52003DC0675

Global overvågningsrapport fra Europa-Kommissionen om status i forberedelserne til EU-medlemskab i Den Tjekkiske Republik, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet {SEK (2003) 1200 - 1209}

A. Indledning

B. Globale overvågningsrapporter

1. Metode

2. Resumé af konklusionerne

2.1. Økonomipolitiske forbedringer

2.2. Lovgivningsmæssige og administrative forberedelser

Generel administrativ kapacitet

Fremskridt med vedtagelsen og gennemførelsen af EU-retten

Spørgsmål, der kræver en øget indsats

Områder, der giver anledning til alvorlig bekymring

C. Afhjælpning af mangler

1. Afhjælpende foranstaltninger

2. Ledsageforanstaltninger

D Næste skridt

1 Herfra og frem til tiltrædelsen

2 Efter tiltrædelsen

E. Konklusioner

BILAG

bilag: konklusionerne af de globale overvågningssrapporter om Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet

Tjekkiet

Estland

Cypern

Letland

Litauen

Ungarn

Malta

Polen

Slovenien

Slovakiet

A. INDLEDNING

I strategidokumentet "På vej mod et udvidet EU", som ledsagede de periodiske rapporter fra 2002 om kandidatlandenes fremskridt mod tiltrædelse, skønnede Kommissionen, at ti kandidatlande fra begyndelsen af 2004 vil opfylde kriterierne for medlemskab, og anbefalede, at man afsluttede tiltrædelsesforhandlingerne med dem. Derefter blev tiltrædelsesforhandlingerne med Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet afsluttet, og der blev undertegnet en tiltrædelsestraktat i Athen den 16. april 2003. Disse ti lande tiltræder EU den 1. maj 2004.

De nærmere detaljer om udvidelsesprocessen generelt kan konsulteres i strategidokumentet "Videreførelse af udvidelsen", som er en fortsættelse af den serie af årlige strategidokumenter, Kommissionen har vedtaget om udvidelsesprocessen som helhed. Strategidokumentet indeholder også et resumé af konklusionerne i de periodiske rapporter om kandidatlandene Bulgarien, Rumænien og Tyrkiet.

Som det blev understreget af stats- og regeringscheferne under undertegnelsesceremonien i Athen, er tiltrædelsen "en ny kontrakt mellem vore borgere og ikke blot en traktat mellem stater". EU-medlemskabet berører dagligdagen direkte, og det, der foregår i en medlemsstat, har konsekvenser i de andre. I betragtning af den dybe integration og indbyrdes afhængighed, medlemsstaterne har opnået her ved EU's femte udvidelse, er det nødvendigt, at EU kan absorbere denne udvidelse hurtigt og gnidningsløst. Det er væsentligt at beskytte det indre markeds funktion og bevare offentlighedens tillid på områder som f.eks. fødevaresikkerhed eller samarbejde om retlige og indre anliggender.

Med forelæggelsen af denne rapport opfylder Kommissionen den forpligtelse, den påtog sig i sidste års strategidokument "På vej mod et udvidet EU", bl.a. om seks måneder inden den planlagte tiltrædelsesdato at forelægge Rådet og Europa-Parlamentet en global overvågningsrapport. Kommissionen imødekommer ligeledes en anmodning fra Det Europæiske Råd i København i december 2002 om, at overvågningen skulle videreføres frem til tiltrædelsen for at give de tiltrædende stater en yderligere rettesnor for deres bestræbelser på at påtage sig det ansvar, der er forbundet med medlemskab, og give de nuværende medlemsstater den fornødne garanti. Det Europæiske Råd anmodede også Kommissionen om at fremsætte de nødvendige forslag på grundlag af konklusionerne af overvågningen. Ved at overvåge de tiltrædende landes gennemførelse af EU-retten varetager Kommissionen sin sædvanlige rolle som traktaternes vogter.

Formålet med denne rapport er at forelægge konklusionerne af Kommissionens globale overvågning af de tiltrædende landes forberedelser i perioden frem til deres tiltrædelse. På grundlag af de individuelle landerapporter, hvis konklusionerne er vedlagt som bilag, vurderer den status i deres generelle forberedelse til medlemskab, indkredser de resterende mangler og fremlægger valgmuligheder for at afhjælpe disse mangler. Rapporten afspejler situationen i slutningen af september 2003.

Kommissionens udgangspunkt er, at de tiltrædende lande skal være fuldstændigt forberedte til medlemskab på tiltrædelsestidspunktet. Det bekræftes i denne rapport, at de tiltrædende lande har gjort store fremskridt, men at der fortsat er visse vigtige opgaver, der skal løses inden tiltrædelsen. Betydningen af disse opgaver og de alvorlige konsekvenser der vil opstå, hvis de ikke løses, må ikke undervurderes. Kommissionen er fast besluttet på om fornødent at træffe passende foranstaltninger for at beskytte EU's funktion på alle områder, især det indre markeds funktion.

Hvad angår Cypern, indeholder protokol nr. 10 til tiltrædelsestraktaten bestemmelser om fastlæggelse af en forenklet procedure, således at der i betingelserne for Cyperns tiltrædelse tages højde for en samlet løsning. Hvis der imidlertid ikke opnås en løsning inden tiltrædelsen, vil protokollen suspendere anvendelsen af EU-retten på de områder, som regeringen ikke effektivt kontrollerer, idet det er Cypern som helhed, der tiltræder EU. Før tiltrædelsen skal betingelserne for EU-rettens anvendelse indtil skillelinjen mellem det nordlige Cypern og de regeringskontrollerede områder fastlægges. Da der endnu ikke er fundet nogen samlet løsning, omfatter denne rapport kun overvågningen af gennemførelsen af EU-retten i den regeringskontrollerede del af Cypern.

B. GLOBALE OVERVÅGNINGSRAPPORTER

1. Metode

Tiltrædelsesforhandlingerne med de ti tiltrædende lande blev afsluttet i København i december 2002 på grundlag af den vurdering, at de pågældende lande ville være klar til medlemskab i begyndelsen af 2004. Kommissionen har i en række år løbende overvåget de fremskridt, de tiltrædende lande har gjort for at opfylde de krav, der er forbundet med medlemskab. Dens overordnede konklusioner er offentliggjort i form af årlige periodiske rapporter om hvert land. Denne overvågning har gjort det muligt for EU at føre og afslutte tiltrædelsesforhandlingerne sideløbende med - og på grundlag af - de faktiske fremskridt, de pågældende lande har gjort. Afslutningen af forhandlingerne om individuelle kapitaler var baseret på de fremskridt, der allerede var gjort med tilpasningen til EU-retten. Ikke desto mindre er lukningen af kapitler i betragtning af den lange tid, der går fra forhandlingernes afslutning til den faktiske tiltrædelsesdato - for de fleste forhandlingskapitler over to år - også blevet delvis baseret på troværdige tilsagn fra de tiltrædende lande vedrørende vedtagelsen og gennemførelsen af EU-lovgivningen. Kommissionens overvågningsarbejde er blevet intensiveret siden afslutningen af forhandlingerne i december 2002 for specifikt at kontrollere, at de forpligtelser, de tiltrædende lande havde påtaget sig under forhandlingerne, i praksis opfyldes, efterhånden som tiltrædelsestidspunktet nærmer sig.

Referencerammerne for denne overvågning skal findes i resultatet af forhandlingerne, således som det fremgår af tiltrædelsestraktaten, som indeholder de fremtidige medlemsstater rettigheder og forpligtelser og konkrete tilsagn vedrørende deres vedtagelse og gennemførelse af EU's politiske og juridiske regelsæt, dvs. gældende EU-ret.

Den grundlæggende forpligtelse, som virkelig er en central traktatsforpligtelse, er en fuldstændig gennemførelse af EU-retten fra medlemskabets første dag, undtagen hvad angår de områder, for hvilke der under forhandlingerne er aftalt overgangsordninger. Dette omfatter den EU-ret, der var omfattet af tiltrædelsesforhandlingerne, dvs. EU-ret vedtaget indtil den 1. november 2002 og ny EU-ret vedtaget derefter, som vil være i kraft ved tiltrædelsen. Overvågningen omfatter generelt også ny EU-ret, som først træder i kraft efter den 1. maj 2004, men der tages selvfølgelig behørigt hensyn til, at der er en anden tidsfrist for gennemførelsen heraf. Der tages under overvågningen ligeledes hensyn til konsekvenserne af de overgangsforanstaltninger, der er aftalt under tiltrædelsesforhandlingerne, i og med at opfyldelsen af visse specifikke krav i EU-retten i kraft heraf kan udsættes. Det bør bemærkes, at tiltrædelsestraktaten på landbrugs- og veterinærområdet åbner mulighed for, at der indføres yderligere overgangsforanstaltninger for at løse uforudsete problemer. Hvis der er betydelige forsinkelser i tilpasningen af gennemførelsen i forhold til de specifikke frister, man under forhandlingerne har forpligtet sig til at overholde, påpeges dette i de tilfælde, hvor det er relevant, ud fra en vurdering af, om et land formodes at være klar ved tiltrædelsen.

Kommissionens tjenestegrene har nøje overvåget fremskridtene i de tiltrædende lande i årets løb og har videregivet de fornødne oplysninger til Rådet. Konklusionerne af overvågningsrapporterne er meddelt de tiltrædende lande som rettesnor for deres videre tiltrædelsesforberedelser. De er advaret om de specifikke mangler i tilpasningen og gennemførelsen, som - hvis de ikke omgående blev afhjulpet - ville medføre en negativ vurdering i den globale overvågningsrapport.

I de individuelle globale overvågningsrapporter, der er vedlagt som bilag til denne rapport, vurderes de forskellige tiltrædende landes status i forberedelserne med hensyn til hvert enkelt af de 29 kapitler af EU-retten, idet der kigges på såvel overtagelse af lovgivning som gennemførelsesstrukturer, administrativ kapacitet og håndhævelse. Som hovedregel tages der i vurderingen kun hensyn til lovgivning, der faktisk er vedtaget, og foranstaltninger, der faktisk er gennemført. I konklusionen for hvert kapitel sondres der mellem tre kategorier af spørgsmål.

Den første kategori omfatter de spørgsmål, hvor et land er klar eller hvor det kun er mindre spørgsmål, der skal løses. Det er i vid udstrækning tekniske spørgsmål, hvor forberedelserne er i gang, og som vil være løst ved tiltrædelsen, hvis det nuværende forberedelsestempo opretholdes.

Den anden kategori omfatter de resterende spørgsmål, som kræver en øget indsats og hurtigere fremskridt, hvis det skal sikres, at de er løst på tiltrædelsestidspunktet.

Den tredje kategori omfatter spørgsmål, der giver anledning til alvorlig bekymring, hvor det er nødvendigt at træffe omgående og afgørende foranstaltninger, hvis landet skal være klar til tiltrædelsen. Hvis problemerne ikke løses, vil nogle af disse spørgsmål kunne føre til en situation, hvor en ny medlemsstat ikke får fuldt udbytte af medlemskabet.

De globale overvågningsrapporter omfatter i betragtning af deres betydning for gennemførelsen og håndhævelsen af EU-retten generelt spørgsmålene om reform af administrationen og den offentlige forvaltning, reform af retsvæsenet og udvikling af effektive korruptionsbekæmpende foranstaltninger for alle lande i indledningen til analysen med hensyn til de 29 kapitler af EU-retten. Disse spørgsmål blev i de tidligere periodiske rapporter behandlet under de politiske kriterier, som alle de tiltrædende lande nu opfylder. Visse andre spørgsmål behandles under de relevante kapitler af EU-retten, f.eks. lovgivning mod diskrimination i kapitel 13 - Socialpolitik og beskæftigelse.

Der kigges i de globale overvågningsrapporter også på de økonomipolitiske forbedringer, især for at følge op på de spørgsmål, der i konklusionerne under de økonomiske kriterier i de periodiske rapporter fra 2002 for hvert land blev fremhævet som værende spørgsmål, hvor der var brug for forbedringer. De vedrører navnlig finanspolitik, omstrukturering og privatisering, reform af arbejdsmarkedet, sundhedssektoren og pensionsordningerne samt forbedring af erhvervsvilkårene. I fremtiden vil denne overvågning af fremskridtene med hensyn til de økonomiske, budgetmæssige og strukturelle politikker i de tiltrædende lande blive videreført inden for rammerne af den økonomipolitiske koordination, der omfatter alle medlemsstaterne (se nærmere under punkt D.2).

Nedenstående punkt 2 indeholder et resumé af konklusionerne for alle de tiltrædende lande.

2. Resumé af konklusionerne

I de periodiske rapporter fra sidste år blev det konkluderet, at de tiltrædende lande opfyldte de politiske Københavnskriterier, og at alle havde fungerende markedsøkonomier. Kommissionen mente i betragtning af disse landes fremskridt, deres resultater med hensyn til indfrielsen af deres tilsagn og deres igangværende og planlagte forberedelsesarbejde, at "de vil have opfyldt de økonomiske betingelser og betingelserne vedrørende den gældende EU-ret og være klar til medlemskab fra begyndelsen af 2004".

2.1 Økonomipolitiske forbedringer

På baggrund af sidste års periodiske rapport konkluderede Kommissionen, at alle de tiltrædende lande ville opfylde de økonomiske kriterier ved tiltrædelsen. Denne vurdering gælder stadig. Kommissionen foreslog samtidig nogle økonomiske områder, hvor der stadig kunne opnås yderligere forbedringer. Dette års globale overvågningsrapporter fokuserer på disse forslag til forbedringer og indeholder et resumé af de vigtigste økonomiske begivenheder i de seneste tolv måneder frem til midten af 2003.

Den økonomiske vækst i de tiltrædende lande var fortsat støt til trods for de matte internationale forhold.

Konsekvenserne af den globale uvished kunne føles, og den økonomiske aktivitet faldt, men generelt langt mindre end i EU - deres vigtigste handelspartner -, hvor væksten næsten nåede ned på nulvækst i første halvår af 2003. Inflationen var faldende i de fleste lande, og i nogle faldt priserne tilmed en anelse.

Den fortsatte liberalisering af regulerede priser og tilpasningen af de indirekte afgifter til EU-reglerne forsinkede i nogle lande inflationsnedgangen eller vendte den midlertidigt.

Selv om arbejdsløshedstallet fortsat er højt som følge af den økonomiske omstrukturering, der er gennemført, synes den stigende tendens nu at vende i de lande, hvor arbejdsløshedstallet ikke allerede var faldende. Der er mindre tab af arbejdspladser, og i nogle lande er jobskabelsen ved at få fodfæste.

I 2002 havde de fleste lande et samlet offentligt underskud, og i nogle lande var overskridelsen af finansrammerne betydelig. De samlede offentlige underskud spændte fra 2 til 9 % af BNP. De offentlige finanser er blevet forringet på grund af den økonomiske afmatning og slappe politikker; en del af underskuddet kan dog tilskrives bedre beregninger. Underskuddet på betalingsbalancens løbende poster voksede i de fleste lande i 2002, men forblev på bæredygtige niveauer. Generelt var det ikke handelsbalanceunderskuddet, der blev forværret, men der blev registreret en øget udstrømning på kontiene for indtægter og tjenesteydelser. Betalingsbalancens løbende poster finansieres fortsat i vid udstrækning af udenlandske direkte investeringer, selv om de tiltrædende lande som følge af det globale fald i investeringerne også modtog færre udenlandske direkte investeringer.

Den makroøkonomiske stabilitet er blevet opretholdt. Videreførelsen af reformer vil øge de tiltrædende landes kapacitet til fuldt ud at udnytte de økonomiske muligheder, der opstår som følge af deres integration i det indre marked. Alt efter hvilket land, der er tale om, blev der i sidste år periodiske rapport identificeret mellem to og seks områder, hvor der skulle opnås forbedringer. I de globale overvågningsrapporter vurderes gennemførelsen af anbefalingerne til forbedringer, og det konkluderes generelt, at der er sket visse fremskridt, men at der stadig er behov for forbedringer. Det vil blive fulgt op i EU's tilsynsprocedurer for medlemsstaterne, især i de brede økonomipolitiske retningslinjer eller proceduren for indberetning af for store underskud.

2.2 Lovgivningsmæssige og administrative forberedelser

Som anført i sidste års strategidokument har de tiltrædende lande med succes gennemført en vidtrækkende lovgivningsmæssig og administrativ tilpasning i de seneste år med henblik på at implementere EU-retten, som den i løbet af flere årtier har udviklet sig i de nuværende medlemsstater. Kommissionen har støttet denne proces gennem en række forskellige, målrettede instrumenter, bl.a. teknisk bistand og investeringer i de infrastrukturer, der kræves til gennemførelse af EU-retten, samarbejde mellem administrationer i de nuværende medlemsstater og i de tiltrædende lande, "peer reviews" (ligemandsbedømmelser) eller udarbejdelse i fællesskab mellem Kommissionen og de enkelte tiltrædende lande af konkrete handlingsplaner. Der er i det seneste år gjort en særlig indsats, som har vist de tiltrædende landes vilje til at tiltræde EU som fuldt ud forberedte medlemsstater. De fortjener anerkendelse for deres usædvanlige generelle resultater.

Kommissionens vurderede på det tidspunkt, hvor tiltrædelsesforhandlingerne blev afsluttet, at de pågældende lande ville være klar til medlemskab fra begyndelsen af 2004, og denne vurdering bekræftes.

Generel administrativ kapacitet

Hvad angår den generelle administrative kapacitet, er det væsentligt for den effektive gennemførelse af EU-retten, at der findes en effektiv og pålidelig offentlig administration og et uafhængigt og effektivt retsvæsen.

Der er opfyldt tilstrækkelige betingelser til, at den offentlige administration og retsvæsenet kan gennemføre EU-retten, men der er stadig plads til yderligere forbedringer i alle de tiltrædende lande. Vurderingen viser, at de administrative strukturer er på plads for de fleste områder af EU-retten, og for nogle områder er kapaciteten allerede så høj, at strukturerne er optimale til medlemskabet. De fleste lande vil dog skulle styrke kapaciteten med hensyn til menneskelige ressourcer, uddannelse (herunder sprogundervisning) og budget. Selv inden for rammerne af de nuværende budgetbegrænsninger kan der opnås bedre resultater, hvis prioriteterne bliver klart identificeret og fokuseret på de områder, som i de tiltrædende lande er kritiske for at opnå en korrekt funktion i EU. Tiden er inde til at foretage disse investeringer. I en række tilfælde er der også problemer som følge af utilstrækkelig koordination i og mellem forskellige institutioner, der er involveret i gennemførelsen af den relevante EU-ret. De igangværende reformer med sigte på at styrke retsvæsenet i de tiltrædende lande bør videreføres for at sikre en effektiv håndhævelse af EU-retten. Dette gælder også de regulerende og tilsynsførende myndigheder, som i en række sektorer vil skulle sikre, at EU-retten håndhæves korrekt; de skal være tilstrækkeligt uafhængige og forsynes med passende ressourcer til at kunne varetage deres opgaver.

