This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52001PC0634(02)
Proposal for a regulation of the European Parliament and of the Council amending Council Regulation (EEC) No 2158/92 on protection of the Community's forests against fire
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning og ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 2158/92 om beskyttelse af skovene i Fællesskabet mod brande
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning og ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 2158/92 om beskyttelse af skovene i Fællesskabet mod brande
/* KOM/2001/0634 endelig udg. - COD 2001/0268 */
EFT C 51E af 26.2.2002, p. 343–343
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning og ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 2158/92 om beskyttelse af skovene i Fællesskabet mod brande /* KOM/2001/0634 endelig udg. - COD 2001/0268 */
EF-Tidende nr. 051 E af 26/02/2002 s. 0343 - 0343
Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING og ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 2158/92 om beskyttelse af skovene i Fællesskabet mod brande (forelagt af Kommissionen) BEGRUNDELSE Anvendelsesperioden for Rådets forordning (EØF) nr. 3528/86 om beskyttelse af skovene i Fællesskabet mod luftforurening og (EØF) nr. 2158/92 om beskyttelse af skovene i Fællesskabet mod brande udløber den 31. december 2001. Efter artikel 11, stk. 3, i førstnævnte forordning og artikel 10, stk. 3, i sidstnævnte forordning skal Kommissionen inden udløbet af anvendelsesperioden forelægge Parlamentet og Rådet et forslag til revision, der navnlig skal indeholde oplysninger om økologiske, økonomiske og sociale aspekter og resultatet af en costbenefitanalyse. Da arbejdet med at forberede revisionsforslagene ikke er afsluttet, kan forslagene endnu ikke forelægges, og Parlamentet og Rådet vil derfor ikke kunne træffe beslutning om de fremtidige bestemmelser for fællesskabsaktionerne til beskyttelse af skovene i Fællesskabet mod luftforurening (forordning (EØF) nr. 3528/86) og brande (forordning (EØF) nr. 2158/92), inden den nuværende anvendelsesperiode udløber. Det er derfor nødvendigt at forlænge anvendelsesperioden med et år, så aktionerne kan videreføres i 2002. Finansieringsrammen for gennemførelse af aktionerne i 2002 er blevet ændret i forhold til de beløb, der faktisk blev afsat på budgettet på perioden 1997-2001, og de beløb, der er opført på det foreløbige budgetforslag for 2002. 2001/0268 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING og ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 2158/92 om beskyttelse af skovene i Fællesskabet mod brande EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 175, stk. 1, under henvisning til forslag fra Kommissionen [1], [1] EFT C ... under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg [2], [2] EFT C ... under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget [3], [3] EFT C ... efter proceduren i traktatens artikel 251 [4], og [4] EFT C ... ud fra følgende betragtninger: (1) Anvendelsesperioden for den fællesskabsaktion, der er omhandlet i Rådets forordning (EØF) nr. 2158/92 [5], udløber den 31. december 2001. [5] EFT L 217 af 31.7.1992, s. 3. Forordning senest ændret ved Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1485/2001 (EFT L 196 af 20.7.2001, s. 4). (2) Efter artikel 10, stk. 3, i forordning (EØF) nr. 2158/92 skal Kommissionen inden udløbet af anvendelsesperioden forelægge Parlamentet og Rådet et forslag til revision, der navnlig skal indeholde oplysninger om økologiske, økonomiske og sociale aspekter og resultatet af en costbenefitanalyse. (3) Da arbejdet med at forberede revisionsforslaget ikke er afsluttet, kan forslaget endnu ikke forelægges, og Parlamentet og Rådet vil derfor ikke kunne træffe beslutning om de fremtidige bestemmelser for fællesskabsaktionen til beskyttelse