem medlemsstaterne i forhold til den andel af samtlige medlemsstaters landinger af kulmule, som de enkelte medlemsstater tegnede sig for i referenceperioden (disse andele blev beregnet i litra a)). I litra h) justeres hver medlemsstats antal kW-dage med den i litra g) beregnede værdi, så der for hver medlemsstat opnås det maksimalt tilladte antal kW-dage, og det sikres, at Ftac og dermed selve TAC'en ikke overskrides.

a) De enkelte medlemsstaters andel af landingerne af sydlig kulmule i referenceperioden beregnes således:

i) For hvert af de tre år i referenceperioden og under anvendelse af landingsdataene i den seneste ICES-rapport eller, hvis sådanne data ikke foreligger, dataene fra medlemsstatens database, jf. artikel 9, divideres den samlede mængde sydlig kulmule landet af hver medlemsstat med den samlede mængde sydlig kulmule landet af alle medlemsstater.

ii) For hver medlemsstat adderes de mængder, der er beregnet i nr. i), og den fremkomne mængde divideres med tre.

b) Kvadratet af hver af de værdier, der er fremkommet i litra b), nr. ii), beregnes.

c) Hver af de værdier, der er beregnet i litra b), multipliceres med Fref som beregnet i del 2.

d) De i litra c) beregnede værdier for hver medlemsstat divideres med medlemsstatens kW-dage som beregnet efter artikel 10, stk. 1, litra b).

e) De i litra d) beregnede værdier adderes.

f) Værdien af Ftac som opnået i del 1 minus Fref som beregnet i del 2 divideres med værdien som beregnet i litra e)

g) Værdien som beregnet i litra f) multipliceres med værdien for hver medlemsstat som beregnet i litra a), nr. ii)

h) De enkelte værdier som beregnet i litra g) adderes med det antal kW-dage, som hver medlemsstat har beregnet efter artikel 10, stk. 1, litra b).

Del 4: Sammenholdelse af indsatstildeling med tidligere indsatsbegrænsninger som led i de flerårige udviklingsprogrammer (FUP'er)

For medlemsstater, der forvalter visse fartøjskategorier ved hjælp af indsatsbegrænsninger som led i FUP'erne, vil disse begrænsninger og de fartøjer, de omfattede, blive sammenholdt med de nye begrænsninger og fartøjer i henhold til denne forordning. De nye begrænsninger må højst være lig med de tidligere.