Med nogle få, bemærkelsesværdige undtagelser er det fortsat opfattelsen, at korruptionsniveauet i de tiltrædende lande stadig er højt og i nogle tilfælde tilmed meget højt, og at det kan få følger for tilliden til den offentlige administration og retsvæsenet og dermed også for selve gennemførelsen af EU-retten. Derfor må bekæmpelsen af korruption fortsat være en politisk prioritet i de kommende år. De fleste tiltrædende lande har nu taget afgørende skridt med henblik på at udvikle sådanne politikker med øget bevidstgørelse af offentligheden og mere effektive straffe, men det er nødvendigt med en støt indsats for at sikre fuld gennemførelse. Forekomsten af højprofilerede korruptionssager kan øge bevidstgørelsen om korruptionsproblematikken, men bør også benyttes til at lancere og gennemføre afgørende korruptionsbekæmpende foranstaltninger. Kommissionen vil i de kommende år også udvise særlig opmærksomhed om at sikre, at EU-midler ikke kanaliseres bort fra deres retmæssige modtagere som følge af svig og korruption.

De tiltrædende lande skal sikre, at EU-retten oversættes til deres officielle sprog. EU-institutionerne har ansvaret for den endelige revision og offentliggørelse af oversættelserne i en særudgave af Den Europæiske Unions Tidende, men det påhviler de tiltrædende stater at udarbejde oversættelserne og foretage en grundig juridisk og sproglig revision. Hvis EU-retten ikke forefindes på de nye medlemsstaters sprog, således som det kræves i tiltrædelsestraktaten, vil de pågældende lande kunne gøres til genstand for overtrædelsesprocedurer. En række tiltrædende lande havde i begyndelsen undervurderet denne opgave og har for nylig truffet afgørende foranstaltninger for at fremskynde arbejdet. Det er nu i gang for de fleste nye sprog, men antallet af reviderede tekster fra Litauen, Malta og Slovenien skal øges betragteligt for at sikre en rettidig offentliggørelse.

Fremskridt med vedtagelsen og gennemførelsen af EU-retten

På de fleste områder af EU-retten er forberedelserne til medlemskab praktisk taget fuldført allerede nu. Det er tilfældet på følgende områder.

Med hensyn til fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser, personer og kapital er tilpasningen langt fremme. De tiltrædende lande har udmærket forstået lovgivningen "efter den nye metode", hvor der lægges større vægt på industrivarers sikkerhed end på obligatoriske specifikationer. Den nødvendige institutionelle kapacitet er på plads og fungerer i de fleste tilfælde tilfredsstillende. Der er truffet forholdsregler for at sikre arbejdskraftens fri bevægelighed, og der gælder overgangsordninger på dette område. Kapitalbevægelserne er i de fleste tilfælde blevet liberaliseret, og EU's strenge regler for bekæmpelse af hvidvaskning af penge er indført, selv om de i nogle lande skal finjusteres. Hvad angår finansielle tjenesteydelser, er EU-retten inden for banksektoren særligt godt på plads. Databeskyttelsesreglerne er også på plads. Selskabsretten og reglerne for regnskabsaflæggelse er i de fleste tilfælde allerede tilpasset EU-retten. Inden for konkurrencepolitikken er både anti-trust- og statsstøttebestemmelserne godt tilpasset EU-retten og håndhæves tilfredsstillende i alle lande med nogle få, meget specifikke undtagelser (se nedenfor).

På landbrugsområdet er de fleste lande ved at lægge sidste hånd på forberedelserne til gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik med nogle specifikke undtagelser i visse lande. Generelt set er der ikke nogen større, forudsigelige problemer, der kan komme i vejen for gennemførelsen af de forskellige fælles markedsordninger eller reglerne om statsstøtte, kvalitet og økologisk landbrug, forudsat at problemerne med at etablere de nødvendige institutioner og procedurer, som ca. halvdelen af landene stadig kæmper med, overvindes (disse problemer beskrives nærmere nedenfor). I de fleste lande er udarbejdelsen af planer for udvikling af landdistrikter, som indbefatter EU-midler, godt fremme og skulle kunne starte til tiden. På dyre- og plantesundhedsområdet er der visse specifikke aspekter, der kan anses for i det store og hele at være på plads, herunder navnlig foranstaltninger til kontrol af dyresygdomme og zooteknik.

På fiskeriområdet forventes tilpasningen til EU's statsstøtteregler og til internationale fiskeriaftaler at være færdig ved tiltrædelsen uden nogen større problemer (med en undtagelse, der er forklaret nedenfor). Alle de tiltrædende lande, der ikke har adgang til havet, samt Slovenien kan anses for at være fuldstændigt klar til at anvende EU-retten ved tiltrædelsen.

På det transportpolitiske område er tilpasningen fremskreden inden for jernbanesektoren og transport ad indre vandveje og i forbindelse med transeuropæiske transportnet. Flertallet af de tiltrædende lande er også godt på vej til at anvende EU-retten inden for vej-, luft- og søtransport ved tiltrædelsen.

De fleste af de tiltrædende lande skulle ikke have nogen særlige vanskeligheder med at anvende EU-retten inden for beskatning (moms, punktafgifter og direkte beskatning) efter tiltrædelsen. De fleste er også godt forberedte til at gennemføre administrativt samarbejde inden for beskatning og told og til at kunne gennemføre en korrekt inddrivning og overførsel af deres lands bidrag til EU-budgettet. Hvad angår finanskontrol, er procedurerne for ekstern revision godt fremme, og halvdelen af de tiltrædende lande kan anses for allerede at have etableret en offentlig intern finanskontrol der fungerer optimalt.

Når der ses bort fra den nyeste EU-ret, er tilpasningen til EU-retten inden for socialpolitik og beskæftigelse skredet tilfredsstillende frem, i de fleste lande også i forbindelse med sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og arbejdsret. Landene har udmærket forstået politikkerne vedrørende ligebehandling af mænd og kvinder, beskæftigelse, social dialog, social integration og socialsikring. Der er som helhed opnået et godt tilpasningsniveau på det energipolitiske område, bl.a. med hensyn til liberalisering af el- og gassektoren og nuklear sikkerhed. Hvad angår atomkraftanlæg, skal forpligtelserne med hensyn til nedlukning og frister herfor, der blev aftalt under tiltrædelsesforhandlingerne, og som er specifikt omtalt i tiltrædelsestraktaten, dvs. forpligtelsen til at nedlukke reaktorerne på Ignalina-kraftværket i Litauen og Bohunice-kraftværket i Slovakiet, overholdes meget nøje.

På det miljøpolitiske område er de tiltrædende lande for størstepartens vedkommende godt på vej til at kunne gennemføre EU-retten fra tiltrædelsestidspunktet, især hvad angår horisontal miljølovgivning, luftkvalitet, affaldsforvaltning, vandkvalitet, kemikalier og genetisk modificerede organismer, støj samt nuklear sikkerhed og beskyttelse mod stråling.

Generelt skrider forberedelserne inden for retlige og indre anliggender tilfredsstillende frem. De fleste lande er godt i gang med at gennemføre deres Schengen-handlingsplan og styrke de ydre grænser (de indre grænser med andre medlemsstater vil ikke blive åbnet straks ved tiltrædelsen, men på et senere tidspunkt). EU-retten om politisamarbejde forventes at blive gennemført ved tiltrædelsen, og i det store og hele er der udviklet passende foranstaltninger til bekæmpelse af organiseret kriminalitet, terrorisme og narkotika. Der forudses i øjeblikket ingen større vanskeligheder med hensyn til toldsamarbejdet og det civil- og strafferetlige samarbejde. De påkrævne retsinstrumenter vedrørende menneskerettigheder er på plads.

Det forventes også, at forberedelserne vil blive fuldført uden nævneværdige vanskeligheder med hensyn til følgende kapitler af EU-retten generelt (med nogle få, begrænsede undtagelser i visse lande, jf. nedenfor): Den Økonomiske og Monetære Union (de tiltrædende lande indfører først senere euroen som deres valuta, efter tiltrædelsen); statistikker; industripolitik og fremme af små og mellemstore virksomheder; videnskab og forskningsprogrammer; uddannelse; eksterne forbindelser og den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. EU-retten på kultur- og av-området er allerede godt gennemført i de fleste lande.

De tiltrædende lande havde således opnået en høj grad af tilpasning til EU-retten på skæringsdatoen den 30. september, som lå syv måneder forud for tiltrædelsen. De er allerede tilstrækkeligt forberedte til at anvende de fleste dele af EU-retten. Ikke desto mindre er der fortsat en række spørgsmål, som der skal tages fat om i alle lande. De omfatter bl.a. en række spørgsmål, der kræver, at de tiltrædende lande gør en øget indsats, og i nogle få tilfælde nogle spørgsmål, der giver anledning til alvorlig bekymring, og som er beskrevet nedenfor.

Spørgsmål, der kræver en øget indsats

Kommissionen har identificeret en række spørgsmål, der kræver en øget indsats fra de tiltrædende landes side. Der er tale om de områder af EU-retten, hvor arbejdet forventes at være afsluttet rettidigt inden tiltrædelsen, forudsat at landene gør en øget indsats med hurtigere fremskridt. Der er fundet sådanne spørgsmål i alle de tiltrædende lande og inden for de fleste af EU-rettens kapitler, jf. nedenfor.

Hvad angår fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser, personer og kapital og den dertil knyttede EU-ret for det indre marked, skal der - selv om der allerede er gjort et godt arbejde - stadig gøres en særlig indsats i Estland, Letland og Polen samt Tjekkiet og Slovakiet.

- Alle de tiltrædende lande undtagen Cypern mangler stadig at gennemføre et betydeligt arbejde for at identificere og afskaffe alle nationale foranstaltninger, der er i strid med de grundlæggende principper om fri bevægelighed, og indføre princippet om gensidig anerkendelse. Dette berører primært varehandel, grænseoverskridende tjenesteydelser og anerkendelse af faglige kvalifikationer. I nogle lande, herunder Tjekkiet og Polen, fjerner man nogle gange kun modstræbende de hindringer, der allerede er identificeret. For visse produkter og tjenesteydelser foreskriver EU-retten harmoniserede regler og tilgange. Alle lande har stadig mangler i overtagelsen af sådan lovgivning vedrørende industriprodukter, levnedsmidler og visse tjenesteydelser. Med hensyn til kapitalbevægelser skal Letland øge sin indsats for at fuldføre liberaliseringen rettidigt; Litauen skal etablere hensigtsmæssige betalingssystemer. Selv om meget af denne lovgivning forventes vedtaget i de kommende måneder, må det sikres, at der ikke forekommer yderligere forsinkelser efter tiltrædelsestidspunktet.

- Hvad angår den institutionelle kapacitet, skal markedstilsynet - som er en væsentlig komponent i det indre markeds funktion - fortsat styrkes i alle lande. Hvis tilsynet ikke fungerer, kan usikre produkter, både industriprodukter og levnedsmidler, komme til at cirkulere frit på det indre marked. Hvis de ikke kontrolleres, vil det kunne underminere offentlighedens tillid og føre til, at der kræves restriktioner for produkter fra nye medlemsstater, som ikke kontrollerer deres markeder tilfredsstillende.

- Tjekkiet, Estland, Letland, Ungarn, Malta og Polen har ikke fuldført tilpasningen til EU-reglerne for offentlige indkøb. Det må de gøre nu under hensyntagen til, at kun udgifter, der vedrører projekter, som gennemføres i fuld overensstemmelse med EU-reglerne for offentlige indkøb, kan komme i betragtning til samfinansiering under strukturfondene fra den 1. januar 2004.

- Hvad angår finansielle tjenesteydelser, er det nødvendigt, at Polen fremskynder den sidste overtagelse af EU-ret vedrørende den finansielle sektor. Det samme skal gøres af Tjekkiet, Letland, Litauen og Slovakiet i forsikringssektoren, og af Estland, Cypern, Letland og Litauen inden for investeringsservice og værdipapirmarkeder. Dette gælder også for informationssamfundstjenester. I nogle lande er der ligeledes behov for en større indsats for at styrke de finansielle tilsynsmyndigheders uafhængighed og effektivitet, da dette er et afgørende krav for at bevare tilliden på EU's integrerede finansmarked.

Inden for konkurrencepolitikken skal Letland og Slovenien forbedre håndhævelseskapaciteten i forbindelse med anti-trustreglerne; Tjekkiet, Malta, Polen og Slovakiet skal øge deres indsats for at sikre en korrekt håndhævelse af samtlige statsstøtteforanstaltninger. Hvad angår industripolitikken, er der stadig betydelige opgaver, der skal løses inden for omstruktureringen af stålindustrierne i Polen og inden for privatiseringen af statsejede virksomheder.

Selv om de tiltrædende lande stort set har vedtaget den nødvendige lovgivning for beskyttelse af intellektuel og industriel ejendomsret og har styrket de relevante håndhævelsesorganer, kan der dog stadig konstateres en relativt høj grad af krænkelser af intellektuelle og industrielle ejendomsrettigheder sammenlignet med situationen i det nuværende EU. Bekæmpelsen af piratkopiering og varemærkeforfalskning skal optrappes i de kommende år.

Selv om lovgivningen i vid udstrækning er på plads, skal alle de tiltrædende lande undtagen Slovenien lægge større vægt på at færdiggøre forberedelserne inden for landbrug og fiskeri, som direkte berører en stor befolkningsgruppes livsophold.

- En række lande skal fremskynde forberedelserne for at gennemføre de fælles markedsordninger for visse produkter. Det er tilfældet med sukker i Tjekkiet, Letland, Ungarn, Slovenien og Slovakiet, mælk i de baltiske lande, Polen og Slovenien, oksekød i Tjekkiet, Letland, Litauen, Malta, Polen og Slovakiet, vin i Tjekkiet, Ungarn, Malta og Slovakiet, æg og fjerkræ i Polen og frugt, grøntsager og olivenolie i Malta.

- Det er nødvendigt, at der gøres en større indsats for at oprette de betalingsorganer, der har ansvaret for at overføre EU-midler til de endelige støttemodtagere, gennemføre det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem (IACS) og varetage landbrugshandelsmekanismerne i alle lande undtagen Slovenien og, hvad angår det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, Cypern. Cypern og Malta skal fremskynde forberedelserne til anvendelsen af informationsnettet for landøkonomisk bogføring. Malta mangler at tilpasse reglerne for økologisk landbrug.

- Nogle få lande halter bagefter i forberedelserne til at anvende EU-finansierede foranstaltninger for udvikling af landdistrikter, især Ungarn, men også Malta og Polen.

- Der er stadig væsentlige mangler på dyre- og plantesundhedsområdet, mest markant i Tjekkiet, Ungarn og Polen, men også i Letland og Slovakiet. Alle de tiltrædende lande vil skulle træffe foranstaltninger for at etablere EU's veterinærkontrolsystem (herunder importkontrol og dyreidentifikation), foranstaltninger vedrørende transmissible spongiforme encephalopatier (som f.eks. BSE) og animalske biprodukter (navnlig Letland, Malta og Polen), strukturelle og hygiejnemæssige standarder for kød-, mælke- og fiskeforarbejdningsanlæg (navnlig i Tjekkiet, Ungarn, Polen og Slovakiet), fælles foranstaltninger i relation til overvågning af restkoncentrationer og plantesundhedskontrol (navnlig Polen). De andre områder, hvor indsatsen skal øges, er: foranstaltninger til kontrol af dyresygdomme (Letland), handel med levende dyr og animalske produkter, dyrevelfærd (Tjekkiet, Letland, Litauen og Polen) og foderstoffer (Tjekkiet, Estland, Cypern, Malta og Polen).

- På fiskeriområdet kræves der en øget indsats i de syv tiltrædende fiskerilande (undtagen Malta og Slovenien) for at etablere den fornødne ressource- og flådeforvaltning og sikre en korrekt inspektion og kontrol. De baltiske lande og Polen skal fremskynde deres forberedelser til at deltage i EU's fiskerimarkedspolitik, og Estland, Litauen, Malta og Polen skal øge forberedelserne for at nyde fordel af EU's strukturforanstaltninger. Polen halter også bagud med hensyn til statsstøtteregler og tilpasning til internationale fiskeriaftaler.

Selv om EU-retten i vid udstrækning er gennemført i de fleste lande, er der stadig specifikke, uløste spørgsmål i transport- og energisektoren. På energiområdet har Cypern ikke gennemført EU-retten vedrørende olielagre og regulerer ligesom Letland i øjeblikket ikke el- og gassektoren i overensstemmelse med EU-kravene. Tilpasningen inden for vej- og lufttransport er forsinket på Cypern, som sammen med Malta skal gøre en betydelig indsats inden for søfartssikkerhed. Der er andre lande, der også skal styrke deres indsats betydeligt i disse tre sektorer: Slovakiet og navnlig Tjekkiet i vejsektoren, Estland og Letland inden for lufttransport og Estland og Polen inden for søtransport. Ungarn halter bagefter med gennemførelsen af EU-retten for jernbanetransport. Alle de tiltrædende land mangler stadig at færdigudarbejde de foranstaltninger, der skal anvendes inden for rammerne af den nyeste EU-ret vedrørende telekommunikation. Det er også nødvendigt at styrke indsatsen med hensyn til at gennemføre EU-retten for posttjenester, undtagen i Tjekkiet og Slovenien. Tjekkiet, Cypern, Ungarn og Polen skal fuldføre tilpasningen til EU-retten for det audiovisuelle område; i Polens tilfælde er det fortsat nødvendigt med en særlig indsats.

