This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52002PC0708
Proposal for a Council Decision on the conclusion of a Protocol adjusting the trade aspects of the Europe Agreement establishing an association between the European Communities and their Member States, of the one part, and the Slovak Republic, of the other part, to take account of the outcome of negotiations between the parties on new mutual agricultural concessions
Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en protokol om tilpasning af handelsaspekterne i Europaaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Slovakiske Republik på den anden side for at tage hensyn til resultatet af parternes forhandlinger om yderligere gensidige indrømmelser på landbrugsområdet
Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en protokol om tilpasning af handelsaspekterne i Europaaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Slovakiske Republik på den anden side for at tage hensyn til resultatet af parternes forhandlinger om yderligere gensidige indrømmelser på landbrugsområdet
/* KOM/2002/0708 endelig udg. - ACC 2002/0289 */
Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en protokol om tilpasning af handelsaspekterne i Europaaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Slovakiske Republik på den anden side for at tage hensyn til resultatet af parternes forhandlinger om yderligere gensidige indrømmelser på landbrugsområdet /* KOM/2002/0708 endelig udg. - ACC 2002/0289 */
Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse af en protokol om tilpasning af handelsaspekterne i Europaaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Slovakiske Republik på den anden side for at tage hensyn til resultatet af parternes forhandlinger om yderligere gensidige indrømmelser på landbrugsområdet (forelagt af Kommissionen) BEGRUNDELSE 1. Rådet bemyndigede den 30. marts 1999 Kommissionen til at indlede forhandlinger om yderligere gensidige indrømmelser på landbrugsområdet under Europaaftalerne mellem EF og de associerede central- og østeuropæiske lande. 2. Forhandlingerne med Slovakiet, der er blevet gennemført inden for tiltrædelsesprocessens generelle rammer, var baseret på artikel 21, stk. 5, i Europaaftalen. Ifølge denne artikel skal EF og Slovakiet for hvert enkelt produkt på et ordnet og gensidigt grundlag i Associeringsrådet undersøge mulighederne for at indrømme hinanden yderligere lempelser under hensyntagen til omfanget af deres indbyrdes samhandel med landbrugsprodukter, disse produkters særlige følsomhed, reglerne i EF's fælles landbrugspolitik og landbrugets betydning for Slovakiets økonomi. 3. I henhold til Rådets retningslinjer skal forhandlingerne sikre en rimelig ligevægt, både mellem eksport og import og mellem EF's og dets medlemsstaters interesser på den ene side og de associerede landes på den anden side. Der blev på dette grundlag indledt og afsluttet to runder forhandlinger mellem parterne den 3. maj 2000 og den 21. juni 2002. 4. Resultaterne af forhandlingerne mellem Kommissionen og Slovakiet om yderligere indrømmelser på landbrugsområdet indebærer en øjeblikkelig, fuldstændig og gensidig liberalisering af handelen med visse landbrugsprodukter. Der blev også opnået enighed om at åbne nye toldkontingenter i visse sektorer og om at øge allerede eksisterende kontingenter. 5. Denne protokol om yderligere fælles indrømmelser på landbrugsområdet skal udgøre en ny tillægsprotokol til Europaaftalen omfattende alle (dvs. både eksisterende og nye) handelsindrømmelser på landbrugsområdet, der er opnået enighed om mellem EF og Slovakiet. 6. Begge parter har gennemført resultaterne af den første runde af forhandlinger på et selvstændigt og midlertidigt grundlag fra 1. juli 2000. For EF's vedkommende blev de nye indrømmelser implementeret ved Rådets forordning (EF) nr. 2434/2000 [1] af 17. oktober 2000. Denne protokol erstatter disse selvstændige overgangsforanstaltninger fra datoen for dens ikrafttrædelse. [1] EFT L 280 af 4.11.2000, s. 8. 