af skovene i Fællesskabet mod brande, inden den nuværende anvendelsesperiode udløber. (4) Det er derfor nødvendigt at forlænge anvendelsesperioden med et år, så aktionen kan videreføres i 2002. (5) Finansieringsrammen for gennemførelsen af aktionen, som udgør det primære referencegrundlag for budgetmyndigheden, jf. punkt 33 i den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren, der blev fastsat til 49,4 mio. EUR i artikel 10, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 2158/92, skal ændres til det beløb, der er opført i det foreløbige budgetforslag for 2002. (6) Forordning (EØF) nr. 2158/92 bør ændres i overensstemmelse hermed - UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: Artikel 1 Artikel 10, stk. 1 og 2, i forordning (EØF) nr. 2158/92 affattes således: "1. Aktionen skal løbe i 11 år fra den 1. januar 1992. 2. Finansieringsrammen for gennemførelsen af aktionen fastsættes for perioden 1997-2002 til 58,75 mio. EUR. De årlige bevillinger godkendes af budgetmyndigheden inden for rammerne af de finansielle overslag". Artikel 2 Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den . På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne Formand Formand FINANSIERINGSOVERSIGT 1. FORANSTALTNINGENS BETEGNELSE Videreførelse af aktionerne til beskyttelse af skovene i Fællesskabet mod luftforurening (forordning (EØF) nr. 3528/86 - aktion nr. 1) og mod brande (forordning (EØF) nr. 2158/92 - aktion nr. 2). 2. BUDGETPOST B2-515 - Skove 3. RETSGRUNDLAG Traktatens artikel 175. 4. BESKRIVELSE AF FORANSTALTNINGEN 4.1 Foranstaltningens generelle formål Aktion nr. 1: at videreføre og forbedre kendskabet til skovenes sundhedstilstand Aktion nr. 2: at videreføre og forbedre kendskabet til skovbrande og at forebygge og overvåge skovbrande. 4.2 Foranstaltningens varighed 1997-2002. 5. KLASSIFIKATION AF UDGIFTER/INDTÆGTER 5.1 OU/IOU 5.2 OB/IOB 6. UDGIFTERNES/INDTÆGTERNES ART Jf. nr. 7. 7. FINANSIELLE VIRKNINGER 7.1 Beregningsmetode for de samlede omkostninger ved foranstaltningen (fastlæggelse af gennemsnitsomkostningerne pr. enhed) Aktion nr. 1: - højst 50% EF-tilskud til projekter, som medlemsstaterne forelægger Kommissionen med henblik på regelmæssige rapporter om skovenes sundhedstilstand, intensiv overvågning og pilot- og forsøgsprojekter - 100% EF-tilskud til foranstaltninger til samordning, evaluering og opfølgning af aktionen - EF-støttens fordeling kan anslås til 10% til regelmæssige rapporter, 65% til intensiv overvågning, 15% til pilotprojekter og 10% til samordning. Aktion nr. 2: - højst 30 eller 50% EF-tilskud (alt efter brandrisikoen) til projekter/programmer, som medlemsstaterne forelægger Kommissionen med henblik på undersøgelser af årsagerne til skovbrande, oplysningskampagner og forebyggelses- og overvågningsforanstaltninger - højst 15, 30 eller 50% EF-tilskud (alt efter brandrisikoen) til den fortsatte gennemførelse af EF's informationssystem for skovbrande - 100% EF-tilskud til foranstaltninger til samordning, evaluering og opfølgning af aktionen - EF-støttens fordeling anslås således: 15% til undersøgelse af brandårsager og til oplysningskampagner, 45% til forebyggelse, 35% til overvågning og 5% til informationssystemet og samordning. 7.2 Omkostningernes fordeling på foranstaltningens elementer Fordelingen i 2002 er den samme som i perioden 1997-2001. FB i mio. EUR (løbende priser) >TABELPOSITION> 7.3 Forfaldsplan for forpligtelsesbevillinger/betalingsbevillinger Nedenstående tabel er ligeledes tilpasset til den reelle budgetgennemførelse i perioden 1997-2001 og til FBF 2002. FB i mio. EUR (løbende priser) >TABELPOSITION> 8. FORHOLDSREGLER MOD SVIG 9. OPLYSNINGER OM COST/EFFECTIVENESS 10. UDGIFTER TIL ADMINISTRATION (SEKTION III, DEL A, I DET ALMINDELIGE BUDGET) For de sidste punkter er finansieringsoversigten for de to forslag til forordninger uændret i forhold til 1996.