Selv om størsteparten af arbejdet er gjort inden for beskatning, skal Letland, Polen og Slovakiet fremskynde den resterende tilpasning til EU-retten på momsområdet, og Polen og Slovakiet også med hensyn til punktafgifter. Estland, Malta og Slovenien skal gøre en større indsats for at opfylde deres forpligtelser med hensyn til direkte beskatning. Letland og Litauen har ikke forberedt sig i tide til administrativt samarbejde og gensidig bistand inden for beskatning og told, selv om der er fundet en midlertidig løsning for Litauen. Hvad angår finanskontrol kræves der en yderligere indsats i Tjekkiet, Cypern, Ungarn og Polen for at optimere den offentlige interne finanskontrol. I Letland bør den eksterne revision styrkes. Der skal udfoldes yderligere bestræbelser i Estland, Letland, Ungarn, Polen og Slovakiet for ved tiltrædelsen at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre beskyttelsen af EU's finansielle interesser. Hvad angår Den Økonomiske og Monetære Union, skal Polen nu træffe de sidste nødvendige forholdsregler for at sikre, at landets centralbank er fuldstændig uafhængig.

Med hensyn til socialpolitik og beskæftigelse er de fleste forberedelser afsluttet i god tid, men Tjekkiet, Malta og Polen skal fremskynde fuldførelsen af tilpasningen til EU-retten vedrørende sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, og Estland og Polen tilpasningen til arbejdsretten. De tiltrædende lande mangler fortsat at vedtage den nyeste EU-ret om tobaksvarer (undtagen Tjekkiet, Ungarn, Malta og Slovenien) og bekæmpelse af diskrimination; Malta skal gøre en indsats med hensyn til overførbare sygdomme. Forberedelserne til foranstaltninger inden for rammerne af Den Europæiske Socialfond bør styrkes i alle landene. Inden for miljøpolitik skal navnlig Estland nu øge sin indsats for at fuldføre den juridiske tilpasning til EU-reglerne om luftkvalitet, affaldsforvaltning, naturbeskyttelse, industriforurening og strålingsbeskyttelse. Andre lande skal styrke indsatsen på specifikke områder: affaldsforvaltning i Malta, naturbeskyttelse i Tjekkiet, Cypern, Ungarn, Malta og Polen, industriforurening og risikostyring i Ungarn, Polen og Slovakiet og genetisk modificerede organismer på Cypern. Med hensyn til eksterne forbindelser skal alle de tiltrædende lande færdiggøre de foranstaltninger, de har truffet for at genforhandle eller afslutte deres bilaterale aftaler, således at det sikres, at disse er i overensstemmelse med EU-retten ved tiltrædelsen.

Skønt programmeringsarbejdet skrider tilfredsstillende frem, skal de fleste tiltrædende lande dog øge deres indsats for at gennemføre struktur- og samhørighedsfondene. Denne indsats haster særlig meget i betragtning af, at foranstaltningerne vil være berettigede til EU-finansiering fra og med den 1. januar 2004, dvs. om mindre end to måneder. Et særligt problem i alle de tiltrædende lande er, at der ikke er tilstrækkeligt mange kvalitetsprojekter, som er klar til lancering. Programstarten vil blive forsinket, hvis de lovgivningsmæssige rammer, herunder EU's regler for offentlige indkøb, statsstøtte og miljøbeskyttelse, ikke er på plads; det er navnlig Tjekkiet, Estland, Letland, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet, der løber denne risiko. Der kræves også en større indsats i alle lande undtagen Malta med hensyn til at styrke de procedurer og institutioner, der er etableret med henblik på gennemførelsen af strukturprogrammer. Det samme gælder forbedringer af den finansielle forvaltning og kontrol i Tjekkiet, Estland, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet.

Trods betydelige og vidtrækkende fremskridt på området retlige og indre anliggender i alle de tiltrædende lande skal Malta, Polen og Slovakiet stadig fremskynde gennemførelsen af deres Schengen-handlingsplan; Ungarn, Malta, Polen og Slovakiet skal fortsat styrke de ydre grænser. Estland, Letland, Slovenien og Slovakiet skal forbedre beskyttelsen af persondata. Cypern, Polen og Slovakiet skal nu fuldføre tilpasningen til EU's visumpolitik, og Letland og Litauen tilpasningen til migrationspolitikken. De tiltrædende lande undtagen Estland, Polen og Slovenien gennemfører endnu ikke EU-retten vedrørende asyl korrekt og skal nu tackle dette spørgsmål. Litauen skal styrke sine forberedelser til politisamarbejde og dertil knyttede aktioner til at bekæmpe organiseret kriminalitet. Der skal udvises større opmærksomhed om bekæmpelsen af svig, korruption og hvidvaskning af penge i Tjekkiet, Estland, Litauen og Polen; Letland, Slovenien og Slovakiet bør også optrappe kampen mod svig og korruption; Letland og Polen skal styrke narkotikabekæmpelsen.

I forbindelse med alle disse spørgsmål er det i øjeblikket muligt at træffe korrigerende foranstaltninger (og det forventes, at det gøres), men de tiltrædende lande advares om, at de skal gøre en større indsats for at løse disse spørgsmål i tide inden tiltrædelsen. Hvis der ikke som forventet gøres en sådan indsats, er der en reel risiko for forsinkelser i overtagelsen og gennemførelsen af EU-retten ved tiltrædelsen. Som klare eksempler herpå skal nævnes nogle af de tiltrædende landes modstræbende holdning til at fjerne allerede identificerede handelshindringer eller den utilstrækkelige juridiske tilpasning og tilsyn i finanssektoren. Tilfælde af denne art vil blive gjort til genstand for afhjælpende foranstaltninger fra Kommissionens og EU's side, jf. nedenstående.

Områder, der giver anledning til alvorlig bekymring

Kommissionen har identificeret en række mangler i forberedelsen til medlemskab, som giver anledning til alvorlig bekymring, og hvor de pågældende lande ikke vil være i stand til at gennemføre EU-retten på tiltrædelsestidspunktet, medmindre der træffes omgående og afgørende foranstaltninger. Dette gælder 39 spørgsmål, som vedrører alle ti lande, men ofte findes der nogenlunde samme mangler i flere forskellige lande. De kan groft grupperes i to typer tilfælde: dem, der berører det indre marked, og dem, der berører formidling af EU-midler til støttemodtagere i de nye medlemsstater.

Det indre marked

Tjekkiet, Estland, Letland, Litauen, Polen og Slovenien er betydeligt bagud med indførelsen af minimumskrav til uddannelse og regler for gensidig anerkendelse af en række erhverv, bl.a. i sundhedssektoren. Det kan betyde, at faguddannede personer fra disse lande, der følgelig ikke opfylder minimumskravene, ikke får lov til at nyde fordel af retten til at udøve deres erhverv i andre medlemsstater, før denne mangel er afhjulpet.

De alvorlige forsinkelser i omstruktureringen af Maltas skibsreparations- og skibsbygningsindustri er ikke i overensstemmelse med de betingelser, der gælder for Maltas tilståelse af omstruktureringsstøtte indtil 2008. Slovakiet opfylder ikke de produktionsbegrænsningskrav, som skal være opfyldt, for at der kan ydes skattemæssig støtte til et selskab i stålsektoren senest indtil udgangen af 2009. Disse to tilfælde af manglende overholdelse af bestemmelserne giver de pågældende selskaber urimelige fordele, og det er derfor nødvendigt, at Malta og Slovakiet omgående træffer afhjælpende foranstaltninger. Hvis der ikke findes en tilfredsstillende løsning, kan Kommissionen blive tvunget til at træffe de fornødne foranstaltninger, og de to lande og de pågældende selskaber kan således risikere at miste fordelen ved de overgangsordninger, de opnåede under tiltrædelsesforhandlingerne.

Litauen og Polen har endnu ikke truffet de nødvendige foranstaltninger med hensyn til inspektion og kontrol af deres fiskeriflåde og til at sikre, at EU-reglerne for ressource- og flådeforvaltning anvendes. Når en medlemsstat ikke fører korrekt kontrol, underminerer det den fælles fiskeripolitik som helhed, eftersom den pågældende medlemsstats fiskerifartøjer kan fiske fiskearter og -mængder, som andre ikke har tilladelse til at fiske. Hvis dette fortsætter ved tiltrædelsen, bliver det måske nødvendigt at træffe foranstaltninger for at beskytte det indre marked.

Estland har konsekvent udsat vedtagelsen af EU-regler på områderne arbejdsret og ligebehandling af kvinder og mænd. Det er nødvendigt, at der omgående træffes afhjælpende foranstaltninger og samtidig gøres en indsats for at oprette de fornødne institutionelle (kontrol-)strukturer og gøre de økonomiske aktører bekendt med de nye regler, således at det sikres, at de gennemføres efter tiltrædelsen. Hvis disse regler ikke anvendes, vil de estiske borgere ikke kunne nyde fordel af reglerne, som tager sigte på at forbedre arbejdsvilkårene og -mulighederne for mænd og kvinder på lige fod, og det vil skabe ulige konkurrenceforhold mellem selskaber i Estland og i andre medlemsstater.

I Letland er der alvorlige forsinkelser med datamatisering og indbyrdes sammenkobling med EF-systemer, hvilket kan medføre, at toldunionen ikke fungerer korrekt, især hvad angår toldtarif og datamatiserede forsendelsessystemer. Det samme gælder beskatning, hvor den indbyrdes sammenkobling til momsinformationsudvekslingssystemet muligvis ikke bliver fuldt ud operationelt ved tiltrædelsen, sådan som forholdene er nu. Der er behov for en omgående overførsel af viden og erfaringer og flere menneskelige ressourcer, og der må ikke opstå huller i anskaffelsen af udstyr. Hvis ikke der omgående træffes korrigerende foranstaltninger for at undgå en alvorlig risiko for, at EU's told- og beskatningssystemers gnidningsløse funktion forstyrres ved tiltrædelsen, vil det være nødvendigt at træffe hensigtsmæssige afhjælpende forvaltningsforanstaltninger.

Hvad angår dyre- og plantesundhedskontrol, er det nødvendigt, at Polen omgående vedtager og gennemfører den fornødne veterinærlovgivning. Der er hidtil ikke gjort tilstrækkelige fremskridt med at tilrettelægge kontrollen af flytning af levende dyr inden for rammerne af det generelle veterinærkontrolsystem i Polen. Dette vil kunne skade den polske dyresektors integration på det indre marked. Gennemførelsen af EU-retten vedrørende TSE og animalsk affald giver anledning til alvorlig bekymring i Polen og Letland. I Malta er foranstaltningerne og infrastrukturen til at håndtere animalsk affald heller ikke på plads endnu og bliver måske ikke klar til tiltrædelsen. Det kan blive nødvendigt at træffe specifikke foranstaltninger for at forhindre, at disse mangler kommer til at berøre fødevaresikkerheden og dyresundheden på EU-markedet. I Tjekkiet, Ungarn, Polen og Slovakiet vil det med det nuværende forbedringstempo ikke være muligt for alle landbrugsfødevareindustrier at opfylde de forpligtelser, der er aftalt under tiltrædelsesforhandlingerne. Der vil blive truffet specifikke foranstaltninger til at løse problemet med producenter, der ikke overholder reglerne, f.eks. ved at indføre restriktioner på produktionen og markedsføringen af deres produkter. Polen har endnu ikke truffet de fornødne foranstaltninger mod kartoflens ringbakteriose og kartoffelbrok. Hvis denne situation ikke løses, vil det være nødvendigt at indføre foranstaltninger for at beskytte resten af EU mod denne alvorlige plantesygdom.

Tjekkiet gennemfører og håndhæver ikke på passende vis den sociale og tekniske EU-ret vedrørende vejtransport, herunder bestemmelserne om adgang til erhvervet og markedet, arbejds-, køre- og hviletid, hastighedsbegrænsende anordninger, kørekort, sikkerhedsrådgivere for transport af farligt gods, registreringsdokumenter for køretøjer og især teknisk kontrol ved vejsiden. På grund af utilstrækkelig administrativ kapacitet, organisation og uddannelse er der for lidt kontrol med køre- og hviletid og en uhensigtsmæssig opfølgning af denne kontrol. Derfor kan det forholde sig sådan, at de tjekkiske vognmænd - medmindre der træffes korrigerende foranstaltninger - muligvis ikke kører sikkert, og de tjekkiske erhvervsdrivende udøver således virksomhed under mere fordelagtige vilkår end deres konkurrenter andre steder i EU; i så tilfælde vil det være nødvendigt at træffe passende foranstaltninger for at garantere sikkerheden og genetablere lige vilkår for alle.

Med hensyn til søfartssikkerhed er både Cypern og Malta fortsat på den sorte liste, der er etableret inden for rammerne af Paris-aftalen om havnestatskontrol. Ingen af de to har afsat tilstrækkelige ressourcer til de opgaver, der følger af deres forpligtelse til at gennemføre flagstatskontrol vedrørende sikkerheden på søgående skibe. I Cyperns tilfælde hersker der også alvorlig bekymring med hensyn til havnestatskontrollen, herunder de ressourcer, der er afsat dertil. Det er nødvendigt, at Cypern og Malta omgående tager fat på disse opgaver. Hvis problemet ikke er løst ved tiltrædelsen, kan det blive nødvendigt at træffe foranstaltninger for at beskytte andre medlemsstater mod den skade, som den slappe håndhævelse i disse to lande kan forårsage.

Formidling af EU-midler

Alle de tiltrædende lande skal styrke deres indsats for at etablere de procedurer og institutioner, der kræves til at gennemføre markedsinterventioner og direkte betalinger til landbrugerne inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik, men der hersker alvorlig bekymring over, hvorvidt især Cypern, Ungarn, Malta, Polen og Slovakiet får etableret fungerende systemer inden tiltrædelsen. Dette gælder oprettelsen af et betalingsorgan og (undtagen på Cypern) gennemførelsen af det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, som begge er centrale elementer for betaling af midler til landbrugerne inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik. Medmindre situationen løses, risikerer de nye medlemsstater, at de ikke opnår fuld godtgørelse fra EU for betalingerne til deres landbrugere.

Cypern og Malta har endnu ikke gjort tilstrækkelige fremskridt med at etablere de nødvendige mekanismer for udenrigshandel med landbrugsprodukter. Hvis dette spørgsmål ikke løses, vil der opstå problemer på mange forskellige områder, bl.a. i forbindelse med forvaltningen af eksportrestitutioner ved eksport fra disse lande samt forvaltningen af importtilladelser. Sådanne problemer kan få følger for godtgørelsen fra EU-fonde som beskrevet ovenfor.

Der hersker alvorlig bekymring over Ungarns forberedelser til gennemførelse af programmer for udvikling af landdistrikter, især i betragtning af antallet af aktiviteter, der skal færdiggøres, den uklare definition af ansvarsområder og den svage koordination. Som følge heraf vil Ungarns program måske ikke blive klart til at starte som planlagt, hvilket vil forsinke de støtteberettigede landbrugeres adgang til støtteforanstaltninger.

Hvad angår fiskerimarkedspolitikken, hersker der alvorlig bekymring over Polens ønske om at etablere producentorganisationer, da det er nødvendigt, at landet råder over de fornødne kontrolforanstaltninger og har den administrative kapacitet på plads. Polens fiskere vil ikke være i stand til at få fordel af EU-markedsinterventioner, før denne situation er løst.

C. AFHJÆLPNING AF MANGLER

Det står klart, at hvis landene ikke kan gennemføre EU-retten på et eller flere områder efter tiltrædelsen, vil dette få følger for borgerne og de økonomiske aktører og indebære, at de ikke kan få fuldt udbytte af medlemskabet. Som traktaternes vogter vil Kommissionen skride ind for at håndhæve de pågældende medlemsstaters forpligtelser i henhold til EU-retten og bidrage til at genoprette fordelene ved medlemskab.

I betragtning af den udbredte integration i EU vil en sådan manglende overholdelse af forpligtelser i mange tilfælde også få negative følger for borgere og aktører i andre medlemsstater. Derfor vil Kommissionen udover at håndhæve EU-retten også i visse tilfælde skulle træffe foranstaltninger for at afhjælpe eller neutralisere sådanne negative grænseoverskridende virkninger. Retsgrundlaget for en sådan indgriben kan findes i en række specifikke bestemmelser i tiltrædelsestraktaten.

Kommissionens og EU's handling kan antage form af afhjælpende foranstaltninger, men kan også omfatte støtteforanstaltninger til at hjælpe en ny medlemsstat med at overvinde begyndelsesvanskeligheder.

1. Afhjælpende foranstaltninger

Når EU-retten ikke anvendes korrekt i en medlemsstat, kan der fra både privat og offentlig side tage retslige skridt for at håndhæve EU-loven. Borgere og selskaber i de nye medlemsstater vil kunne indbringe sager for de nationale domstole og i sidste instans for EF-domstolen, og deres myndigheder risikerer at blive dømt. Dette gælder for EU-retten, som finder direkte anvendelse fra tiltrædelsestidspunktet, men også i en vis grad for direktiver, når disse ikke er gennemført i national lovgivning eller ikke er gennemført korrekt.

Kommissionen selv træffer også foranstaltninger for at behandle overtrædelser af EF-forpligtelser. Hvis en situation ikke kan løses gennem overtrædelsesproceduren, som omfatter en formel brevveksling med den pågældende medlemsstat, kan Kommissionen indbringe sagen for domstolen.

Kommissionen griber også direkte ind i sin egenskab af gennemførelsesmyndighed, f.eks. i tilfælde af overtrædelse af konkurrenceretten, eller inden for rammerne af sine beføjelser til at gennemføre budgettet, f.eks. ved gennemførelsen af strukturfondene. Hvis en ny medlemsstat ikke respekterer de proceduremæssige eller materielle regler vedrørende landbrugsbetalinger (det være sig direkte betalinger til landbrugerne eller andre interventioner) eller betalinger til projekter og foranstaltninger under samhørighedsfonden eller strukturfondene, kan Kommissionen ikke frigive midler fra EF-budgettet. Selv om sådanne vanskeligheder blot er midlertidige, kan de få meget alvorlige konsekvenser for borgernes og de økonomiske aktørers livsophold i de nye medlemsstater og også for den overordnede balance i finansielle overførsler mellem en ny medlemsstat og EF-budgettet. Disse konsekvenser opstår ikke som følge af en specifik afgørelse, Kommissionen træffer, men på grund af anvendelsen af de eksisterende regler og forskrifter, der gælder for alle nuværende og fremtidige medlemsstater.

I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at indføre specifikke foranstaltninger for at forebygge eller håndtere de (umiddelbart) negative konsekvenser af en manglende overholdelse af EU-retten. Muligheden for at træffe sådanne beskyttelses- eller forvaltningsforanstaltninger er allerede forudset i selve EU-retten på visse områder, f.eks. i forbindelse med fødevaresikkerhed: som det er sket i en række tidligere tilfælde, kan Kommissionen træffe foranstaltninger for at stoppe salg eller eksport af levnedsmidler fra visse regioner eller medlemstater. Et andet eksempel er området vejtransport. Betingelserne og procedurerne for at indføre sådanne foranstaltninger er fastlagt i de specifikke retsinstrumenter, der omfatter den pågældende sektor. De kan typisk påberåbes af Kommissionen, undertiden efter høring af medlemsstaterne, og forudsætter, at der eksisterer eller risikerer at opstå et umiddelbart problem, som kan forårsage alvorlig skade.