2002/0289 (ACC) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse af en protokol om tilpasning af handelsaspekterne i Europaaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Slovakiske Republik på den anden side for at tage hensyn til resultatet af parternes forhandlinger om yderligere gensidige indrømmelser på landbrugsområdet RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 133 sammenholdt med artikel 300, stk. 2, første afsnit, første punktum, under henvisning til forslag fra Kommissionen [2], og [2] EFT C ... af ..., s. ... ud fra følgende betragtninger: (1) Europaaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Slovakiske Republik på den anden side [3] fastsætter visse gensidige handelsindrømmelser for visse landbrugsprodukter. [3] EFT L 359 af 31.12.1994, s. 2. (2) Ifølge artikel 21, stk. 5, i Europaaftalen skal EF og Slovakiet for hvert enkelt produkt på et ordnet og gensidigt grundlag undersøge mulighederne for at indrømme hinanden yderligere lempelser. (3) De første forbedringer af præferenceordningerne under Europaaftalen med Slovakiet blev fastsat i protokollen om tilpasning af handelsaspekterne i Europaaftalen for at tage hensyn til Republikken Finlands, Kongeriget Sveriges og Republikken Østrigs tiltrædelse af Den Europæiske Union og resultaterne af landbrugsforhandlingerne under Uruguay-runden, også forbedringerne af de eksisterende præferenceordninger, godkendt ved afgørelse 98/638/EF [4]. [4] EFT L 306 af 16.11.1998, s. 2. (4) Der blev også gennemført forbedringer af præferenceordningerne som følge af forhandlingerne om liberalisering af handelen på landbrugsområdet, der blev afsluttet i 2000. For EF's vedkommende blev disse implementeret fra 1. juli 2000 ved forordning (EF) nr. 2434/2000 om visse indrømmelser i form af EF-toldkontingenter for visse landbrugsprodukter og om tilpasning, som en selvstændig overgangsforanstaltning, af visse indrømmelser på landbrugsområdet, der er fastsat i Europaaftalen med Den Slovakiske Republik [5]. Denne anden tilpasning af præferenceordningerne er endnu ikke blevet inkorporeret i Europaaftalen i form af en tillægsprotokol. [5] EFT L 280 af 4.11.2000, s. 9. (5) Den 3. maj 2000 og den 25. juni 2002 afsluttedes forhandlingerne om yderligere forbedringer af præferenceordningerne under Europaaftalen med Slovakiet. (6) Den nye tillægsprotokol til Europaaftalen om tilpasning af handelsaspekterne i Europaaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Slovakiske Republik på den anden side (i det følgende benævnt "protokollen") bør godkendes med henblik på at konsolidere alle indrømmelserne i handelen på landbrugsområdet mellem de to parter, herunder resultaterne af de forhandlinger, der blev afsluttet i 2000 og 2002. (7) Ved Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks [6] blev der fastlagt forvaltningsregler for toldkontingenter, der er baseret på toldangivelsernes kronologiske rækkefølge. Visse toldkontingenter under denne afgørelse bør derfor forvaltes i overensstemmelse med disse regler. [6] EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 444/2002 (EFT L 68 af 12.3.2002, s. 11). (8) Yderligere nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne afgørelse bør vedtages efter forvaltningsproceduren i afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbestemmelser, der tillægges Kommissionen [7]. [7] EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. (9) Som et resultat af ovennævnte forhandlinger har forordning (EF) nr. 2434/2000 i realiteten mistet sin berettigelse og bør derfor ophæves - TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE: Artikel 1 Vedlagte protokol om tilpasning af handelsaspekterne i Europaaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Slovakiske Republik på den anden side for at tage hensyn til resultatet af parternes forhandlinger om yderligere gensidige indrømmelser på landbrugsområdet godkendes på EF's vegne. Artikel 2 Formanden for Rådet bemyndiges til at udpege den person, der er beføjet til at undertegne protokollen på EF's vegne og meddele godkendelsen som fastsat i protokollens artikel 3. Artikel 3 1. Når denne afgørelse træder i kraft, erstatter ordningerne i bilagene til den protokol, der er vedlagt denne afgørelse, ordningerne i bilag XI og XII, jf. artikel 21, stk. 2, og artikel 21, stk. 4, som ændret, i Europaaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Slovakiske Republik på den anden side. 2. Kommissionen fastsætter gennemførelsesbestemmelser til denne protokol efter proceduren i artikel 6, stk. 2. Artikel 4 1. Løbenumrene for toldkontingenterne i bilaget til denne afgørelse kan ændres af Kommissionen efter proceduren i artikel 6, stk. 2. Toldkontingenter med et løbenummer, der er højere end 09.5100, forvaltes af Kommissionen efter artikel 308a, 308b og 308c i forordning (EØF) nr. 2454/93. 