This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52002PC0418(01)
Proposal for a Council Decision concerning the signature and provisional application of an Agreement in the form of an exchange of letters between the European Community and the former Yugoslav Republic of Macedonia concerning the system of ecopoints to be applied to transit traffic of the former Yugoslav Republic of Macedonia through Austria
Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse og foreløbig anvendelse af en aftale i form af en brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien om den økopointordning, der skal gælde for Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens transittrafik gennem Østrig
Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse og foreløbig anvendelse af en aftale i form af en brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien om den økopointordning, der skal gælde for Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens transittrafik gennem Østrig
/* KOM/2002/0418 endelig udg. */
EFT C 20E af 28.1.2003, pp. 80–81
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse og foreløbig anvendelse af en aftale i form af en brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien om den økopointordning, der skal gælde for Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens transittrafik gennem Østrig /* KOM/2002/0418 endelig udg. */
EF-Tidende nr. 020 E af 28/01/2003 s. 0080 - 0081
Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse og foreløbig anvendelse af en aftale i form af en brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien om den økopointordning, der skal gælde for Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens transittrafik gennem Østrig (forelagt af Kommissionen) BEGRUNDELSE 1. Ifølge til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien på transportområdet [1] skal der fra den 1. januar 1999 anvendes en ordning med økopoint for Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens transittrafik gennem Østrig svarende til den, der gælder for lastbiltrafik fra Fællesskabet gennem Østrig. [1] EFT L 348 af 18.12.1997, s. 170. Ifølge artikel 12, stk. 3, litra b) skal metoden for beregning af økopoint og de nærmere regler og procedurer for administration af dem og kontrol med dem vedtages ved en brevveksling mellem de kontraherende parter og svare til bestemmelserne om økopointordningen i Fællesskabet i artikel 11 og artikel 14, stk. 2, i protokol nr. 9 til akten vedrørende Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse af Den Europæiske Union. 2. Forhandlingerne i 1998 resulterede i vedlagte tekst, som først blev paraferet den 25. januar 2001. Som følge heraf blev det aftalt, at økopointordningen skulle anvendes fra den 1. januar 2002. Under forhandlingerne underrettede Kommissionen medlemsstaterne og rådførte sig med dem. Det samlede antal økopoint, der er tildelt Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien for lastbiler for 1999, 2000 og 2001 er også blevet aftalt for at sikre, at den årlige procentvise nedsættelse ligger på linje med de nedsættelser, der gælder for Fællesskabets lastbiler. På dette grundlag undersøgte det fælles transportudvalg, der er nedsat i henhold til artikel 22 i aftalen på transportområdet, hvorledes ordningen mellem Republikken Østrig og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien fungerede i perioden fra januar 1999 til december 2001, og bemærkede ingen diskriminerende virkninger. 3. Aftalen fastsætter det antal økopoint, som ud fra det princip, at Fællesskabets lastbiler ikke må stilles ringere, må tildeles Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens lastbiler i tidsrummet 1999-2003. Den fastsætter også de dokumenter, procedurer, regler og kontrolmetoder, hvormed ordningen skal administreres. Aftalen fastlægger, at økopointordningen anvendes fra den 1. januar 2002. Kommissionen opfordrer Rådet til at træffe afgørelse om undertegnelsen og foreløbig anvendelse af aftalen og at indlede indgåelsesproceduren. Den forelægger derfor Rådet to forslag til Rådets afgørelse: 1. Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse og foreløbig anvendelse af en aftale i form af en brevveksling om den økopointordning, der skal gælde for Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien transittrafik gennem Østrig. 2. Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse og foreløbig anvendelse af en aftale i form af en brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien om den økopointordning, der skal gælde for Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens transittrafik gennem Østrig RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 71(1), og artikel 300, stk. 2, første afsnit, første punktum, under henvisning til forslag fra Kommissionen [2], og [2] EFT C ..., ..., s. ... ud fra følgende betragtninger: (1) Kommissionen har forhandlet en aftale i form af en brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien om den økopointordning, der skal gælde for Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens transittrafik gennem Østrig. (2) Under forudsætning af dens mulige indgåelse på et senere tidspunkt, bør aftalen, der blev paraferet den 25. januar 2001, undertegnes. (3) Der bør træffes foranstaltninger til at anvende aftalen foreløbigt fra den 1. januar 2002. TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE: Artikel 1 Rådets formand bemyndiges til at udpege den (de) person(er), der er beføjet til på vegne af Rådet for Det Europæiske Fællesskab at undertegne aftalen i form af en brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien om den økopointordning, der skal gælde for Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens transittrafik gennem, under forudsætning af dens indgåelse på et senere tidspunkt. Aftalens tekst er knyttet til denne afgørelse. Artikel 2 Den i artikel 1 nævnte aftale anvendes foreløbigt fra den 1. januar 2002. Artikel 3 Afgørelsen offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Udfærdiget i Bruxelles, den . På Rådets vegne Formand