Som sidste udvej indeholder tiltrædelsestraktaten tre beskyttelsesklausuler. Den første (i artikel 37) giver både de nuværende og de nye medlemsstater mulighed for at anmode Kommissionen om at træffe foranstaltninger for at løse alvorlige og vedvarende vanskeligheder i en økonomisk sektor. Selv om formålet med denne beskyttelsesklausul er at håndtere uforudsete økonomiske konsekvenser som følge af udvidelsen, udlukker den ikke de tilfælde, hvor sådanne konsekvenser kan blive forværret, hvis de offentlige myndigheder ikke gennemfører EU-retten korrekt.

En anden beskyttelsesklausul (artikel 38) tager specifikt sigte på at håndtere de tilfælde, hvor en ny medlemsstat ikke opfylder de forpligtelser, den har påtaget sig under tiltrædelsesforhandlingerne, herunder korrekt anvendelse af EU-retten. Hvis en sådan misligholdelse forårsager eller risikerer at forårsage en alvorlig forstyrrelse af det indre markeds funktion, kan Kommissionen træffe passende foranstaltninger for at afhjælpe situationen. Sådanne foranstaltninger kan f.eks. tage sigte på at sikre en korrekt anvendelse af EU-retten, til trods for at den nye medlemsstats myndigheder ikke har formået dette. Det kan betyde, at den pågældende nye medlemsstat eller dens borgere og økonomiske aktører midlertidigt udelukkes fra fordelene ved visse dele af lovgivningen for det indre marked og fra fordelene ved medlemskab på specifikke områder med henblik på at beskytte det indre markeds integritet og forebygge, at andre lider skade. Sådanne beskyttelsesforanstaltninger vil blive opretholdt, indtil den nye medlemsstat opfylder sine forpligtelser. Denne beskyttelsesklausul kan anvendes på de tilfælde, der vedrører det indre marked i bred forstand, dvs. ikke kun i forbindelse med den EU-ret, der indgår i forhandlingskapitlerne 1 til 6 (fri bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital samt selskabs- og konkurrenceret), men også for de sektorpolitikker, der indgår i andre forhandlingskapitler (f.eks. landbrug, transport, telekommunikation, energi osv.), såfremt disse har grænseoverskridende virkninger.

Den tredje beskyttelsesklausul (artikel 39) ligner den anden, men omfatter spørgsmål vedrørende gensidig anerkendelse i straffe- og civilretlige sager.

De tre typer beskyttelsesforanstaltninger i henhold til tiltrædelsestraktaten kan træffes indtil den 1. Maj 2007. Hvis der er behov for det, kan foranstaltninger vedrørende beskyttelsen af det indre marked (på grundlag af artikel 38) og vedrørende gensidig anerkendelse i straffe- og civilretlige sager (artikel 39) træffes allerede før tiltrædelsen og træde i kraft fra tiltrædelsestidspunktet. Kommissionen vil ikke tøve med at gøre brug af sådanne beskyttelsesforanstaltninger, hvis omstændighederne kræver det.

Selv om de beskyttelses- eller forvaltningsforanstaltninger, der træffes, skal stå i forhold til problemets omfang og skal udformes således, at de forårsager mindst mulig forstyrrelse, vil de i de fleste tilfælde uundgåeligt medføre, at den nye medlemsstat og dens borgere midlertidigt ikke får fuldt udbytte af medlemskabet. Det er derfor i alle parters interesse at gøre mest muligt for at undgå en sådan situation ved at afhjælpe de resterende mangler hurtigt og effektivt.

2. Ledsageforanstaltninger

Foruden afhjælpende eller retslige foranstaltninger vil det i en række tilfælde være hensigtsmæssigt at træffe specifikke ledsageforanstaltninger, som kan bidrage til at forbedre eller fremskynde tilpasningen til EU-retten. Kommissionen er villig til at undersøge alle eksisterende muligheder for at bistå de nye medlemsstater både før og efter tiltrædelsen. Afhængigt af problemets art vil denne støtte kunne antage form af "peer"-bistand (bistand fra ligemænd), TAIEX-uddannelsesseminarer, SIGMA-støtte, twinning (light) projekter (projekter med parvist samarbejde) eller lignende instrumenter, som kan mobiliseres hurtigt og fokuseres på målrettede spørgsmål, således som det er forudset i overgangsfaciliteten.

Der kan søges finansiering fra de resterende, ikke-allokerede Phare-midler og fra tiltrædelsen også fra de ekstra midler, der er til rådighed under overgangsfaciliteten (se også afsnit D.2). Desuden kan en række af de eksisterende specialiserede mekanismer (som f.eks. Told 2007, Fiscalis eller andre programmer) bruges til at afhjælpe mangler i de nye medlemsstater.

D NÆSTE SKRIDT

1 Herfra og frem til tiltrædelsen

De tiltrædende lande og Kommissionens tjenestegrene har arbejdet godt sammen om at identificere de resterende mangler i forberedelserne. Alle bestræbelserne skal nu fokuseres på at løse de resterende problemer i overtagelsen og gennemførelsen af EU-retten, således at alle tilbageværende mangler kan være afhjulpet på tiltrædelsestidspunktet. Selv om Kommissionens tjenestegrene vil arbejde konstruktivt med de tiltrædende lande for at indkredse, hvordan og med hvilke midler dette mål skal nås, er det de tiltrædende lande selv, som skal udføre opgaven og som har ansvaret herfor. Der er kun få måneder tilbage.

Som traktaternes vogter vil Kommissionen fortsat overvåge arbejdet indtil tiltrædelsen. Det har Rådet desuden anmodet om. Kommissionen har til hensigt at fokusere opmærksomheden om spørgsmål, der kræver en øget indsats, samt de specifikke spørgsmål, som giver anledning til alvorlig bekymring, der er identificeret i denne rapport, og den vil sammen med de tiltrædende lande kontrollere de fremskridt, der er gjort siden den 30. september, som var skæringsdatoen for de globale overvågningsrapporter. Denne opfølgning af konklusionerne af denne rapport skal finde sted før den 1. maj 2004 og vil udgøre et væsentligt skridt, som gør Kommissionen i stand til at fremsætte forslag og træffe afgørelse om politiske foranstaltninger, når der er behov herfor før tiltrædelsen. Hvis omstændighederne kræver det, vil Kommissionen træffe de fornødne politiske foranstaltninger, herunder beskyttelsesforanstaltninger, og foranstaltninger vedrørende overtrædelsesprocedurer eller finansiel forvaltning.

De ledsageforanstaltninger, der henvises til i punktC.2 ovenfor, skal mobiliseres hurtigt på grundlag af de konkrete konklusioner i de globale overvågningsrapporter, således at de i de tilfælde, hvor det er nødvendigt, kan frembringe konkrete resultater før tiltrædelsen. Kommissionen tjenestegrene vil aktivt videreføre dette arbejde.

2 Efter tiltrædelsen

Efter tiltrædelsen vil Kommissionen varetage sin normale rolle i forhold til de enkelte medlemsstater, men dens overvågning af opfyldelsen af de nye medlemsstaters forpligtelser vil ikke blive mindre. Den vil følge forskellige procedurer og markere sig direkte, f.eks. ved at bruge "resultattavlen for det indre marked" til at måle overtagelsen af direktiverne for det indre marked i stedet for de "periodiske rapporter". Når det er muligt, vil dette arbejde blive baseret på den igangværende forhåndsanmeldelse af overtagelsen af direktiverne gennem TAIEX-kontoret. Kommissionen vil varetage sin normale opgave med at koordinere og håndhæve reglerne i EU-retten og vil om nødvendigt træffe administrative og retslige foranstaltninger. Borgerne og de økonomiske aktører vil få et mere direkte forhold til Kommissionen end tidligere; de vil kunne indgive klager, når de føler, at deres nationale myndigheder ikke overholder EU-retten, og få klagerne behandlet. Desuden vil visse specifikke procedurer som f.eks. beskyttelsesklausulerne i henhold til tiltrædelsestraktaten, således som det er beskrevet ovenfor, eventuelt blive opretholdt efter tiltrædelsen.

Phare-programmet og støtteprogrammerne for Cypern og Malta vil ophøre for de nye medlemsstaters vedkommende samtidig med EU's to andre vigtigste førtiltrædelsesbistandsprogrammer, ISPA og Sapard, den 31. december 2003, selv om gennemførelsen vil fortsætte efter tiltrædelsen.

Ikke desto mindre vil gennemførelsen af Phare-programmer og deres sidestykker for Cypern og Malta, som der er truffet afgørelse om før den 1. januar 2004, fortsætte i de kommende tre år. Det vil være de nye medlemsstaters nationale fonde og gennemførelsesorganer, som får den fulde myndighed og det fulde ansvar for gennemførelsen heraf. Kommissionen vil give afkald på forudgående kontrol af udbud og kontrakter, når den har kontrolleret, at de pågældende strukturer i de tiltrædende lande opfylder kriterierne i forordningen om samordning af førtiltrædelsesstøtte [1]. I tiltrædelsestraktaten (artikel 33) fastsættes det, at de tiltrædende lande senest ved tiltrædelsen skal opfylde betingelserne for at kunne opnå et sådant afkald. Hvis dette mål ikke nås, kan det medføre suspension eller endda tab af midler.

[1] Rådets forordning (EF) nr. 1266/1999 af 21. juni 1999 om samordning af støtten til ansøgerlandene som led i førtiltrædelsesstrategien og om ændring af forordning (EØF) nr. 3906/89 (EFT L 161 af 26.6.1999, s. 68).

Efter tiltrædelsen vil der være yderligere målrettet bistand til at forbedre gennemførelsen og håndhævelsen af EU-retten til rådighed for de offentlige myndigheder i de nye medlemsstater gennem overgangsfaciliteten. Overgangsfaciliteten er et nyt, midlertidigt instrument med sigte på fortsat at hjælpe de nye medlemsstater med at udvikle og styrke deres administrative kapacitet til at gennemføre og håndhæve EU-lovgivningen på en række centrale områder og fremme udveksling af den bedste praksis mellem ligemænd. Der er i alt 426 mio. EUR (2004-priser) til rådighed for de første tre år efter tiltrædelsen. Overgangsfaciliteten ligner Phare's institutionsopbyggende aktiviteter, ikke kun hvad angår mål, men - af hensyn til kontinuiteten, enkeltheden og effektiviteten - også med hensyn til reglerne for de nye medlemsstaters gennemførelse, som vil ligge så tæt op ad Phare-reglerne som muligt.

ISPA og Sapard-programmerne (og Phare-programmets komponent vedrørende økonomisk og social samhørighed) vil blive afløst af henholdsvis den mere omfattende Samhørighedsfond og Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL). Der vil blive sikret en gnidningsløs overgang af de igangværende tiltag inden for transport og miljø under ISPA og udvikling af landdistrikter under Sapard, som vil blive indordnet i disse programmer. Desuden vil projekter i de nye medlemsstater fra den 1. Januar 2004 kunne opnå strukturfinansiering fra EU gennem Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Den Europæiske Socialfond.

Med Amsterdam-traktatens ikrafttræden i maj 1999 blev Schengen-reglerne, herunder de gennemførelsesmekanismer (i to faser), der er fastlagt i Schengen-aftalen, integreret i EU-rammerne. Tiltrædelsen af EU vil dog ikke umiddelbart medføre, at kontrollen ved de indre grænser afskaffes; dette spørgsmål vil blive behandlet i en særskilt rådsafgørelse. Når der træffes afgørelse om at bekræfte hver enkelt ny medlemsstats kapacitet til at gennemføre Schengen-reglerne, vil der blive taget hensyn til, om alle de betingelser og procedurer, der gælder for Schengen-samarbejdet, er opfyldt, på samme grundlag som for de nuværende medlemsstater.

Der er oprettet en Schengen-facilitet med henblik på at afhjælpe de problemer, der er indkredset i forberedelserne til deltagelsen i Schengen. Den tager sigte på at styrke infrastruktur og udstyr til gennemførelsen af Schengen-reglerne, med særlig vægt på at udbygge kontrollen ved de ydre grænser. Schengen-faciliteten, som beløber sig til 963 mio. EUR (2004-priser), vil være til rådighed for syv nye medlemsstater i løbet af de første tre år efter deres tiltrædelse.

De ti tiltrædende lande vil hurtigt blive fuldt ud integreret i de eksisterende EU-procedurer for budgetovervågning og samordning af den økonomiske politik efter de samme regler som dem, der gælder for de nuværende medlemsstater. Især vil de allerede blive inkluderet i 2004-ajourføringen af de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker med en toårig horisont for 2004 og 2005. Der vil blive udarbejdet landespecifikke anbefalinger, og de tiltrædende lande vil for første gang indgå i rapporten om gennemførelsen af de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker i januar 2005.

Hvad angår budgetovervågningen, forventes indberetningsfristerne (før 1. marts og før 1. september) for finanspolitiske underretninger at blive overholdt i 2004. Efter tiltrædelsen kan Kommissionen, hvis det er nødvendigt, eventuelt indlede en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud.

De nye medlemsstater opfordres til inden den 15. maj 2004 at forelægge deres første konvergensprogrammer, som kan være en opdatering af de økonomiske førtiltrædelsesprogrammer. De nye konvergensprogrammer bør i overensstemmelse med adfærdskodeksen forelægges mellem midt i oktober og den 1. december 2004.

Med hensyn til valutakurserne, som er et vigtigt aspekt af rammerne for EU's politiske samordning, skal de nye medlemsstater efter tiltrædelsen behandle deres valutakurspolitik som et spørgsmål af fælles interesse, således som det kræves i EF-traktaten. Efter tiltrædelsen kan en ny medlemsstat efter anmodning deltage i valutakursmekanismen ERM-II, forudsat at den tilslutter sig den centrale paritet og udsvingsmargenerne. Valutakursordningerne bør imidlertid ikke betragtes isoleret, og deltagelsen i ERM-II bør bidrage til at opnå reel og nominel konvergens. Selv om ERM-II giver plads for en vis fleksibilitet, vil det måske være nyttigt at forblive uden for ERM-II i nogen tid i betragtning af de store og flygtige kapitalstrømninger, store finanspolitiske ubalancer eller risiciene for omfattende økonomiske konsekvenser.

De tiltrædende lande deltager fra tiltrædelsen i Den Økonomiske og Monetære Union på grundlag af en undtagelsesbestemmelse, idet de endnu ikke har opfyldt kriterierne for at kunne indføre den fælles valuta. De tiltrædende lande har fremlagt strategier med henblik på at opfylde det endegyldige mål om at deltage i euro-området. Disse planer er forskellige fra land til land og afspejler forskellige udgangspunkter med hensyn til økonomiske betingelser og valutakursordninger. EF-traktaten præciserer ikke nogen tidsplan, men fastsætter, at medlemsstaterne skal føre politikker, som fokuserer på at opnå en høj grad af vedvarende konvergens. Dette vil blive undersøgt mindst hvert andet år eller efter anmodning fra en medlemsstat, der nyder fordel af en undtagelse. Det er hensigten, at der skal forelægges en sådan vurdering i en såkaldt konvergensrapport for første gang i slutningen af 2004.

E. KONKLUSIONER

Kommissionen har i en række år løbende overvåget de fremskridt, de tiltrædende lande har gjort for at opfylde de krav, der er forbundet med medlemskab. Resultaterne af denne grundige overvågning blev senest offentliggjort i de periodiske rapporter og strategidokumentet fra 2002. Rådet fik forelagt to overvågningsrapporter i henholdsvis februar og maj 2003 som led i opfølgningen af forhandlingerne. Kommissionen konkluderer dette arbejde med en række globale overvågningsrapporter for hver enkelt af de tiltrædende lande, hvori der navnlig kigges på deres evne til at opfylde forpligtelsen til at gennemføre EU-retten fuldt ud fra første dag af medlemskabet.

I disse rapporter bekræftes det, at de tiltrædende lande i løbet af det forgangne år har gjort en særlig indsats for at fuldføre deres langvarige forberedelser til medlemskab og dermed har vist deres vilje til at anvende EU-retten fra den 1. maj 2004. De har opnået en meget høj grad af tilpasning og fortjener generelt at blive rost for disse resultater. Overvågningsarbejdet har i denne sammenhæng vist sig at være et effektivt redskab, som har bidraget til at fremskynde forberedelserne.

Kommissionen er i sin globale overvågning ikke stødt på nogen større overraskelser eller opdagelser i sidste øjeblik. Overvågningen bekræfter de tidligere analyser og resultaterne af vurderingerne af de generelle fremskridt, der er gjort siden de sidste periodiske rapporter, som blev offentliggjort i oktober 2002.

På baggrund af de detaljerede konklusioner, der er gjort rede for i denne rapport, kan det konkluderes, at de tiltrædende lande generelt set forventes at være klar til tiltrædelse på langt de fleste områder, selv om der i nogle tilfælde stadig er behov for mindre justeringer. Samtidig er der dog fortsat en række spørgsmål, som skal løses, og som kræver en øget indsats i tidsrummet frem til tiltrædelsen.

Der er et begrænset antal spørgsmål, som giver anledning til alvorlig bekymring. Efter denne rapport vil Kommissionen individuelt advare de enkelt tiltrædende lande om de specifikke problemer, der er identificeret, ved at sende dem advarselsskrivelser og organisere hensigtsmæssige konsultationer. Hvis der ikke omgående træffes afgørende foranstaltninger, vil de pågældende lande sandsynligvis ikke være i stand til at opfylde deres forpligtelser ved medlemskab på disse specifikke områder, og deres borgere og økonomiske aktører vil dermed ikke få fuldt udbytte af EU-medlemskabet. Der er fundet sådanne specifikke problemer i alle de tiltrædende lande, og de vedrører mellem et og fire kapitler af EU-retten, afhængigt af hvilket land der er tale om. Alle bestræbelserne skal nu fokuseres på at løse de resterende problemer i overtagelsen og gennemførelsen af EU-retten, således at alle tilbageværende mangler kan være afhjulpet på tiltrædelsestidspunktet. Dette mål kan nås. Kommissionen er i de tilfælde, hvor det er relevant, parat til at støtte de tiltrædende landes myndigheder med målrettet bistand, som kan mobiliseres hurtigt.