2. Varemængder, der er omfattet af toldkontingenter, og som overgår til fri omsætning fra 1. juli 2002 i medfør af indrømmelserne i bilag A(b) til forordning (EF) nr. 2434/2000, modregnes fuldt ud mængderne i fjerde kolonne i bilag A(b) til vedlagte protokol, bortset fra mængder, for hvilke der udstedtes importlicenser før 1. juli 2002. Artikel 5 Adgang til EF's toldkontingent for vin, som er omhandlet i bilaget til denne afgørelse og i bilag C til protokollen, er betinget af fremlæggelse af et V I 1-dokument eller et V I 2-uddrag, jf. forordning (EF) nr. 883/2001. Artikel 6 1. Kommissionen bistås af den komité for korn, der er omhandlet i artikel 23 i forordning (EØF) nr. 1766/92 [8], eller eventuelt af den komité, der er nedsat efter de relevante bestemmelser i de øvrige forordninger om de fælles markedsordninger for landbruget. [8] EFT L 181 af 1.7.1992, s. 21. 2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 4 og 7 i afgørelse 1999/468/EF anvendelse. Perioden omhandlet i artikel 4, stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF er én måned. Artikel 7 Forordning (EF) nr. 2434/2000 ophæves ved protokollens ikrafttrædelse. Udfærdiget i Bruxelles, den På Rådets vegne Formand BILAG Løbenumre for EU-toldkontingenter for produkter med oprindelse i Slovakiet (jf. artikel 4) >TABELPOSITION> >TABELPOSITION> >TABELPOSITION> PROTOKOL om tilpasning af handelsaspekterne i Europaaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Slovakiske Republik på den anden side for at tage hensyn til resultatet af parternes forhandlinger om yderligere gensidige indrømmelser på landbrugsområdet DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB, i det følgende benævnt "EF", på den ene side, og SLOVAKIET, på den anden side, SOM TAGER FØLGENDE I BETRAGTNING: (1) Europaaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Slovakiske Republik på den anden side (i det følgende benævnt "Europaaftalen") blev undertegnet i Luxembourg den 4. oktober 1993 og trådte i kraft den 1. februar 1995 [9]. [9] EFT L 359 af 31.12.1994, s. 2. (2) Ifølge artikel 21, stk. 5, i Europaaftalen skal EF og Slovakiet for hvert enkelt produkt på et ordnet og gensidigt grundlag i Associeringsrådet undersøge mulighederne for at indrømme hinanden yderligere lempelser på landbrugsområdet. På dette grundlag blev der indledt og afsluttet forhandlinger mellem parterne. (3) Første gang, der blev gennemført forbedringer af præferenceordningen på landbrugsområdet i Europaaftalen, var i protokollen om tilpasning af handelsaspekterne i Europaaftalen for at tage hensyn til den seneste udvidelse af EF og resultaterne af GATT-forhandlingerne under Uruguay-runden [10]. [10] EFT L 306 af 16.11.1998, s. 3. (4) Yderligere to runder forhandlinger om forbedring af indrømmelserne på landbrugsområdet blev afsluttet henholdsvis den 3. maj 2000 og den 21. juni 2002. (5) Rådet besluttede på den ene side ved forordning (EF) nr. 2434/2000 [11] på et midlertidigt grundlag at anvende EF's indrømmelser fra forhandlingerne i år 2000 fra den 1. juli 2000, og Slovakiet iværksatte på den anden side, ligeledes fra den 1. juli 2000, lovgivning omhandlende de tilsvarende slovakiske indrømmelser. [11] EFT L 280 af 4.11.2000, s. 9. (6) Ovennævnte indrømmelser vil blive suppleret og erstattet på ikrafttrædelsesdatoen for denne protokol med de deri fastsatte indrømmelser - ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE: Artikel 1 De ordninger, der gælder for import til EF af visse landbrugsprodukter med oprindelse i Slovakiet som fastsat i bilag A(a) og A(b), og ordningerne for import til Slovakiet for visse landbrugsprodukter med oprindelse i EF som fastsat i bilag B(a) og B(b) til denne protokol erstatter ordningerne i bilag XI og XII, jf. artikel 21, stk. 2, og artikel 21, stk. 4, som ændret, i Europaaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Slovakiske Republik på den anden side. Aftalen mellem EF og Slovakiet om gensidige præferencehandelsindrømmelser for visse vine, som er omhandlet i bilag C, udgør en integrerende del af denne protokol. Artikel 2 Bilagene til denne protokol udgør en integrerende del af denne. Denne protokol udgør en integrerende del af Europaaftalen. Artikel 3 Denne protokol godkendes af EF og Slovakiet i henhold til deres egne procedurer. De kontraherende parter træffer de nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af