Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52003PC0011

    Udtalelse fra Kommissionen i henhold til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, tredje afsnit, litra c), om Europa-Parlamentets ændringer til Rådets fælles holdning til forslag til Europa-Parlamentets og rådets direktiv om ændring af rådets direktiv 83/477/EØF om beskyttelse af arbejdstagere mod farerne ved under arbejdet at være udsat for asbest om Ændring af Kommissionens forslag i henhold til EF-traktatens artikel 250, stk. 2

    /* KOM/2003/0011 endelig udg. - COD 2001/0165 */

    52003PC0011

    Udtalelse fra Kommissionen i henhold til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, tredje afsnit, litra c), om Europa-Parlamentets ændringer til Rådets fælles holdning til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 83/477/EØF om beskyttelse af arbejdstagere mod farerne ved under arbejdet at være udsat for asbest om ændring af Kommissionens forslag i henhold til EF-traktatens artikel 250, stk. 2 /* KOM/2003/0011 endelig udg. - COD 2001/0165 */


    UDTALELSE FRA KOMMISSIONEN i henhold til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, tredje afsnit, litra c), om Europa-Parlamentets ændringer til Rådets fælles holdning til forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af Rådets direktiv 83/477/EØF om beskyttelse af arbejdstagere mod farerne ved under arbejdet at være udsat for asbest OM ÆNDRING AF KOMMISSIONENS FORSLAG i henhold til EF-traktatens artikel 250, stk. 2

    2001/0165 (COD)

    UDTALELSE FRA KOMMISSIONEN i henhold til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, tredje afsnit, litra c), om Europa-Parlamentets ændringer til Rådets fælles holdning til forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af Rådets direktiv 83/477/EØF om beskyttelse af arbejdstagere mod farerne ved under arbejdet at være udsat for asbest

    1. SAGSFORLØB

    Den 20. juli 2001 forelagde Kommissionen sit forslag til ovennævnte direktiv for Parlamentet og Rådet på grundlag af artikel 137, stk. 2.

    Det Økonomiske og Sociale Udvalg afgav udtalelse den 21. februar 2002.

    Den 11. april 2002 vedtog Europa-Parlamentet en udtalelse ved førstebehandlingen.

    Kommissionen godkendte en del af Parlamentets ændringsforslag og fremsendte et ændret forslag til Rådet den 16. maj 2002, hvori der blev taget hensyn til disse ændringer.

    Rådet vedtog den fælles holdning ved enstemmighed den 23. september 2002.

    Den 17. december 2002 vedtog Europa-Parlamentet ved andenbehandlingen tre ændringsforslag til Rådets fælles holdning.

    Denne udtalelse indeholder Kommissionens holdning til Europa-Parlamentets ændringsforslag i henhold til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, litra c).

    2. FORMÅL MED KOMMISSIONENS FORSLAG

    Det oprindelige forslag, som havde hjemmel i traktatens artikel 137, stk. 2, havde form af et direktiv om ændring af direktiv 83/477/EØF.

    Dette forslag har til formål at skabe en bedre beskyttelse af arbejdstagerne mod de risici, der er forbundet med at være udsat for asbest.

    Det centrale punkt i forslaget er indførelsen af en enkelt grænseværdi for eksponering af arbejdstagere, som er betragteligt lavere end de to grænseværdier i det oprindelige direktiv.

    Forslaget gælder også søfart og luftfart, som ikke er omfattet af det oprindelige direktiv. Forslaget forenkler visse bestemmelser vedrørende sporadisk og begrænset eksponering, angiver en referencemetode til måling af luftens indhold af asbestfibre og indeholder en række mere præcise bestemmelser om uddannelse af arbejdstagere.

    Forslaget tager højde for, og er forbundet med, forbuddet mod markedsføring og anvendelse af chrysotilasbest, som blev indført ved Rådets direktiv 76/769/EØF [1] som ændret ved Kommissionens direktiv 1999/77/EF [2], med virkning fra 1. januar 2005.

    [1] EFT L 262 AF 27.9.1976, S. 201. DIREKTIVET ER SENEST ÆNDRET VED KOMMISSIONENS DIREKTIV 1999/77/EF (EFT L 207 AF 6.8.1999, S. 18).

    [2] EFT L 207 AF 6.8.1999, S. 18.

    3. KOMMISSIONENS UDTALELSE OM PARLAMENTETS ÆNDRINGSFORSLAG

    3.1. Sammenfatning af Kommissionens holdning

    Kommissionen kan acceptere Europa-Parlamentets tre ændringsforslag i deres helhed. Kommissionen skønner, at disse ændringsforslag supplerer og forbedrer teksten i den fælles holdning.

    3.2. Parlamentets ændringsforslag ved andenbehandlingen

    3.2.1. Accepterede ændringsforslag

    3.2.1.1. Ændringsforslag 1 (retningslinjer om sporadisk og begrænset eksponering)

    Med ændringsforslaget indføjes et nyt nr. 3a under artikel 1 i den fælles holdning, i henhold til hvilket medlemsstaterne skal udarbejde retningslinjer om fastlæggelse af sporadisk og begrænset eksponering i henhold til direktivets artikel 3, stk. 3.

    Kommissionen accepterer dette ændringsforslag, for så vidt som det forbedrer teksten og fremmer direktivets anvendelighed.

    3.2.1.2. Ændringsforslag 2 (pauser i forbindelse med brug af individuelt åndedrætsværn) (artikel 1, nr. 10, i den fælles holdning)

    Med dette ændringsforslag gøres det i artikel 10, stk. 3, i direktiv 83/477/EØF obligatorisk at indlægge pauser, når arbejdstagerne benytter individuelt åndedrætsværn i forbindelse med eksponering for asbest. Ændringsforslaget medtager med en mindre ændring ændringsforslag 22, som blev vedtaget af Europa-Parlamentet ved førstebehandlingen, og som Kommissionen havde accepteret og medtaget i det ændrede forslag.

    Kommissionen accepterer dette ændringsforslag, da det fremmer den praktiske anvendelse af direktivet med henblik på en bedre beskyttelse af arbejdstagerne.

    3.2.1.3. Ændringsforslag 3 (sanktioner i tilfælde af overtrædelser) (artikel 1, nr. 18a, i den fælles holdning (ny) (artikel 16a (ny) i direktiv 83/477/EØF)

    Med dette ændringsforslag pålægges medlemsstaterne at fastsætte effektive sanktioner, som skal stå i forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

    Kommissionen accepterer dette ændringsforslag inden for rammerne af en samlet aftale, da der er tale om en "standardklausul", som er medtaget i mange direktiver.

    4. KONKLUSION:

    I henhold til EF-traktatens artikel 250, stk. 2, ændrer Kommissionen sit forslag i overensstemmelse med ovenstående.

    Top