Kommissionen vil sammen med de tiltrædende lande fortsat overvåge de resterende problemer i månederne op til tiltrædelsen. Når det konstateres, at de uløste opgaver ikke er blevet bragt i orden før tiltrædelsen, er Kommissionen fast besluttet på at træffe de nødvendige foranstaltninger, om fornødent endda før tiltrædelsen, for at håndtere situationer af denne art.

De tiltrædende landes forberedelser er langt fremme. Kommissionen er overbevist om, at udvidelsen vil finde sted under gode forhold den 1. maj 2004. Den vil imidlertid ikke tøve med at bruge alle de midler, den har til rådighed, for at sikre, at EU's regler og politikker gennemføres korrekt, i overensstemmelse med dens rolle som traktatens vogter og i alle EU-medlemsstaternes interesse.

BILAG

BILAG: KONKLUSIONERNE AF DE GLOBALE OVERVÅGNINGSSRAPPORTER OM TJEKKIET, ESTLAND, CYPERN, LETLAND, LITAUEN, UNGARN, MALTA, POLEN, SLOVENIEN OG SLOVAKIET

Tjekkiet

Tjekkiet har stort set opretholdt makroøkonomisk stabilitet. Situationen for de offentlige finanser er imidlertid forringet. Landet fortsatte sine reformbestræbelser, om end tøvende.

På de områder, hvor der ifølge sidste års rapport skulle gøres en indsats, er der sket visse fremskridt, men der er stadig udfordringer. Det samlede underskud voksede fortsat, hvilket foranledigede regeringen til at tage skridt til at konsolidere de offentlige finanser og forelægge en række foranstaltninger, der tager sigte på at reducere underskuddet til 4 % inden 2006. Der er behov for en mere dybtgående og vidtrækkende reform af det sociale sikringssystem samt pensions- og sundhedssystemet. Det tjekkiske konsolideringsorgan genoptog arbejdet med at afhænde dårlige aktiver til private investorer. Denne proces bør fremskyndes for at befri landets økonomi for dårligt udnyttede ressourcer.

For så vidt angår den generelle administrative og retlige kapacitet, er der truffet tilstrækkelige foranstaltninger til, at Tjekkiets offentlige forvaltning og retsvæsen kan gennemføre EU-retten, men der er stadig behov for yderligere forbedringer. Med hensyn til den offentlige forvaltning, bør der afsættes tilstrækkelige ressourcer til gennemførelsen af tjenestemandsloven, som træder i kraft den 1. januar 2005. Med hensyn til retssystemet er det væsentligt at reducere sagsbehandlingens varighed. Bekæmpelsen af korruption bør fortsat prioriteres højt, navnlig bør den egentlige retsforfølgning af korruptionssager fremskyndes.

Nedenfor følger en gennemgang af rapportens konklusioner om EU-rettens gennemførelse inden for specifikke politikområder.

For det første skal det bemærkes, at Tjekkiet har nået en høj grad af tilpasning til EU-retten på de fleste politikområder.

Landet forventes at være i stand til ved tiltrædelsen at gennemføre EU-retten som påkrævet på følgende områder: horisontale og proceduremæssige foranstaltninger, lovgivning efter den nye metode og det ikke-harmoniserede område i kapitlet om frie varebevægelser; borgernes rettigheder, fri bevægelighed for arbejdstagere og koordination af socialsikringssystemerne på området fri bevægelighed for personer; banksektoren, investeringsservice, værdipapirmarkederne og beskyttelsen af persondata på området fri udveksling af tjenesteydelser; kapitalbevægelser, betalinger og betalingssystemer på området frie kapitalbevægelser; selskabsret og regnskabsaflæggelse samt antitrustreglerne i konkurrencepolitikken. På landbrugsområdet forventes det, at Tjekkiet vil være i stand til ved tiltrædelsen at gennemføre EU-retten på en række horisontale områder, i forbindelse med de fleste fælles markedsordninger, på veterinærområdet i forbindelse med bekæmpelse af dyresygdomme og udvikling af landdistrikterne, EU-retten vil også kunne gennemføres på fiskeriområdet.

Det forventes ligeledes, at Tjekkiet er i stand til ved tiltrædelsen at gennemføre EU-retten på følgende områder: de fleste områder i transportsektoren; beskatning; Den Økonomiske og Monetære Union; statistik; på områderne arbejdsret, ligebehandling af kvinder og mænd, social dialog, folkesundhed, beskæftigelsespolitik, social integration og social beskyttelse på området socialpolitik og beskæftigelse; energisektoren; industripolitikken; små og mellemstore virksomheder; videnskab og forskning; uddannelse; postsektoren på området telekommunikation og informationsteknologi; kultur i kultur- og av-politikken; fysisk planlægning og programmering på området regionalpolitik og koordination af strukturinstrumenterne; horisontal lovgivning, luftkvalitet, affaldshåndtering, industriforurening og risikostyring, vandkvalitet, kemikalier, genetisk modificerede organismer, støj og nuklear sikkerhed og strålingsbeskyttelse i miljøpolitikken; sikkerhedsrelaterede tiltag og andre foranstaltninger samt forbrugerorganisationer på området forbruger- og sundhedsbeskyttelse; næsten alle aspekter af retlige og indre anliggender; toldunionen; den fælles handelspolitik, humanitær bistand og udviklingspolitik på området eksterne forbindelser; den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik; ekstern revision og beskyttelse af EU's finansielle interesser på området finanskontrol samt på området finansielle og budgetmæssige bestemmelser.

For det andet skal det bemærkes, at Tjekkiet på nogle områder kun opfylder forpligtelserne og kravene delvist og her bør gøre en øget indsats for at afslutte sine tiltrædelsesforberedelser.

Der er tale om sektorlovgivningen efter den gamle metode og offentlige indkøb på området frie varebevægelser; på området fri bevægelighed for tjenesteydelser er der tale om forsikring, informationssamfundstjenester, etableringsretten samt retten til frit at levere ikke-finansielle tjenesteydelser; på området frie kapitalbevægelser er der tale om bekæmpelse af hvidvaskning af penge; i selskabsretten er der tale om beskyttelse af intellektuel og industriel ejendomsret, og i konkurrencepolitikken er der tale om statsstøttereglerne. På landbrugsområdet er der tale om betalingsorganet, det integrerede system for forvaltning og kontrol, handelsmekanismer, de fælles markedsordninger for sukker, vin, alkohol og oksekød samt næsten alle plantesundheds- og veterinærspørgsmål.

Der er desuden tale om følgende områder: sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, Den Europæiske Socialfond og bekæmpelse af forskelsbehandling på området socialpolitik og beskæftigelse; telekommunikationssektoren; av-politik i kultur- og av-politikken; institutionelle strukturer, rammelovgivning og finansiel forvaltning og kontrol på området regionalpolitik og koordination af strukturinstrumenterne; naturbeskyttelse i miljøpolitikken; markedstilsyn på området forbruger- og sundhedsbeskyttelse; bekæmpelse af svig, korruption og hvidvaskning af penge samt asyl på området retlige og indre anliggender; bilaterale aftaler med tredjelande på området eksterne forbindelser samt offentlig intern finanskontrol og kontrol i forbindelse med udgifterne til strukturforanstaltninger på området finanskontrol.

For det tredje er der tre spørgsmål vedrørende tre kapitler i EU-retten, som giver anledning til alvorlig bekymring, og hvor Tjekkiet skal træffe omgående og afgørende foranstaltninger, hvis landet skal være klar til tiltrædelsen.

Her er tale om området fri bevægelighed for personer herunder Tjekkiets forberedelser til gensidig anerkendelse af kvalifikationer inden for visse erhverv, bl.a. i sundhedssektoren. Inden for landbruget skal der gøres en indsats for at modernisere landbrugsfødevareindustrien, således at den opfylder de folkesundhedsmæssige krav. Endelig er der tale om vejtransport, hvor gennemførelsen af de sociale og tekniske bestemmelser i EU-retten bør fremskyndes mærkbart.

Estland

Til trods for den lave udenlandske efterspørgsel forblev Estlands makroøkonomiske situation stabil, om end underskuddet på betalingsbalancens løbende poster voksede betydeligt. Myndighederne fortsatte deres reformbestræbelser navnlig på områderne pensionsreform og finansielt tilsyn.

På de områder, hvor der ifølge sidste års rapport skulle gøres en indsats, er der sket visse fremskridt, om end der stadig er udfordringer. Den ekspansive finanspolitik, der blev ført navnlig i 2002 og 2003 af de lokale og centrale myndigheder, udgør en risiko for den makroøkonomiske stabilitet, især i lyset af det voksende underskud på betalingsbalancens løbende poster. Der føres aktive arbejdsmarkedspolitikker for at løse arbejdsløshedsproblemet, og der er indtil nu gjort tilfredsstillende fremskridt. Omstruktureringen af olieskifersektoren skrider frem, men der er ikke sket en yderligere liberalisering af energimarkedet.

For så vidt angår den generelle administrative og retlige kapacitet, er der truffet tilstrækkelige foranstaltninger til, at Estlands offentlige forvaltning og retsvæsen kan gennemføre EU-retten, men der er stadig behov for yderligere forbedringer. Med hensyn til den offentlige forvaltning bør der gøres en indsats for at fjerne visse svagheder i ansættelsesvilkårene og karrierestrukturerne, og der bør foretages en koordination på tværs af den offentlige sektor som helhed. Der skal foretages en række yderligere reformer af retssystemet som følge af den nye strafferetsplejelov, der skal træde i kraft i juli 2004. Estland skal fortsat arbejde på at gøre foranstaltningerne til bekæmpelse af korruption mere effektive.

Nedenfor følger en gennemgang af rapportens konklusioner om EU-rettens gennemførelse inden for specifikke politikområder.

For det første skal det bemærkes, at Estland har nået en høj grad af tilpasning til EU-retten på de fleste politikområder.

Landet forventes at være i stand til ved tiltrædelsen at gennemføre EU-retten som påkrævet på følgende områder: horisontale og proceduremæssige foranstaltninger og lovgivning efter den nye metode i kapitlet om frie varebevægelser; borgernes rettigheder, fri bevægelighed for arbejdstagere og koordination af socialsikringssystemerne på området fri bevægelighed for personer; banksektoren og forsikringer på området fri udveksling af tjenesteydelser; kapitalbevægelser, betalinger og betalingssystemer på området frie kapitalbevægelser; selskabsret og regnskabsaflæggelse samt konkurrencepolitikken. På landbrugsområdet forventes det, at Estland vil være i stand til ved tiltrædelsen at gennemføre EU-retten på en række horisontale områder, i forbindelse med de fleste fælles markedsordninger, udvikling af landdistrikterne, på veterinærområdet i forbindelse med bekæmpelse af dyresygdomme, zooteknik og dyrevelfærd, og på fiskeriområdet i forbindelse med statsstøttebestemmelserne og internationale aftaler.

Det forventes ligeledes, at Estland er i stand til ved tiltrædelsen at gennemføre EU-retten på følgende områder: de fleste områder i transportsektoren; de fleste områder inden for beskatning; Den Økonomiske og Monetære Union; statistik; sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, social dialog, beskæftigelsespolitik, social integration og social beskyttelse på området socialpolitik og beskæftigelse; energisektoren; industripolitikken; små og mellemstore virksomheder; videnskab og forskning; uddannelse; kultur- og av-politikken; programmering på området regionalpolitik og koordination af strukturinstrumenterne; horisontal lovgivning, risikostyring i industrien, vandkvalitet, kemikalier, genetisk modificerede organismer og støj i miljøkapitlet; sikkerhedsrelaterede tiltag og forbrugerorganisationer på området forbruger- og sundhedsbeskyttelse; næsten alle aspekter af retlige og indre anliggender; toldunionen; den fælles handelspolitik, humanitær bistand og udviklingspolitik på området eksterne forbindelser; den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik; de fleste aspekter inden for finanskontrol samt området finansielle og budgetmæssige bestemmelser.

For det andet skal det bemærkes, at Estland på nogle områder kun opfylder forpligtelserne og kravene delvist og her bør gøre en øget indsats for at afslutte sine tiltrædelsesforberedelser.

Der er tale om sektorlovgivningen efter den gamle metode på området frie varebevægelser såvel som offentlige indkøb og det ikke-harmoniserede område; på området fri bevægelighed for tjenesteydelser er der tale om investeringstjenester og værdipapirmarkederne, beskyttelse af persondata, informationssamfundstjenester, etableringsretten samt retten til frit at levere ikke-finansielle tjenesteydelser; på området frie kapitalbevægelser er der tale om en styrket indsats mod hvidvaskning af penge, og i selskabsretten er der tale om beskyttelse af intellektuel og industriel ejendomsret. På landbrugsområdet er der tale om betalingsorganet, det integrerede system for forvaltning og kontrol (IFKS), handelsmekanismer, den fælles markedsordning for mælk, TSE og animalske biprodukter, veterinærkontrolsystemet, samhandel med levende dyr og animalske produkter, folkesundhed i forbindelse med landbrugsfødevareindustrien, fælles foranstaltninger, foder og plantesundhedspørgsmål samt de fleste områder i fiskeripolitikken.

Der er desuden tale om følgende områder: luft- og søtransport, direkte beskatning på området beskatning, folkesundhed, Den Europæiske Socialfond og bekæmpelse af forskelsbehandling på området socialpolitik og beskæftigelse; telekommunikation og informationsteknologi, herunder postsektoren; rammelovgivning, institutionelle strukturer og finansiel forvaltning og kontrol på området regionalpolitik og koordination af strukturinstrumenterne; tilpasning af lovgivningen og gennemførelse heraf i forbindelse med luftkvalitet, affaldshåndtering, industriforurening, naturbeskyttelse samt nuklear sikkerhed og strålingsbeskyttelse i miljøpolitikken; markedstilsyn og ikke-sikkerhedsrelaterede foranstaltninger på området forbruger - og sundhedsbeskyttelse; databeskyttelse og bekæmpelse af svig, korruption og hvidvaskning af penge på området retlige og indre anliggender; bilaterale aftaler med tredjelande på området eksterne forbindelser samt beskyttelsen af EU's finansielle interesser på området finanskontrol.

For det tredje er der tre spørgsmål vedrørende to kapitler i EU-retten, som giver anledning til alvorlig bekymring, og hvor Estland skal træffe omgående og afgørende foranstaltninger, hvis landet skal være klar til tiltrædelsen.

Her er tale om kapitlet fri bevægelighed for personer, herunder Estlands forberedelser til gensidig anerkendelse af kvalifikationer inden for visse erhverv i sundhedssektoren. Der er ligeledes tale om socialpolitik og beskæftigelse og herunder arbejdsret og ligebehandling af kvinder og mænd.

Cypern

I 2002 skete en afmatning i Cyperns økonomi - som dog forblev modstandsdygtig - mens inflationen, underskuddet på betalingsbalancens løbende poster og det offentlige underskud voksede. De strukturelle reformer er langsomt blevet videreført, men der er stadig langsigtede spørgsmål, der skal løses.

På de områder, hvor der ifølge sidste års rapport skulle gøres en indsats, er der sket visse fremskridt, men der er stadig udfordringer. Liberaliseringen af telekommunikations-, energi-, lufttransport- og postsektoren, som skulle ske inden 2003, er gennemført i nogle sektorer, men endnu ikke i andre. Konsolideringen af statsfinanserne mislykkedes helt, og underskuddet på betalingsbalancens løbende poster voksede. Der er gjort fremskridt på området finansielt tilsyn, men der er behov for yderligere forbedringer. For så vidt angår den generelle administrative og retlige kapacitet, er der truffet tilstrækkelige foranstaltninger til, at Cyperns offentlige forvaltning og retsvæsen kan gennemføre EU-retten, men der er stadig behov for yderligere forbedringer. Med hensyn til den offentlige forvaltning bør de offentligt ansattes uafhængighed styrkes, og der skal rettes op på svagheder i forbindelse med uddannelse og bemanding af en række af de organer, der gennemfører EU-retten. Med hensyn til retssystemet, bør sagsbehandlingens varighed reduceres for at sikre korrekt håndhævelse af EU-retten. Cypern bør fortsætte bekæmpelsen af korruption på grundlag af en vidtrækkende korruptionsbekæmpelsespolitik, herunder bestemmelser om finansiering af politiske partier.

Nedenfor følger en gennemgang af rapportens konklusioner om EU-rettens gennemførelse inden for specifikke politikområder.

For det første skal det bemærkes, at Cypern har nået en høj grad af tilpasning til EU-retten på de fleste politikområder.

Landet forventes at være i stand til ved tiltrædelsen at gennemføre EU-retten som påkrævet på følgende områder: horisontale og proceduremæssige foranstaltninger, lovgivning efter den nye metode, offentlige indkøb og det ikke-harmoniserede område i kapitlet om frie varebevægelser; gensidig anerkendelse af faglige kvalifikationer, borgernes rettigheder, fri bevægelighed for arbejdstagere og koordination af socialsikringssystemerne på området fri bevægelighed for personer; bank- og forsikringssektoren, beskyttelsen af persondata, etableringsretten og retten til frit at levere ikke-finansielle tjenesteydelser på området fri udveksling af tjenesteydelser; frie kapitalbevægelser, herunder hvidvaskning af penge; selskabsret og regnskabsaflæggelse samt konkurrencepolitikken. På landbrugsområdet forventes det, at Cypern vil være i stand til ved tiltrædelsen at gennemføre EU-retten på en række horisontale områder, herunder det integrerede system for forvaltning og kontrol, de fælles markedsordninger, udvikling af landdistrikterne, på veterinærområdet i forbindelse med bekæmpelse af dyresygdomme, samhandel med levende dyr og animalske produkter, dyrevelfærd og zooteknik samt i forbindelse med strukturforanstaltninger, markedspolitik, statsstøtte og internationale aftaler på fiskeriområdet.