protokollen. De kontraherende parter underretter hinanden om gennemførelsen af de tilsvarende procedurer i henhold til stk. 1. Artikel 4 Denne protokol træder i kraft den 1. januar 2003, såfremt de procedurer, der er omhandlet i artikel 3, er afsluttet. Afsluttes procedurerne ikke rettidigt, træder den i kraft på den første dag i den første måned efter, at de kontraherende parter har givet hinanden meddelelse om afslutningen af procedurerne. Artikel 5 Denne protokol er udfærdiget i to eksemplarer på dansk, engelsk, finsk, fransk, græsk, italiensk, nederlandsk, portugisisk, spansk, svensk, tysk og slovakisk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed. Udfærdiget i Bruxelles, den For Det Europæiske Fællesskab For Slovakiet BILAG A(a) EF-importtolden ophæves for følgende varer med oprindelse i Slovakiet >TABELPOSITION> (1) Som fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 2031/2001 af 6. august 2001 om ændring af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og Den Fælles Toldtarif, EFT L 279 af 23. oktober 2001. BILAG A(b) Import til EF af følgende varer med oprindelse i Slovakiet er omfattet af nedenstående indrømmelser (MFN = told for mest begunstigede land) >TABELPOSITION> >TABELPOSITION> >TABELPOSITION> (1) Uanset reglerne for fortolkning af den kombinerede nomenklatur anses varebeskrivelserne kun for at være vejledende, idet præferenceordningen i forbindelse med dette bilag bestemmes af KN-koden. Hvor der er angivet ex KN-koder, bestemmes præferenceordningen ved anvendelse af KN-koden og den tilsvarende varebeskrivelse sammen. (2) Hvor der findes en MFN-minimumstold, svarer den gældende minimumstold til MFN-minimumstolden ganget med den procent, der er angivet i denne kolonne. (3) Kontingentet for denne vare er åbnet for Bulgarien, Tjekkiet, Estland, Ungarn, Letland, Litauen, Polen, Rumænien og Slovakiet. Hvis det er sandsynligt, at den samlede indførsel til EF af levende hornkvæg overstiger 500 000 stk. i et bestemt produktionsår, kan EF træffe forvaltningsforanstaltninger til beskyttelse af sit marked, uanset andre rettigheder i henhold til aftalen. (4) Kontingentet for denne vare er åbnet for Bulgarien, Tjekkiet, Estland, Ungarn, Letland, Litauen, Polen, Rumænien og Slovakiet. (5) EF kan inden for rammerne af sin lovgivning, når det er relevant, tage hensyn til behovet for yderligere forsyninger på markedet og nødvendigheden af at opretholde ligevægt på markedet. (6) Undergivet minimumsprisordninger ved import, der er omhandlet i bilaget til dette bilag. (7) Nedsættelsen anvendes kun på den del af tolden, der er værditold. (8) Denne indrømmelse vedrører kun varer, der ikke er omfattet af eksportsubsidier. (9) Varemængder, der er omfattet af dette eksisterende toldkontingent, og som overgår til fri omsætning fra 1. juli 2002, inden denne protokol træder i kraft, modregnes fuldt ud den mængde, der er angivet i fjerde kolonne, og undergives den told, der er gældende på importtidspunktet. (10) Beregnet som flydende æggeblommer: 1 kg tørrede æggeblommer = 2,12 kg flydende æg. (11) Beregnet som flydende æg: 1 kg tørrede æg = 3,9 kg flydende æg. (12) Undtagen udskåret mørbrad. BILAG TIL BILAG A(b) Minimumspriser ved import af visse bærfrugter til forarbejdning 1. Der fastsættes følgende minimumsimportpriser for nedenstående produkter med oprindelse i Slovakiet, som er bestemt til forarbejdning: >TABELPOSITION> 2. De minimumsimportpriser, der er fastsat i artikel 1, skal overholdes i forbindelse med hver enkelt forsendelse. Hvis værdien i en toldangivelse er lavere end minimumsimportprisen, vil der blive pålagt en udligningstold svarende til forskellen mellem minimumsimportprisen og værdien i toldangivelsen. 3. Hvis importprisen for en given vare, der er omfattet af dette bilag, viser tendens til, at den i nærmeste fremtid vil falde til under minimumsimportprisen, underretter Europa-Kommissionen de slovakiske myndigheder herom, således at de kan rette op på situationen. 4. På anmodning af EF eller Slovakiet undersøger Associeringsudvalget, hvordan ordningen fungerer, eller reviderer minimumsimportprisernes niveau. Associeringsudvalget træffer i påkommende tilfælde de nødvendige afgørelser. 