Det forventes ligeledes, at Cypern er i stand til ved tiltrædelsen at gennemføre EU-retten på følgende områder: transeuropæiske transportnet i transportpolitikken; beskatning; Den Økonomiske og Monetære Union; statistik; arbejdsret, ligebehandling af kvinder og mænd, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, social dialog, beskæftigelsespolitik, social integration og social beskyttelse på området socialpolitik og beskæftigelse; energieffektivitet, vedvarende energikilder, kerneenergi og nuklear sikkerhed i energisektoren; industripolitikken; små og mellemstore virksomheder; videnskab og forskning; uddannelse; kultur i kultur- og av-politikken; rammelovgivning, programmering og finansiel forvaltning og kontrol på området regionalpolitik og koordination af strukturinstrumenterne; horisontal lovgivning, luftkvalitet, affaldshåndtering, industriforurening og risikostyring, vandkvalitet, kemikalier, støj og nuklear sikkerhed og strålingsbeskyttelse i kapitlet om miljøpolitik; sikkerhedsrelaterede tiltag og forbrugerorganisationer på området forbruger- og sundhedsbeskyttelse; næsten alle aspekter af retlige og indre anliggender; toldunionen; den fælles handelspolitik, humanitær bistand og udviklingspolitik på området eksterne forbindelser; den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik; ekstern revision, kontrol i forbindelse med udgifterne til strukturforanstaltninger samt beskyttelsen af EU's finansielle interesser på området finanskontrol samt området finansielle og budgetmæssige bestemmelser.

For det andet skal det bemærkes, at Cypern på nogle områder kun opfylder forpligtelserne og kravene delvist og her bør gøre en øget indsats for at afslutte sine tiltrædelsesforberedelser.

Der er tale om sektorlovgivningen efter den gamle metode på området frie varebevægelser; på området fri bevægelighed for tjenesteydelser er der tale om investeringsservice, værdipapirmarkederne og informationssamfundstjenester, og i selskabsretten er der tale om beskyttelse af intellektuel og industriel ejendomsret. På landbrugsområdet er der tale om informationsnettet for landøkonomisk bogføring, veterinærkontrolsystemet, transmissible spongiforme encephalopatier (TSE) og animalske biprodukter, folkesundhed i forbindelse med landbrugsfødevareindustrien, fælles foranstaltninger, foder samt visse aspekter af plantesundhedslovgivningen, og i fiskeripolitikken er der tale om ressource- og flådeforvaltning samt inspektion og kontrol.

Der er desuden tale om følgende områder: vej- og lufttransport i transportpolitikken, folkesundhed, Den Europæiske Socialfond og bekæmpelse af forskelsbehandling på området socialpolitik og beskæftigelse; forsyningssikkerhed, konkurrence og det indre marked for energi i energipolitikken; telekommunikation og informationsteknologi, herunder postsektoren; den audiovisuelle politik i kultur- og av-politikken; institutionelle strukturer på området regionalpolitik og koordination af strukturinstrumenterne; naturbeskyttelse og genetisk modificerede organismer i miljøpolitikken; markedstilsyn og ikke-sikkerhedsrelaterede tiltag på området forbruger- og sundhedsbeskyttelse; visum- og asylpolitik på området retlige og indre anliggender; screening af bilaterale aftaler med tredjelande på området eksterne forbindelser samt offentlig intern finanskontrol på området finanskontrol.

For det tredje er der tre spørgsmål vedrørende to kapitler i EU-retten, som giver anledning til alvorlig bekymring, og hvor Cypern skal træffe omgående og afgørende foranstaltninger, hvis landet skal være klar til tiltrædelsen.

Her er tale om landbrug, navnlig Cyperns forberedelser vedrørende oprettelse af et betalingsorgan og gennemførelse af eksterne handelsmekanismer. Der er ligeledes tale om sikkerhed til søs i transportpolitikken.

Letland

Den økonomiske aktivitet blev opretholdt til trods for svage eksterne forhold. Landet fortsatte sine reformbestræbelser.

På de områder, hvor der ifølge sidste års rapport skulle gøres en indsats, er der sket visse fremskridt, men der er stadig udfordringer. Der er sket en positiv udvikling på området aktive arbejdsmarkedspolitikker, men der er stadig flere strukturelle stivheder. I 2002 blev der ført en mere ekspansiv finanspolitik. Samlet set er der etableret tilstrækkelige forhold til at tiltrække udenlandske investeringer, men forholdene for oprettelse af nye virksomheder er stadig noget problematiske. Der er gjort visse fremskridt i styrkelsen af den administrative og retlige kapacitet, der er relevant for erhvervslivet.

For så vidt angår den generelle administrative og retlige kapacitet, er der truffet tilstrækkelige foranstaltninger til, at Letlands offentlige forvaltning og retsvæsen kan gennemføre EU-retten, men der er stadig behov for yderligere forbedringer. Med hensyn til den offentlige forvaltning er det vigtigt at harmonisere forvaltningsstrukturen i den offentlige sektor på grundlag af gennemskuelige personalebestemmelser og praksis samt at styrke de offentlige organers ansvarlighed. Reformen af retssystemet kræver særlig opmærksomhed, navnlig den endelige udformning af rammelovgivningen. Det haster især med at få vedtaget den nye lov om domstolenes ansvar såvel som strafferetsplejeloven, og lovgivningen om domstolenes forvaltning skal implementeres. Bekæmpelsen af korruption bør fortsat prioriteres højt. Navnlig er det nødvendigt med en øget indsats for at færdiggøre retsgrundlaget og konsolidere det nye kontor for bekæmpelse af korruption.

Nedenfor følger en gennemgang af resultaterne af undersøgelserne af EU-rettens gennemførelse inden for specifikke politikområder.

For det første skal det bemærkes, at Letland har nået en høj grad af tilpasning til EU-retten på de fleste politikområder.

Landet forventes at være i stand til ved tiltrædelsen at gennemføre EU-retten som påkrævet på følgende områder: horisontale og proceduremæssige foranstaltninger og lovgivning efter den nye metode i kapitlet om frie varebevægelser; borgernes rettigheder, fri bevægelighed for arbejdstagere og koordination af socialsikringssystemerne på området fri bevægelighed for personer; banksektoren på området fri udveksling af tjenesteydelser; betalingssystemer og bekæmpelse af hvidvaskning af penge på området frie kapitalbevægelser; selskabsret og regnskabsaflæggelse samt statsstøttereglerne i konkurrencepolitikken. På landbrugsområdet forventes det, at Letland vil være i stand til ved tiltrædelsen at gennemføre EU-retten på nogle horisontale områder, i forbindelse med de fleste fælles markedsordninger, udvikling af landdistrikterne, visse veterinærbestemmelser, navnlig zooteknik og foder samt på fiskeriområdet for så vidt angår strukturforanstaltninger, statsstøtte og internationale aftaler.

Det forventes ligeledes, at Letland er i stand til ved tiltrædelsen at gennemføre EU-retten på følgende områder: de fleste områder i transportsektoren; punktafgifter og direkte beskatning på området beskatning; Den Økonomiske og Monetære Union; statistik; de fleste områder inden for socialpolitik og beskæftigelse; de fleste områder i energisektoren; industripolitikken; små og mellemstore virksomheder; videnskab og forskning; uddannelse; kultur- og av-politikken; programmering på området regionalpolitik og koordination af strukturinstrumenterne; miljøkapitlet; sikkerhedsrelaterede tiltag og forbrugerorganisationer på området forbruger- og sundhedsbeskyttelse; de fleste aspekter af retlige og indre anliggender; toldlovgivningen; den fælles handelspolitik, humanitær bistand og udviklingspolitik på området eksterne forbindelser; den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik; offentlig intern finanskontrol på området finanskontrol samt finansielle og budgetmæssige bestemmelser.

For det andet skal det bemærkes, at Letland på nogle områder kun opfylder forpligtelserne og kravene delvist og her bør gøre en øget indsats for at afslutte sine tiltrædelsesforberedelser.

Der er tale om sektorlovgivningen efter den gamle metode på området frie varebevægelser såvel som offentlige indkøb og det ikke-harmoniserede område; på området fri bevægelighed for tjenesteydelser er der tale om forsikring, investeringsservice, værdipapirmarkederne, beskyttelsen af persondata, informationssamfundstjenester, etableringsretten samt retten til frit at levere ikke-finansielle tjenesteydelser; på området frie kapitalbevægelser er der tale om de sidste restriktioner vedrørende kapitalbevægelser og betalinger; i selskabsretten er der tale om beskyttelse af intellektuel og industriel ejendomsret, og i konkurrencepolitikken er der tale om antitrustreglerne. På landbrugsområdet er der tale om betalingsorganet, det integrerede system for forvaltning og kontrol, handelsmekanismer, de fælles markedsordninger for mælk, sukker og oksekød, veterinærkontrolsystemet, folkesundhed i forbindelse med landbrugsfødevareindustrien, samhandel med levende dyr og animalske produkter, bekæmpelse af dyresygdomme, fælles foranstaltninger, herunder i forbindelse med restkoncentrationer, dyrevelfærd og plantesundhedsspørgsmål, og på fiskeriområdet er der tale om ressource- og flådeforvaltning, inspektion og kontrol samt markedspolitikken.

Der er desuden tale om følgende områder: lufttransport i transportsektoren; moms, herunder administrativ kapacitet på området beskatning; folkesundhed, Den Europæiske Socialfond og bekæmpelse af forskelsbehandling på området socialpolitik og beskæftigelse; konkurrence og det indre marked for energi i energisektoren; telekommunikation og informationsteknologi, herunder postsektoren; rammelovgivning, finansiel forvaltning og kontrol og institutionelle strukturer på området regionalpolitik og koordination af strukturinstrumenterne; markedstilsyn og ikke-sikkerhedsrelaterede tiltag på området forbruger- og sundhedsbeskyttelse; databeskyttelse, migration, asyl, bekæmpelsen af svig, korruption og narkotikamisbrug på området retlige og indre anliggender; bilaterale aftaler med tredjelande på området eksterne forbindelser og ekstern revision, kontrol i forbindelse med udgifterne til strukturforanstaltninger samt beskyttelsen af EU's finansielle interesser på området finanskontrol.

For det tredje er der fem spørgsmål vedrørende fire kapitler i EU-retten, som giver anledning til alvorlig bekymring, og hvor Letland skal træffe omgående og afgørende foranstaltninger, hvis landet skal være klar til tiltrædelsen.

Her er tale om området fri bevægelighed for personer og herunder Letlands forberedelser til den generelle ordning for gensidig anerkendelse af kvalifikationer og uddannelser inden for visse erhverv, bl.a. i sundhedssektoren. Inden for landbruget er der tale om TSE (transmissible spongiforme encephalopatier) og animalske biprodukter. På området beskatning er der tale om administrativt samarbejde og gensidig bistand i momsspørgsmål, herunder navnlig den indbyrdes sammenkobling af systemerne. Endelig er der i toldunionen tale om den administrative og operationelle kapacitet for så vidt angår visse informationsteknologisystemer.

Litauen

Til trods for den afdæmpede vækst i EU var Litauens makroøkonomi fortsat særlig stærk i 2002. Myndighederne fortsatte ihærdigt deres reformbestræbelser, men der er stadig behov for fremskridt på en række områder, herunder pensionssystemerne og de finanspolitiske strukturreformer.

På de områder, hvor der ifølge sidste års rapport skulle gøres en indsats, er der sket visse fremskridt, men der er stadig udfordringer. Selvom finanspolitikken fortsat tager sigte på yderligere konsolidering af statsfinanserne, er der flere faktorer, der kan spænde ben for regeringens finanspolitiske mål og således gøre det nødvendigt at formulere en samlet finanspolitisk strategi, som tager hensyn til regeringens og de lokale myndigheders fremtidige finansielle forpligtelser. Regeringen tackler problemet med den høje og vedvarende arbejdsløshed gennem aktive arbejdsmarkedspolitikker, og det er derfor vigtigt, at disse politikker gennemføres. Reformen af pensionssystemet har fået fremdrift med parlamentets vedtagelse af lovgivning, men den nuværende plan løser ikke problemet med det overhængende underskud på socialsikringsregnskabet. Der er gjort betydelige fremskridt i forbedringen af den administrative og retlige kapacitet, navnlig for så vidt angår rammelovgivningen for konkurs, virksomhedsomstrukturering og etablering på markedet, men myndighederne skal bestræbe sig på at gøre deres reformprogram færdigt uden forsinkelser.

For så vidt angår den generelle administrative og retlige kapacitet, er der truffet tilstrækkelige foranstaltninger til, at Litauens offentlige forvaltning og retsvæsen kan gennemføre EU-retten, men der er stadig behov for yderligere forbedringer. Med hensyn til den offentlige forvaltning er der en række områder, som kræver særlig opmærksomhed. Det gælder bl.a. spørgsmålet om at ansætte og holde på både højtuddannet og lavere rangerende personale samt lokalt ansatte tjenestemænd til gennemførelse af EU-retten, herunder forvaltningen af strukturfondene. Der er behov for yderligere personale, uddannelse og udstyr til at supplere de reformer af domstolene og retssystemet, der er iværksat for nylig, og som nærmer sig afslutningen. Bekæmpelsen af korruption bør fortsat prioriteres højt. Arbejdet med at styrke rammelovgivningen og de institutionelle forhold bør ikke afholde Litauen fra at fortsætte sine bestræbelser på at bekæmpe korruption på en systematisk og effektiv måde og sikre tilstrækkelig forebyggelse. Med hensyn til oversættelsen af EU-retten til litauisk, vil Litauen være nødt til at øge antallet af reviderede tekster betydeligt i perioden op til tiltrædelsen.

Nedenfor følger en gennemgang af rapportens konklusioner om EU-rettens gennemførelse inden for specifikke politikområder.

For det første skal det bemærkes, at Litauen har nået en høj grad af tilpasning til EU-retten på de fleste politikområder.

Landet forventes at være i stand til ved tiltrædelsen at gennemføre EU-retten som påkrævet på følgende områder: horisontale og proceduremæssige foranstaltninger, sektorlovgivning efter den nye metode såvel som offentlige indkøb og det ikke-harmoniserede område i kapitlet om frie varebevægelser; borgernes rettigheder, fri bevægelighed for arbejdstagere og koordination af socialsikringssystemerne på området fri bevægelighed for personer; banksektoren, etableringsretten, retten til frit at yde ikke-finansielle tjenesteydelser, beskyttelsen af persondata og informationssamfundstjenester på området fri udveksling af tjenesteydelser; kapitalbevægelser og betalinger på området frie kapitalbevægelser; selskabsret og regnskabsaflæggelse samt konkurrencepolitikken. På landbrugsområdet forventes det, at Litauen vil være i stand til ved tiltrædelsen at gennemføre EU-retten på en række horisontale områder. Landet forventes ligeledes at kunne gennemføre EU-retten i forbindelse med de fleste fælles markedsordninger, udvikling af landdistrikterne, i forbindelse med visse veterinærspørgsmål, navnlig foranstaltninger til bekæmpelse af dyresygdomme, samhandel med levende dyr og animalske produkter, zooteknik og foder samt i forbindelse med statsstøtte og internationale aftaler på fiskeriområdet.

Det forventes ligeledes, at Litauen er i stand til ved tiltrædelsen at gennemføre EU-retten på følgende områder: transportsektoren; de fleste områder vedrørende beskatning; Den Økonomiske og Monetære Union; statistik; arbejdsret, ligebehandling af kvinder og mænd, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, social dialog, beskæftigelsespolitik, social integration og social beskyttelse på området socialpolitik og beskæftigelse; energisektoren; industripolitikken; små og mellemstore virksomheder; videnskab og forskning; uddannelse; kultur- og av-politikken; rammelovgivning og programmering på området regionalpolitik og koordination af strukturinstrumenterne; miljøkapitlet; sikkerhedsrelaterede tiltag og forbrugerorganisationer på området forbruger- og sundhedsbeskyttelse; mange aspekter af retlige og indre anliggender; toldlovgivningen inden for toldunionen; den fælles handelspolitik samt humanitær bistand og udviklingspolitik på området eksterne forbindelser; den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik; de fleste aspekter på området finanskontrol samt på området finansielle og budgetmæssige bestemmelser.

For det andet skal det bemærkes, at Litauen på nogle områder kun opfylder forpligtelserne og kravene delvist og her bør gøre en øget indsats for at afslutte sine tiltrædelsesforberedelser.

Der er tale om sektorlovgivningen efter den gamle metode på området frie varebevægelser; på området fri bevægelighed for tjenesteydelser er der tale om forsikring, investeringsservice og værdipapirmarkederne; på området frie kapitalbevægelser er der tale om den endelige tilpasning af lovgivningen vedrørende betalingssystemer og en styrkelse af indsatsen for at bekæmpe hvidvaskning af penge, og i selskabsretten er der tale om beskyttelse af intellektuel og industriel ejendomsret. På landbrugsområdet er der tale om betalingsorganet, det integrerede system for forvaltning og kontrol (IFKS), handelsmekanismer, de fælles markedsordninger for mælk og oksekød, transmissible spongiforme encephalopatier (TSE) og animalske biprodukter, veterinærkontrolsystemet, folkesundhed i forbindelse med landbrugsfødevareindustrien, fælles foranstaltninger, dyrevelfærd og plantesundhedsspørgsmål, og inden for fiskeripolitikken er der tale om strukturforanstaltninger og markedspolitik.

Der er desuden tale om følgende områder: beskatning for så vidt angår administrativt samarbejde og gensidig bistand; folkesundhed, Den Europæiske Socialfond og bekæmpelse af forskelsbehandling på området socialpolitik og beskæftigelse; telekommunikation og informationsteknologi, herunder postsektoren; færdiggørelse af de institutionelle strukturers leveringssystem og procedurerne for finansiel forvaltning og kontrol på området regionalpolitik og koordination af strukturinstrumenterne; markedstilsyn og ikke-sikkerhedsrelaterede tiltag på området forbruger- og sundhedsbeskyttelse; migration, asyl, politisamarbejde og bekæmpelse af organiseret kriminalitet, hvidvaskning af penge, svig og korruption på området retlige og indre anliggender; operationel og administrativ kapacitet inden for toldunionen; bilaterale aftaler med tredjelande på området eksterne forbindelser samt kontrol i forbindelse med udgifterne til strukturforanstaltninger på området finanskontrol.

For det tredje er der to spørgsmål vedrørende to kapitler i EU-retten, som giver anledning til alvorlig bekymring, og hvor Litauen skal træffe omgående og afgørende foranstaltninger, hvis landet skal være klar til tiltrædelsen.

Her er tale om fri bevægelighed for personer, herunder Litauens forberedelser til gensidig anerkendelse af kvalifikationer. Der er ligeledes tale om fiskeriområder og herunder inspektion og kontrol i forbindelse med ressource- og flådeforvaltning.

Ungarn

Ungarns generelle makroøkonomiske stabilitet blev forringet, navnlig for så vidt angår sammensætningen af landets BNP, udenrigsbalancen og valutakurs- og rentestabiliteten. Her i 2003 er landet ved at rette op på det betydelige budgetunderskud fra 2002 ved hjælp af en strammere men meget ambitiøs finanspolitik, mens inkonsekvente penge- og valutakurspolitikker har gjort situationen endnu vanskeligere. Landet viderefører den økonomiske reform på en troværdig måde, gennem privatiseringen af visse endnu statsejede virksomheder, en gradvis liberalisering af de administrerede priser og fuldførelsen af den progressive pensionsreform.

På de områder, hvor der ifølge sidste års rapport skulle gøres en indsats, er der sket visse fremskridt, men der er stadig udfordringer. Det samlede offentlige underskud er faldende som følge af en omlægning af finanspolitikken i 2003, men der er behov for yderligere fremskridt, også for så vidt angår strukturen i den finanspolitiske reform. Reformen af sundhedssektoren foregår inden for rammerne af et tiårsprogram, som fik et skub fremad med tilgangen af privatpraktiserende læger i 2002 og en ny lov, der blev vedtaget i 2003, som banede vejen for omfattende privatisering af sundhedssektorens aktiver, herunder hospitaler. Udviklingen i lønningerne er i 2003 begyndt at blive mere moderat i forhold til de høje stigningstakter i 2001 og 2002, navnlig i erhvervslivet, idet landets økonomi langsomt er ved at vænne sig til det nye lavinflationsmiljø. Men selv i 2003 er reallønsvæksten stadig væsentligt højere end produktivitetsvæksten.

For så vidt angår den generelle administrative og retlige kapacitet, er der truffet tilstrækkelige foranstaltninger til, at Ungarns offentlige forvaltning og retsvæsen kan gennemføre EU-retten, men der er stadig behov for yderligere forbedringer. Med hensyn til den offentlige forvaltning bør Ungarn fortsætte den generelle reform inden for regionaludvikling, lokalt selvstyre og den offentlige forvaltning, og der bør sikres større gennemskuelighed i personalespørgsmål. Med hensyn til retssystemet mangler der stadig visse tiltag for at sikre tilstrækkelig finansiering af retssystemet med henblik på at etablere regionale domstole og forbedre retshjælpssystemet. Bekæmpelsen af korruption bør fortsat prioriteres højt, navnlig gennem hurtig gennemførelse af "glaslomme"-programmet, der blev vedtaget i april 2003.

Nedenfor følger en gennemgang af rapportens konklusioner om EU-rettens gennemførelse inden for specifikke politikområder.

For det første skal det bemærkes, at Ungarn har nået en høj grad af tilpasning til EU-retten på de fleste politikområder.

Landet forventes at være i stand til ved tiltrædelsen at gennemføre EU-retten som påkrævet på følgende områder: horisontale og proceduremæssige foranstaltninger samt lovgivning efter den nye metode i kapitlet om frie varebevægelser; kapitlet om fri bevægelighed for personer; bank- og forsikringssektoren, investeringsservice, værdipapirmarkederne, beskyttelsen af persondata, etableringsretten og retten til frit at levere ikke-finansielle tjenesteydelser på området fri udveksling af tjenesteydelser; kapitlet om frie kapitalbevægelser, herunder hvidvaskning af penge; selskabsret og regnskabsaflæggelse samt konkurrencepolitikken. På landbrugsområdet forventes det, at Ungarn vil være i stand til ved tiltrædelsen at gennemføre EU-retten på en række horisontale områder, i forbindelse med de fleste fælles markedsordninger, på veterinærområdet i forbindelse med kravene vedrørende bekæmpelse af dyresygdomme, samhandel med levende dyr og animalske produkter, dyrevelfærd, zooteknik og foder; EU-retten vil også kunne gennemføres på fiskeriområdet generelt.

Det forventes ligeledes, at Ungarn er i stand til ved tiltrædelsen at gennemføre EU-retten på følgende områder: transportsektoren bortset fra jernbanetransport; alle områder inden for beskatning; Den Økonomiske og Monetære Union; statistik; de fleste områder inden for socialpolitik og beskæftigelse; energisektoren; industripolitikken; små og mellemstore virksomheder; videnskab og forskning; uddannelse; kultur i kapitlet om kultur- og av-politik; programmering i kapitlet om regionalpolitik og koordination af strukturinstrumenterne; horisontal lovgivning, luft- og vandkvalitet, affaldshåndtering, risikostyring i industrien, kemikalier, genetisk modificerede organismer, støj og nuklear sikkerhed og strålingsbeskyttelse i kapitlet om miljøpolitik; sikkerhedsrelaterede tiltag og forbrugerorganisationer på området forbruger- og sundhedsbeskyttelse; næsten alle aspekter af retlige og indre anliggender; toldunionen; den fælles handelspolitik samt humanitær bistand og udviklingspolitik på området eksterne forbindelser; den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik; finansielle og budgetmæssige bestemmelser samt ekstern revision på området finanskontrol.

For det andet skal det bemærkes, at Ungarn på nogle områder kun opfylder forpligtelserne og kravene delvist og her bør gøre en øget indsats for at afslutte sine tiltrædelsesforberedelser.

Der er tale om sektorlovgivningen efter den gamle metode på området frie varebevægelser såvel som offentlige indkøb og det ikke-harmoniserede område; på området fri bevægelighed for tjenesteydelser er der tale om informationssamfundstjenester, og i selskabsretten er der tale om beskyttelse af intellektuel og industriel ejendomsret. På landbrugsområdet er der tale om handelsmekanismer, de fælles markedsordninger for sukker og vin og, på veterinærområdet, transmissible spongiforme encephalopatier (TSE) og animalske biprodukter, veterinærkontrolsystemet, fælles foranstaltninger og visse plantesundhedsspørgsmål.

Der er desuden tale om følgende områder: jernbanetransport i transportsektoren; Den Europæiske Socialfond og bekæmpelse af forskelsbehandling på området socialpolitik og beskæftigelse; telekommunikation og informationsteknologi, herunder postsektoren; den audiovisuelle politik i kapitlet om kultur- og av-politik; rammelovgivning, institutionelle strukturer og finansiel forvaltning og kontrol i kapitlet regionalpolitik og koordination af strukturinstrumenterne; tilpasning af lovgivningen og gennemførelse heraf i forbindelse med naturbeskyttelse og industriforurening i miljøpolitikken; markedstilsyn og ikke-sikkerhedsrelaterede tiltag på området forbruger- og sundhedsbeskyttelse; de ydre grænser og asyl på området retlige og indre anliggender; bilaterale aftaler med tredjelande på området eksterne forbindelser samt offentlig intern finanskontrol, kontrol i forbindelse med udgifterne til strukturforanstaltninger og beskyttelsen af EU's finansielle interesser på området finanskontrol.

For det tredje er der fire spørgsmål vedrørende et kapitel i EU-retten, som giver anledning til alvorlig bekymring, og hvor Ungarn skal træffe omgående og afgørende foranstaltninger, hvis landet skal være klar til tiltrædelsen.

Her er tale om landbrugskapitlet, herunder Ungarns forberedelser til at oprette et betalingsorgan, gennemføre det integrerede system for forvaltning og kontrol, implementere foranstaltningerne til udvikling af landdistrikterne og sikre, at landbrugsfødevareindustrien opfylder folkesundhedsstandarderne.

Malta

Den økonomiske aktivitet var fortsat svag, idet den var under indflydelse af lav udenlandsk efterspørgsel og tilbagegangen i turistsektoren. Reformbestræbelserne har givet blandede resultater.

På de områder, hvor der ifølge sidste års rapport skulle gøres en indsats, er der sket visse fremskridt, men der er stadig udfordringer. Det vil kræve en meget stor indsats at sikre de offentlige finansers bæredygtighed på mellemlangt sigt. Til trods for at de offentlige virksomheder er ved at blive omstruktureret, er det nødvendigt at gennemføre mere vidtrækkende foranstaltninger, der tager sigte på højere produktivitet, og som støtter den finanspolitiske konsolidering. I banksektoren er antallet af misligholdte lån fortsat højt, selvom der er taget adskillige skridt til at forbedre tilsyn og kreditvurderinger.

For så vidt angår den generelle administrative og retlige kapacitet, er der truffet tilstrækkelige foranstaltninger til, at Maltas offentlige forvaltning og retsvæsen kan gennemføre EU-retten, men der er stadig behov for yderligere forbedringer. De nuværende bestræbelser på at gøre den offentlige forvaltning som helhed mere effektiv og ansvarlig bør fortsættes. Det er nødvendigt at fortsætte reformen af retssystemet for at reducere puklen af retssager yderligere og gøre de retsinstanser, der behandler mindre sager, mere effektive. Med hensyn til bekæmpelsen af korruption bør Malta vedtage en samlet korruptionsbekæmpelsesstrategi, som tager hensyn til anbefalingerne fra Europarådets Sammenslutning af Stater mod Korruption. For så vidt angår oversættelsen af EU-retten til maltesisk, vil Malta være nødt til at øge antallet af reviderede tekster betydeligt i perioden op til tiltrædelsen.

Nedenfor følger en gennemgang af rapportens konklusioner om EU-rettens gennemførelse inden for specifikke politikområder.

For det første skal det bemærkes, at Malta har nået en høj grad af tilpasning til EU-retten på de fleste politikområder.

Landet forventes at være i stand til ved tiltrædelsen at gennemføre EU-retten som påkrævet på følgende områder: horisontale og proceduremæssige foranstaltninger, lovgivning efter den nye og den gamle metode i kapitlet om frie varebevægelser; borgernes rettigheder, fri bevægelighed for arbejdstagere og koordination af socialsikringssystemerne på området fri bevægelighed for personer; bank- og forsikringssektoren, investeringsservice, værdipapirmarkederne, beskyttelsen af persondata og informationssamfundstjenester på området fri udveksling af tjenesteydelser; frie kapitalbevægelser, herunder hvidvaskning af penge; selskabsret og regnskabsaflæggelse samt antitrustreglerne i konkurrencepolitikken. På landbrugsområdet forventes det, at Malta vil være i stand til ved tiltrædelsen at gennemføre EU-retten på områderne kvalitetspolitik, statsstøtte, de fælles markedsordninger for markafgrøder, mælk, fårekød, svinekød, æg og fjerkrækød, samt i forbindelse med visse veterinærspørgsmål, herunder bekæmpelse af dyresygdomme, samhandel med levende dyr og animalske produkter, dyrevelfærd og zooteknik, samt på områderne ressource- og flådeforvaltning, inspektion og kontrol, markedspolitik, statsstøtte og internationale aftaler i fiskeripolitikken.

Det forventes ligeledes, at Malta er i stand til ved tiltrædelsen at gennemføre EU-retten på følgende områder: de transeuropæiske transportnet samt vej- og lufttransport i transportsektoren; moms, punktafgifter samt administrativt samarbejde og gensidig bistand på området beskatning; Den Økonomiske og Monetære Union; statistik; arbejdsret, ligebehandling af kvinder og mænd, social dialog, beskæftigelsespolitik, social integration og social beskyttelse på området socialpolitik og beskæftigelse; energisektoren; industripolitikken; små og mellemstore virksomheder; videnskab og forskning; uddannelse; kultur- og av-politikken; institutionelle strukturer og programmering på området regionalpolitik og koordination af strukturinstrumenterne; horisontal lovgivning, luft- og vandkvalitet, industriforurening og risikostyring, kemikalier, genetisk modificerede organismer, støj og nuklear sikkerhed og strålingsbeskyttelse i miljøkapitlet; sikkerhedsrelaterede tiltag og forbrugerorganisationer på området forbruger- og sundhedsbeskyttelse; næsten alle aspekter af retlige og indre anliggender; toldunionen; den fælles handelspolitik samt humanitær bistand og udviklingspolitik på området eksterne forbindelser; den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik; finanskontrol samt finansielle og budgetmæssige bestemmelser.

For det andet skal det bemærkes, at Malta på nogle områder kun opfylder forpligtelserne og kravene delvist og her bør gøre en øget indsats for at afslutte sine tiltrædelsesforberedelser.

Der er tale om offentlige indkøb og det ikke-harmoniserede område inden for frie varebevægelser; kravet om gensidig anerkendelse af faglige kvalifikationer på området fri bevægelighed for personer; på området fri bevægelighed for tjenesteydelser er der tale om etableringsretten samt retten til frit at levere ikke-finansielle tjenesteydelser, og i selskabsretten er der tale om beskyttelse af intellektuel og industriel ejendomsret. På landbrugsområdet er der tale om økologisk jordbrug, informationsnettet for landøkonomisk bogføring, de fælles markedsordninger for vin, alkohol, oksekød, frugt og grøntsager samt olivenolie, udvikling af landdistrikterne, og på veterinærområdet er der tale om veterinærkontrolsystemet, folkesundhed i forbindelse med landbrugsfødevareindustrien, fælles foranstaltninger, foder og plantesundhedsspørgsmål, og i fiskeripolitikken er der tale om strukturforanstaltninger.

Der er desuden tale om følgende områder: direkte skatter på området beskatning, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, folkesundhed, Den Europæiske Socialfond og bekæmpelse af forskelsbehandling på området socialpolitik og beskæftigelse; telekommunikation og informationsteknologi, herunder postsektoren; rammelovgivning og finansiel forvaltning og kontrol på området regionalpolitik og koordination af strukturinstrumenterne; tilpasning af lovgivningen og gennemførelse heraf i forbindelse med affaldshåndtering og naturbeskyttelse i miljøpolitikken; markedstilsyn og ikke-sikkerhedsrelaterede tiltag på området forbruger- og sundhedsbeskyttelse; Schengen-handlingsplanen og asyl på området retlige og indre anliggender og bilaterale aftaler med tredjelande på området eksterne forbindelser.

For det tredje er der seks spørgsmål vedrørende tre kapitler i EU-retten, som giver anledning til alvorlig bekymring, og hvor Malta skal træffe omgående og afgørende foranstaltninger, hvis landet skal være klar til tiltrædelsen

Der er tale om statsstøttereglerne i kapitlet om konkurrencepolitik, hvor Malta skal styrke indsatsen for at indfri sine forpligtelser vedrørende omstrukturering af skibsværfterne. Inden for landbruget er der tale om oprettelse af et betalingsorgan, iværksættelse af det integrerede system for forvaltning og kontrol, eksterne handelsmekanismer, transmissible spongiforme encephalopatier (TSE) og behandlingen af animalsk affald. Endelig er der tale om sikkerhed til søs i kapitlet om transport.

Polen

Polen har opretholdt en stabil makroøkonomi og er vidne til et gradvist konjunkturopsving, der hovedsagelig skyldes den udenlandske efterspørgsel. Reformbestræbelserne er næsten gået i stå siden sidste års rapport.

På de områder, hvor der ifølge sidste års rapport skulle gøres en indsats, er der sket visse fremskridt, men der er stadig udfordringer. De polske myndigheder har indtil videre været noget tilbageholdende med at gå i gang med den nødvendige finanspolitiske tilpasning. En vidtrækkende omstrukturering og reduktion af de offentlige udgifter er imidlertid uomgængelig for at kunne styrke kombinationen af politikker yderligere, vende den stærke stigning i den offentlige gæld og forberede Polens offentlige finanser til tiltrædelsen. De polske myndigheder bør sikre sig, at enhver beslutning om anvendelse af opskrivningshenlæggelsen ikke svækker centralbankens finansielle uafhængighed. Der er gjort beskedne fremskridt på områderne omstrukturering af sværindustrien, energidistribution og landbrug siden sidste år, og der skal stadig gøres en solid indsats for at sætte skub i reformdagsordenen på disse områder. Den nye konkurslov, der blev vedtaget i februar, forbedrer rammelovgivningen for konkurs og likvidation og tilpasser den til de krav, der stilles i en moderne markedsøkonomi. Der er kun gjort ringe fremskridt med hensyn til matrikelregistrets funktion, hvorfor det er nødvendigt, at myndighederne fortsætter deres bestræbelser på at modernisere systemet.

For så vidt angår den generelle administrative og retlige kapacitet, er der truffet tilstrækkelige foranstaltninger til, at Polens offentlige forvaltning og retsvæsen kan gennemføre EU-retten, men der er stadig behov for yderligere forbedringer. Med hensyn til den offentlige forvaltning, bør antallet af tjenestemænd, der ansættes på grundlag af almindelige udvælgelsesprøver, øges, der bør ske en bedre koordination i den offentlige sektor generelt, og de strukturer, der vedrører den europæiske integration, skal styrkes. Der bør stadig gøres en indsats for at tilvejebringe større effektivitet og gennemsigtighed i retssystemet, og der bør navnlig ofres opmærksomhed på at udvikle og tilrettelægge retshjælpssystemet. Bekæmpelsen af korruption bør fortsat prioriteres højt, navnlig bør koordinationstrukturerne styrkes og den administrative støtte øges for at sikre effektiv implementering af korruptionsbekæmpelsesstrategien.

Nedenfor følger en gennemgang af rapportens konklusioner om EU-rettens gennemførelse inden for specifikke politikområder.

For det første skal det bemærkes, at Polen har nået en høj grad af tilpasning til EU-retten på de fleste politikområder.

Landet forventes at være i stand til ved tiltrædelsen at gennemføre EU-retten som påkrævet på følgende områder: horisontale og proceduremæssige foranstaltninger samt lovgivning efter den nye metode i kapitlet om frie varebevægelser; borgernes rettigheder, fri bevægelighed for arbejdstagere og koordination af socialsikringssystemerne på området fri bevægelighed for personer; beskyttelsen af persondata og informationssamfundstjenester på området fri udveksling af tjenesteydelser; kapitalbevægelser, betalinger og betalingssystemer på området frie kapitalbevægelser; selskabsret og regnskabsaflæggelse samt antitrustreglerne i kapitlet om konkurrencepolitik. På landbrugsområdet forventes det, at Polen vil være i stand til ved tiltrædelsen at gennemføre EU-retten på en række horisontale områder, i forbindelse med de fleste fælles markedsordninger og, på veterinærområdet, i forbindelse med bekæmpelse af dyresygdomme og zooteknik.