5. For at fremme og øge handelsudviklingen og til gensidig fordel for alle berørte parter afholdes der et konsultationsmøde tre måneder før hvert EF-produktionsårs begyndelse. Konsultationsmødet finder sted mellem på den ene side Europa-Kommissionen og de berørte EF-producentorganisationer for de pågældende varer og på den anden side alle de associerede eksportlandes myndigheder og producent- og eksportorganisationer. På dette konsultationsmøde drøfter parterne markedssituationen for bærfrugter, herunder navnlig produktionsprognoser, lagersituation, prisudvikling og mulig markedsudvikling såvel som mulighederne for at tilpasse udbuddet til efterspørgslen. BILAG B(a) Den slovakiske importtold ophæves for følgende varer med oprindelse i EF >TABELPOSITION> (1) Som fastsat i Den Slovakiske Republiks dekret nr. 598/2001 om Den Slovakiske Republiks toldtarif. BILAG B(b) Import til Slovakiet af følgende varer med oprindelse i EF er omfattet af nedenstående indrømmelser: >TABELPOSITION> >TABELPOSITION> (1) Varebeskrivelserne bør kun anses for at være vejledende, idet præferenceordningen i forbindelse med dette bilag bestemmes af koden. Hvor der er angivet ex-koder, bestemmes præferenceordningen ved anvendelse af koden og den tilsvarende varebeskrivelse sammen. (2) Denne indrømmelse vedrører kun varer, der ikke er omfattet af andre former for eksportsubsidier, og som er ledsaget af en attest, hvoraf det fremgår, at der ikke er udbetalt eksportrestitution. (3) Varemængder, der er omfattet af dette eksisterende toldkontingent, og som overgår til fri omsætning fra 1. juli 2002, inden denne protokol træder i kraft, modregnes fuldt ud den mængde, der er angivet i fjerde kolonne, og undergives den told, der er gældende på importtidspunktet. (4) Undtagen udskåret mørbrad. (5) Undtagen 516 20 95, 1516 20 96 og 1516 20 98 BILAG C AFTALE MELLEM EF OG SLOVAKIET OM GENSIDIGE PRÆFERENCEHANDELSINDRØMMELSER FOR VISSE VINE 1. Import til EF af følgende varer med oprindelse i Slovakiet er omfattet af nedenstående indrømmelser >TABELPOSITION> 2. EF indrømmer en præferencetold på 0% inden for toldkontingenterne som nævnt under punkt 1 på den betingelse, at Slovakiet ikke yder støtte til eksport af disse mængder. 3. Import til Slovakiet af følgende varer med oprindelse i EF er omfattet af nedenstående indrømmelser: >TABELPOSITION> 4. Slovakiet indrømmer en præferencetold på 0% inden for toldkontingenterne som nævnt under punkt 3 på den betingelse, at EF ikke yder støtte til eksport af disse mængder. 5. Denne aftale omfatter vin, a) som er fremstillet af friske druer, der udelukkende er dyrket og høstet på den pågældende kontraherende parts område, og b) (i) som har oprindelse i EU og er produceret i overensstemmelse med de ønologiske fremgangsmåder og behandlingsmetoder, der er omhandlet i Afsnit V i Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for vin [12]; [12] EFT L 179 af 14.7.1999, s. 1. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 2826/2000 (EFT L 328 af 23.12.2000, s. 2). (ii) som har oprindelse i Slovakiet og er fremstillet i overensstemmelse med bestemmelserne i den slovakiske lovgivning om ønologiske fremgangsmåder og behandlingsmetoder. De nævnte ønologiske bestemmelser skal være i overensstemmelse med EF-lovgivningen. 6. Det er en betingelse for import af vin, der er omfattet af de i denne aftale fastsatte indrømmelser, at der fremlægges en attest udstedt af et gensidigt anerkendt officielt organ, der er opført på de lister, som er udarbejdet efter fælles overenskomst, hvorved det dokumenteres, at den pågældende vin er i overensstemmelse med bestemmelserne i punkt 5, litra b). 7. De kontraherende parter undersøger mulighederne for at indrømme hinanden yderligere indrømmelser, idet der tages hensyn til udviklingen i vinhandelen mellem de kontraherende parter. 8. De kontraherende parter er enige om uden opsættelse at fortsætte de allerede indledte forhandlinger med det formål hurtigt at indgå en aftale om gensidig anerkendelse, beskyttelse og kontrol af navne for spirituosa og vine, herunder "Slovenske Tokajske Vino" med oprindelse i den slovakiske del af produktionsområdet for Tokaj-vinen. 9. De kontraherende parter sikrer, at de gensidige fordele ikke tilsidesættes af andre foranstaltninger. 10. Der afholdes på den ene kontraherende parts begæring konsultationer om alle problemer vedrørende gennemførelsen af denne aftale. 11. Denne aftale gælder på den ene side for de områder, hvor traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab finder anvendelse, og på de betingelser, der er fastsat i nævnte traktat, og på den anden side for Slovakiets område.