Det forventes ligeledes, at Polen er i stand til ved tiltrædelsen at gennemføre EU-retten på følgende områder: de fleste områder i transportsektoren; direkte beskatning, administrativt samarbejde og gensidig bistand på området beskatning; de fleste områder i forbindelse med Den Økonomiske og Monetære Union; statistik; ligebehandling af kvinder og mænd, social dialog, beskæftigelsespolitik, social integration og social beskyttelse på området socialpolitik og beskæftigelse; energisektoren; industristrategi i kapitlet om industripolitik; små og mellemstore virksomheder; videnskab og forskning; uddannelse; kulturpolitikken; programmering på området regionalpolitik og koordination af strukturinstrumenterne; horisontal lovgivning, luftkvalitet, affaldshåndtering, vandkvalitet, risikostyring i industrien, kemikalier, genetisk modificerede organismer, støj og nuklear sikkerhed og strålingsbeskyttelse i miljøkapitlet; sikkerhedsrelaterede tiltag og forbrugerorganisationer på området forbruger- og sundhedsbeskyttelse; mange aspekter af retlige og indre anliggender; toldunionen; den fælles handelspolitik og humanitær bistand og udviklingspolitik på området eksterne forbindelser; den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik; ekstern revision på området finanskontrol samt finansielle og budgetmæssige bestemmelser.

For det andet skal det bemærkes, at Polen på nogle områder kun opfylder forpligtelserne og kravene delvist og her bør gøre en øget indsats for at afslutte sine tiltrædelsesforberedelser.

Der er tale om sektorlovgivningen efter den gamle metode, det ikke-harmoniserede område og offentlige indkøb på området frie varebevægelser; på området fri bevægelighed for tjenesteydelser er der tale om etableringsretten og retten til frit at levere ikke-finansielle tjenesteydelser såvel som bank- og forsikringssektoren, investeringsservice og værdipapirmarkederne; på området frie kapitalbevægelser er der tale om en styrkelse af indsatsen mod hvidvaskning af penge; i selskabsretten er der tale om beskyttelse af intellektuel og industriel ejendomsret, og i konkurrencepolitikken er der tale om statsstøttereglerne. På landbrugsområdet er der tale om handelsmekanismer, de fælles markedsordninger for mælk, oksekød, æg og fjerkrækød, udvikling af landdistrikterne, samhandel med levende dyr og animalske produkter, fælles foranstaltninger, dyrevelfærd og foder, og i fiskeripolitikken er der tale om strukturforanstaltninger, statsstøtte og internationale fiskeriaftaler.

Der er desuden tale om følgende områder: søtransport i transportsektoren, moms og punktafgifter på området beskatning; den nationale centralbanks uafhængighed inden for Den Økonomiske og Monetære Union; arbejdsret, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, folkesundhed, Den Europæiske Socialfond (ESF) og bekæmpelse af forskelsbehandling på området socialpolitik og beskæftigelse; privatisering og omstrukturering i kapitlet om industripolitik; telekommunikation og informationsteknologi, herunder navnlig postsektoren; av-politikken; rammelovgivning, institutionelle strukturer og finansiel forvaltning og kontrol på området regionalpolitik og koordination af strukturinstrumenterne; industriforurening og naturbeskyttelse i miljøpolitikken; markedstilsyn og ikke-sikkerhedsrelaterede tiltag på området forbruger- og sundhedsbeskyttelse; Schengen-handlingsplanen, visumpolitik, de ydre grænser, bekæmpelse af svig, korruption, narkotikamisbrug og hvidvaskning af penge på området retlige og indre anliggender; bilaterale aftaler med tredjelande på området eksterne forbindelser samt offentlig intern finanskontrol, kontrol i forbindelse med udgifterne til strukturforanstaltninger og beskyttelsen af EU's finansielle interesser på området finanskontrol.

For det tredje er der ni spørgsmål vedrørende tre kapitler i EU-retten, som giver anledning til alvorlig bekymring, og hvor Polen skal træffe omgående og afgørende foranstaltninger, hvis landet skal være klar til tiltrædelsen.

Her er tale om området fri bevægelighed for personer, herunder Polens forberedelser til gensidig anerkendelse af kvalifikationer, navnlig hvad angår uddannelse inden for visse erhverv i sundhedssektoren. Der er ligeledes tale om landbrug, herunder Polens forberedelser til at oprette betalingsorganer, implementere det integrerede system for forvaltning og kontrol og modernisere landbrugsfødevareindustrien, således at den overholder folkesundhedskravene. Der er desuden tale om veterinær- og plantesundhedskontrol for så vidt angår foranstaltninger vedrørende transmissible spongiforme encephalopatier (TSE) og animalske biprodukter, kontrol med flytning af dyr samt bekæmpelse af kartoflens ringbakteriose og kartoffelbrok. Endelig er der tale om ressourceforvaltning, inspektion og kontrol samt markedspolitik i kapitlet om fiskeri.

Slovenien

Sloveniens makroøkonomi er relativt robust. Omstrukturerings- og reformbestræbelserne fortsatte, om end langsomt og med blandede resultater i en række sektorer.

På de områder, hvor der ifølge sidste års rapport skulle gøres en indsats, er der sket visse fremskridt, men der er stadig udfordringer. Den relativt høje og vedvarende inflation er, selvom den er støt faldende, fortsat et vigtigt politisk spørgsmål. For at støtte den slovenske økonomis konkurrenceevne bør regeringen iværksætte flere strukturreformer, som f.eks. den endelige afvikling af det slovenske udviklingsselskab, som skal finde sted i 2004, og foretage yderligere privatiseringer i finanssektoren.

For så vidt angår den generelle administrative og retlige kapacitet, er der truffet tilstrækkelige foranstaltninger til, at Sloveniens offentlige forvaltning og retsvæsen kan gennemføre EU-retten, men der er stadig behov for yderligere forbedringer. Med hensyn til den offentlige forvaltning, bør den nye lovgivning, der tager sigte på at styrke den offentlige forvaltnings uafhængighed og faglige kompetence, implementeres nu, og bestemmelserne vedrørende begrænsning af offentligt ansattes deltagelse i økonomiske og politiske aktiviteter bør udvides til at omfatte alle offentligt ansatte. Der mangler stadig at blive gennemført en række reformer i retssystemet, navnlig med henblik på at mindske puklen af retssager. Slovenien bør fortsætte sine bestræbelser på at bekæmpe korruption. For så vidt angår oversættelsen af EU-retten til slovensk, vil Slovenien være nødt til at øge antallet af reviderede tekster betydeligt i perioden op til tiltrædelsen.

Nedenfor følger en gennemgang af rapportens konklusioner om EU-rettens gennemførelse inden for specifikke politikområder.

For det første skal det bemærkes, at Slovenien har nået en høj grad af tilpasning til EU-retten på de fleste politikområder.

Landet forventes at være i stand til ved tiltrædelsen at gennemføre EU-retten som påkrævet på følgende områder: næsten alle aspekter inden for frie varebevægelser; borgernes rettigheder, fri bevægelighed for arbejdstagere og koordination af socialsikringssystemerne på området fri bevægelighed for personer; bank- og forsikringssektoren, investeringsservice og værdipapirmarkederne på området fri udveksling af tjenesteydelser; frie kapitalbevægelser, herunder bekæmpelse af hvidvaskning af penge; de fleste områder inden for selskabsret og regnskabsaflæggelse samt statsstøttereglerne i konkurrencepolitikken. På landbrugsområdet forventes det, at Slovenien vil være i stand til ved tiltrædelsen at gennemføre EU-retten i forbindelse med alle horisontale spørgsmål, de fleste fælles markedsordninger, udvikling af landdistrikterne, på veterinærområdet i forbindelse med TSE, foranstaltninger til bekæmpelse af dyresygdomme, dyrevelfærd, zooteknik, foder samt i forbindelse med plantesundhed; landet vil også kunne gennemføre EU-retten på fiskeriområdet.

Det forventes ligeledes, at Slovenien er i stand til ved tiltrædelsen at gennemføre EU-retten på følgende områder: transportsektoren; moms, punktafgifter og administrativt samarbejde på området beskatning; Den Økonomiske og Monetære Union; statistik; de fleste områder inden for socialpolitik og beskæftigelse; energisektoren; industripolitikken; små og mellemstore virksomheder; videnskab og forskning; uddannelse; postsektoren inden for telekommunikation og informationsteknologi; kultur- og av-politikken; programmering på området regionalpolitik og koordination af strukturinstrumenterne; miljøkapitlet; sikkerhedsrelaterede tiltag og forbrugerorganisationer på området forbruger- og sundhedsbeskyttelse; næsten alle aspekter af retlige og indre anliggender; toldunionen; den fælles handelspolitik samt humanitær bistandspolitik på området eksterne forbindelser; den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik; finansielle og budgetmæssige bestemmelser og finanskontrol.

For det andet skal det bemærkes, at Slovenien på nogle områder kun opfylder forpligtelserne og kravene delvist og her bør gøre en øget indsats for at afslutte sine tiltrædelsesforberedelser.

Der er tale om sektorlovgivningen efter den gamle metode på området frie varebevægelser; på området fri bevægelighed for tjenesteydelser er der tale om beskyttelsen af persondata, etableringsretten, retten til frit at levere ikke-finansielle tjenesteydelser og informationssamfundstjenester; i kapitlet om selskabsret er der tale om beskyttelse af intellektuel og industriel ejendomsret, og i konkurrencepolitikken er der tale om antitrustreglerne. På landbrugsområdet er der tale om de fælles markedsordninger for sukker og mælk, veterinærkontrolsystemerne, samhandel med levende dyr og animalske produkter, modernisering af landbrugsfødevareindustrien og fælles foranstaltninger vedrørende restkoncentrationer.

Der er desuden tale om følgende områder: direkte beskatning på området beskatning; Den Europæiske Socialfond og bekæmpelse af forskelsbehandling på området socialpolitik og beskæftigelse; telekommunikationssektoren; rammelovgivning, institutionelle strukturer og finansiel forvaltning og kontrol på området regionalpolitik og koordination af strukturinstrumenterne; markedstilsyn og ikke-sikkerhedsrelaterede tiltag på området forbruger- og sundhedsbeskyttelse; databeskyttelse og bekæmpelse af svig og korruption på området retlige og indre anliggender; bilaterale aftaler med tredjelande og udviklingspolitik på området eksterne forbindelser.

For det tredje er der et spørgsmål vedrørende et kapitel i EU-retten, som giver anledning til alvorlig bekymring, og hvor Slovenien skal træffe omgående og afgørende foranstaltninger, hvis landet skal være klar til tiltrædelsen.

Her er tale om gensidig anerkendelse af faglige kvalifikationer i kapitlet fri bevægelighed for personer, navnlig tilpasning til det generelle anerkendelsessystem og i forbindelse med visse erhverv i sundhedssektoren.

Slovakiet

Slovakiets makroøkonomiske resultater er forbedret betydeligt, selv om der stadig er visse væsentlige ubalancer. Reformbestræbelserne, også på området offentlige finanser, er intensiveret betydeligt. Der er truffet afgørelse om en række foranstaltninger, hvoraf nogle allerede er trådt i kraft.

På de områder, hvor der ifølge sidste års rapport skulle gøres en indsats, er der sket visse fremskridt, men der er stadig udfordringer. Regeringen har udskiftet den ekspansive finanspolitik til fordel for en stram finanspolitik, som medvirker til at reducere Slovakiets store underskud på betalingsbalancens løbende poster. Forberedelsen af yderligere reformer af de offentlige udgifter, som er nødvendige for at støtte den planlagte finanspolitiske konsolidering, er accelereret betydeligt. De fleste af de nødvendige foranstaltninger mangler imidlertid endnu at blive nærmere fastlagt, prioriteret og implementeret. Den slovakiske regering har gjort en mere resolut indsats for at bekæmpe det rodfæstede strukturelle arbejdsløshedsproblem. Der er gjort fremskridt for så vidt angår tilsyn med finanssektoren, men myndighederne skal fortsat beskytte den voksende finanssektor mod stabilitetsrisici. Der er indledt yderligere foranstaltninger, der tager sigte på at forbedre rammelovgivningen for markedsøkonomiske forhold. Der arbejdes desuden på den faktiske gennemførelse heraf. Der er ikke desto mindre brug for en yderligere og styrket indsats på dette område.

For så vidt angår den generelle administrative og retlige kapacitet, er der truffet tilstrækkelige foranstaltninger til, at Slovakiets offentlige forvaltning og retsvæsen kan gennemføre EU-retten, men der er stadig behov for yderligere forbedringer. Med hensyn til den offentlige forvaltning bør Slovakiet øge antallet af medarbejdere i de sektorer, der beskæftiger sig med spørgsmål om europæisk integration, og følge dette op med en langsigtet uddannelsesstrategi. Hvad angår den igangværende decentralisering af den offentlige forvaltning er det vigtigt, at overførslen af funktioner går hånd i hånd med finanspolitisk decentralisering. Inden for retssystemet bør retsrådets administrative kapacitet styrkes og dets finansielle uafhængighed sikres. Det er nødvendigt at gøre en yderligere indsats for at reducere sagsbehandlingens varighed i civile sager og handelssager og forbedre uddannelsen af retspersonale. Bekæmpelsen af korruption bør fortsat prioriteres højt, navnlig for så vidt angår streng håndhævelse af de gældende regler. Der bør træffes yderligere lovgivningsmæssige foranstaltninger på områderne interessekonflikter, finansiering af politiske partier og lobby-virksomhed.

Nedenfor følger en gennemgang af rapportens konklusioner om EU-rettens gennemførelse inden for specifikke politikområder.

For det første skal det bemærkes, at Slovakiet har nået en høj grad af tilpasning til EU-retten på de fleste politikområder.

Landet forventes at være i stand til ved tiltrædelsen at gennemføre EU-retten som påkrævet på følgende områder: horisontale og proceduremæssige foranstaltninger, lovgivning efter den nye metode og offentlige indkøb i kapitlet om frie varebevægelser; borgernes rettigheder, fri bevægelighed for arbejdstagere og koordination af socialsikringssystemerne på området fri bevægelighed for personer; banksektoren, investeringsservice og værdipapirmarkederne på området fri bevægelighed for tjenesteydelser; frie kapitalbevægelser, herunder bekæmpelse af hvidvaskning af penge; selskabsret og regnskabsaflæggelse samt antitrustreglerne i kapitlet om konkurrencepolitik. På landbrugsområdet forventes det, at Slovakiet vil være i stand til ved tiltrædelsen at gennemføre EU-retten på en række horisontale områder, i forbindelse med de fleste fælles markedsordninger, udvikling af landdistrikterne og, på veterinærområdet, i forbindelse med foranstaltninger til bekæmpelse af dyresygdomme, samhandel med levende dyr og animalske produkter, dyrevelfærd, zooteknik og foder og i forbindelse med plantesundhed generelt, EU-retten vil også kunne gennemføres inden for fiskeripolitikken.

Det forventes ligeledes, at Slovakiet er i stand til ved tiltrædelsen at gennemføre EU-retten på følgende områder: transeuropæiske transportnet, jernbanetransport, indre vandveje samt luft- og søtransport i transportpolitikken; direkte beskatning og administrativt samarbejde på området beskatning; Den Økonomiske og Monetære Union; statistik; arbejdsret, ligebehandling af kvinder og mænd, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, social dialog, beskæftigelsespolitik, social integration og social beskyttelse på området socialpolitik og beskæftigelse; energipolitikken; industripolitikken; små og mellemstore virksomheder; videnskab og forskning; uddannelse; kultur- og av-politik; programmering på området regionalpolitik og koordination af strukturinstrumenterne; horisontal lovgivning, luftkvalitet, affaldshåndtering, vandkvalitet, naturbeskyttelse, kemikalier, genetisk modificerede organismer, støj og nuklear sikkerhed og strålingsbeskyttelse på miljøområdet; sikkerhedsrelaterede tiltag og forbrugerorganisationer på området forbruger- og sundhedsbeskyttelse; mange områder inden for retlige og indre anliggender; toldunionen; den fælles handelspolitik samt humanitær bistand og udviklingspolitik i kapitlet om eksterne forbindelser; den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik; offentlig intern finanskontrol og ekstern revision på området finanskontrol samt finansielle og budgetmæssige bestemmelser.

For det andet skal det bemærkes, at Slovakiet på nogle områder kun opfylder forpligtelserne og kravene delvist og her bør gøre en øget indsats for at afslutte sine tiltrædelsesforberedelser.

Der er tale om lovgivningen efter den gamle metode og det ikke-harmoniserede område inden for frie varebevægelser; i kapitlet fri bevægelighed for personer er der tale om gensidig anerkendelse af faglige kvalifikationer; på området fri bevægelighed for tjenesteydelser er der tale om forsikring, informationssamfundstjenester, beskyttelse af persondata, etableringsretten og retten til frit at levere ikke-finansielle tjenesteydelser, og i selskabsretten er der tale om beskyttelse af intellektuel og industriel ejendomsret. På landbrugsområdet er der tale om handelsmekanismer, de fælles markedsordninger for sukker, vin og oksekød, på veterinærområdet er der tale om veterinærkontrolsystemet, transmissible spongiforme encephalopatier (TSE) og animalske biprodukter samt fælles foranstaltninger, og på plantesundhedsområdet er der tale om kontrol med maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af pesticider.

Der er desuden tale om følgende områder: vejtransport i transportsektoren, moms og punktafgifter på området beskatning; folkesundhed, Den Europæiske Socialfond og bekæmpelse af forskelsbehandling på området socialpolitik og beskæftigelse; telekommunikation og informationsteknologi, herunder postsektoren; rammelovgivning, institutionelle strukturer og finansiel forvaltning og kontrol på området regionalpolitik og koordination af strukturinstrumenterne; industriforurening på miljøområdet; markedstilsyn og ikke-sikkerhedsrelaterede tiltag på området forbruger- og sundhedsbeskyttelse; Schengen-handlingsplanen, databeskyttelse, visumpolitik, de ydre grænser, asyl og bekæmpelse af svig og korruption på området retlige og indre anliggender; bilaterale aftaler med tredjelande på området eksterne forbindelser samt kontrol med udgifterne i forbindelse med strukturforanstaltninger og beskyttelsen af EU's finansielle interesser på området finanskontrol.

For det tredje er der fire spørgsmål vedrørende to kapitler i EU-retten, som giver anledning til alvorlig bekymring, og hvor Slovakiet skal træffe omgående og afgørende foranstaltninger, hvis landet skal være klar til tiltrædelsen.

Her er tale om konkurrencepolitikken, herunder opfyldelse af betingelserne i tiltrædelsestraktaten vedrørende den overgangsordning for stålsektoren, der er indrømmet Slovakiet. Der er ligeledes tale om landbrugspolitikken og herunder Slovakiets forberedelser til at oprette betalingsorganet, implementere det integrerede system for forvaltning og kontrol og modernisere landbrugsfødevareindustrien, således at den overholder folkesundhedsstandarderne.